Din timeløn stinker – hvorfor du får meget mindre i timen end du går og tror

din timeløn stinkerI gamle dage troede jeg, at jeg fik en ganske god hyre for at sidde på kontor og programmere derudaf. Hvis jeg dividerede min månedsløn med hvor mange timer jeg var på arbejde, så så det ganske pænt ud. Det så bestemt ikke ud til der var noget at klage over.

Siden da er der gået nogle år, jeg har forladt kontoret og indtil flere lys er gået op for mig.

Det er bl.a. gået op for mig, at langt de fleste har en timeløn, der er meget lavere end de går og tror. Så meget lavere, at man godt kan blive seriøst i tvivl om det værd at bruge så meget tid på arbejdet.

Hvorfor din lønsedlen lyver

Hele humlen er, at vi ikke får den løn, som der står på vores lønsedler. Udover skattefars velvoksne del af kagen, så viser det sig nemlig, at der er en masse udgifter forbundet med at arbejde. Både ting man skal betale med kroner og ører og ting, som man skal bruge tid på udover de 37 timer på arbejdspladsen.

Og begynder man først at regne disse ting med i ens løn, så kommer timelønnen hurtigt til at se mere og mere skidt ud.

7 udgifter fra dit arbejde til dig

Lad os til at starte med prøve at få et overblik over de udgifter, som man kan have ene og alene pga. ens arbejde. Dvs. udgifter, som man ikke ville have, hvis man lavede noget helt andet – hvad enten det så er at arbejde for sig selv, gå hjemme eller noget helt tredie.

  • Transport: Transport er den helt store synder både ifht. kroner og ører og ifht. den tid man bruger på at arbejde.

    Behøver man fx. en bil til at komme til og fra arbejde, så skal udgifterne til at holde den kørende trækkes fra ens løn – for havde man ikke arbejdet, så havde man forhåbentlig ikke bilen og derved heller ikke udgifterne til en bil.

    Det samme gælder togkort og alle mulige andre transportudgifter. Og oven i det kommer så al den tid man bruger på at komme til og fra arbejde – hvad enten det så blot er en ½ time hver vej eller (gys) et par timer hver vej.

  • Smuksering: En ofte overset udgift ifbm. arbejdet er de penge, som man bruger på tøj, sko, makeup o.lign.
    Meget af det ville man formodentlig ikke have, hvis man ikke skulle have det på på arbejdet (hvor mange er det fx. lige, der går i skjorte og pæne bukser til daglig?).

    Det kan også være, at man ikke ville bruge så meget tid på at lægge makeup, etc., hvis det ikke var fordi man arbejder et sted, hvor man skal prøve at se bare nogenlunde præsentabel ud.

  • Mad og drikke: I Danmark har vi heldigvis tradition for billige kantiner, så for de fleste medarbejdere er der ikke nogen ekstra udgifter til mad og drikke ifht. hvis man spiser frokost derhjemme (det ser meget værre ud i andre lande. Da jeg på et tidspunkt arbejdede i Finland, så var det fx. normalt at gå ud og spise hver dag til frokost)

    Kan man tilgengæld kun kan holde jobbet ud på en sundhedskur af cola og lakridser, så skal udgifterne til alt snasket selvfølgelig regnes med i ens udgifter (og det samme skal alt slankepulveret, som man har bildt sig selv ind kan redde situationen).

  • Afslapning: Forlader man arbejdet så bombet, at man skal have en halv time på langs inden aftensmaden, så skal den halve time selvfølgelig også regnes med i tiden man bruger på arbejdet. Det samme gør sig gældende, hvis man pga. arbejdet bliver nødt til at gå tidligere i seng end man ellers ville have gjort, etc.
  • Underholdning: Brænder man ikke det mindste for sit arbejde (og det er der temmeligt mange der ikke gør), så kan det være, at man har brug for at stene væsentligt mere fjernsyn end man ellers ville have gjort. Alt den stenen fjernsyn skal også regnes med i udgifterne, da man næppe ville se så meget fjernsyn, hvis man lavede noget man virkelig brænder for.

    Hvis arbejdet får en til at trænge til ferie konstant og hele tiden, så skal udgifter til ferierne evt. også regnes med (hvis man ikke var så stresset og træt af det hele, så kunne det jo være man kunne nøjes med en mindre og billigere tur).

  • Statussymboler: På mange arbejdspladser virker det som om der er uofficielt kapløb om hvem der har den fedeste bil, den lækreste mobiltelefon, etc. – eller, hvis det går helt galt, hvem der har det største og lækreste hus…

    Er det også sådan på dit arbejde og er du en del af kapløbet, så skal disse udgifter lægges oven i alle de andre udgifter.

  • Behandling: Mange medarbejdere får problemer med fx. ryggen eller nakken når de begynder at blive ældre. Skal man gøre noget ved det, så skal der penge og tid på bordet til behandling.

    På samme måde skal man også huske at regne udgifter til medicinforbrug o.lign. med, hvis det skyldes ens arbejde.

Transport, smuksering, etc. er typiske udgifter, der opstår ifbm. rigtig mange job. Oven i disse poster kommer så de mere specielle udgifter, som fx. børnepasning, hvis man ellers ville have passet sine børn hjemme.

Beregn din egen virkelige timeløn

For at gøre det nemt for alle parter, så har jeg lavet et skema, som man kan fylde ud hvis man vil beregne sin virkelige timeløn (og det bør man gøre, da det er lidt af en øjenåbner).

Beløb/ugeTimer/uge
Løn efter skat
Transport
Smuksering
Mad og drikke
Afslapning
Underholdning
Statussymboler
Behandling
Andet
Total

4 Comments

  1. Christian says:

    Punktet med “Underholdning” synes jeg er lidt for tænkt :-). Det kan jo lige så vel være, at man laver ting man brænder for om aftenen, hvis man ikke brænder for sit job.

    Statussymboler synes jeg i øvrigt også er noget der kommer for egen regning, for det kan vel ikke være jobbets skyld, at man er så usikker, at man har behov for at flashe dyre ting?

    • Det er klart, at der er nogen, der er laver det de brænder for om aftenen. Men jeg tror der er mindst lige så mange, der stener fjernsyn om aftenen fordi de er for trætte til at lave andet eller fordi de mere eller mindre bevidst føler de fortjener en belønning for at have klaret sig gennem endnu en arbejdsdag.

      Dem der er i den første gruppe må sætte udgifterne til underholdning til 0,- kr og 0 timer, mens dem der i den anden gruppe fx. må sætte underholdning til 0,- kr og 10 timer, hvis deres arbejde får dem til i gennemsnit at stene et par timers fjernsyn hver aften (de ville nok have fjernsynet uanset hvad, derfor udgifterne på 0,- kr).

      Enig i at det ikke er jobbets skyld om man er usikker eller ej. Men det kan meget vel være jobbets skyld, om man føler et, formodentlig ubevidst, behov for at følge med i et statuskapløb eller ej. Og oven i det, så mener jeg, at der er masser af mennesker der er fanget i et sådant statuskapløp – uanset om de er usikre på sig selv eller ej.

  2. Dan Jørgensen says:

    Dette er en meget tænkt udregning, som jeg lige kommet til at udfordre :). Hermed syv ting der gør min timeløn højere end det der står på lønsedlen:
    1. Netværk: Rigtigt mange job bliver formidlet ved at nogen kender nogen. De fleste mennesker skaber deres branchespecifikke netværk gennem deres arbejde. På den måde giver det at have et arbejde potentielt nye jobs senere i livet, hvilket gør udbyttet ved at have et arbejde nu større.
    2. Pension: Står ikke på lønsedlen som en del af timelønnen selvom de fleste lønarbejdere i Danmark har over 10 % i pension.
    3. Sygedage: Stort set alle i lønarbejdere i Danmark har fuld løn under sygdom.
    4. Bonus: I mange videnstunge brancher er der en vis mængde overskudsdeling.
    5. Fuld løn under ferie.
    6. Firmabetalt internet.
    7. Frokost ordning: I mit tilfælde betaler jeg 20 kr. for en ordning som har en værdi (vil jeg vurdere) pr. dag på omkring 100-150 kroner, hvis jeg skulle ud og købe en frokost af tilsvarende kvalitet.

    Dertil kommer sundhedsforsikring, ferietillæg, frugtordning, gratis kaffe. U name it.

    Jeg ved godt at en del af disse ting ikke gælder for kasseassistenden (og mange andre i lav status jobs) i dit andet eksempel, men det gælder for Per og mange andre funktionære.

    • Godt tænkt. Hvis man har et godt funktionærjob, så er jeg enig med dig mht. de syv ting du nævner.

      Synes derfor du har ret i, at timelønnen for mange funktionærer nok vil blive højere end hvad jeg har regnet mig frem til ovenfor.

      Som et skud fra hoften, så fører de syv ting + feriepenge nok til at timelønnen er ~30% højere end hvad jeg har regnet mig frem til.

      Har du et job som kasseassistent eller lign., så er timelønnen også en del højere, da de fleste af de syv ting vist også gælder for den type arbejde.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*