Hvem spiser hvad – se hvad enhver vegetar spiser

Vegetarer opfattes normalt som folk der ikke spiser kød, men rent faktisk findes der hele 10 forskellige typer vegetarer. Og hver af typerne har deres helt egne præferencer ifht. hvilket mad de spiser og ikke spiser.

Det kan godt være lidt indviklet og svært at overskue hvem der spiser hvad, så derfor har vi lavet en grafik der forhåbentlig kan skabe det fornødne overblik:

Brug grafikken

Du er meget velkommen til at printe grafikken ud. Du er også meget velkommen til at bruge den på din hjemmeside, i forums, etc. hvis du bare husker at angive kilden (Genvejen.dk).

Grafikken findes også i en engelsk version her.

De 10 typer vegetare

Som du kan se, så er der 10 forskellige typer vegetarer. Mange vegetarer opfatter dog ikke semi-vegetarer, pesco-vegetarer og pollo-vegetarer som rigtige vegetarer, da disse tre typer jo til en vis grad spiser kød.

Strikt vegetar

Den helt grundlæggende type vegetar lever kun af planteføde. Dvs. frugt, grøntsager, korn, nødder, frø, bælgfrugter og lignende.

En strikt vegetaren spiser ikke mælkeprodukter og æg. Han spiser naturligvis heller ikke kød og biprodukter fra slagtningen af dyr.

Der er relativt få strikte vegetarer. De fleste vegetarer er lakto-vegetarer, ovo-vegetarer eller lakto-ovo-vegetarer.

Lakto-vegetar

Lakto-vegetaren spiser planteføde og mejeriprodukter, hvilket inkluderer fx. mælk, yoghurt og ost. Mange vegetarer risikerer at få kalkmangel, men det undgår lakto-vegetaren takket være calcium indholdet i mejeriprodukterne.

Nogen hinduer undgår æg af religiøse årsager, men ikke mejeriprodukter. Det gør dem så til lakto-vegetarer.

Ovo-vegetar

Ovo-vegetarer spiser planteføde og æg. Man kan fx. være denne type vegetar hvis man ikke kan tåle mejeriprodukter pga. laktoseintolerens (mælkeallergi).

Mange vegetarer er vegetarer af samvittighedsmæssige årsager, så de fleste vegetarer spiser kun økologiske æg.

Lakto-ovo-vegetar

Lakto-ovo-vegetar spiser planteføde, mejeriprodukter og æg, hvilket vil sige de er en kombination af lakto-vegetaren og ovo-vegetaren.

Denne type vegetar er den mest udbredte type. Rent samvittighedsmæssigt kan mejeriprodukter og æg accepteres af de fleste, da ingen dyr er blevet dræbt for at fremstille disse to ting.

I forhold til meget mad er det også en fordel af være lakto-ovo-vegetar fremfor fx. total vegetar. Det gælder fx. i forhold til brød og kager, der næsten altid indeholder mælk og æg.

Semi-vegetar (Flexitar)

Semi-vegetarer spiser overvejende vegetarisk, samtidigt med at de spiser kød i mindre mængder end de fleste mennesker i Danmark.

Fordi semi-vegetarer spiser kød, så opfattes de af mange vegetarer ikke som rigtige vegetarer. For mange semi-vegetarer er det denne type vegetar dog også kun en mellemstation på vejen til at blive vegetar, da de langsomt skærer længere og længere ned på deres kødforbrug og til sidst holder helt op med at spise kød.

Der er ingen fast regel for hvor meget og hvor lidt kød semi-vegetarer må spise. Det er helt op til den enkelte semi-vegetar, men det kan fx. være en gang om ugen eller en gang om måneden.

Pesco-vegetar (Pescetar)

Pesco-vegetarer spiser som lakto-ovo-vegetarer, samtidigt med at de spiser fisk. Mange vegetarer opfatter ikke pesco-vegetarer som rigtige vegetarer, da fisk jo også er en slags kød (hvorved pesco-vegetarer opfattes som en form for semi-vegetarer).

Mens semi-vegetarer prøver at undgå kød, så er der ingen begrænsning på hvor meget fisk pesco-vegetarer må spise. Men det er et godt spørgsmål hvorfor netop fisk er ok, mens alle andre former for kød ikke er det.

Pollo-vegetar (Pollotar)

Pollo-vegetarer spiser også som lakto-ovo-vegetarer, men her er fisken skiftet ud med fjerkræ som fx. kylling. Ligesom med pesco-vegetarerne, så opfatter mange vegetarer ikke pollo-vegetarer som rigtige vegetarer (da fjerkræ jo også er en slags kød, hvilket gør pollo-vegetarer til en for semi-vegetarer).

Ligesom med pesco-vegetarer, så er der ingen begrænsning på hvor meget fjerkræ pollo-vegetarer må spiser. Og igen er det et godt spørgsmål hvorfor netop fjerkræ er ok, mens alle andre former for kød ikke er det.

Veganer

Veganerer lever kun at planteføde, mens alle former for animalske produkter er helt udelukket. Dvs. at veganere ikke spiser mejeriprodukter, æg og fx. honning.

Veganere undgår også andre ting der er produceret af animalske produkter. Det gælder fx. tøj der er fremstillet af pels, silke og uld, samt produkter der er testet på dyr.

Meget mad findes også i veganske versioner, så du fx. kan købe vegansk flødeskum.

Raw fooder

Raw foodere spiser kun vegansk mad, der max. må være blevet varmet op til 42 grader. Det udelukker bl.a. korn, hvilket betyder at raw foodere sometider kaldes for råkostspisere.

Mange raw foodere undgår ting der er produceret af animalske produkter, men det er ikke noget krav at man gør det. Man kan fx. godt være raw fooder selvom man går i tøj fremstillet af pels, silke og uld.

Det er svært at leve 100% af raw food, så derfor spiser mange raw foodere kun 75% raw eller 90% raw.

Da maden ikke varmes op, så har raw foodere ikke brug for et komfur. I stedet har de en dehydrator, der fx. kan bruges til at tørre frugter og grøntsager, samt lave raw kiks og raw brød.

Frugt-vegetar (Frugtar)

Frugt-vegetarer er den mest ekstreme form for vegetar, da denne type vegetarer kun spiser frugt. Det betyder at det ikke kun er kød der er udelukket, men også grøntsager, nødder, bælgfrugter, mejeriprodukter og æg.

Frugt-vegetarer er ikke nødvendigvis raw foodere, men de ender ofte med at være det fordi det ikke ligefrem vælter med varme retter der kun består af frugt.

Et eksempel på frugt vegetarer er gruppen der lever af 30 bananer om dagen (med hvad det kan medføre af helbredsmæssige problemer).

Hvorfor bliver folk vegetarer

Der er flere grunde til folk bliver vegetarer, men de mest almindelige grunde er:

  • Miljø og klima: Animalsk produktion belaster klimaet voldsomt ifht. produktionen af planteføde. Fx. bruges der ca. 10 gange så meget vand til at fremstille 1 kg oksekød som der gør til at fremstille 1 kg hvede.
  • Etik og dyreret: Mange vegetarer kan ikke acceptere hvordan dyr har det i industrilandbrug, hvilket fører til at de bliver vegetarer af samvittighedsmæssige årsager.
  • Religion og filosofi: Nogen religioner stiller krav om at man ikke indtager kød. Det gælder fx. nogen former for hinduisme og buddisme.
  • Sundhed: Mange mener at vegetarer har mindre risiko for at få hjerte-kar sygdomme og kræft. Der er også undersøgelser der viser, at vegetarer har mulighed for at leve længere end hvis de levede af en mere konventionel kost.
  • Solidaritet: Der er millioner af mennesker der sulter rundt omkring i verden. Hvis vi alle sammmen spiste vegetarisk, så ville der være mad nok til alle.

For mange vegetarer er det ikke en enkelt grund der er årsagen til de spiser som de gør, men snarere en kombination af flere af grundene.

Hvor mange er vegetarer

Det er svært at sige præcis hvor mange vegetarer der er i Danmark, men i 2010 fik Dansk Vegetarforening lavet en undersøgelse der viste at 3,9% af befolkningen betegnede sig selv som vegetarer.

Der var dog to problemer ved denne undersøgelse:

  • Der blev kun spurgt 981 repræsentativt udvalgte danskere, hvilket er alt for lidt til at man kan bruge resultatet til ret meget. Blot 10 af de adspurgte skulle have svaret anderledes for at rykke resultatet til 2,9% eller 4,9%.
  • Nogle af de adspurgte betegnede sig selv som vegetarer selvom de spiste fisk eller kylling en gang imellem. Dvs. de formodentlig var pesco-vegetarer eller pollo-vegetarer – og spørgsmålet er om det er rigtige vegetarer eller ej?

Tilsvarende undersøgelse fra andre lande har antydet, at 9% af befolkningen i Tyskland og Schweiz er vegetarer, at 6% er vegetarer i England, 4% i Spanien og 3% i Sverige og Norge.

15 Comments

  1. Kan godt nikke genkende til kommentarerne omkring undersøgelsens gyldighed – har mødt mange selvudråbte veganere og vegetarer, som nok nærmere er noget andet:)

    3,9 procent er i hvert fald nok for højt.

  2. Folk, der spiser dyr som fisk og kyllinger er ikke vegetarer. At man begrænser sit kødforbrug er fint, men det gør ikke, at man er vegetar. Definitionen på en vegetar er jo en person, der ikke spiser kød (døde dyr). De tre kategorier med kød bør slettes fra listen over vegetarer, eftersom de jo ikke er vegetarer.

    I grafikken er honning kun udvisket ved veganere, men honning er ikke vegansk, så det bør slettes helt.

    • Enig i at folk der spiser kød ikke er egentlige vegetarer, uanset hvor lidt kød de spiser. Men der er stadig mange som opfatter dem som vegetarer, så derfor er de kommet med på listen alligevel.

  3. Det sidste punkt i “hvorfor bliver folk vegetarer” omhandlende solidaritet er ukorrekt. Der er nok mad i til at brødføde verdensbefolkningen, problemet er, at fordelingen er i ubalance mellem rige og fattige lande. Dermed ikke sagt at overforbruget af kød i vesten er ansvarligt, men bare fordi vi i vesten stopper med at spise kød, bliver der jo ikke automatisk mere at spise i lande med mange underærnerede.

  4. Kød- og mælkeforbruget betyder så afgjort noget for om der er mad til alle på kloden. En veganers planteføde forbruger kun 10% af samme areal i forhold til alt-spisende. I de fattige lande produceres og eksporteres afgrøde til dyrefoder. Den indfødte befolknings købekraft er for lille til at de kan købe og ernære sig af disse afgrøder. Produktionsdyr spiser således den foder verdens fattige ikke spiser. 1 kg kød “koster” 10 kg afgrøder.

    Grafikken er forkert. Veganere spiser ikke honning. Den tilhører bierne. Bierne stresses af at få frataget deres honning. Bierne er truede og uden bier kan alt andet levende ikke leve.

  5. Er en blandning af Lakto-ovo-vegetar og vaganer. Jeg undgår ALT der er blevet testet på dyr og og undgår ALT der er fremstillet ad dyr : pels, silke, uld, osv. Vil ikke spise æg hvis det ikke er fra frit stillet høns. Men spiser INTET form for kød eller fisk.

  6. De problemer du nævner ifm. DVF-undersøgelsen er ikke helt korrekte. Hvis man har en stikprøve, som er repræsentativt udvalgt, så er problemet ikke, at de adspurgte respondenter kunne have svaret anderledes. Problemet relaterer sig til, at stikprøven er for lille. For at få resultatet (som du nævner) hvor virkeligheden ligger et sted mellem 2,9% og 4,9%, som er korrekt med 95% sikkerhed (det gængse konfidensniveau) skulle den nævnte stikprøve øges med ca. 400 respondenter. Konfidensintervallet ved 95% sikkerhed for den egentlige undersøgelse er 2,7% – 5,1%. Så man kan sige, at vegetarerne i 2010 med 95% sikkerhed udgjorde mindst 2,7% og højst 5,1% af den danske befolkning mellem 15 og 74 år.

  7. Hvad hedder så en (Som mig) der udelukkende spiser vegansk men holder dyr og har et par vandrestøvler i læder?

  8. Hej
    Jeg indtager næsten føde som en pescetar ud fra denne grafik, dog spiser jeg også insekter. Kan jeg så kategoriseres som pescetar, eller er flexitar mere passende?

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*