Category: Grej

Categories
Grej

Trekking med Fivefingers på – er det tid til at droppe de store vandrestøvler?

fivefingers trekking, drop de store vandrestøvlerFor snart et par uger siden var to af mine venner og jeg på trekking tur i bjergene omkring Innsbruck i Østrig.

Der var masser af andre folk, der også var på trekking, men i modsætning til alle de andre, så havde to af os valgt at tage turen med Fivefingers på.

Vi havde med andre ord valgt at droppe de store, traditionelle vandrestøvler til fordel for et par Fivefingers hver (hhv. et par KSO Trek med terrænsål og overdel af neopren og et par Trek LS med terrænsål, snørrebånd og overdel af kængurulæder).

At vi havde valgt at tage turen med Fivefingers på skyldes først og fremmest, at vi gerne ville have så lidt med som muligt, hvorved det jo var ideelt at Fivefingers ikke fylder og vejer alverden.

Lidt af et eksperiment

At vi havde valgt at tage turen med Fivefingers på var også lidt af et eksperiment, hvor vi ville finde ud af om det overhovedet kunne lade sig gøre at tage på bjergvandring i Fivefingers.

Til vores store glæde, så kunne det sagtens lade sig gøre. Ingen af os havde nogen problemer med at tage turen iklædt Fivefingers. Selvom vi gik i 5-6 timer om dagen, så var skoene behagelige at have på og vi fik ikke ondt i fødderne el.lign.

Det var faktisk kun vores lægge der blev lidt trætte – og det skyldes nok snarere at vi ikke er vant til at gå op og ned af bakker og bjerge end det skyldes, at vi havde Fivefingers på.

Fivefingers i al slags vejr

fivefingers trekking, drop de store vandrestøvlerUndervejs på vores tur rundt i bjergene, så hyggede vi os med både kraftig regn, lidt snevejr og en hel del vandring gennem dyb sne, så vi fik virkelig prøvet skoene af.

Alt den regn og sne gjorde, at det ikke kunne undgåes at der kom vand i skoene. For mig gjorde det ikke alverden, da mine sko var lavet af neopren og derfor holdt mine fødder varme på samme måde som en våddragt holder en varm.

Helt så rart var den tilgengæld ikke for min kammerat, der havde Fivefingers af kænguruskind på og tåsokker indeni. Hurtigt fik han våde sko og sokker, så han sometider gik og småfrøs om fødderne når vi gik igennem sneen.

Hul i storetåen

Oven i at der kom vand i skoene, så var der i forvejen hul på den ene storetå i mine sko – og efter et par dages vandring, så gik der også hul på den anden storetå.

Det skabte lidt panik, men heldigvis holdt neoprenen mine fødder så varme, at jeg ikke frøs selvom der var et rimeligt stort hul i storetåen på begge mine sko. Og med en god omgang sportstape om tåen inde i skoen, så var der heller ingen problemer med at kunne mærke skarpe sten o.lign. gennem hullet.

Kan jeg anbefale Fivefingers til trekking?

At der gik hul i mine sko er det eneste der gør, at jeg ikke er helt sikker på jeg kan anbefale Fivefingers til trekking. Der er ingen tvivl om det er en fornøjelse at have dem på og man sagtens kan vandre i dem, samt at man kan holde varmen uanset om det både regner og sneer. Problemet er i stedet, at jeg er bange for om de kan holde til trekking.

Jeg er simpelthen i tvivl om de kan holde til den slags – og det bliver godtnok noget af en udskrivning, hvis man risikerer at brænde et par sko af til ca. 1000,- kr når man bevæger sig ud i naturen i nogle dage.

Det evige problem med Fivefingers

Som bekendt, så er det evige problem med Fivefingers at de hurtigt kommer til at lugte af ged. Det gjorde mine sko også på denne tur, men heldigvis så lugter man jo så grimt efter flere dage i bjergene, at det ikke gør alverden forskel om ens sko lugter eller ej.

Og overraskende nok, så lugtede min kammerats sko ikke så meget som mine gjorde det. Men det skyldes nok først og fremmest, at hans sko var helt nye og at han brugte tåsokker på hele turen. Med tiden, så tvivler jeg ikke på, at hans sko også kommer til at lugte af ged.

Categories
Grej

Farvel til tøj af merino uld (og farvel til huller i tøjet)

For snart et år siden, så skrev jeg om hvor glad jeg var for tøj af merino uld. Jeg jublede over hvor fedt det var, at merino uld aldrig lugter af ged og hvor rart tøj af merino uld er ifht. meget andet tøj.

Jeg endte faktisk med at være så meget oppe at ringe, at jeg gik i gang med at udskifte hele min garderobe til tøj af merino uld.

Hvordan det gik med udskiftningen

Det lykkeds mig at få udskiftet begge mine trøjer (jeg har ikke så meget tøj), men derefter gik jeg i stå. Det ikke lige var til at finde nogen billige bukser i uld nogen steder og jeg kunne ikke få mig selv til at drønne alle mine relativt nye boxershorts ud, så jeg kunne købe nogen i merino uld i stedet.

Det var heldigt jeg aldrig kom videre end at få udskiftet mine trøjer, da jeg siden da har opdaget et problem ved merino uld. Et problem, der er større end de høje priser jeg omtalte i min tidl. merino uld post fra for snart et år siden. Et problem der gør, at jeg har opgivet at skifte hele min garderobe ud og i stedet er begyndt at udfase mit tøj af merino uld.

Problemet med tøj af merino uld

Det problem jeg har opdaget er, at tøj af merino uld simplethen ikke kan holde til ret meget. Det meste af mit tøj af merino uld har jeg kun haft i et års tid og alligevel, så er der huller her, der og allevegne i rigtig meget af det. Så mange huller, at min kone fornylig mente, at jeg var begyndt at ligne en vagabond 🙁

Jeg ved godt, at jeg i det sidste års tid har brugt mit tøj af merino uld en hel del. Men jeg synes ikke, at jeg har brugt det så meget, at det kan forklare alle hulllerne.

Min konklusion er derfor klar: Tøj af merino uld ikke kan holde til ret meget.

Jeg har derfor besluttet, at jeg ikke længere skal gå efter tøj af merino uld. I stedet, så vil jeg vende tilbage til normalt tøj af først og fremmest bomuld.

Hvad der skal ske fremover

Fordi der er huller i rigtig meget af mit tøj af merino uld og fordi min kone siger jeg begynder at ligne en vagabond, så må vejen frem være at få købt noget nyt tøj (uanset hvor meget jeg så ender hader at gå på tøjindkøb).

Men heldigvis er det ikke så meget tøj der skal købes, da jeg stadig holder mig til kun at 33 stykker tøj inkl. sko, tasker, etc.

Når jeg har fået købt noget nyt tøj, så ryger mit merino uld tøj op på øverste hylde. Og når det først er kommet derop, så bliver det kun taget frem til sport, vandreture o.lign. På vandreture, etc. kan jeg nemlig stadig set formålet med merino tøj, da jeg så kan nøjes med fx. kun at medbringe to tshirts selvom vi er væk i en uge eller mere.

Categories
Grej

Gang i pedalerne II – to uger på elektrisk mountainbike (anmeldelse af Univega HT-E-50)

elektrisk mountainbike, Univega HT-E-50Efter at have haft fornøjelsen af en traditionel elcykel for et par uger siden, så er turen nu gået videre til at have haft fat i en elektrisk mountainbike.

En elektrisk mountainbike er ikke ligefrem noget man ser hver dag. Faktisk, så overraskede det mig lidt at man overhovedet kunne få sådan en, men Copenhagen Ebike Center viste sig at have et pænt udvalg i elektriske mountainbike og de var så venlige at låne mig en af dem i et par uger (en Univega HT-E-50)

Rent legetøj – og så alligevel ikke

Vi kan ligeså godt få det på det rene fra starten af. Den elektriske mountainbike jeg har lånt er rent legetøj. Den er ikke særligt praktisk til dagligt brug, hvilket er en skam, da den også halter lidt som legetøj betragtet.

Ikke dermed sagt, at den ikke er en fornøjelse at køre på. Det er den bestemt. Det er en rigtig lækker cykel og den er rigtig sjov at køre på.

Univega HT-E-50 som legetøj betragtet

Hvis vi betragter cyklen som legetøj, så er problemet at den max. kan køre 25 km/t. Præcis ligesom alle andre elcykler i Danmark, så er den pga. den danske lovgivning begrænset til at kunne køre 25 km/t medmindre man i den grad træder i pedalerne (hvilket er hårdere end på en almindelig cykel, da motor og batteri vejer godt til).

Fordi cyklen ikke kan køre hurtigere end den kan, så duer den ikke til at tage med i skoven og køre på spor. Det er den simpelthen ikke hurtig nok til – og iøvrigt, så vil ens mountainbike venner nok også begynde at brokke sig, når man slår motoren til hver gang man skal op ad bakke.

Univega HT-E-50 som transportmiddel

elektrisk mountainbike, motor og batteriBetragter vi cyklen som et transportmiddel, så er det første problem at rækkevidden ikke ligefrem er noget at skrive hjem om ifht. andre elcykler. Såvidt jeg har kunne finde ud af, så er rækkeviden for Univega HT-E-50 kun ca. 60 km, mens den fx. er ca. 120 km for den traditionelle elcykel jeg havde fat i for et par uger siden.

60 km lyder måske umiddelbart nok til daglig brug, men det bliver hurtigt irriterende at skulle have batteriet af og til genopladning konstant og hele tiden. Mens jeg har haft lånt Univega cyklen har jeg måtte lade batteriet op hver 3-4 dag, mens det kun har været nødvendigt en gang om ugen, da jeg lånte den anden elcykel (og jeg kører ikke vildt mange km hver dag, da jeg arbejder hjemmefra).

Et andet problem er, at der ikke er plads til noget som helst bagage. Man kan selvfølgelig sætte en bagagabærer på, men er man ude i den slags, så kunne man ligeså godt have købt en traditionel elcykel fra starten af.

Udover bagagebærer, så mangle Univega HT-E-50 også andre dagligdags ting som fx. en lås og en ringeklokke. Igen noget der bekræfter mig i, at denne cykel er et stykke legetøj og ikke et transportmiddel (da jeg mest brugte den i byen i de to uger jeg lånte den, så låste jeg den med to wirelåse for at være sikker på den ikke blev stjålet).

Display, motor og batteri

elektrisk mountainbike, displayNår man kigger på Univega HT-E-50, så ligner den en almindelig mountainbike. Det er kun display, motor og batteri der afslører, at der er tale om en elektrisk mountainbike. Stel, dæk, gearing, etc. er fuldstændig som på en almindelig mountainbike.

Kigger vi på displayet, så kan man her styre hvor meget motoren skal hjælpe til og se hvor meget batteri der er tilbage, hvor hurtigt man kører, hvor langt man har kørt, etc. Displayet er super lækkert og når man ikke er lige er ved cyklen, så kan det tages af, så det ikke bliver stjålet.

Motoren kan hjælpe til på 4 forskellige niveauer og der er desuden mulighed for at vælge 4 negative niveauer – dvs. niveauer, hvor cyklen bliver tungere at træde og man derved lader batteriet op mens man kører.

I lighed med den traditionelle elcykel jeg havde fat i for et par uger siden, så kan batteriet også her tages af, så man kan tage det med op i lejligheden og lade det op (kæmpefordel, da man så slipper for at slæbe hele cyklen op ad trappen eller have en ledning hængende ud af vinduet).

Falder mellem to stole

Konklusionen fra min side må være, at Univega HT-E-50 er en rigtig lækker cykel, som det er rigtigt sjov at køre på.

Men fordi den falder mellem to stole, så har jeg svært ved at se formålet med den. Har man brug for en god elcykel til transport, så vil jeg til enhver tid foretrække den traditionelle elcykel og har man brug for en cykel til at køre i skoven med, så vil der for mit vedkommende være dømt almindelig mountainbike uden motor.

Det er vist kun hvis man til daglig, på vej på arbejde, skal gennem naturen, at man virkelig kan få fornøjelse af en elektrisk mountainbike. I så fald kan det godt være, at det er rart at få fat i en elektrisk mountainbike som den cykel jeg har har anmeldt.

Tak til Copenhagen Ebike Center for lån af cyklen. På deres hjemmeside kan du læse mere om Univega HT-E-50.

Categories
Grej

Gang i pedalerne – sådan er det at køre på elcykel (anmeldelse af Kalkhoff Impulse 8C HS)

Kalkhoff elcykel

Kalkhoff elcykelI de sidste par uger har jeg haft lånt en elcykel af Copenhagen Ebike Center (en Kalkhoff Impulse 8C HS).

Jeg troede ellers at elcykler mest var for gamle mennesker, men den fordom har jeg i den grad jeg måtte lægge bag mig. Det viste sig nemlig at være en fornøjelse at køre på elcykel og man føler sig ikke hverken gammel eller kropsdoven, når man kører på den.

Jeg holder mig bestemt ikke tilbage fra sport og motion og alligevel så synes jeg, at det har været rart at få lidt ekstra hjælp til at træde i pedalerne. Ikke mindst når jeg har skulle langt, når det var modvind eller når jeg skulle op ad bakke.

Elcyklernes store problem

Der er et stort problem ved elcykler og det er prisen. En elcykel er bestemt ikke billig – og den bliver bestemt heller ikke billigere, hvis det skal være en elcykel af ordentlig kvalitet som den jeg har haft lånt.

Kalkhoff cyklen jeg lånte koster ca. 17.000 kr, hvilket jo bestemt er en pæn sjat penge (ikke mindst for en minimalist som jeg).

Men dermed ikke sagt, at det ikke kan betale sig at købe en elcykel. Alt efter hvilket behov man har, så kan det godt forsvares at give 17.000 kr for en god elcykel.

Kører man fx. i bil hver dag fordi man har langt til arbejde, så er det værd at overveje om man skal have en elcykel. Den er jo væsentligt billigere end en bil og takket være motoren, så er der en god chance for man rent faktisk vil cykle på arbejde og ikke blot lade det blive ved tanken.

Ifht. en bil, så sparer man ikke kun penge på selve købet af cyklen. Man sparer også penge bagefter, da man jo ikke skal betale for benzin, skatter, dyre reperationer og hvad ved jeg.

Hvad med de billige elcykler

Kalkhoff elcykel, knapperDet er iøvrigt muligt at finde elcykler, der koster mindre end 17.000 kr. Ifbm. jeg lånte Kalkhoff cyklen af Copenhagen Ebike Center, så fik jeg også prøvet et par andre elcykler. En af de cykler jeg prøvede var en billig model til omkring 10.000 kr.

Ingen tvivl om den billige model også hjalp med til at komme fremad, men det var ikke den samme positive oplevelse som med Kalkhoff cyklen til 17.000.

På den billige cykel, så generede det mig især at man skulle holde et gashåndtag nede for at holde motoren i gang (ligesom en knallert) og at motoren blev aktiveret meget pludseligt (på Kalkhoff cyklen er der knapper der styrer hvor meget motoren skal hjælpe til og når motoren bliver aktiveret, så sker det glidende og uden pludselig ryk).

Et par småting jeg ikke kunne lide

Der var et par småting, der generede mig lidt på Kalkhoff cyklen. Først og fremmest, så synes det er et problem, at pedallerne skal trædes meget langt tilbage før fodbremsen aktiveres. Selvom der også er 2 håndbremser på cyklen, så virker det ikke særligt sikkert, at man skal træde så langt tilbage før fodbremsen virker.

Det generer også lidt, at motoren er lidt for glad for at blive aktiveret når man holder for rødt. Ikke dermed sagt at man kommer til at køre fremad før tid, men blot at pedallerne nemt kommer til at bevæge sig en smule mens man holder stille.

Sidst, så er den medfølgende ringeklokke helt hat og briller. Den sidder et dårligt sted og der er næsten ingen lyd i den, så hvis du køber en Kalkhoff Impulse 8C HS, skal du nok også lige regne med at bruge en 10,- på en ny ringeklokke hos Tiger 🙂

Alle tre ting er dog småting, der ikke ødelægger indtrykket af at Kalkhoff Impulse 8C HS er en rigtig lækker cykel.

Fornøjelse og fart

Kalkhoff elcykel, batteri og motorJeg har som sagt haft lånt elcyklen i et par uger og i den forbindelse har jeg selvfølgelig kørt en del rundt i København. Uanset hvor jeg har skulle hen, så har den været en fornøjelse at køre på.

Ikke mindst når jeg har skulle langt, så har det være rart at komme hurtigere frem end normalt (ca. 30% hurtigere end normalt) og ikke skulle bekymre sig om at blive svedig undervejs, hvis det skulle gå lidt stærkt.

Som alle andre elcykler i Danmark, så er Kalkhoff cyklen begrænset til at kunne køre 25 km/t. Fint nok det meste af tiden, men der har også været et par gange, hvor jeg godt kunne tænke mig cyklen kunne køre bare lidt hurtigere.

Selvom det har været et sjældent syn, så er det sket et par gange, at jeg er blevet overhalet eller at jeg ikke har kunne indhale en cykel foran mig.

Generelt er det dog de færreste andre cyklister i København, der kører 25 km/t eller hurtigere. Langt de fleste cykler langsommere og dem er der selvfølgelig ikke nogen problemer med at indhente og overhale.

Skal jeg have en elcykel?

Nu hvor de to uger er gået, så er det store spørgsmål selvfølgelig om jeg skal have mig en elcykel eller ej. Jeg synes som sagt det har været en fornøjelse at låne cyklen og jeg kan se mange fordele ved den, men jeg synes ikke jeg kan retfærdiggøre prisen ifht. de behov jeg har.

Skulle jeg, ligesom flere af mine venner, køre til Ballerup hver dag, så ville jeg måske have et behov for en elcykel. Men da jeg bor midt i byen, arbejder hjemmefra og generelt ikke har det store kørselsbehov, så holder jeg mig til vores christianiacykel.

Det generer iøvrigt også lidt, at der ikke er mere plads til bagage på Kalkhoff cyklen. Ikke dermed sagt, at der er mindre plads end på en normal cykel – det føles bare som om der er for lidt plads, når man er vant til at køre christianiacykel, hvor der er et stort lastrum med plads til både børn og indkøb.

Tak til Copenhagen Ebike Center for lån af cyklen. På deres hjemmeside kan du læse mere om Kalkhoff Impulse 8C Hs.

Categories
Grej

Fivefingers SeeYa – de letteste og hurtigste løbesko jeg nogensinde har prøvet!

For et par uger siden fik jeg et par nye sko, da Alun.dk var så venlige at lade mig teste Fivefingers SeeYa – en ny Fivefingers model, der er særligt målrettet folk der vil løbe ekstra hurtigt!

Forskellen på Fivefingers SeeYa og de andre Fivefingers modeller er først og fremmest vægten. SeeYa er fjerlette – ikke kun ifht. almindelige løbesko, men også ifht. andre Fivefingers som fx. de Fivefingers KSO Trek jeg normalt løber i.

Faktisk, så vejer et par Fivefingers SeeYa kun 285 g – hele 115 g mindre end mine KSO Trek og hele 415 g mindre end et par almindelige løbesko (størrelse 44).

Profil på sålen så man ikke skrider ud

Fivefingers SeeYa og Fivefingers KSO TrekDet er ikke kun vægten der rykker for SeeYa. Det samme gør sålen.

I sin tid startede jeg min Fivefingers karriere med et par Fivefingers Sprint. Et stort skridt fremad ifht. at løbe med almindelige løbesko, men jeg havde et problem: Sålen var simpelthen alt for glat og uden nogen form for profil. Så glat, at jeg skred ud, når jeg fx. løb på grus og skulle tage et skarpt sving.

At jeg skred ud var grunden til at jeg skiftede mine Sprint ud med et par Fivefingers KSO Trek (der har en relativt voldsom sål med relativt meget profil). Det glæder mig derfor at se, at Fivefingers SeeYa også har en vis profil på sålen. Nok til jeg stadig har til gode at skride ud trods flere test løbeture 🙂

Fivefingers SeeYa til sommer, men ikke til vinter

Udover sålen, så er en væsentlig forskel på SeeYa og KSO Trek overdelens tykkelse. På Fivefingers SeeYa er der ikke meget stof at gøre godt med, mens der på KSO Trek er et tykt lag neopren overalt.

Det tykke lag neopren på KSO Trek gør at man kan bruge dem om vinteren uden at fryse, men det betyder også, at de er møgvarme om sommeren (ikke så varme, at man ikke kan have dem på, men nok til at man bemærker det og sveder lidt ekstra).

Jeg tror tilgengæld mine Fivefingers SeeYa bliver alletiders når det bliver rigtig varmt i vejret, da der som sagt ikke er meget stof at gøre godt med. Faktisk er der så lidt stof, at de er en anelse kolde at have på her i marts måned (ikke for kolde til at have på, da det faktisk ikke er værst at få kølet fødderne lidt når man løber hurtigt :))

Om vinteren, når det bliver koldt og sneen falder, vil mine Fivefingers SeeYa ganske sikkert være helt ubrugelige. Det er derfor en god ide at kombinere dem med et andet par Fivefingers, præcis ligesom jeg har tænkt mig at gøre det med mine Fivefingers KSO Trek.

Mindst ligeså behagelige som andre Fivefingers

Fivefingers SeeYaEfter at have brugt mine Fivefingers SeeYa flere gange, så er jeg ikke i tvivl om de er ligeså behagelige som de andre Fivefingers modeller jeg har prøvet. Faktisk er de måske endnu mere behagelige, da den sparsomme mængde stof etc. gør at følelsen af at være barfodet er endnu større.

Når det blev varmt nok, så ville jeg sikkert bruge mine SeeYa til både at gå og løbe i, hvis det ikke var fordi min erfaring siger mig at Fivefingers uværgeligt kommer til at lugte af ged indefor overskuelig tid.

Det ender derfor nok med, at jeg kun kommer til at bruge dem til at løbe i.

Der skal ske noget af et mirakel for at de ikke kommer til at lugte ligesom meget som mine andre Fivefingers. Uanset hvad jeg gør, så er det ufatteligt så meget mine KSO Trek lugter.

Pas på med blot at løbe derudaf

Hvis du vil købe dig et par Fivefingers SeeYa eller et andet par Fivefingers, så skal du huske, at man ikke bare kan tage dem på og løbe derudaf.

Man skal først vænne sig til dem, så hvis du aldrig har brugt Fivefingers før, så er det en rigtig god ide at nøjes med at gå i dem i de første par uger.

Har du tilgengæld brugt Fivefingers i årevis (ligesom jeg), så burde du kunne tage dem på og løbe derudaf med det samme. Jeg kunne ihvertfald sagtens løbe en lille tur på 5 km første gang jeg havde dem på.

Her kan du købe Fivefingers SeeYa

Du kan købe Fivefingers SeeYa og alle mulige andre Fivefingers modeller hos Alun.dk. Både mine SeeYa og mine KSO Trek kommer derfra.

Categories
Bolig Grej

Tatami måtter – ligeså godt som at sove på gulvet

tatami måtterDer er efterhånden et par måneder siden vi begyndte at sove på gulvet. Vi tog simpelthen topmadrassen fra vores seng, smed den ned på gulvet og lagde os til at sove der.

Alletiders ide, da vi fandt ud vi sov bedre dernede. Min kone fik nemlig mindre ondt i ryggen af at ligge på det ”hårde” gulv end i vores helt almindelige seng, der bestod af et par boxmadrasser fra Ikea.

Der var derfor ingen tvivl, vi skulle blive ved med at sove på gulvet og vores boxmadrasser skulle have sparket.

Problemerne ved at sove på gulvet

Men der var et par problemer forbundet med at sove på gulvet. Når vores topmadras lå dernede, så blev den konstant møget til med støv, snavs og snask og samtidigt, så var der jo risiko for der opstod svamp på undersiden af madrassen pga. manglende ventilation.

Vi blev derfor nødt til at bruge en masse tid på at holde madrassen ren og på at pakke den væk hver gang vi havde sovet, så vi ikke risikerede at det hele gik op i svamp.

Den perfekt løsning på problemerne

Men alle de problemer er heldigvis fortid nu. Siden da, så har vi fundet den perfekte løsning på hvordan vi sover på et underlag der er ligeså hårdt som gulvet og samtidigt undgår problemerne med støv, snavs, snask og svamp.

Det vi har gjort er at købe et par tatami måtter, som vi så har lagt vores topmadras oven på.

Tatami måtter er en japansk ting, som består af en masse lag flettede risstrå. Måtterne er stenhårde, faktisk omtrent ligeså hårde som gulvet (hvilket jo er præcis hvad vi ønskede).

Fordelene ved tatami måtter

tatami måtter benFordelen ved vores tatami måtter er, at de har nogle små, korte ben, der løfter vores topmadras lidt op fra gulvet. Ikke alverden, men nok til at topmadrassen ikke konstant bliver møget til. Oven i det, så er tatami måtterne ikke helt tætte og vi undgår derfor at skulle bekymre os om svamp på undersiden af madrassen (da der skabes ventilation pga. måtterne ikke er helt tætte).

Rygterne vil vide, at tatami måtter hjælper en med at holde sig kølig om sommeren og varm om vinteren. Men hvis der er noget om det, så kan det ikke være alverden det ændrer. Det er ihvertfald ikke noget jeg har lagt mærke til, når jeg har ligget på vores måtter og sovet.

Brugte og nye tatami måtter

Det lykkeds os iøvrigt at finde vores tatamimåtter i Den Blå Avis, så vi kunne spare kassen præcis ligesom vi har gjort det med de fleste andre af vores ”nye” møbler.

Det er dog ikke ligetil at finde nogen brugte tatami måtter, da det som bekendt ikke ligefrem er gud og hvermand der sover på den slags her i Danmark.

Hvis det ikke er muligt at finde nogle brugte tatami måtter, så kan man heldigvis også købe dem fra ny af. Der er flere dansk butikker på nettet, der har tatami måtter til salg for ca. 800 kr pr. måtte på 90×200 cm (vi gav væsentligt mindre for vores brugte tatami måtter).

Categories
Grej Minimalisme Økonomi

Billige møbler – sådan scorer du møbler til helt ned til 15% af normalprisen

Når man køber møbler, så kan man let komme til at bruge rigtigt mange tusinde kr.

Men sådan behøver det ikke være – med lidt benarbejde, så er det rimeligt nemt at finde glimrende møbler til helt ned til 15% af normalprisen.

Hemmeligheden bag billige møbler

Hele humlen ved at score sig nogle billige møbler er at købe dem brugt. At købe brugt kan måske umiddelbart lyde en anelse skræmmende, men der er ingen grund til at gå i panik. Brugte møbler behøver nemlig ikke være noget hærget, vakkelvorent skrammel.

For nyligt har vi købt tre møbler brugt og de har det allesammen glimrende. De har måske et lille hak eller en enkelt ridse, men det er ikke særligt slemt – og bestemt ikke noget, der kan bringe mit pis i kog.

Hvis vi havde købt møblerne som nye, så ville de alligevel have fået nogle mærker henover årene – og hvad gør lidt mærker egentlig? Det er jo ikke ligefrem noget, der får verden til at bryde sammen.

billige møbler, hæve/sænkebord Hæve/sænkebord til 15% af normalprisen
Det første møbel vi købte var et hæve/sænkebord, så jeg kunne få en ordentlig hjemmearbejdsplads.

Efter lidt søgen i Den Blå Avis på nettet, så lykkeds det at finde et elektrisk hæve/sænkebord til kun 600,- kr.

Et tilsvarende nyt, elektrisk hæve/sænkebord koster mindst 4000,- kr, så vi sparede mindst 85% eller 3400,- kr.
billige møbler, bogkasser Bogkasser til 29% af normalprisen
Nogle dage efter købte vi en stak bogkasser fra firmaet At-Bo. Igen fandt vi møblerne i Den Blå Avis på nettet og endte med at give 900,- kr for 3 bogkasser i birk og 200,- for en bogkasse i fyrretræ.

Nye At-Bo bogkasser af birk står til 998,- kr stykket, mens en ny At-Bo bogkasse i fyrretræ står til 798,- kr. Vi gav som sagt 1100,- kr for dem i alt, så samlet set sparede vi 71% eller 2692,- kr.
billige møbler, skuffedarium Skuffedarium til 40% af normalprisen
Til sidst købte vi et skuffedarium til min hjemmearbejdsplads. Her endte vi med give 100,- kr for et klassisk Ikea skuffedarium i metal som de fleste danskere kender.

Et nyt, tilsvarende skuffedarium fra Ikea koster 249,-, så vi sparede 60% eller 149,- kr.

Det tager lidt tid at købe brugt

Som de fleste nok kan regne ud, så tog det længere tid at finde møblerne end det ville have gjort at købe dem allesammen som nye.

Men det gør ikke noget. Jeg synes det er sjovt at gå på jagt i Den Blå Avis og ifht. hvor mange penge vi har sparet (mindst 6241,- kr i alt), så har jeg bestemt heller ikke kunne klage over min timeløn.

At det tager lidt tid kan også gøre, at man finder ud af, at man alligevel ikke har brug for alle møblerne – og så har man jo sparet de penge (medmindre man altså har været så fornuftig på forhånd at bruge 30 dages reglen til at sikre sig, at man virkelig, virkelig har brug for det hele).

Categories
Grej Minimalisme

Merino uld – smart tøj, der aldrig lugter af ged

merino uldFor efterhånden en del måneder siden skar jeg kraftigt i hvor meget tøj jeg har.

Adskillige sorte sække blev fyldt med både det ene og det andet og derefter skænket til Røde Kors, så jeg til sidst stod tilbage med 33 stykker tøj inkl. sko, tasker og hvad ved jeg.

Siden da har det vist sig, at jeg kan nøjes med endnu mindre tøj. Selvom jeg har tshirt på hver dag, så er det takket være materialet merino uld nemlig lykkeds mig at gå fra at have 7 tshirts til blot at have 3 – og det uden jeg behøver vaske tøj konstant og hele tiden (snarere tværtimod).

Den store fordel ved merino uld

Den helt store fordel ved merino uld er, at det er næsten umuligt at få til at lugte. Selvom jeg har den samme tshirt på i 4-5 dage i træk, så lugter den ikke det mindste af ged.

Og hvis tshirten endelig begynder at lugten en smule, så er det bare at hænge den til luftning natten over og så kan den klare et par dage mere uden folk omkring mig holder sig for næsen (normalt hænger jeg ikke mit tøj op, jeg har en tendens til bare at smide det i en dynge på gulvet når jeg går i seng).

På nettet er der folk, der siger, at de bruger deres merino uld tshirts til at træne i. De siger, at selvom de sveder som svin imens, så lugter deres tshirts ikke det mindste bagefter (selv har jeg et par ekstra almindelige tshirts, som jeg kun bruger til at træne i).

Et par andre fordele ved merino uld

En anden stor fordel ved tøj af merino uld er, at det er sindsygt rart at have på. Tshirts af merino uld er fx. meget blødere end almindelige tshirts af bomuld. Faktisk er materialet så komfortabelt, at jeg er godt igang med at skifte det meste af mine garderobe ud med tøj af merino uld.

Tøj af merino uld tørrer også hurtigere end tøj af de fleste andre materialer. Hvis jeg vasker mine tshirts om aftenen og hænger dem op, så er de helt tørre næste morgen (hvilket er en stor fordel, da man ikke kan smide dem i tørretumbleren).

Den store ulempe ved merino uld

merino uldAlt ved merino uld er dog ikke fryd og gammen. Selvfølgelig er der også ulemper ved merino uld – hvis der ikke var det, så ville vi jo allesammen formodentlig kun gå i merino uld (så komfortabelt og praktisk er det nemlig).

Den store ulempe ved merino uld er prisen. Uanset hvilken slags tøj der er tale om, så koster tøj af merino uld en bondegård. En tshirt koster typisk 300-400 kr og boxershorts nogenlunde det samme.

Heldigvis behøver man ikke så meget tøj, hvis man er minimalist og nøjes med at købe tøj af merino uld. Men alligevel, så er det prisen der gør, at jeg endnu ikke har fået udskiftet hele min garderobe med tøj af merino uld.

Men der er håb forude. Jeg har netop opdaget at man kan finde en del tøj af merino uld og alm. uld på hjemmesider som fx. Den Blå Avis, QXL og Trendsales, så mon ikke det vil lykkeds mig at gøre nogen kup der indefor de næste par måneder.

Categories
Grej Sport

Fivefingers KSO Trek – er det verdens bedste løbesko?

En af mine første poster på bloggen var en hyldst til mine Fivefingers Sprint sko. Nu er det så tid til at glemme alt om dem og hylde nogle nye, bedre Fivefingers.

Det er med andre ord tid til at bøje sig i støvet for Fivefingers KSO Trek – og holde sig for næsen samtidigt.

Den store forskel

Der er to store forskelle på Fivefingers Sprint og Fivefingers KSO Trek:

  • Fivefingers KSO Trek er mere lukkede og overdelen er lavet af 1,2mm Neopren, så man kan holde varmen når man fx. bruger dem til at løbe med om vinteren (de kan også sagtens bruges til at løbe i om sommeren – jeg har bl.a. haft dem med til Thailand og brugt dem til at løbe i dernede)
  • Sålen er tykkere og mere kantet, så jeg ikke længere skrider ud når jeg løber og tager de skarpe hjørner i høj fart. Sålen gør også, at løb på skarpe sten bliver også en mere spislig oplevelse (rigtigt skarpe sten, grus o.lign. er ikke et i problem – uanset om skoene er den ene eller den anden slags Fivefingers)

Det er en kæmpe fordel at sålen er mere kantet, da det gør Fivefingers KSO Trek til en meget bedre løbesko end mine gamle Fivefingers Sprint (og det er selvom Fivefingers Sprint allerede var føltes bedre og hurtigere end traditionelle løbesko – når man først har prøvet at løbe med Fivefingers på, så føles traditionelle løbesko som at løbe med beton om fødderne).

En anden fordel ved mine Fivefingers KSO Trek er, at de er helt sorte og derfor væsentligt mere diskrete end mine gamle, knaldrøde Fivefingers Sprint. Faktisk er de så diskrete, at jeg har haft dem på til et pænt bryllup uden de fleste opdage noget som helst anderledes ved mit fodtøj.

Hold dig for næsen

Ligesom med alle de andre Fivefingers, så er der et stort problem ved Fivefingers KSO Trek: De stinker simpelthen af helvedes til efter at have været brugt et par gange og det hjælper ikke spor at give dem en tur i vaskemaskinen 🙁

Da jeg skulle bruge dem til brylluppet lagde jeg dem i blød i eddike for at fjerne lugten og vaskede dem bagefter og alligevel, så stank de igen efter at have været brugt et par gange.

Pisseærgeligt, da Fivefingers efter min mening er det optimale fodtøj, der er tusind gange mere rart at have på end almindelige sko. Hvis de ikke stank så meget, så ville jeg smide mine almindelige sko ud og kun bruge Fivefingers til at gå rundt i.

Fordi de stinker som de gør, så bliver mine Fivefingers kun brugt til at løbe i, da der forhåbentlig ikke er nogen der bemærker stanken når jeg passerer dem i høj fart 🙂

Categories
Grej Krop og fysik Minimalisme

Projekt opdatering: Kan en sixpack kan overleve julen og kan man nøjes med 33 stykker tøj?

Som mine faste læsere ved, så har jeg har haft gang i et par projekter i de sidste par måneder.

I 3 måneder har jeg forsøgt at nøjes med kun at have 33 stykker tøj – inkl. sko, tasker, jakker og meget andet. Og i december sidste fik jeg mig en sixpack på 15 dage ved at følge en sindsygt effektiv slankekur.

Men hvordan går det så med projekterne? Kan jeg nøjes med kun at have 33 stykker tøj og har min sixpack mon givet op overfor julemad, konfekt og chokolader?

Kan man nøjes med 33 stykker tøj?

Project 333 tøjLad os starte med at kigge på hvordan der er gået med kun at have 33 stykker tøj. For lidt over 3 måneder siden udvalgte jeg 33 stykker tøj, som jeg skulle nøjes med fra 1. november til 31. januar. Resten af mit tøj pakkede jeg ned i en sort sæk, som jeg gemte i bunden af et skab.

De 33 stykker tøj inkluderede sko, tasker, jakker og meget andet, men ikke sokker, undertøj og sportstøj. Blandt de 33 stykker tøj var alt fra shorts og sandaler til vinterjakke og støvler, da jeg skulle være klar til både det pissedårlige vejr i Danmark og en lille tur til Thailand (der godtnok aldrig blev til noget).

Overraskende nok, så har jeg på intet tidspunkt manglet tøj at tage på. Bortset fra en enkelt gang, hvor jeg måtte bruge den samme tshirt to dage i træk, så har der altid været noget rent at tage på – og det er selvom det ene af mine tre par bukser døde undervejs.

Jeg kunne selvfølgelig have købt et par nye bukser i stedet for det døde par, men det var ikke nødvendigt og jeg fik det derfor ikke gjort.

Nu er de tre måneder gået og det står mig igen frit for hvor meget tøj jeg skal have. Men det betyder ikke de store ændringer.

Jeg er blevet glad for kun at have 33 stykker tøj, så jeg nøjes med at fiske 4 ting op af den sorte sæk: 2 tshirts, 1 slips og en habit, så jeg er klar til bryllupper og anden fin brug.

Desuden vil jeg nok begynde at bruge mine fivefingers til dagligt og ikke kun til at løbe i – og måske også tage mig sammen og købe et par nye bukser i stedet for det døde par.

Alt resten af mit tøj ryger direkte videre til Røde Kors.

Kan en sixpack overleve julen?

Sixpack statusI december lykkeds det mig at få en sixpack i løbet af blot 15 dage ved at følge en sindsygt effektiv slankekur, hvor det gjaldt om helt at undgå kulhydrater.

Siden da er jeg begyndt at spise mere normalt, da jeg elsker god mad. Der er med andre ord igen kulhydrater på bordet, men det betyder ikke at min sixpack er forsvundet.

Den er her stadig (billedet er fra et par dage siden – 45 dage efter jeg blev færdig med slankekuren).

Bortset fra om morgenen, så spiser jeg nu hvad der bliver stillet på bordet – og det er inkl. pizza og alt muligt andet. Men det skal nok lige med, at vi lever sundt og spiser relativt lidt slik, kager og andet snask – og at jeg nok tænker mig om en ekstra gang før jeg tyrer et par fyldte chokolader om aftenen (før ville jeg spise dem, hvis jeg overraskede dem i bunden af skabet).

Om morgenen, omkring kl. 7 hver dag, prøver jeg stadig at undgå kulhydrater, så til morgenmad spiser jeg fx. bønner, grøntsager, kød, æg og hvad der nu ellers gemmer sig af passende ting i køkkenet.

Jeg elsker musli med mælk og frugt, så kl. 9 tager jeg portion musli og starter derved dagens indtag af kulhydrater.

Der er snart gået 2 måneder siden jeg blev færdig med slankekuren og min sixpack er her som sagt stadig. Min vægt er nu ca. 76,5 kg – næsten 5 kg mindre end før slankekuren, men også ca. 2,5 kg mere end hvad jeg var nede og runde lige da jeg blev færdig.

Fedtprocenten har tilgengæld ikke ændret sig. Den er stadig 10%, så jeg satser på de ekstra kg skyldes at jeg har taget muskler på – især fordi jeg nok ikke har kunne undgå at tabe både fedt og muskelmasse under slankekuren.