Categories
Krop og fysik

Raw food i 30 dage – smart eller helt hat og briller?

En af mine venner og jeg har i et stykke tid snakket frem og tilbage om raw food (vegetarisk kost, der ikke må varmes op over 42 C).

Vi har snakket frem og tilbage om hvorvidt man kan leve af raw food, om en sådan kost kan give os energi nok og om det vil være en fornøjelse at være raw fooder eller ej – og så selvfølgelig om raw food i det hele taget er særligt smart eller om det er helt hat og briller.

Der er kun en måde at finde ud af det på og det er at prøve det selv, så i går startede vi et eksperiment, hvor vi begge vil forsøge os med at leve af raw food i 30 dage.

Er raw food helt hat og briller?

Mit umiddelbare indtryk af raw food er, at det er hat og briller. Såvidt jeg kan se, så er det kedligt, besværligt og ikke spor sundt.
Godtnok påstår raw fooderne, at man fx. bevarer en masse vigtige og sunde enzymer når maden ikke varmes op, men spørgsmålet er om det reelt betyder noget. Såvidt jeg kan læse mig frem til, så ødelægges disse enzymer nemlig alligevel, når maden bliver nedbrudt i mavesækken.

Og oven i det, så kommer der så risikoen for man let kommer til at mangle div. vitaminer og aminosyrer, hvis man beslutter sig for at leve af raw food.

Slut med varm mad

Raw food må som sagt ikke varmes op over 42 C på noget som helst tidspunkt.

Det begrænser udfoldelserne i køkkenet noget, da en stor del af vores normale kost som bekendt bliver kogt, stegt eller bagt. Vi må derfor til at spise på en hel ny måde, når vi nu skal leve af raw food i 30 dage.

Vores udvalg af ingredienser bliver også begrænset fordi maden ikke må varmes op over 42 C på noget som helst tidspunkt. Det viser sig nemlig, at rigtigt mange madvarer er blevet varmet op under fremstillingen – selv madvarer, som man ikke umiddelbart forestiller sig blive varmet op (fx. havregryn, der dampes ved 100 C undervejs i fremstillingen).

Energi og vægttab

Nu hvor vi skal leve af raw food i 30 dage, så er jeg meget i tvivl om jeg kan få energi nok indenbords. Energitætheden i det meste raw food er nemlig temmeligt lav, så der skal en del mad på bordet hver eneste dag – ikke mindst fordi jeg normalt træner 5 gange om ugen og sover relativt lidt (hvorved jeg får et relativt stort energibehov).

Såvidt jeg kan se, så er den lave energitæthed grunden til, at mange mennesker taber sig når de begynder at spise raw food. Det er ihvertfald ikke madens opbygning der er grunden til vægttabet, da fx. frugt indeholder masser af kulhydrater (det er kulhydraterne der får os til at blive overvægtige og fede – og ikke fedtet som vi ellers har gået og troet i jeg ved ikke hvor mange år).

Hvorvidt jeg også vil tabe mig bliver spændende at se, da jeg allerede er rimeligt trimmet pga. den paleo mad jeg normalt lever af (77,3 kg og en fedtprocent på 10).

95% raw food

I de næste 30 dage, så vil jeg som udgangspunkt gå efter at leve 95% af raw food.

Jeg vil ikke forsøge at leve 100% af raw food, da det fx. vil gøre det umuligt for mig at spise ude uden at være både besværlig og irriterende (hvem gider at invitere folk på middag, der nægter at spise maden og i stedet hiver deres egen madpakke op af tasken).

For mig, så svarer 95% raw food til at jeg må spise et ”normalt” måltid om ugen og drikke 2 kopper kaffe el.lign. om ugen.

Iøvrigt er det de færreste raw foodere, der lever 100% af raw food. I stedet, så spiser de fleste af dem fx. 50% eller 80% raw food – og så vegetarisk eller ”normalt” for resten.

Kostplaner og raw food ingredienser

Inden vi startede vores eksperiment kiggede vi lidt på forskellige raw food kostplaner, men jeg har besluttet mig for ikke at følge nogen af dem.

Grunden til det er, at jeg ikke er nogen gud i et køkken og at mange raw food opskrifter benytter ingredienser, som vi ikke lige har stående (selvom jeg selvfølgelig har købt ekstra ind af frugt, grøntsager, nødder og div. olier, etc.).

Jeg har i det hele taget et problem med mange af raw food ingredienserne, da de synes uforholdsmæssigt dyre ifht. normale ingredienser – ikke mindst fordi der er tvivl om hvorvidt det virkelig betyder noget om maden bliver varmet op eller ej.

Min plan for de næste 30 dage

I stedet for at følge en kostplan, så vil jeg lave raw food af hvad jeg nu har liggende/får købt ind af frugt, grøntsager, nødder o.lign. – og så selvfølgelig gøre mit til, at jeg ikke løber tør for ingredienser og derfor ikke kan få dækket min sult.

raw food bøgerDet er min plan at spise tre måltider om dagen og så tage en snack eller to når der er behov for det (efter træning og når jeg er sulten mellem måltiderne).

De fleste af mine måltider vil sikkert komme til at bestå af rå frugt og grøntsager, nødder, salater, råkost o.lign. – samt div. raw food opskrifter, som jeg vil forsøge mig med at lave (jeg har lånt lidt forskellige raw food kogebøger på biblioteket).

De fleste af mine snacks vil sikkert komme til at bestå af rå frugt og grøntsager, nødder, dadler, shakes o.lign.

Mht. drikkevarer, så vil jeg som udgangspunkt holde mig til vand og en kop rødvin i ny og næ (rødvin er ok iflg. de raw food bøger jeg har læst, mens fx. øl er totalt bandlyst).

Categories
Bolig Grej

Tatami måtter – ligeså godt som at sove på gulvet

tatami måtterDer er efterhånden et par måneder siden vi begyndte at sove på gulvet. Vi tog simpelthen topmadrassen fra vores seng, smed den ned på gulvet og lagde os til at sove der.

Alletiders ide, da vi fandt ud vi sov bedre dernede. Min kone fik nemlig mindre ondt i ryggen af at ligge på det ”hårde” gulv end i vores helt almindelige seng, der bestod af et par boxmadrasser fra Ikea.

Der var derfor ingen tvivl, vi skulle blive ved med at sove på gulvet og vores boxmadrasser skulle have sparket.

Problemerne ved at sove på gulvet

Men der var et par problemer forbundet med at sove på gulvet. Når vores topmadras lå dernede, så blev den konstant møget til med støv, snavs og snask og samtidigt, så var der jo risiko for der opstod svamp på undersiden af madrassen pga. manglende ventilation.

Vi blev derfor nødt til at bruge en masse tid på at holde madrassen ren og på at pakke den væk hver gang vi havde sovet, så vi ikke risikerede at det hele gik op i svamp.

Den perfekt løsning på problemerne

Men alle de problemer er heldigvis fortid nu. Siden da, så har vi fundet den perfekte løsning på hvordan vi sover på et underlag der er ligeså hårdt som gulvet og samtidigt undgår problemerne med støv, snavs, snask og svamp.

Det vi har gjort er at købe et par tatami måtter, som vi så har lagt vores topmadras oven på.

Tatami måtter er en japansk ting, som består af en masse lag flettede risstrå. Måtterne er stenhårde, faktisk omtrent ligeså hårde som gulvet (hvilket jo er præcis hvad vi ønskede).

Fordelene ved tatami måtter

tatami måtter benFordelen ved vores tatami måtter er, at de har nogle små, korte ben, der løfter vores topmadras lidt op fra gulvet. Ikke alverden, men nok til at topmadrassen ikke konstant bliver møget til. Oven i det, så er tatami måtterne ikke helt tætte og vi undgår derfor at skulle bekymre os om svamp på undersiden af madrassen (da der skabes ventilation pga. måtterne ikke er helt tætte).

Rygterne vil vide, at tatami måtter hjælper en med at holde sig kølig om sommeren og varm om vinteren. Men hvis der er noget om det, så kan det ikke være alverden det ændrer. Det er ihvertfald ikke noget jeg har lagt mærke til, når jeg har ligget på vores måtter og sovet.

Brugte og nye tatami måtter

Det lykkeds os iøvrigt at finde vores tatamimåtter i Den Blå Avis, så vi kunne spare kassen præcis ligesom vi har gjort det med de fleste andre af vores ”nye” møbler.

Det er dog ikke ligetil at finde nogen brugte tatami måtter, da det som bekendt ikke ligefrem er gud og hvermand der sover på den slags her i Danmark.

Hvis det ikke er muligt at finde nogle brugte tatami måtter, så kan man heldigvis også købe dem fra ny af. Der er flere dansk butikker på nettet, der har tatami måtter til salg for ca. 800 kr pr. måtte på 90×200 cm (vi gav væsentligt mindre for vores brugte tatami måtter).

Categories
Effektivitet

Nytårsforsæt – hvorfor de fleste nytårsforsæt kun holder et par uger ind i januar

I dagene efter nytår gik antallet af læsere på min blog amok. Fra den ene dag til den anden, så kom der ca. dobbelt så mange besøgende som normalt.

Nytårsforsæt, besøgende

Rigtig mange af de besøgende kom væltende fordi de havde søgt efter ”slankekur” i Google, hvor en af mine poster ligger rigtig lunt i svinget.

Et klassisk nytårsforsæt

At der her lige efter nytår pludselig er så stor interessere for slankekure overrasker mig ikke. At man vil tabe sig er jo et klassisk nytårsforsæt ligesom fx. at holde op med at ryge og dyrke mere motion.

Men hvorfor vælger man, at det skal være ens nytårsforsæt at tabe sig? Hvorfor starter man ikke bare med at gå på slankekur i det øjeblik man opdager, at man er blevet for fed og må smide nogle kilo? – uanset om det så er januar, juni eller november måned.

Rigtig motiveret?

Som jeg ser det, så man ikke rigtig motiveret til at tabe sig, hvis man skubber den nødvendige slankekur foran sig på den måde og æder løs indtil dagen efter nytårsaften.

Hvis man er rigtig motiveret for at tabe sig, så venter man ikke. Så går man i gang så snart man opdager, at der er et problem.

Det duer simpelthen ikke at skubbe problemerne foran sig og vente med at gøre noget til det bliver den 1. januar. Hvis man gør det, så er det rimeligt tydeligt at man ikke er rigtig motiveret til at gøre noget og man kan derfor være ret sikker på, at det ikke bliver til noget stort og fantastisk med den slankekur (der er temmelig stor sandsynlighed for at man aldrig kommer i ordentlig i gang, giver op undervejs, etc.).

Gælder alle slags nytårsforsæt

At det hænger sådan sammen gælder ikke kun slankekure. Det gælder også andre klassiske nytårsforsæt som fx. at man skal dyrke mere motion. Så sent som i går, så fortalte en af mine venner at der er et rend af mennesker i fitness centeret her i starten af januar. Men allerede efter et par uger, så begynder det at tynde ud i dem…

Uanset hvornår det er på året, så er der intet til hinder for man får fingeren ud og går i gang. De 15 dage jeg var på slankekur var i starten af december måned, hvor der blev faldbydt æbleskiver og gløgg til højre og venstre – ikke ligefrem den nemmeste måned at være på skrump i, men det betød ikke, at det ikke kunne lade sig gøre (og vægten kunne sagtens holdes julen over).

Hvis du mangler motivation

Men lad os nu sige, at du opdager der er et problem, men du ikke er motiveret nok til at gøre noget ved det nu og her.

Skal du så lave et nytårsforsæt, hvor du lover dig selv at alting bliver anderledes fra den 1. januar?

Selvfølgelig skal du ikke det. Det du skal gøre er at øge din motivation, så du kan få fingeren ud og komme i gang nu og her.

Du kan fx. øge din motivation ved at:

  • Blive opmærksom på konsekvenserne ved ikke at gøre noget (at der er en vis sandsynlighed for du står af før tid hvis du er overvægtig, der er en masse ting du ikke kan gøre pga. din overvægt, etc.)
  • Finde på noget, der kan motivere dig. Det kan fx. være en gave, som du lover dig selv hvis du holder slankekuren og får tabt dig de nødvendige kilo (gaven skal selvfølgelig være noget som du virkelig, virkelig brænder for og gerne vil have – hvilket kan være svært at finde på, især hvis du også er minimalist).
  • Finde på noget, der kan presse dig til at gøre noget. Det kan fx. være, at du skal hænge en seddel op på arbejdet, hvor du fortæller at du går på slankekur og snart vil være både slank og lækker (det hjælper både at få det skrevet ned og at fortælle andre om det).

Det gælder ikke kun slankekure

At man skal få fingere ud og komme i gang med det samme gælder selvfølgelig ikke kun hvis man har et problem med vægten. Det gælder også alt muligt andet.

Hvis du ryger, så har du et problem og skal gøre noget ved det nu. Hvis du ikke dyrker noget motion, så har du et problem og skal gøre noget ved det nu, etc.

At jeg kører så meget rundt i slankekure skyldes, at det er oppe i tiden her i januar måned og jeg har en del besøgende indefor dette område. Det skyldes bestemt ikke, at principperne herover kun gælder slankekure.

Categories
Krop og fysik

Slankekur – giv din kostplan sparket og tag en ugentlig fridag

For lidt over et år siden, så var jeg på slankekur og tabte en helvedes masse kilo i en flyvende fart (7,2 kg på 15 dage).

Mens jeg var på slankekur fulgte jeg en kostplan, der sagde at jeg skulle spise det samme igen og igen de fleste af ugens dage. Kun en dag om ugen kunne jeg holde fri, gå amok og spise lige det jeg havde lyst til (den ugentlige fridag).

Det er ikke for stofskiftets skyld

Oprindeligt mente jeg, at den ugentlige fridag var en del af slankekuren for at holde mit stofskifte igang. Min teori var, at den mad jeg spiste det meste af tiden ville få stofskiftet til at gå ned i fart og derved medføre, at jeg tabte min langsommere end nødvendigt.

Den ugentlige fridag mente jeg var til for at modvirke dette. Fridagen skulle simpelthen give stofskiftet et spark i røven, så det kunne holdes oppe i fart og få mig til at tabe mig så effektivt som muligt.

Tag en fridag for ikke at falde i

Siden dengang, for lidt over et år siden, har jeg dog ændret mening omkring den ugentlige fridag. I dag mener jeg, at den ugentlige fridag mest er en del af slankekuren af psykologiske årsager.

Som jeg ser det nu, så er den vigtigste del af den ugentlige fridag, at den gør det lettere at overholde slankekuren. Den ugentlige fridag hjælper dig simpelthen med at undgå, at du falder i hvis der er en kasse fyldte chokolader indefor rækkevidde.

Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at det er sur røv at følge en kostplan der siger, at du skal spise det samme igen og igen og igen. Det tog ikke mange dage med den kost før jeg begyndte at få madfantasier og dagdrømme om både det ene og det andet.

Og når man først begynder at få madfantasier, så duer det ikke, at der er flere uger (eller måneder) til man igen må tage sig et par fyldte chokolader. Hvis der er så længe til, så er man temmeligt sikker på at falde i før eller siden – og det uanset hvor motiveret man er for at tabe sig.

Det er derfor alletiders, at man har en ugentlig fridag. Takket være den, så er der nemlig hverken uger eller måneder til man igen må spise det man har lyst til.

I stedet, så er der blot nogle få dage (max. 6 dage) til der er frit slag og man i løbet af en dag må spise lige det man har lyst til (inkl. fyldte chokolader og altmuligt andet lortemad).

Planlæg din ugentlige fridag

Inden man starter på slankekuren, så skal man beslutte sig for hvilken ugedag, der skal være ens fridag. Det kan fx. være at man vælger at holde den ugentlige fridag hver lørdag, så den kan kombineres med at man har fri fra arbejde og fx. skal ud og spise eller holde fest.

At man vælger en bestemt ugedag betyder dog ikke, at man ikke kan flytte fridagen en smule frem og tilbage. Sålænge der går mindst 5 dage mellem hver fridag, så vil det ikke være noget problem at flytte lidt rundt på den.

At fridagen kan flyttes gør det lettere at kombinere den med fx. fester, bryllupper og fødselsdage, hvilket er vigtigt hvis man skal være på slankekur i længere tid (hvilket jo kan være nødvendigt, hvis man skal tabe sig mere end jeg havde behov for).

Uanset hvordan og hvornår man holder sin ugentlige fridag, så bør man selvfølgelig planlægge den i forvejen. At holde fridag er ikke noget man beslutter sig for når man vågner om morgenen (hvis man gør det, så kan man ligeså godt smide kostplanen ud af vinduet og opgive slankekuren).

Behovet for en fridag ændrer sig

Da jeg fulgte slankekuren og nåede frem til min første fridag, så var jeg fuldstændig klar på at spise både det ene og det andet og havde allerede dagen før lagt planer om et besøg hos både bageren og McDonalds.

Men sådan er det ikke længere. Siden jeg afsluttede slankekuren og jeg mere eller mindre holdt mig til paleo mad, hvilket har fået min smagsløg til at ændre sig.

Jeg har ikke længere lyst til fx. søde sager. Faktisk så synes jeg i dag, at de fleste søde sager er alt for søde og ikke spor lækre at spise.

Fordi jeg har fået det sådan, så er min ugentlige fridag (som jeg stadig holder fast i) bestemt ikke noget madorgie. Snarere tværtimod. Somregel, så ender det med at jeg spiser et par pandekager og ikke meget mere end det.

Men dermed ikke sagt, at det altid ender sådan. Der er også nogle få fridage, hvor jeg fx. gnaver mig gennem masser af fyldte chokolader i rap – og fortryder det bagefter, når jeg får det lidt smådårligt i et par timer 🙁

Ikke kun pga. smagsløgnene

At jeg ikke går amok på min ugentlige fridag skyldes dog ikke kun at mine smagsløg har ændret sig.

Jeg tror også det betyder noget, at jeg ikke lever 100% af paleo mad resten af tiden (jeg er nok omkring 90% paleo).

Da jeg ikke længere har noget behov for at tabe mig, så spiser jeg fx. hvad der bliver sat på bordet når jeg er ude. Og hvis min kone hive en portion varme boller ud af ovnen, så tager jeg også et par af dem uden at skamme mig – og det uanset om det så er min ugentlige fridag eller ej.

Categories
Effektivitet Krop og fysik

Polyphasic sleep og hvordan jeg sover meget mindre end alle jeg kender


De sidste 4-5 år har jeg sovet meget mindre end alle jeg kender. Når andre mennesker er gået omkuld, så har jeg været oppe og været ligeså effektiv som jeg ville være, hvis det var højlys dag.

Engang sov jeg 7-8 timer i døgnet ligesom de fleste andre mennesker. Men ligesom så mange andre, så synes jeg ikke, at der var tid nok til at nå alt det jeg gerne ville.

Igennem længere tid prøvede jeg ihærdigt at gå senere i seng og stå tidligere op, så jeg kunne sove mindre og på den måde få mere ud af døgnets 24 timer. Men uden held. Uanset hvor ihærdigt jeg prøvede, så gik jeg før eller siden omkuld af træthed og måtte vende tilbage de sædvanlige 7-8 timers søvn, som det så ud til jeg behøvede 🙁

2 timers søvn i døgnet

Men det er altsammen fortid. På et eller andet tidspunkt lykkeds det mig nemlig at støve hemmeligheden bag at sove mindre op på nettet – og så blev der ellers åbnet op for, at jeg i den grad kunne skrue ned for mit søvnbehov og nøjes med at sove helt utroligt lidt.

Takket være den hemmelighed jeg opdagede i sin tid, så har jeg i de sidste 4-5 år kunne nøjes med helt ned til 2 timers søvn i døgnet – og det uden at være træt og ude af stand til at foretage mig noget.

Ikke at jeg hele tiden har nøjes med 2 timers søvn i døgnet. Som jeg vil fortælle om længere nede i denne (lange) blog post, så er der flere grunde til, at det er en dårlig ide at nøjes med 2 timer søvn.

I stedet, så har jeg mere eller mindre konstant gennem de sidste 4-5 år sovet lidt under 5 timer i døgnet.

Det er faktisk kun når vi har været ude at rejse eller jeg har været syg, at jeg har sovet ligesom alle andre mennesker.

Hemmeligheden bag at sove mindre

Hemmelighed bag at sove mindre kaldes polyphasic sleep, hvilket betyder, at man deler sin søvn op i mindre bidder eller perioder (modsat den almindelige måde at sove på, monophasic sleep, hvor man sover en gang i typisk 7-8 timer).

Der findes forskellige afarter af polyphasic sleep, der gør det muligt at nøjes med at sove helt ned til 2 timers søvn – hvis man ellers er motiveret nok og i stand til at vænne sig selv og kroppen til at sove på den måde.

Den måde jeg sover på kaldes normalt for biphasic sleep, da man opdeler sin nattesøvn i 2 perioder og en evt. middagslur midt på dagen.

Hver af de to perioder en længde på en multiplikation af 1,5 time, dvs. fx. 1,5 time, 3 timer eller 4,5 timer. Det er super vigtigt at perioderne er en multiplikation af 1,5 time. Hvorfor det er sådan, vil jeg vende tilbage til lige om lidt.

Uberman

Den mest kendte version af polyphasic sleep kaldes uberman. Uberman fungerer ved at man sover 20 minutter præcis hver 4. time. Man kan fx. sove 20 minutter kl. 6, kl. 10, kl. 14 etc., hvorved man samlet kommer til at sove blot 2 timer i døgnet.

Ligesom med de 1,5 time lange søvnperioder i biphasic sleep, så er det super vigtigt at søvnperioderne i uberman er præcis 20 minutter lange (og igen, så er det noget jeg vil vende tilbage til længere nede i denne blog post).

Søvnen skal opdeles

Hemmeligheden bag at sove mindre er altså, at man skal opdele sin søvn i mindre bidder. Efter mange ihærdige forsøg, så må jeg konkludere at man ikke bare kan nøjes med at gå senere i seng og stå tidligere op. Man kommer ikke udenom at opdele sin søvn, hvis man vil sove mindre og stadig være i stand til at fungere effektivt og ikke blot lalle rundt som en anden zombie.

Søvncykluser, søvnstadier og REM søvn

Søvnforskningen har vist, at vi allesammen sover i søvncykluser på ca. 1,5 time. Hver 1,5 time, så bevæger vi os gennem flere forskellige søvnstadier, hvoraf REM søvnen (drømmesøvn) synes at være den vigtigste.

I hver søvncyklus, så går vi først ned i dyb søvn og senere, til sidst i søvncyklusen, har vi ca. 20 minutter REM søvn.

At vi sover i søvncykluser af 1,5 time har fået nogen forskere til at mene, at det ikke er længden af vores søvn der er afgørende for hvor udhvilede vi er når vi vågner. I stedet, så mener de, at det er antallet af søvncykluser der er afgørende.

Det betyder med andre ord, at det fx. er bedre at sove 6 timer (4 søvncykluser af 1,5 time) end 7 timer, hvor den sidste (femte) søvncyklus afbrydes.

At værdien af vores søvn synes at fungerer på den måde er hvad vi udnytter, når vi i biphasic sleep opdeler vores i søvn i perioder af 1,5 time.

En mere effektiv søvn

I hver søvncyklus har vi ca. 20 minutters REM søvn, hvilket som sagt synes at være den vigtigste del af vores søvn.

Når vi optimere vores søvn og går efter at sove mindre, så ændrer vi på hvor meget REM søvn vi sover ifht. de andre søvnstadier. REM søvnen tager simpelthen en større andel af ens søvn, når man sover mindre vha. polyphasic sleep.

Faktisk er det sådan, at folk der sover uberman (6 x 20 minutter, i alt 2 timer i døgnet) næsten kun sover REM søvn.

Når en uberman sovende person ligger sig ned og falder i søvn, så rammer han efter meget kort tid REM søvnen, mens almindeligt sovende mennesker skal sove over 1 time før de når REM søvn (jvf. REM søvn optræder i de sidste ca. 20 minutter af en søvncyklus).

At andelen af REM søvn øges når man skærer ned på sin søvn antyder, at ens søvn bliver mere effektiv (da REM søvn synes at være den vigtigste del af søvnen). Den tid man sover udnyttes altså bedre og mere effektivt end den ellers ville have været gjort.

At søvnen udnyttes bedre mener jeg er grunden til, at det rent faktisk fungerer at sove mindre vha. polyphasic sleep.

Polyphasic sleep fungerer faktisk

Uanset forklaringen af hvorfor polyphasic sleep virker, så er der mange der synes det lyder helt vanvittigt og urealistisk at sove på den måde (det er ihvertfald min oplevelse, når jeg fortæller folk om det).

Men utroligt nok, så fungerer det faktisk. I de sidste 4-5 år har jeg mere eller mindre konstant sovet under 5 timer i døgnet vha. biphasic sleep.

Når min kone går i seng omkring kl. 22, så går jeg også i seng og sover 1,5 time. Derefter ringer mit vækkeur og jeg står op og tusser rundt indtil kl. ca. 3. På det tidspunkt går jeg i seng igen, så jeg kan vågne samtidigt med min kone og vores børn når vækkeuret ringer kl. 6 – 3 timer senere.

Oven i de 4,5 timers søvn jeg får om natten, så sover jeg en middagslur på 20 minutter efter frokost (typisk omkring kl. 12). Middagsluren betyder, at jeg i alt sover lige under 5 timer i døgnet.

Når vi har været på ferie eller jeg har været syg, så har jeg sovet mere, men det hører til sjældenhederne. Det meste af tiden i de sidste 4-5 år har jeg nøjes med at sove lige under 5 timer i døgnet.

En ekstra middagslur

Engang imellem, så tager jeg en ekstra middagslur på 20 minutter. Typisk, så sker det når jeg har trænet mere igennem end jeg plejer.

For nylig er jeg fx. gået fra at træne 3 gange om ugen til 5 gange om ugen. Det har kunne mærkes og jeg har været mere træt end normalt. Jeg har derfor taget en ekstra middagslur 2-3 gange om ugen i de sidste 3-4 uger (jeg går til den når jeg træner, det er fx. ikke noget hyggeløb, når jeg er ude at løbe).

Efterhånden som kroppen vænner sig til den øgede mængde træning, så regner jeg med at droppe de ekstra middagslure. Det er nemlig ikke første gang, at jeg har oplevet et øget søvnbehov. Da jeg for lidt over et år siden begyndte at gå til crossfit, så behøvede jeg også pludselig at sove mere i nogle uger.

Problemerne med uberman

Det er ikke kun biphasic sleep der fungerer. Uberman fungerer også, omend det er væsentligt sværere at vænne sig til og få til at hænge sammen med en almindelig hverdag (forestil dig, at du præcis hver 4 time skal finde et sted at sove 20 minutter – og at det i de første mange måneder er helt umuligt at rykke eller undvære en eneste af disse søvnperioder).

Men at det er besværligt betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Rundt om på nettet kan man finde flere eksempler på folk, der har sovet uberman i adskillige måneder i træk.

Grunden til at folk stopper med at sove uberman er ikke, at deres krop giver op og simpelthen ikke kan holde til at sove så lidt. Grunden til at folk stopper er derimod, at det er mere eller mindre umuligt at få uberman til at hænge sammen med en almindelig hverdag, hvor alle omkring kun sover om natten.

Mine erfaringer med uberman

Da jeg prøvede uberman, så gjorde jeg det 17 dage i træk. Det var helt usandsynligt hårdt at vænne sig til at sove så lidt, men efter en hård tilvænningsperiode, så fungerede det glimrende. På trods af jeg kun sov 2 timer i døgnet, så følte jeg mig præcis ligeså frisk som jeg gjorde det, da jeg sov 7-8 timer om natten ligesom de fleste andre mennesker.

Ligesom mange andre, der har prøvet uberman, så stoppede jeg fordi det var umuligt at få det til at fungere sammen med en almindelig hverdag. Konstant måtte jeg sidde og planlægge hvor jeg skulle sove i løbet af dagen og min kone blev også temmeligt træt at, at jeg gik kold på upassende tidspunktet og ikke tilbragte ret meget tid med at sove ved siden af hende (hun har heldigvis accepteret, at jeg sover biphasic sleep. Det hjælper en del, at jeg går i seng samtidigt med hende og står op samtidigt med hende).

Frisk og udhvilet

Nogen vil måske mene, at man umuligt kan være ordentligt udhvilet og frisk hvis man sover mindre end 7-8 timer i døgnet.

Men faktisk så har det vist sig, at man, efter en tilvænningsperiode, er ligeså frisk hvis man sover polyphasic sleep som hvis man sover 7-8 timer ligesom de fleste andre mennesker.

Sidste år havde TV2 et program, der hed Praxis. Her testede de på et tidspunkt polyphasic sleep og fik deres forsøgsperson grundigt undersøgt både da han sov normalt og efter nogen uger med polyphasic sleep (1 periode af 3 timers søvn om natten og 2-3 middagslure på 20 minutter hver).

Alle undersøgelserne viste, at han fungerede ligeså godt med polyphasic sleep som han gjorde, da han sov på samme måde som de fleste andre mennesker. Et par af testene gav faktisk et bedre resultat end de gjorde før han begyndte på polyphasic sleep.

Hvorfor alle ikke sover polyphasic sleep

Når nu polyphasic sleep rent faktisk fungerer, så kan man let komme til at undre sig over, at der ikke er flere der sover på den måde.

Tænk bare på hvor mange mennesker, der klager over at være stressede og have for lidt tid til alt det de gerne vil. Hvorfor sover alle disse mennesker ikke polyphasic sleep, så de kan få mere tid i hverdagen?

Det tror jeg der er flere grunde til.

Den første og måske væsentligste grund er simpelthen, at polyphasic sleep er ukendt land for de fleste. Det er simpelthen ikke noget, som de fleste mennesker aner hvad er.

En anden væsentlig grund er, at polyphasic sleep kræver tilvænning. En tilvænning, der kan være benhård at komme igennem og som får mange til at falde fra, før de har vænnet sig selv og deres krop til at sove mindre.

Den hårde tilvænning til polyphasic sleep

Når man begynder at sove polyphasic sleep, så skal man vænne kroppen til det. Kroppen fatter nemlig ikke øjeblikkeligt, at den skal optimere søvnen, så man kan nøjes med 2 timer, 5 timer eller hvor meget (lidt) søvn man nu går efter.

Når man begynder at sove polyphasic sleep, så er de første par dage til at komme igennem uden de store problemer. Det kan godt være at man er temmeligt træt på 2. eller evt. 3. dagen, men det er ikke noget, som det er umuligt at komme igennem.

Problemerne opstår først for alvor på 3. eller evt. 4 dagen, hvor man i den grad er i søvnunderskud, da kroppen stadig ikke har fattet, at den skal optimere søvnen.

På det tidspunkt, så vil de fleste opleve, at de er ved at falde om af træthed og at de bevæger sig sløvt rundt som en anden zombie, der er ude af stand til at foretage sig noget som helst fornuftigt.

Det er på det tidspunkt, at de fleste mennesker kaster håndklædet i ringen og vender tilbage til deres normale søvnmønster, hvor de sover en masse timer i et stræk om natten.

Det er forbudt at sove over sig

Når man er så træt som man vil uværgeligt vil blive under tilvænningen til polyphasic sleep, så skal der ikke meget til at man ignorerer vækkeuret og kommer til at sove over sig – og hvis det først har sovet over sig, så kan man ligeså godt starte forfra med tilvænningen (det ser ud til, at kroppen glemmer alt om at optimere søvnen hvis man sover over sig blot en enkelt gang under tilvænningen)

Da jeg i sin tid skulle vænne mig til at sove polyphasic sleep, så gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at undgå at sove over mig. Fx., så brugte jeg min mobiltelefon som alarm og for ikke at komme til at slukke alarmen i søvne, så rullede jeg den ind i masser af tape, som jeg måtte kæmpe med at rive op, når telefonen ringede…

polyphasic sleep mobiltelefon

Ud på den anden side

Men alting får en ende. Hvis man ellers kan lade være med at sove over sig, så kommer man før eller siden ud på den anden side, hvor kroppen har optimeret søvnen og man kan holde til at sove polyphasic sleep uden problemer.

Hvor lang tid det præcis tager at komme igennem tilvænningen svinger fra person til person, men der synes at være en tendens til de tager ca. en uges tid.

Man er ikke i tvivl om hvornår man er kommet igennem tilvænningen. På et eller andet tidspunkt, så vil det pludselig ikke længere være et problem at stå op når vækkeuret ringer – og når man står op, så vil man ikke længere føle sig som en zombie. I stedet, så vil man føle sig mindst ligeså frisk og udhvilet som man gjorde det, da man sov igennem om natten.

Husk at stramme hjælmen

Under tilvænningen til polyphasic sleep og måske også bagefter, så skal man virkelig huske at stramme hjælmen.

Man vil være sindsygt træt undervejs. Så træt, at man let er til fare for sig selv og sine omgivelser.

Det er derfor komplet uforsvarligt at køre bil, etc., når man er ved at vænne kroppen til at sove mindre (at køre bil når man er træt kan være ligeså farligt som at have drukket, inden man sætter sig bag rattet).

Om det bliver forsvarligt at køre bil efter man har vænnet sig til polyphasic sleep er et åbent spørgsmål. Jeg kan ikke selv køre bil, så jeg har slet ikke haft behov for selv at overveje om det er en god ide eller ej.

Er polyphasic sleep en god ide?

Om det er en god ide for dig at sove polyphasic sleep må komme an på hvad du står i og hvilke behov du har.

Polyphasic sleep er noget, som det er svært at vænne sig til, så det er vigtigt at der er den fornødne motivation til at sove mindre.

Hvis du keder dig i hverdagen og ikke har noget bestemt at bruge den ekstra tid til, så er der ingen grund til at forsøge sig med at sove mindre. Og i så fald, så tror jeg heller ikke det vil lykkeds dig at komme igennem tilvænningen (pga. manglende motivation).

Har du tilgengæld pissetravt, så er polyphasic sleep alletiders måde at få en masse ekstra tid foræret – om end det nok skal med, at polyphasic sleep ikke ligefrem er anbefalet af søvnforskere og andet godtfolk. Snarere tværtimod.

Categories
Effektivitet

Motivation og disciplin – hvad er hvad og hvorfor er den ene noget opreklameret lort

For nogle måneder siden læste jeg i en blog post, at discplin er noget opreklameret lort, der er uden hold i virkeligeheden.

Iflg. blog posten, så findes disciplin slet ikke. Hvad vi kan og gør afgøres ikke af vores disciplin eller mangel på samme, men af hvor motiverede vi er.

Spændende og noget, der har kæmpestore perspektiver for hvordan vi bør indrette os og leve vores liv, hvis der noget vi gerne vil opnå.

Manden har jo ret

Siden jeg læste blog posten, så har jeg tænkt en masse over om forfatteren har ret eller ej. Og som tiden er gået, så er jeg blevet mere og mere overbevist om at han har ret – disciplin er virkelig noget opreklameret lort, der er uden hold i virkeligeheden. Det er virkelig vores motivation, der afgører det hele.

Prøv selv at tænke på hvorfor du gør et eller andet og hvorfor du kan klare nogen ting og ikke andre. Er det fordi du er disciplineret eller er det fordi du er motiveret til at gøre det?

(hvis der er noget du ikke kan få til at hænge sammen med din motivation eller mangel på samme, så er du velkommen til at skrive en kommentar herunder – jeg skal så gøre mit yderste for at overbevise dig om, at det er din motivation og ikke din disciplin der styrer showet).

Jeg synes fx. det er dødens pølse at lave mad, så der går ikke længe før jeg smider håndklædet i ringen hvis jeg skal lave noget mere avanceret end bacon og æg (lav motivation, jeg brænder slet ikke for at lave mad og det er let for mig at falde tilbage på min kone, der er sindsygt god til at lave mad og som elsker at rode i køkkenet). Men når jeg er ude og løbe, så kan jeg blive ved og ved selvom det gør pisseondt (høj motivation, det er noget jeg brænder for).

Inddirekte motivation

Det er ikke altid, at man umiddelbart kan se hvorfor man er motiveret til at gøre et eller andet.

Hvordan kan det fx. være, at rigtigt mange dag ud og dag ind kan kæmpe sig gennem uendelige mængder dødsyge arbejdsopgaver, som de overhovedet ikke brænder det mindste for at få ordnet?

Det kan de formodentlig fordi alternativet er at blive fyret og pludselig stå med en del færre penge mellem hænderne (uanset jeg ikke mener, at det er så slemt at blive fyret).

Ud med de dårlige undskyldninger

Når nu det har vist sig, at det hele er et spørgsmål om motivation og ikke disciplin eller mangel på samme, så er der nogle undskyldninger, der ikke længere holder vand.

Pludselig kan man ikke længere undskylde sig med, at man ikke har selvdisciplin nok til at klare et eller andet. Pludselig bliver man nødt til at indrømme, at det er fordi man ikke er motiveret nok til at fingeren ud og gøre noget ved det!

Hvis du ikke kan følge en slankekur, men igen og igen indleder et nært forhold til en flødeskumskage, så er det ikke fordi du mangler selvdisciplin. Det er fordi du ikke er motiveret nok til at tabe dig.

Det sammen gælder alt muligt andet – hvad enten det er at overvinde en dårlig vane, klare en opgave eller noget helt tredie, så er spørgsmålet ene og alene om du er motiveret nok eller ej.

Bliv mere motiveret

Men hvad skal man så gøre, hvis motivationen halter?

Lad os fx. sige, at du gerne vil tabe dig, men det ikke er motiverende nok for dig, at du bliver slank og lækker om et par måneder eller tre.

Hvis det er sådan verden hænger sammen, så må du motivere dig selv på en anden måde. Det kan du fx. gøre ved at:

  • Starte en konkurrence med folk omkring dig. Det gjorde en af mine venner og jeg fx., da vi besluttede at se hvem der først kunne få sig en six pack.
  • Fortælle alle og enhver om hvad du gerne vil opnå. Hvis alles øjne hviler på dig, så skal jeg nok garantere at bliver mere motiveret til at få fingeren ud og få gjort noget ved det. Der er med andre ord en grund til at jeg i sin tid fortalte alle om mine six pack planer og annoncerede min plan her på bloggen.
  • Finde motivationen et andet sted. Hvis du ikke bliver motiveret nok af snart at blive slank og lækker, så må du se om der er noget andet, der kan motivere dig. Det kan fx. være at tabe dig, så du får mere energi til at drøne rundt og lave en masse spændende ting med dine børn.
  • Endelig gælder det selvfølgelig også om at undgå, at du er omgivet af ting, der begrænser din motivation. Hvis du er omgivet af fede mennesker, så vil din motivation til at tabe dig nok være lavere end hvis du er småfed og alle omkring dig er slanke og pæne.
Categories
Glæde Minimalisme Økonomi

To ting alle drømmer om, men som du aldrig må købe

Når man tænker over det, så er det klart, at rigtig mange af os får så mange penge ind på kontoen hver måned, at vi kan købe næsten hvad som helst.

Hvis vi bare undlader at købe to bestemte ting, så har vi masser af plads i økonomien til at købe både det ene og det andet – og at gøre det igen og igen, måned efter måned i de næste mange år.

Hvorfor vi kan købe både det ene og det andet

Vi kan købe både det ene og det andet fordi de fleste ting faktisk er ret billige ifht. hvor mange penge vi har at gøre godt med.

Sålænge vi ikke er nogle dumme shoppere, der smider om os med penge og køber den ene ligegyldige tåbelighed efter den anden, så har de fleste af os penge til alt hvad vi behøver og en hel del mere end det.

De to helt bestemte ting, du aldrig må købe

Sålænge vi ikke er nogle dumme shoppere, så er det nemlig ikke de ting vi køber i dagligdagen, der kan vælte vores økonomi.

Det er to helt andre ting, der er sindsygt farlige for vores økonomi: Boligkøb og bilkøb.

Hvis vi ellers kan lade være med at købe en bolig og en eller flere biler, så er der ingen grænser for hvor meget andet vi kan købe måned efter måned i de næste mange år.

Hvorfor boligkøb og bilkøb er så sindsygt farligt

At boligkøb og bilkøb kan slå bunden ud af din økonomi skyldes, at der er tale om helt andre beløb end hvad det koster at gå på indkøb i dagligdagen, at købe en ny mobiltelefon, etc.

Du kan fx. få en ny mobiltelefon hver 6 måned i de næste 25 år for de samme penge som en ny, billig bil koster*.

For det samme som en ny bolig vil koste dig i renter og afdrag alene, så kan du fx. tage hele familien ud at rejse 2 gange om året, hvert år i de næste 50 år.**.

Hvad du skal købe for at blive lykkelig

Ikke alene kan du få ufatteligt meget for det samme beløb som en bolig eller bil koster – der er også stor sandsynlighed for du vil blive lykkeligere af at bruge dine penge på den måde!

Det er nemlig sådan, at man samlet set bliver lykkeligere af flere små køb fremfor et stort køb.

Egentlig ikke så overraskende, når man tænker på, at det ikke er dagene derhjemme i vores alt for store og alt for dyre bolig som vi husker. De dage vi husker (og som gør os lykkelige) er dagene, hvor vi mødte andre mennesker og oplevede noget nyt og spændende.

###

Som en fodnote skal det lige med, at vi bor i en andelslejlighed på Vesterbro i København – men hvis der er nogen der kan skaffe os en passende, billig lejelejlighed på Vesterbro, så lover jeg at vores andelslejlighed får sparket. Vi har heldigvis ikke nogen bil.

*) Vi regner med en ny mobiltelefon koster 2.000 kr og at en ny, billig bil koster 100.000 kr.
**) En rejse for hele familien regner vi med koster 20.000 kr. Boligen sætter vi til at have en købspris på 2.000.000 kr og vi regner så med at renter og afdrag samlet set løber op i det samme som købsprisen.

Categories
Krop og fysik

Hvordan man kan tabe sig hurtigt og undgå at tage på igen

slankekur statusPå det seneste er der flere, der har skrevet kommentarer til min slankekur og spurgt hvordan det er gået siden da.

Har jeg kunne holde vægten eller har jeg taget på igen?

10 måneder senere

Det er nu over 10 måneder siden jeg afsluttede min slankekur og til min store glæde, så er jeg stadig ligesom trimmet som da jeg afsluttede slankekuren.

Billedet her til højre er fra i går eftermiddags. Min vægt er lige nu 77,2 kg – en noget højere vægt end da jeg afsluttede slankekuren (3,3 kg mere), men tilgengæld er min fedtprocent lige nu kun 9%, hvilket er lavere end de 10% jeg endte på, da jeg afsluttede slankekuren.

Det gør derfor ikke noget, at jeg vejer 3,3 kg mere nu end da jeg afsluttede slankekuren. Jvf. min fedtprocent, så er der nemlig ingen tvivl om den øgede vægt skyldes større muskler og ikke ekstra fedt på sidebenene.

Lad være med at kigge på vægten

Det er i det hele taget ikke særligt smart kun at kigge på vægten, når man skal vurdere om man skal tabe sig eller ej.

I stedet for at kigge på vægten, så bør man kigge på hvordan man ser ud i spejlet og evt. også hvordan ens fedtprocent har det (fedtprocenten kan man fx. måle vha. en fedttang).

Tænk bare på bodybuildere. Hvis de har trænet som svin, så kan de let veje over 100 kg selvom de ikke er højere end os andre, men det betyder jo ikke, at de trænger til at gå på slankekur.

Hvorfor jeg ikke har taget på igen

Rigtigt mange mennesker tager på igen, når de er færdige med at være på slankekur. Faktisk er det sådan, at måske helt op til 95% vender tilbage til deres oprindelige vægt eller mere, når de er færdige med at være på slankekur.

Hvordan kan det så være, at jeg har kunne tabe mig uden at tage på igen?

Det er der en væsentligt grund til. I modsætning til så mange andre, så vendte jeg ikke tilbage til mine gamle kostvaner da jeg afsluttede slankekuren. I stedet, så begyndte jeg at spise paleo mad (stenalderkost) og er blevet ved med det lige siden.

Der er nemlig ikke nogen vej udenom. Hvis man vil opnå et varigt vægttab, så må man blive ved med at spise ordentligt efter at man har afsluttet sin slankekur og tabt sig det ønskede antal kilo.

Hvis man ikke gør det, så kan man være ret sikker på at alle kiloene ligeså stille vender tilbage igen.

Undgå kulhydrater, ikke kalorier

Før min slankekur, så spiste jeg det samme som de fleste andre mennesker i Danmark. Musli og brød til morgenmad, kød, grøntsager og ris eller pasta til frokost og aftensmad.

Umiddelbart en glimrende og sund kost, hvis det ikke lige var fordi den indeholdte så mange kulhydrater.

Det viser sig nemlig, at det er kulhydraterne man tager på af.

Hvis man undgår at indtage for mange kulhydrater, så kan man indtage uendeligt mange kalorier uden at tage på af det.

Jeg talte ikke kalorier under min slankekur og har heller ikke gjort det siden da. Det eneste tidspunkt jeg gjorde det, var da jeg indtog over 5000 kalorier om dagen i en uge – og der tabte jeg mig stadig væk, da jeg gjorde hvad jeg kunne for at indtage så få kulhydrater som muligt.

Det er derfor helt hat og briller, at vi igen og igen får at vide, at vi skal skære ned på hvor mange kalorier vi indtager hvis vi vil tabe os og stoppe fedme epidemien.

Det er ikke det, som det handler om. Hvis man vil tabe sig, så behøver man ikke skære ned på hvor mange kalorier man indtager. Hvis bare man undgår at indtage for mange kulhydrater, så skal man nok tabe sig.

Det bliver nemmere at tabe sig

At man kan ignorere antallet af kalorier og nøjes med at skære ned på ens indtag af kulhydrater, gør også, at det bliver lettere at tabe sig og holde vægten bagefter.

Det er nemlig nu engang nemmere at kunne spise sig mæt ved hvert måltid end at skulle sulte sig selv – uanset det så er noget lidt andet man spiser end den ”almindelige” kost i Danmark med masser af brød, ris, pasta og kartofler.

Categories
Minimalisme Økonomi

Antiforbruger – hvad det vil sige at være antiforbruger og hvorfor vi er antiforbrugere

For et par dage siden var der en artikel i Politiken om folk der synes, at det er dårlig stil at bruge penge. Folk der mere eller mindre bevidst prøver at forbruge mindre.

Alletiders, da der er rigtigt mange fordele ved at forbruge mindre. Fordele, som alle og enhver bør høre om, så de forhåbentlig også kan blive antiforbrugere, spare penge og måske være med til at redde verden.

Modeprægede og bæredygtige antiforbrugere

Artiklen i Politiken opdeler antiforbrugerne i to grupper: De modeprægede og de bæredygtige antiforbrugere.

De modeprægede antiforbrugere er dem, der mest er med på vognen for antiforbrug er en trend. De føler sig cool fordi de har en ladcykel og fordi de shopper genbrug.

Helt sikkert et skridt i den rigtige retning, men desværre kan de modeprægede antiforbrugere meget vel holde op med være antiforburgere hvis/når nogen andet bliver moderne 🙁

De bæredygtige antiforbrugere er en helt anden type mennesker end de modeprægede antiforbrugere. De bæredygtige antiforbrugere er med på vognen fordi de virkelig tror på at det er vejen frem for dem selv og fordi de via antiforbrug hjælper til med at redde verden.

De bæredygtige antiforbrugere er ligeglade med trends og vil derfor sikkert blive ved med at være antiforbrugere for evigt – eller ihvertfald længe efter det ikke længere er moderne.

De bæredygtige antiforbrugere nøjes ikke kun med at forbruge mindre. De prøver også at bruge mindre energi (ved fx. at bo i mindre boliger), købe økologisk mad og melde sig til ordninger som fx. delebiler.

Hvilken slags antiforbrugere er vi?

Hvilken gruppe min kone og jeg hører til er et svært valg, for jeg synes ikke vi passer fuldstændig ind i nogen af dem. Ligesom de modeprægede antiforbrugere har vi en ladcykel og vi har også lige shoppet nogle genbrugsmøbler og et par genbrugstrøjer (fordi jeg gerne kun vil have tøj af merino uld).

Men vi har intet dyrt mærketøj og vi regner bestemt heller ikke med at holde op med at være antiforbrugere når det ikke længere er moderne.

Jeg synes derfor ikke vi passer helt ind i gruppen med de modeprægede antiforbrugere, men hvad så med de bæredygtige? Passer vi ind i den gruppe?

Umiddelbart nej. Vores lejlighed er temmeligt stor, vi nøjes ikke med at købe økologisk og vi er heller ikke er med i nogen deleordninger (mest fordi vi ikke har nogen store behov, som har potentiale til en deleordning).

Jeg synes derfor det er lidt for nemt at gøre som Politiken har gjort det og dele alle antiforbrugere op i kun to grupper. Men det overrasker mig ikke, da det jo er nemt at komme til at opdele folk på den måde – præcis ligesom mange af os let kommer til at gøre det med grupper af folk, som vi ikke kender så godt (folk i byerne, folk på landet, udlændige, etc.)

Hvorfor vi er antiforbrugere

Men nok om hvilken gruppe vi tilhører eller ikke tilhører. Lad os i stedet kigge på hvorfor vi er antiforbrugere – eller minimalister som jeg foretrækker at kalde det.

Det er ikke af nødvendighed. Vores økonomi har det godt og vi har en god sjat penge til overs hver måned, så det er ikke pengene der gør, at vi ikke går amok i shopping.

Grunden er i stedet, at vi føler os åndsvage når vi køber ting, der er helt unødvendige og som blot skaber bekymringer og problemer.

Det er derfor ikke kun fordi vi ikke har nogen kørekort, at vi ikke har nogen bil. Det er heller ikke fordi vi ikke har råd (selvom en bil koster ufatteligt mange penge hver måned). Det er først og fremmest fordi vi ikke synes vi har brug for en bil og fordi vi gerne vil undgå en masse bekymringer og problemer med reperationer, med at finde parkeringspladser og med at skulle af med et fast, stort beløb hver eneste måned i skatter, afgifter, forsikring og hvad ved jeg (det kan meget bedre betale sig for os at tage en taxa).

Vi har med andre ord fundet ud af, at det ikke gør en lykkelig at købe ting. Hvis man endelig skal bruge penge, så kan man bruge dem på en masse andre måder, der vil gøre en meget lykkeligere end hvis man havde købt en masse unødvendigt skrammel for pengene.

Categories
Krop og fysik

Whole30 – en benhård paleo challenge

Rundt om på nettet findes der en del folk, der mener at paleo mad (stenalderkost) er et sandt mirakel.

Hvis du spørger dem, så er paleo mad ikke kun et mirakel ifht. at smide en masse overflødig fedt og tabe sig.

Paleo mad er også et mirakel ifht. at få det bedre og blive sprængfyldte med energi!

Grunden til de tænker sådan er, at de mener en stor del af vores “almindelige” kost er den rene gift for kroppen. De mener, at man skal gøre alt for at undgå ting som fx. kornprodukter (grains), bælgfrugter (legumes) og mejeriprodukter (dairy).

For at vi allesammen kan prøve at få det bedre og få mere energi, så har disse folk lavet en challenge (udfordring): Whole30, hvor man i 30 dage skal leve 100% hardcore paleo efter deres principper og ideer.

Paleo mad til daglig

Jeg har været paleo i en del måneder, men jeg plejer at køre det lidt mindre striks en den kostplan de foreslår.

Generelt undgår jeg selvfølgelig ris, pasta, kartofler og brød, men det sker da rimeligt ofte, at jeg fx. spiser nogle bønner og kommer mælk i kaffen. Det sker også sometider at jeg tager en pizza eller et stykke kage (sjældent, men det sker nogen gange).

Men det lyder jo spændende at prøve det af at være 100% hardcore paleo, så for lidt over en måned siden skar jeg alle de forbudte ting væk fra min kost og startede på Whole30 challengen.

Challengen gennemført

Siden da er der gået nogle uger og jeg har gennemført challengen (godtnok kun i 25 dage og ikke de anbefalede 30 dage, da jeg 5 dage før afslutningen skulle ud og rejse med nogle venner og ikke ville undvære at prøve nye, eksotiske retter)

Det er selvfølgelig lidt trist at jeg mangler 5 dage ifht. de anbefalede 30 dage, men jeg tror ikke det har gjort den store forskel ifht. de resultater og erfaringer jeg har gjort mig (hvis du mener noget andet, så må du meget gerne fortælle hvorfor i en kommentar herunder).

En hård nyser

Lad mig ligge ud med at sige, at Whole30 challengen er en hård nyser. Det er noget helt andet end at leve af paleo mad som jeg gør det til daglig.

Jeg synes fx. ikke det er noget problem at undvære ris, pasta, etc. til daglig – faktisk så synes jeg i dag, at det meste mad smager bedre alene eller med salat fremfor med fx. ris eller pasta.

Men det betyder ikke, at jeg ikke sometider får lyst til fx. et stykke brød. Når min kone laver hendes guddommelige boller, så kræver det godtnok disciplin at sige nej tak og tage en gulerod i stedet (hvilket jeg blev nødt til under challengen’en. Til daglig ville jeg nok have taget en bolle – paleo eller ej).

At undvære mejeriprodukter var heller ikke rart. Især ikke når der nu findes så meget god kaffe, der indeholder en god sjat mælk (cappuccino, cafe latte, etc.).

Allerværst var det dog nok at skulle undvære chokolade. Jeg siger aldrig nej til mørk chokolade, da det er med på min paleo menu hvis det ellers er stærkt nok (mindst 80%).

Heldigvis var der en af mine venner, der lavede os en lækker raw kage baseret på nødder, dadler og kakao. Den tog toppen af mine chokoladefantasier – og røg ned i store mængder selvom der var en smule honning i (honning er officielt forbudt under challengen, så man kan sige jeg faldt lidt i her, da jeg først lagde mærke til honningforbuddet senere, da jeg skulle skrive denne post :().

Har jeg fået det bedre og fået mere energi?

Uanset madfantasier, så lykkeds det som sagt at gennemføre challengeen, så det store spørgsmål er så om jeg har fået det bedre og fået endnu mere energi (jeg var i forvejen rimeligt trimmet, så jeg har ikke bekymret mig om challegen’en slankede effekt).

Desværre synes jeg ikke der er sket nogen store, positive ændringer. Faktisk så synes jeg, at effekten en stor del af tiden har været direkte modsat. Fra slutningen af den første uge og ca. 10 dage frem havde jeg en masse hovedpine – og da den endelig gik væk, så følte jeg mig præcis ligesom før jeg begyndte på challengen (men jeg havde det nu også temmeligt godt i forvejen).

Lidt ærgeligt, når der nu er så mange på nettet der er ved at gå til i jubel over hvordan de har fået det af at følge challengenen.

Hvorfor der ikke er sket en skid

Gad vide hvorfor der er så mange der har fået det bedre, når nu jeg ikke har oplevet nogen som helst positive ændringer?

Umiddelbart så tror jeg, at det kan skyldes at masser af mennesker lever af lort til daglig (grillbar snask, kemiske færdigretter og alt, alt for meget sukker i form af fx. sodavand og slik).

Challengen gør jo at man dropper alt det lort – og det kan jeg let forestille mig vil gøre, at man pludselig får det meget bedre og bliver fyldt med energi i forhold til normalt.

Hvis man tilgengæld allerede spiser sundt og er på toppen, så gør challengen ikke den store forskel. Præcis ligesom jeg oplevede det.

Fremtidens kost

Fordi jeg ikke oplevede nogen store, positive ændringer ved at følge Whole30 challengen, så er jeg nu gået tilbage til min normale paleo mad.

Jeg spiser igen bønner og kommer gerne mælk i kaffen – og hvis lysten melder sig, så tager jeg en pizza eller et stykke brød (det sker som sagt sjældent).

Ved at leve på den måde, så har jeg det godt og har masser af energi – og samtidigt så ved jeg, at jeg aldrig nogensinde behøver bekymre mig om at blive fed og væmmelig.