Sådan lærte jeg at spille blokfløjte i løbet af en enkelt arbejdsdag


Det lyder umiddelbart helt skævt at man kan lære at spille et instrument i løbet af en enkelt arbejdsdag, men det er faktisk slet ikke så umuligt som det umiddelbart lyder.

Det gælder blot om at have en plan og bruge tiden fornuftigt. Gør man det, så kan man godt lære at spille blokfløjte på 8 timer – og det uanset man, ligesom jeg, er komplet umusikalsk og ikke spiller nogen instrumenter i forvejen (jeg har på et tidspunkt “spillet” en smule klaver i et par måneder, det er det)

Jeg spiller ikke perfekt. Faktisk langtfra, da min lyd ikke er jævn og den også skærer lidt i ørerne hist og her. Men ifht. indsatsen på blot 8 timer, så synes jeg at jeg spiller helt ok.

For 8 timer er virkelig ikke alverden. Det svarer jo ikke til mere end den tid mange mennesker bruger på at stene ligegyldigt fjernsyn i løbet en uges tid (som mine faste læsere ved, så hader jeg fjernsyn).

Det gælder om at have et mål

For at kunne nå at lære at spille blokfløjte på 8 timer, så gælder det om at have et mål og en helt konkret plan for hvordan målet skal nåes. Det viste jeg godt i forvejen, men det var først da jeg læste bogen The First 20 Hours at min tilgang blev helt formaliseret.

Da jeg besluttede mig for at lære at spille blokfløjte, så valgte jeg at mit mål skulle være at kunne spille Greensleeves så det var til at holde ud at høre på (det må i så selv vælge om det er eller ej).

Grunden til jeg valgte Greensleeves er, at jeg elsker den melodi og denne video gjorde den ikke virkede så skræmmende igen at spille på blokfløjte.

Udfra min formaliserede tilgang fra The First 20 hours besluttede jeg, at jeg ville have 20 timer til at nå målet. Dvs. jeg dedikerede 20 timer til det, men at jeg selvfølgelig ikke ville blive ved med at bruge tid på projektet hvis jeg nåede målet før tid (hvilket jeg gjorde, da det jo kun tog 8 timer at blive i stand til at spille Greensleeves).

Fra ingenting til Greensleeves i en fart

Efter at have fastlagt mit mål kiggede jeg på hvordan jeg skulle nå det. Dvs. jeg kiggede på hvilke trin jeg skulle gennem for hurtigt at nå fra mit ydmyge startniveau (en halv times tid hvor vores børn og jeg sammen prøvede at “spille” Twinkle Star) til at kunne spille Greensleeves så det var til at holde ud at høre på.

Efter at have konsulteret denne glimrende side fra WikiHow, så blev min plan fastlagt til at se sådan her ud:

1) Lære at lave en stabil lyd i 30+ skunder

2) Lære 7 nemme melodier, så jeg kunne lære spille de forskellige toner og kunne skifte relativt hurtigt mellem dem.

De 7 nemme melodier:

  • Mary had a Little Lamb
  • Jingle Bells
  • Little Jonathan
  • Beethoven 9th
  • Old MacDonald
  • ABC
  • Can Can

3) Lære Greensleeves

For at være helt klar, så købte jeg også lige en lækker blokfløjte fra BR til den nette sum af 50,- kr.

Hvad jeg præcis brugte tiden på

Det trin i planen der tog længst tid var at lære Greensleeves, da den var en del sværere end de 7 nemme melodier. Faktisk blev over halvdelen af de 8 timer brugt på denne del.

Hver gang jeg spillede var jeg i gang i en time, som jeg så havde opdelt i 3 bider af 20 min. med 5 min. pause mellem hver del (også kendt som pomodora teknikken).

Første dag spille jeg to timer i alt, men i løbet af anden time kunne jeg godt mærke det var lidt overkanten ifht. hvad jeg havde energi til. Så derefter spillede jeg kun en time om dagen – og undervejs lykkeds det også lige at tabe interessen, så projektet alt i alt endte med at tage lidt over en måned (uanset jeg kun brugte 8 timer i alt på det).

Her er hvordan jeg helt præcis brugte tiden, time for time:

1) Øve at lave en stabil lyd, Mary had a Little Lamb, Jingle Bells. Bemærk hvor hurtigt jeg kommer i gang med at spille basic melodier. Blokfløjte er et dejligt instrument som det er til at have med at gøre.

Til at starte med brugte jeg iPad appen Guitar Tuna til at checke at jeg lavede en stabil lyd.

2) Little Jonathan, Beethoven 9th, Old MacDonald. Beethoven 9th gav mig et stort moralsk boost, da det var fedt allerede at kunne spille andet end blot børnemelodier. Efter Beethoven 9th fik jeg dog en downer, da jeg synes Old MacDonald var møgsvær.

3) Mere Old MacDonald fordi jeg synes den var møgsvær. Derefter ABC, hvor jeg endelig indser hvordan hullerne i blokfløjten skal dækkes ordentligt (hvis ikke hullerne dækkes ordentligt så får man aldrig en ordentlig lyd)

4) ABC, Can Can og endelig Greensleeves. Dvs. sidste time med de nemme melodier og tidspunkter hvor jeg går i gang med at øve mig på mit mål: Greensleeves.

5-8) Greensleeves og atter Greensleeves. Jeg har især problemer med tonerne hvor hullet på undersiden af blokfløjten kun skal dækkes delvist. Igen er WikiHow siden en god hjælp til finde ud af præcis hvordan jeg skal dække hullet.

Ved at øve og øve kan jeg spille Greensleeves hurtigere og hurtigere, så melodien til sidst ikke bare består af løsrevne toner hist og her.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*