Category: Økonomi

Categories
Bolig Minimalisme Økonomi

Valg af bolig: De 3 sandheder, som du altid skal have i baghovedet, når du skal vælge bolig

Der er 3 sandheder man altid skal have i baghovedet, når man skal vælge bolig. 3 sandheder, der vil spare en for en masse penge, en masse tid og en masse bekymringer og besvær.

Den første sandhed

Den første sandhed man altid skal have i baghovedet er, at det er bedre at vælge en lejlighed end det er at vælge et hus.

Grunden til det er først og fremmest, at det er meget nemmere at have med en lejlighed at gøre. Det kommer bag på mange husejere hvor meget arbejde der faktisk er med at holde et hus ved lige og sikre, at haven har det bare nogenlunde. Så meget arbejde, at ca. 20% slet ikke orker at holde det hus de selv har købt!

Vælger man derimod at bo i lejlighed, så er mængden af vedligeholdelse til at overskue og bekymringer om haven er der heldigvis ikke nogen af.

Hus og have medfører iøvrigt ikke kun ekstra arbejde. Det koster også flere penge at have hus end det gør at have lejlighed, da et hus oftere kræver besøg af en håndværker eller at man selv kører en tur i Silvan for endnu en gang at købe et eller andet.

En anden grund til det er bedre at vælge en lejlighed er, at de næsten altid ligger inde i byen eller tæt på byen. Man kommer derved tættere på alt det spændende og måske også tættere på ens arbejdsplads eller hele ens sociale netværk (hvis man fx. hidtil har boet inde i byen).

Den anden sandhed

Den anden sandhed er, at det er bedre at vælge en lille bolig end en stor.

De fleste vil nok umiddelbart vælge en så stor bolig som muligt, men faktisk, så er der flere fordele ved en lille bolig end der er ved en stor bolig.

Den største fordel er selvfølgelig, at en lille bolig er billigere. Man kan derved spare kassen, så man i stedet har penge til de ting, der virkelig betyder noget for en (hvis man tænker ordentligt efter, så er det næppe boligen, der virkelig betyder noget for en).

En anden fordel er, at der er mindre vedligeholdelse på en lille bolig og mindre at gøre rent.

Selvfølgelig skal der være plads til det man har brug for, så man kan også vælge en bolig, der er for lille. Men formodentlig, så kan man nøjes med meget mindre plads end man lige umiddelbart går og tror.

Den tredie sandhed

Den tredie sandhed er, at det er bedre at vælge en lejebolig end en ejerbolig eller andelsbolig.

Vælger man en lejebolig, så undgår man en masse bekymringer. I stedet for at skulle bekymre sig om vedligeholdelse og ubehagelige overraskelser (svamp, etc.), så kan man glæde sig over, at man gribe fat i viceværten hvis der er noget.

Derudover, så undgår man også at skulle bekymre sig om værdistigninger og tab, hvis man bor i lejebolig. Man undgår at risikere, at man stavnsbinder sig selv fordi man ikke kan få det samme for boligen som man selv gav for den.

Selvfølgelig kan man også tjene penge på sin bolig, men det betyder ikke, at en bolig automatisk er den bedste investering i verden. I mange tilfælde, så er det en bedre ide at investere pengene i aktier og obligationer fremfor i en bolig.

Endelig, så er det også rart, at man altid kan slippe af med en lejebolig. Uanset hvad der sker, så risikerer man aldrig mere end depositummet og 3 måneders forudbetalt husleje.

Hvad de 3 sandheder betyder for os

Jeg har tit tænkt på, at jeg ville ønske jeg kendte til de 3 sandheder for tre år siden. Dengang boede vi i en lille lejlighed med en god, lav husleje, mens vi i dag bor i et stort lokum af en andelslejlighed.

Et skift, der ikke har gjort os lykkeligere, når vi tænker nærmere over det. I dag ville vi være ligeså lykkelige i vores lille lejlighed, som vi er i vores store lokum af en andelslejlighed (og det selvom vi, i modsætning til så mange andre, ikke tynges af en kæmpe boliggæld).

Jeg krydser derfor fingre for, at vi finder en lejebolig indefor overskuelig tid. Gør vi det, så kan vi nemlig igen bruge vores tid og penge på det der virkelig betyder noget og undgå de bekymringer og det besvær, der følger med at have købt en bolig.

Categories
Minimalisme Økonomi

Udgifter – hvordan min kone og jeg vil begrænse vores udgifter og spare endnu flere penge

For et par uger siden, så tog jeg et kik på hvor lidt man egentlig tjener i timen, når man går på arbejde. Det viste sig bl.a., at der er så mange udgifter forbundet med at gå på arbejde, at de fleste får en meget lavere timeløn end de går og tror.

Fordi de fleste får en overraskende lav timeløn, så er det vigtigt, at man bruger sine penge på de ting, der virkelig betyder noget for en.

Det er med andre ord vigtigt, at man tænker sig om og gør sit for at ens penge fx. ikke går op i shopping af ligegyldige ting, der ikke vil gøre en lykkeligere og som man ikke har brug for.

Hvordan vi bruger vores penge

Min kone og jeg har besluttet, at vi gerne vil gøre en indsats for at sikre, at vi bruger vores penge på det rigtige. Dvs. på de ting, der virkelig betyder noget for os.

Måden vi vil gøre det på er inspireret af bogen Your Money or Your Life.

Helt konkret, så vil vi gøre følgende:

  • I den kommende måned (juli) vil vi tracke alle vores udgifter. Dvs. vi vil gemme alle kvitteringer o.lign. og skrive dem ind i et regneark.
  • Når måneden er ovre, så vil vi gennemgå regnearket sammen og vurdere hver enkelt udgift. Vi vil vurdere hver enkelt udgift ifht. om den ting udgiften er relateret til gør os lykkeligere eller ej. Både i det hele taget og når vi tager udgiftens størrelse i betragtning.
  • Når vi vurderer udgifterne, så vil give hver af dem et +, – eller 0.
    • + vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, der virkelig betyder noget for os. Noget der betyder så meget for os, at vi formodentlig ville blivere lykkeligere, hvis vi brugte flere penge på udgiften.
    • – vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, der ikke betyder noget for os og som ikke gør os lykkeligere. Eller udgifter, hvor vi ikke synes vi får værdi nok ifht. udgiftens størrelse. Dvs. udgifter, som vi skal prøve at udrydde eller ihvertfald begrænse.
    • 0 vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, som vi har det ok med at bruge penge på. Dvs. udgifter, som vi synes det er ok at holde på deres nuværende niveau og som det ikke er nødvendigt at udrydde eller begrænse (men heller ikke brugere flere penge på).

Det vil overraske mig en del, hvis vi ender med at have nogen udgifter, som vi giver et +. Men vi holder selvfølgelig muligheden åben.

Udgifter, som det er svært at gøre noget ved

Nogen udgifter er det selvfølgelig svært at gøre noget ved, men det betyder ikke, at man så bare skal ignorere dem (dvs. blindt give dem et 0, når tiden kommer til at vurdere vores udgifter).

I stedet, så må vi give alle vores udgifter den vurdering de fortjener – uanset hvor svært det umiddelbart kan synes at gøre noget ved dem.

Det vil fx. kræve en del arbejde at gøre noget ved vores boligudgifter, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget ved dem, hvis vi beslutter at give dem en negativ vurdering. Og gør vi det, så er det et signal om at der skal gøres noget – uanset hvor svært det så umiddelbart kan synes.

Hvordan jeg tror vi vil vurdere vores udgifter

Jeg vil som sagt blive overrasket, hvis vi ender med at have nogen udgifter, som vi giver et +. Tilgengæld, så håber og tror jeg på, at vi vil have flere udgifter, som vi ender med at give et -.

Dvs. udgifter, som vi skal udrydde eller ihvertfald begrænse.

For selvom vi er minimalister, så tror jeg stadig, at det er muligt at tage os i at bruge penge på unødvendige ting og ting, som ikke betyder noget for hvor lykkelige vi er.

Er jeg imod, at man bruger penge?

Nu når vi snakker om at vurdere udgifter og begrænse hvor mange penge vi bruger, så synes jeg lige det skal med, at jeg ikke er imod man bruger penge.
Hvis man har pengene, så synes det er ok, at man bruger dem på ting, der virkelig betyder noget for en (hvilket i mange tilfælde ikke er flere ting, men derimod fx. at sprede glæde og få sig nogle oplevelser).

Det jeg har noget imod er, at så mange mennesker bruger penge på ting, som de ikke har brug for og som ikke vil gøre dem lykkeligere .

Det er overraskende lidt man har brug for og det er overraskende lidt, som det vil gøre en lykkeligere at bruge penge på.

Faktisk vil jeg efterhånden mene, at det gør en lykkeligere at begrænse sit forbrug og bruge færre penge. Jeg følger mig ihvertfald stadig mere glad og fri i takt med jeg bliver mere og mere minimalistisk.

Categories
Glæde Minimalisme Økonomi

To ting alle drømmer om, men som du aldrig må købe

Når man tænker over det, så er det klart, at rigtig mange af os får så mange penge ind på kontoen hver måned, at vi kan købe næsten hvad som helst.

Hvis vi bare undlader at købe to bestemte ting, så har vi masser af plads i økonomien til at købe både det ene og det andet – og at gøre det igen og igen, måned efter måned i de næste mange år.

Hvorfor vi kan købe både det ene og det andet

Vi kan købe både det ene og det andet fordi de fleste ting faktisk er ret billige ifht. hvor mange penge vi har at gøre godt med.

Sålænge vi ikke er nogle dumme shoppere, der smider om os med penge og køber den ene ligegyldige tåbelighed efter den anden, så har de fleste af os penge til alt hvad vi behøver og en hel del mere end det.

De to helt bestemte ting, du aldrig må købe

Sålænge vi ikke er nogle dumme shoppere, så er det nemlig ikke de ting vi køber i dagligdagen, der kan vælte vores økonomi.

Det er to helt andre ting, der er sindsygt farlige for vores økonomi: Boligkøb og bilkøb.

Hvis vi ellers kan lade være med at købe en bolig og en eller flere biler, så er der ingen grænser for hvor meget andet vi kan købe måned efter måned i de næste mange år.

Hvorfor boligkøb og bilkøb er så sindsygt farligt

At boligkøb og bilkøb kan slå bunden ud af din økonomi skyldes, at der er tale om helt andre beløb end hvad det koster at gå på indkøb i dagligdagen, at købe en ny mobiltelefon, etc.

Du kan fx. få en ny mobiltelefon hver 6 måned i de næste 25 år for de samme penge som en ny, billig bil koster*.

For det samme som en ny bolig vil koste dig i renter og afdrag alene, så kan du fx. tage hele familien ud at rejse 2 gange om året, hvert år i de næste 50 år.**.

Hvad du skal købe for at blive lykkelig

Ikke alene kan du få ufatteligt meget for det samme beløb som en bolig eller bil koster – der er også stor sandsynlighed for du vil blive lykkeligere af at bruge dine penge på den måde!

Det er nemlig sådan, at man samlet set bliver lykkeligere af flere små køb fremfor et stort køb.

Egentlig ikke så overraskende, når man tænker på, at det ikke er dagene derhjemme i vores alt for store og alt for dyre bolig som vi husker. De dage vi husker (og som gør os lykkelige) er dagene, hvor vi mødte andre mennesker og oplevede noget nyt og spændende.

###

Som en fodnote skal det lige med, at vi bor i en andelslejlighed på Vesterbro i København – men hvis der er nogen der kan skaffe os en passende, billig lejelejlighed på Vesterbro, så lover jeg at vores andelslejlighed får sparket. Vi har heldigvis ikke nogen bil.

*) Vi regner med en ny mobiltelefon koster 2.000 kr og at en ny, billig bil koster 100.000 kr.
**) En rejse for hele familien regner vi med koster 20.000 kr. Boligen sætter vi til at have en købspris på 2.000.000 kr og vi regner så med at renter og afdrag samlet set løber op i det samme som købsprisen.

Categories
Minimalisme Økonomi

Antiforbruger – hvad det vil sige at være antiforbruger og hvorfor vi er antiforbrugere

For et par dage siden var der en artikel i Politiken om folk der synes, at det er dårlig stil at bruge penge. Folk der mere eller mindre bevidst prøver at forbruge mindre.

Alletiders, da der er rigtigt mange fordele ved at forbruge mindre. Fordele, som alle og enhver bør høre om, så de forhåbentlig også kan blive antiforbrugere, spare penge og måske være med til at redde verden.

Modeprægede og bæredygtige antiforbrugere

Artiklen i Politiken opdeler antiforbrugerne i to grupper: De modeprægede og de bæredygtige antiforbrugere.

De modeprægede antiforbrugere er dem, der mest er med på vognen for antiforbrug er en trend. De føler sig cool fordi de har en ladcykel og fordi de shopper genbrug.

Helt sikkert et skridt i den rigtige retning, men desværre kan de modeprægede antiforbrugere meget vel holde op med være antiforburgere hvis/når nogen andet bliver moderne 🙁

De bæredygtige antiforbrugere er en helt anden type mennesker end de modeprægede antiforbrugere. De bæredygtige antiforbrugere er med på vognen fordi de virkelig tror på at det er vejen frem for dem selv og fordi de via antiforbrug hjælper til med at redde verden.

De bæredygtige antiforbrugere er ligeglade med trends og vil derfor sikkert blive ved med at være antiforbrugere for evigt – eller ihvertfald længe efter det ikke længere er moderne.

De bæredygtige antiforbrugere nøjes ikke kun med at forbruge mindre. De prøver også at bruge mindre energi (ved fx. at bo i mindre boliger), købe økologisk mad og melde sig til ordninger som fx. delebiler.

Hvilken slags antiforbrugere er vi?

Hvilken gruppe min kone og jeg hører til er et svært valg, for jeg synes ikke vi passer fuldstændig ind i nogen af dem. Ligesom de modeprægede antiforbrugere har vi en ladcykel og vi har også lige shoppet nogle genbrugsmøbler og et par genbrugstrøjer (fordi jeg gerne kun vil have tøj af merino uld).

Men vi har intet dyrt mærketøj og vi regner bestemt heller ikke med at holde op med at være antiforbrugere når det ikke længere er moderne.

Jeg synes derfor ikke vi passer helt ind i gruppen med de modeprægede antiforbrugere, men hvad så med de bæredygtige? Passer vi ind i den gruppe?

Umiddelbart nej. Vores lejlighed er temmeligt stor, vi nøjes ikke med at købe økologisk og vi er heller ikke er med i nogen deleordninger (mest fordi vi ikke har nogen store behov, som har potentiale til en deleordning).

Jeg synes derfor det er lidt for nemt at gøre som Politiken har gjort det og dele alle antiforbrugere op i kun to grupper. Men det overrasker mig ikke, da det jo er nemt at komme til at opdele folk på den måde – præcis ligesom mange af os let kommer til at gøre det med grupper af folk, som vi ikke kender så godt (folk i byerne, folk på landet, udlændige, etc.)

Hvorfor vi er antiforbrugere

Men nok om hvilken gruppe vi tilhører eller ikke tilhører. Lad os i stedet kigge på hvorfor vi er antiforbrugere – eller minimalister som jeg foretrækker at kalde det.

Det er ikke af nødvendighed. Vores økonomi har det godt og vi har en god sjat penge til overs hver måned, så det er ikke pengene der gør, at vi ikke går amok i shopping.

Grunden er i stedet, at vi føler os åndsvage når vi køber ting, der er helt unødvendige og som blot skaber bekymringer og problemer.

Det er derfor ikke kun fordi vi ikke har nogen kørekort, at vi ikke har nogen bil. Det er heller ikke fordi vi ikke har råd (selvom en bil koster ufatteligt mange penge hver måned). Det er først og fremmest fordi vi ikke synes vi har brug for en bil og fordi vi gerne vil undgå en masse bekymringer og problemer med reperationer, med at finde parkeringspladser og med at skulle af med et fast, stort beløb hver eneste måned i skatter, afgifter, forsikring og hvad ved jeg (det kan meget bedre betale sig for os at tage en taxa).

Vi har med andre ord fundet ud af, at det ikke gør en lykkelig at købe ting. Hvis man endelig skal bruge penge, så kan man bruge dem på en masse andre måder, der vil gøre en meget lykkeligere end hvis man havde købt en masse unødvendigt skrammel for pengene.

Categories
Grej Minimalisme Økonomi

Billige møbler – sådan scorer du møbler til helt ned til 15% af normalprisen

Når man køber møbler, så kan man let komme til at bruge rigtigt mange tusinde kr.

Men sådan behøver det ikke være – med lidt benarbejde, så er det rimeligt nemt at finde glimrende møbler til helt ned til 15% af normalprisen.

Hemmeligheden bag billige møbler

Hele humlen ved at score sig nogle billige møbler er at købe dem brugt. At købe brugt kan måske umiddelbart lyde en anelse skræmmende, men der er ingen grund til at gå i panik. Brugte møbler behøver nemlig ikke være noget hærget, vakkelvorent skrammel.

For nyligt har vi købt tre møbler brugt og de har det allesammen glimrende. De har måske et lille hak eller en enkelt ridse, men det er ikke særligt slemt – og bestemt ikke noget, der kan bringe mit pis i kog.

Hvis vi havde købt møblerne som nye, så ville de alligevel have fået nogle mærker henover årene – og hvad gør lidt mærker egentlig? Det er jo ikke ligefrem noget, der får verden til at bryde sammen.

billige møbler, hæve/sænkebord Hæve/sænkebord til 15% af normalprisen
Det første møbel vi købte var et hæve/sænkebord, så jeg kunne få en ordentlig hjemmearbejdsplads.

Efter lidt søgen i Den Blå Avis på nettet, så lykkeds det at finde et elektrisk hæve/sænkebord til kun 600,- kr.

Et tilsvarende nyt, elektrisk hæve/sænkebord koster mindst 4000,- kr, så vi sparede mindst 85% eller 3400,- kr.
billige møbler, bogkasser Bogkasser til 29% af normalprisen
Nogle dage efter købte vi en stak bogkasser fra firmaet At-Bo. Igen fandt vi møblerne i Den Blå Avis på nettet og endte med at give 900,- kr for 3 bogkasser i birk og 200,- for en bogkasse i fyrretræ.

Nye At-Bo bogkasser af birk står til 998,- kr stykket, mens en ny At-Bo bogkasse i fyrretræ står til 798,- kr. Vi gav som sagt 1100,- kr for dem i alt, så samlet set sparede vi 71% eller 2692,- kr.
billige møbler, skuffedarium Skuffedarium til 40% af normalprisen
Til sidst købte vi et skuffedarium til min hjemmearbejdsplads. Her endte vi med give 100,- kr for et klassisk Ikea skuffedarium i metal som de fleste danskere kender.

Et nyt, tilsvarende skuffedarium fra Ikea koster 249,-, så vi sparede 60% eller 149,- kr.

Det tager lidt tid at købe brugt

Som de fleste nok kan regne ud, så tog det længere tid at finde møblerne end det ville have gjort at købe dem allesammen som nye.

Men det gør ikke noget. Jeg synes det er sjovt at gå på jagt i Den Blå Avis og ifht. hvor mange penge vi har sparet (mindst 6241,- kr i alt), så har jeg bestemt heller ikke kunne klage over min timeløn.

At det tager lidt tid kan også gøre, at man finder ud af, at man alligevel ikke har brug for alle møblerne – og så har man jo sparet de penge (medmindre man altså har været så fornuftig på forhånd at bruge 30 dages reglen til at sikre sig, at man virkelig, virkelig har brug for det hele).

Categories
Minimalisme Økonomi

Hvad er minimalisme og hvorfor jeg er minimalist

Det er ingen hemmelighed at jeg er minimalist, men hvad betyder det og hvad er minimalisme egentlig for en størrelse? Det vil jeg tage et kik på her i denne blog post.

Hurtigt fortalt, så betyder minimalisme at man bevidst prøver kun at have de ting der er nødvendige. Som minimalist prøver man bevidst at undgå at købe en masse overflødigt lort (her i vores del af verden er der en vis tendens til at de fleste af os bare bliver ved og ved med at købe en masse overflødigt lort).

Hvis man allerede har hjemmet fuldt af lort, så prøver man som minimalist at slippe af med det og nå frem til kun at have de ting, som man synes det er nødvendigt at have. Man sælger derfor løs af sine ting, giver ting væk og smider ud med løs hånd.

3 gode grunde til at være minimalist

Der er flere grunde til, at det er en god ide at være minimalist og kun have de ting der er nødvendige:

  • Ting koster penge, masser af penge – både når man køber dem, når de skal vedligeholdes (hvilket overraskende mange ting skal) og måske også når man skal slippe af med dem igen.Når man bruger sine penge på ting, så er der færre penge til oplevelser. Pisseærgeligt, da det viser sig man bliver mere lykkelig af oplevelser end af at købe altmuligt lort.

    Hvis man bruger færre penge på ting, så giver man også sig selv mulighed for at arbejde mindre og i stedet bruge tid på det, som man selv synes er vigtigst her i livet.

  • Ting koster tid. Først skal man bruge tid på at finde ud af hvad man vil have, på at købe tingene og på at få dem bragt hjem. Senere skal man bruge tid på at finde ud af hvordan og hvornår tingene skal bruges og til sidst, så skal man bruge tid på at af slippe af med tingene igen (de skal sælges, gives videre eller smides ud).Hvis man er uheldig, så kan det også være, at man skal bruge tid på at få de ting man har købt repareret et par gange eller tre.
  • Ting skaber bekymringer. Jo flere ting man har, des flere bekymringer har man om de er blevet væk, blevet stjålet, gået i stykker og hvad ved jeg. Hvis man ikke har så mange ting, så er der færre ting at bekymre sig om.

Det betyder med andre ord, at jo færre ting man har, des mere frihed har man – frihed i form af både at have flere penge, mere tid og færre bekymringer.

Udover det er godt for en selv at være minimalist, så betyder minimalisme også, at man takket være sit mindre forbrug belaster miljøet mindre.

Nødvendige ting og ting man kan undvære

Hvilke ting det er nødvendigt at have afhænger af den enkelte minimalist. Nogle minimalister mener man skal have relativt mange ting, mens andre minimalister kan klare sig med blot 100 ting eller mindre (de fleste mennesker har mange, mange tusinde ting – både i form af ting som de bruger og i form af ting som ligger og samler støv her, der og allevegne).

Helt basalt skal man selvfølgelig have noget tøj at have på, noget toiletgrej og nogle køkkenting, så man kan lave mad (det er de færreste, der har lyst og råd til at spise ude morgen, middag og aften). Derudover, så vil de fleste også gerne have lidt møbler, en computer og en telefon.

Tilgengæld, så er det ikke nødvendigt at have et stort hus, bil, fjernsyn og mange andre ting, som vi umiddelbart tager for givet at man skal have.

Det er heller ikke nødvendigt at have så meget af hver ting som vi umiddelbart går og tror vi behøver. Jeg har i over 8 måneder klaret mig med 33 stykker tøj inkl. sko, tasker og hvad ved jeg – og i vores køkken er der stadig et par flyttekasser med køkkengrej der ikke er blevet pakket ud selvom det er mange måneder siden vi flyttede.

Minimalisme betyder ikke man er fattig

Hvis man ikke har så mange ting, så er der nok mange der vil tro, at man er fattig eller blot ikke har så meget at rutte med. Det er de færreste, der umiddelbart kan se, at der er tale om et bevidst valg.

Men man behøver ikke være fattig for at være minimalist. Tværtimod, så kan man sagtens være minimalist selvom man har kassen (ligesom man selvfølgelig kan være det, hvis man er fattig).

Og hvis man har pengene til det, så er der jo ingen der siger at bare fordi man er minimalist, så skal man købe alting i Aldi.

Gode og lækre ting er helt ok, hvis det blot er noget man virkeligt gerne vil have og ikke blot noget, som man er blevet lokket til at købe i et øjebliks reklameinspireret vanvid (selv holder jeg 30 dages karantæne når jeg vil købe noget, så jeg kan være 100% sikker på om jeg virkeligt gerne vil have det eller ej).

Det er iøvrigt også lettere at få mulighed for at købe gode og lækre ting hvis man er minimalist. Når man ikke bruger penge på massevis af overflødigt lort, så er der nemlig flere penge til overs til det man virkeligt gerne have og som man har et reelt behov for.

Categories
Bolig Minimalisme Økonomi

Har du sagt farvel til en god økonomi og friheden til at gøre hvad du gerne vil?

For ikke så længe siden, så kiggede jeg på hvordan alting man køber har ekstraomkostninger. Nogle ting har økonomiske ekstraomkostninger som at man fx. skal betale for benzin hvis man køber en bil og for licens hvis man køber et fjernsyn. Men det er ikke det værste – det værste er hvordan alting man køber begrænser ens frihed til at gøre hvad man gerne vil.

Da jeg skrev om ekstaomkostninger udnævnte jeg bilen til at være storsynderen på området, men det er ikke helt korrekt. Bilen er godtnok en storsynder, men den er slet ikke den største af slagsen. Der er en storsynder, der er meget større mht. både vores økonomi og frihed.

Den største storsynder

Det helt store storsynder er vores bolig – medmindre man altså er så ufatteligt heldig at have scoret sig en lejebolig, der ligger godt, har en god størrelse og en husleje der er til at betale.

At boligen er den største storsynder rent økonomisk er let at se, da det er de færreste mennesker i Danmark, der køber nogen som helst, der bare nærmer sig den samme pris, som de fleste betaler for deres bolig.

Nu vil nogen sikkert råbe op og sige, at man bare kan sælge sin bolig igen og måske også tjene penge på den – men kan man nu også det? Om man kan sælge sin bolig afgøres jo først og fremmest af boligmarkedet, der i den grad er udenfor den enkeltes kontrol.

Lige nu er der fx. masser af mennesker, der pissegerne vil sælge deres bolig og komme videre i livet. Men det kan de bare ikke, da der ikke er nogen der vil betale en pris, der ligner den pris sælger gav for boligen da han købte den. Disse mennesker sidder derfor fast hvor de bor – bundet på hænder og fødder af deres egen bolig.

Er man først stavnsbundet på den måde, så er der vist ingen tvivl om hvordan det er gået med ens frihed – den er blevet fuldstædnigt udryddet. Ikke alene kan man ikke flytte som man gerne vil. Man sidder med stor sandsynlighed også fast i ens arbejde og lever i frygt for at blive fyret, da man i den grad har brug for sin løn til at betale renter og afdrag måned efter måned i de næste mange, mange år.

Hvad skal man så gøre?

Det store spørgsmål er så hvad man skal gøre, hvis man forstår ovenstående og alligevel gerne vil have et sted at bo, der er bedre end et værelse i fars og mors kælder.

Såvidt jeg ser det, så er der flere muligheder:

  • Bo til leje, så man ikke behøver at tage et kæmpe lån og på intet tidspunkt er bundet udover indskuddet og tre måneders husleje. Det kan dog være temmeligt svært at finde en lejebolig – især hvis man gerne vil bo bare en smule i nærheden af en af de store byer.
  • Spare en helvedes masse penge sammen, så man kan betale så stor en del af boligens pris som muligt kontant. På den måde bliver det meget billigere at bo i boligen, da der er mindre/ingen renter og afdrag at betale hver eneste måned.Men selv om boligen er blevet betalt, så betyder det ikke, at man ikke har givet køb på noget af siden frihed – boligen skal sælges, hvis man vil videre, og hvem siger man kan gøre det uden tab?
  • Købe et kolonihavehus og bo der i sommerhalvåret. Om vinteren kan man så glæde sig over hvor billig ens bolig er og fx. tage ud at rejse i nogle måneder, mens Danmark er koldt, mørkt og trist.
  • Tænke alternativt og fx. overveje at bo i campingvogn (med varme selvfølgelig, hvis man vælger at bo der hele året). Der er masser af campingpladser, hvor man kan bo hele året – og når campingvognen bliver på samme sted, så behøver man ikke engang nogen bil til at trække den rundt med. Såvidt jeg har hørt, så er en campinvogn iøvrigt en sindsygt billig måde at bo på.
Categories
Minimalisme Økonomi

Det bliver dyrt – hvorfor du altid betaler ekstra, når du køber noget

Når vi køber nye ting, så har de fleste af os en kedlig tendens til kun at se på hvad der skal betales lige her og nu, mens vi står nede i butikken.

Temmeligt dumt af os, for som tiden går, så løber der en masse omkostninger oven i den umiddelbare pris – og det er næsten uanset hvad det er, som vi har købt.

Storsynderen mht. ekstra omkostninger er selvfølgelig bilen. Selvom den er købt og betalt, så skal du stadig betale benzin, reperationer, skatter, forsikring og hvad ved jeg i alt den tid du har bilen. Ekstra omkostninger, der ofte løber op i 3000-4000 kr om måneden før du får set dig om (endnu en grund til at skrotte bilen og købe en christianiacykel i stedet for – eller køre en masse i taxa, hvis du er for kropsdoven til en christianiacykel).

Mange andre ting giver dig også ekstraomkostninger – uanset de umiddelbart synes købt og betalt. Hvad koster dit fjernsyn dig fx. i elektricitet og licens om året? Hvad med alle dine møbler, der fylder af helvedes til og kræver at i har et større og dyrere hjem end i egentlig behøver?

Faktisk er det sådan, at jeg vil vove og påstå, at alle ting giver dig ekstra omkostninger efter de er købt og betalt nede i butikken.

Grunden til det er, at de ekstra omkostninger ikke kun er økonomiske. De rammer også noget meget vigtigere – nemlig friheden til at gøre hvad vi gerne vil.

Det kan være, at du synes det er for besværligt at flytte fordi dit hjem ligner et overfyldt, bombet lokum. Så besværligt, at du ikke kan overskue at flytte selvom du egentlig gerne vil.

Måske vil du gerne skifte job til noget helt andet, men du kan ikke få dig selv til det fordi du har brugt tusindvis af kr på kameraudstyr til dit gamle job som fotograf.

Eller måske vil du mægtigt gerne sælge bilen og begynde at cykle i stedet – men du kan ikke få dig selv til at gøre det, da du så vil tabe en masse penge ifht. hvad du gav for bilen i sin tid.

Alt i alt må der derfor gælde den regel, at jo mindre du har, des mere frihed har du – både økonomisk og ifht. hvor stavnsbundet du er til din nuværende måde at leve på.

Categories
Økonomi

Derfor sparer du penge hver gang du tager en taxa

Som jeg før har været inde på, så koster det en lille milliard om måneden at have en bil i Danmark. Med billån og alle mulige andre omkostninger (benzin, skatter, etc.), så koster en helt almindelig bil typisk omkring 6.000 kr om måneden at holde i gang!

6.000 kr om måneden er rigtigt, rigtigt mange penge. Penge, der kan bruges mere fornuftigt end på at have en bil. De kan fx. bruges på at køre rigtig, rigtig meget i taxa.

Taxa hver dag

Lad os tage min familie og jeg som eksempel. Vi er to voksne og to børn og fornuftige nok til at bo i byen, så det er sjældent at en tur i taxa koster os over 200 kr. Vi kan derfor køre i taxa mindst 30 gange om måneden før det bliver ligesom dyrt som hvis vi havde en bil.

Reelt set kører vi dog ikke i taxa 30 gange om måneden. Faktisk gør vi det næsten aldrig.

At vi ikke kører mere i taxa end vi gør skyldes nok, at man skal have penge op af lommen hver gang man sætter sig ind i en taxa. Det skal man ikke, hvis man har en bil, da den skal betales uanset hvad (og de færreste iøvrigt kan overskue hvad det egentlig koster at holde en bil kørende – mindst et par kr pr. kilometer).

Men det er jo ikke noget problem, at vi ikke kører taxa 30 gange om måneden. Snarere tværtimod, da det betyder vi har penge til overs til en masse andre, sjovere ting. Og desuden er vi egentlig rigtigt glade for at køre rundt sammen i vores christianiacykel.

Flere taxa fordele

Nu vi er ved fordelene ved taxaer, så skal det også med, at det ikke er dit problem, hvis en taxa bryder sammen og skal repareres i stor stil. Det kan du være helt ligeglad med – men det kan du bestemt ikke være, hvis det er din egen bil, der bryder sammen og får den lokale mekaniker til at få dollartegn i øjnene.

Hvis du har lavvande i kassen, så er det også en fordel at have satset på taxaer fremfor at have en bil. Det står der nemlig frit for at skrue op og ned for taxabudgettet fra måned til måned, mens du som bilejer er stavnsbundet til en stor, fast månedelig udgift.

Det bliver endnu bedre

At satse på taxa fremfor at have en bil er en ting. Endnu bedre bliver det, hvis du kombinerer taxa kørsel med offentlig transport.

Da vi som sagt bor i byen, så kan vi fx. køre uendeligt meget bus og tog for under 1.000 kr om måneden (2-zoners periodekort til 2 voksne og 2 børn). En relativt lille udgift ifht. at have en bil – så lille, at der stadig er 5.000 kr tilbage om måneden til at køre taxa.

6.000 kr om måneden er baseret på at en bil koster 3.000-4.000 kr om måneden i løbende omkostninger (benzin, reparerationer, skatter, forsikringer, etc.), samt at man har et billån der koster 2.500 kr om måneden (80.000 kr over 3 år med en ÅOP på 6%). Jeg regner desuden med, at udbetalingen til bilen går lige op med hvad man kan få for den når den evt. sælges.

Categories
Feature Glæde Minimalisme Økonomi

Lev 5 år længere – og få over 100.000 kr for det

Hvis du er indstillet på at tage en hård beslutning, så kan du på mindre end en time føje 5 år til dit liv og få penge for at gøre det.

Det eneste du skal gøre er at smide fjernsynet ud. Det er alt hvad der kræves, for hvis du regner efter, så viser det sig virkelig hvor meget det koster i både tid og penge at have fjernsyn.

Lev længere

Lad os først kigge på hvor meget tid du kan spare ved at smide fjernsynet ud. Voksne i dagens Danmark ser i gennemsnit fjernsyn 2,8 timer om dagen. Det svarer til lidt over 42 dage om året, dvs. næsten halvanden måned.

Halvanden måned er som bekendt 6 uger eller præcis det samme som mange af os har af ferie om året. Du kan med andre ord fordoble din ferie hvis du smider fjernsynet ud (hvis du altså p.t. ser fjernsyn i nogle timer om dagen ligesom gennemsnittet gør det).

Hvis du, som jeg, er 35 år gammel og satser på at leve 50 år mere, så vil du få 2100 dage ekstra at leve i, hvis du smider fjernsynet ud. 2100 dage er det samme som 5,7 år!

Tjen penge

Det er dyrt at have fjernsyn. Der skal betales både licens og, for rigtig mange, kabeltv.

Licensen kan man desværre ikke slippe for. Uanset hvor hul i hovedet det er, så skal man betale licens hvis man har en computer. Jeg har svært ved at forestille mig, at der er ret mange der ikke har en computer, så licens er reelt set bare endnu en skjult ekstra skat 🙁

Men kabeltv kan vi gøre noget ved – og det er noget der batter, når vi regner på hvad kabeltv løber op i gennem årene.

En kabeltv pakke koster mindst 200 kr om måneden, hvilket svarer til 2400 kr om året. På 50 år bliver det til 120.000 kr – eller en lille ny bil (hvis man er til den slags, det er jeg ikke).

Helt galt bliver det hvis du har Canal Digital, Viasat eller lignende. Her slipper du typisk 300-400 kr eller mere om måneden, hvilket på sigt bliver til endnu flere penge.

Undvære fjernsynet

Kan du ikke undvære fjernsynet, så drop i det mindste at have kabeltv. Vi har levet uden kabeltv i tæt på et år og det har ikke været noget afsavn.

Nogle af de bedste programmet findes alligevel på DR, DR2, DR HD og TV2, så hvorfor have flere kanaler end dem?

Eneste problem ved DR, etc. er at de bedste programmer sendes sent, sent om natten, da masserne skal fodres med ligegyldige quizshows i bedste sendetid. Heldigvis er problemet dog ikke større end det kan løses med en harddisk optager.

Denne post var kraftigt inspireret af en post på Riskology bloggen