4 downsizing tips til den minimalistiske lejlighed


Flere og flere mennesker flytter ind i centrum af verdens store byer, og dermed bliver det vigtigt at få udnyttet sine få kvadratmeter bedst muligt. I dette indlæg kommer Morten fra livsstilssiden GoDownsize med nogle tips til at få mest ud af sine kvadratmeter i den lille lejlighed.

1) Udnyt hjørner og skjulte kroge i rummet

Opbevaringsplads er altid en udfordring, når man bor småt. Det gælder om at tænker kreativt og få udnyttet pladsen i hjørner og kroge, hvor der ofte gemmer sig uudnyttede kvadratmeter.

Et sted der ofte kan udnyttes bedre er pladsen bag døre. Her er et par kreative eksempler på hvordan du kan udnytte denne plads til opbevaring af fx. bøger.

morten-bogreol

2) Installer en Murphy bed og få et ekstra rum

Tænk hvis du kunne få et ekstra rum forærende? Det kan du næsten med en Murphy bed. Denne seng klapper nemlig op på væggen i løbet af dagen, så du kan bruge dit soveværelse som fx. stue, kontor etc. om dagen.

morten-murphy-bed

Murphy sengen er en gammel opfindelse fra starten af 1900 tallet. En ung fyr ved navn William Murphy ville gerne invitere en ung smuk pige med hjem, men på daværende tidspunkt var det meget upassende at invitere en pige med hjem i sit soveværelse. Det var en udfordring for ham, da han kun havde ét rum i sin lille lejlighed i San Francisco.

Så unge Hr. Murphy tænkte ud af boksen, og satte vippebeslag på sin seng, så han kunne gemme den inde i et skab, og dermed invitere hende med hjem i sin nye stue. Utroligt hvilken kreativitet mænd kan mønstre, når det gælder om at få fat i den eneste ene. Læs mere om Murphy beds på Murphybedhq.com, hvor du også kan finde plantegninger til at bygge en selv.

3) Gennemgå køkkenet for ting du ikke bruger

Køkkenet er et af de steder, hvor der ofte ophober sig ting og sager, som vi sjældent bruger. Mange af os har fx. flere skåle end vi kan bruge samtidigt, et ekstra stel fra bedsteforændrene, eller måske der gemmer sig gamle elektroniske apparater som ikke længere bruges.

Det er en god ide at gennemgå køkkenskabene for disse ting, og hvis du samtidig udnytter den vertikale plads i skabene optimalt, så kan du højst sandsynlig frigøre et skab, som i stedet kan bruges til ekstra opbevaring. Så kan du måske sløjfe en reol eller kommode andetsteds i lejligheden, og fx. skabe ekstra rum i stuen.

morten-koekkenskab

Er du i tvivl omkring hvilke ting du kan undvære, og hvilke ting du bør beholde, så er her et meget simpelt tip. Tag disse ting og put dem i en kasse, og stil dem væk på loftet eller fx. under sengen. På den måde kan du stadig tage tingene frem de første par måneder, hvis du skulle komme til at savne dem, og dermed undgå at smide ting ud, som du vil skulle ud og købe igen.

4) En genvej til at få ryddet ud i tøjskabet

Tøjskabet er også et af de steder, hvor de fleste af os har mere liggende end vi reelt bruger. Vi har det med at gemme gamle bukser, bluser, t-shirts osv, og her gælder den gode gamle 80/20 regel i høj grad.

Her er et godt tip til at finde ud af hvilket tøj du reelt bruger, og hvilket der blot optager din plads. Tag alle dine bøjler og hæng dem den samme vej.

morten-the-hanger-tip

Tricket består nu i, at hver gang du hænger et stykke tøj tilbage i skabet, så vender du bøjlen, så den hænger modsat de øvrige. Dermed vil du efter en måneds tid kunne se, hvilket af dit tøj du ikke har brugt, og dermed bør skille dig af med.

Held og lykke med oprydningen..


Jeg håber du er blevet inspireret til at gennemgå dine ting, og få ryddet lidt ud i gemmerne, og husk at der også kan være penge at tjene på at sælge det videre. Du vil blive overrasket over, hvad der kan omdannes til kontanter, hvis du bruger tiden på at oprette dem på fx. den blå avis.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*