Bortset fra lidt sko, så kan alt mit tøj kan være i en enkelt fløj i klædeskabet. Alligevel synes jeg nogen gange, at jeg har alt, alt for meget at tage på.
Det må der gøres noget ved. Det er derfor alletiders, at jeg for en uges tid siden faldt over den perfekte strategi til at få ryddet ud i klædeskabet: Project 333.
Kort fortalt, så går Project 333 ud på, at jeg i 3 måneder skal nøjes med 33 stykker tøj.
De 33 stykker tøj skal jeg udvælge fra starten af – og inkluderet i de 33 stykker tøj er jakker, sko, tasker, smykker, ure og alt muligt andet jeg kunne finde på at tage på. Det eneste der ikke er inkluderet er undertøj, sokker, sportstøj, nattøj og min bryllupsring.
Jeg har allerede udvalgt mine 33 stykker tøj (se min liste længere nede), så fra 1/11-2010 til 31/1-2011 er det det eneste tøj jeg må gå med. Og det uanset hvad jeg så skal til og hvad der sker af uventede ting.
Alt udover de udvalgte 33 stykker tøj er med andre ord bandlyst… og pakket ned i en kasse, der er tapet grundigt til.
Mine 33 stykker tøj
- 1 par sko
- 1 par støvler
- 1 regnjakke
- 1 tyk vindjakke
- 1 fleeche
- 1 par regnbukser
- 1 hue
- 1 halstørklæde
- 1 par vanter
- 1 par arbejdshandsker
- 2 rygsække (en stor og en lille)
- 2 par cowboybukser
- 1 par trekking bukser (mine arbejdsbukser, kan lynes op og blive til shorts)
- 7 tshirts
- 1 polo tshirt
- 1 skjorte
- 2 trøjer
- 1 par kinasko (sutsko til indendørs brug)
- 2 par shorts
- 1 par sandaler
- 1 bælte
- 1 lang undertrøje
- 1 par lange underbukser
Præcis 33 stykker tøj. Så nu er det bare om at krydse fingre og håbe jeg ikke har glemt et eller andet kritisk (det er der en vis risiko for, det er fx. først i dag jeg kom i tanke om at tilføje regnbukser til listen).
Med mine 33 stykker tøj satser jeg på at være klar til både dagligdagen, fest og farver, vores kommende flytning og en tur til troperne (for hvem siger nej, hvis man pludselig kan tage til Thailand midt i den kolde og mørke danske vinter).
PS: Huen bliver en anden end den orange på billedet, da kombinationen af gul jakke og orange hue i den grad får mig til at ligne en vildfarren vejarbejder.
4 replies on “For meget at tage på? Ryd op i dit tøj med Project 333”
Det ligner udrustning til en vandretur i Østrig. Når jeg kører dertil bruger jeg skjorter mv. der skal kasseres undervejs. Det er selvfølgelig ikke pænt at belaste andres affaldssystem, men det går nok. Det er en måde at fjerne for meget tøj på.
Håber dit eksperiment passer dig.
Dude, du har glemt undertøj.
Ikke helt. Som det eneste tæller undertøj, sokker, nattøj og sportstøj ikke med i regnskabet. Alt andet tæller med: Alm. tøj, sko, jakker, tasker og hvad ved jeg.
This is very inspiring to me living in America. I am really thinking about what we ‘really’ need. My husband and I are going to be moving into a new mid-century home next month, and I am re-thinking everything that we will be bringing into our new home has to have a valid reason for being there. I am tired of clutter. Thanks for sharing you wardrobe with all of us. It is encouraging.