Categories
Feature Krop og fysik Sport

Sixpack på 15 dage – hemmeligheden bag en sixpack og hvordan jeg fik en sixpack på 15 dage

Som jeg har plabret løs om tidligere, så startede en af mine venner og jeg for en måneds tid siden en konkurrere om hvem der først kunne få en sixpack.

Overraskende nok, så viste det sig at være lettere end jeg havde regnet med. Faktisk gik der kun 15 dage fra jeg startede på at gøre noget ved det og til jeg havde en rimelig sixpack (en sixpack der kan ses, men ikke en der får mig på forsiden af alle mulige bodybuilding magasiner).

Sixpack

Hemmeligheden bag en sixpack

Hemmeligheden bag en sixpack er, at den laves i køkkenet og ikke i træningscenteret. Det er nemlig sådan, at næsten alle går rundt med alle de muskler der skal til for at få en sixpack. Musklerne er bare skjult bag et mere eller mindre tykt lag fedt.

For at få en sixpack skulle jeg derfor ikke træne mere. I stedet skulle jeg på slankekur – og helst en rigtig effektiv en af slagsen, så jeg kunne vinde vores konkurrence om hvem der først kunne få en sixpack.

Min løsning blev en slankekur, hvor der var dømt nul kulhydrater. Jeg levede derfor af de samme tre retter i 15 dage, hvilket førte til at jeg tabte 7,2 kg (næsten et halvt kilo om dagen).

Fedtprocenten faldet fra 17% til 10%

I takt med at kiloene raslede af, faldt min fedtprocent også voldsomt. Da jeg startede målte jeg den til 17% og efter 15 dagen var den faldet til 10%.

Det er fedtprocenten, der afgører om en sixpack kan ses eller ej. Den almene holdning er, at fedtprocenten skal ned på ca. 10% før man kan se noget – og ganske rigtigt, efterhånden som min fedtprocent faldt kunne jeg se musklerne på maven tydligere og tydligere.

Ved en fedtprocent på 12% kunne jeg begynde at se musklerne og ved 10% havde jeg en rimelig sixpack.

Tab af muskelmasse

Problemet ved mange slankekure er, at de ikke kun brænder fedt af. Musklerne er også i risikozonen – og hvad hjælper det at tabe en masse kilo, hvis musklerne ryger samtidigt.

For at sikre mig, at jeg bevarede musklerne på maven trænede jeg derfor denne del af kroppen lidt ekstra.

Hver gang jeg havde dyrket crossfit (en slags fitness, 3 gange om ugen) tog jeg derfor 250 maveøvelser uden for mange pauser.

Udover crossfit løb jeg 2 gange om ugen (5 km i maks. tempo) – løberiet blev dog hurtigt udskiftet med træning derhjemme på gulvet, da det lykkeds mig at få en løbeskade på dag 6.

Har jeg tabt 0,9 kg muskler?

Om jeg har tabt noget muskelmasse i forbindelse med min slankekur ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg frygter der er røget en smule. Da jeg startede havde jeg regnet ud, at jeg skulle tabe 6,3 kg fedt for at nå en fedtprocent på 10% – men jeg endte med at måtte tabe 7,2 kg før fedtprocenten kom så langt ned.

Jeg kan med andre ord frygte, at jeg har tabt lidt under et kg muskler (7,2 kg – 6,3 kg = 0,9 kg). Forskellen kan dog også nemt skyldes, at den fedttang jeg bruger ikke er det mest præcise instrument i verden.

Categories
Feature Krop og fysik Sport

Effektiv slankekur: Sådan tabte jeg 7,2 kg på 15 dage

For et par uger siden blev det klart, at jeg måtte gå på den første slankekur i mit liv. En af mine venner og jeg kæmper nemlig om hvem der først får en sixpack (tydelige muskler på maven) – og for at få det, måtte jeg tabe nogle kg i en fart.

Heldigvis viste det sig, at den slankekur jeg fulgte var super effektiv. På bare 15 dage tabte jeg 7,2 kg (næsten et halvt kg om dagen) – og jeg tror sagtens, at jeg kunne have tabt endnu flere kg, hvis jeg havde fortsat med slankekuren.

Effektiv slankekur

Contents

Slankekuren kort fortalt

Jeg baserede min slankekur på Tim Ferriss anbefalinger. Kort fortalt, så anbefaler han, at man fuldstændig undgår kulhydrater og at man spiser den samme mad igen og igen. Tilgengæld må man så spise så meget man kan og har lyst til – og gerne flere end 3 gange dagligt.

Han anbefaler også, at man holder en fridag om ugen, så stofskiftet holdes i gang. Det er nemlig sådan, at hvis stofskiftet ikke har noget at arbejde med, så kører det langsommere. Og hvis stofskiftet kører langsommere, så forbrændes ens fedt langsommere og det tager længere tid at tabe sig.

En ugentlig fridag er også godt for moralen, så man ikke så let risikerer at falde for fristelsen og kaste sig over en håndfuld chokolader eller hvad man nu er forfalden til.

Morgenmad, frokost og aftensmad

For at sikre mig at jeg spiste det samme igen og igen, så besluttede jeg at spise det samme til hhv. morgenmad, frokost og aftensmad mens slankekuren stod på:

  • Morgenmad: Røræg af æggehvider (med en anelse helt æg for smagens skyld), dåsebønner og frosne grøntsager.

Slankekur morgenmad

  • Frokost: Stegt kylling vendt i tex mex krydderi, stegte peberfrugter og stegte løg og frosne bønner.

Slankekur frokost

  • Aftensmad: Salat (samme slags hver dag, baby leaves fra netto), dåsetun (i vand) og en lille smule chilipulver og peber for smagens skyld.

Slankekur aftensmad

Både morgenmad og frokost kunne jeg lave i store portioner til flere dage, så jeg ikke behøvede bruge tid på at lave mad hver gang jeg skulle spise.

At jeg lavede mad til flere dage ad gangen gjorde det også let at tilføje helt æg til min røræg af æggehvider. Jeg tillod mig smipelthen at smide et helt æg på panden sammen med æggehviderne, når nu portionen var så stor.

Når jeg stegte kylling og grøntsager til frokosten, så brugte jeg en anelse olivenolie. Mindre end en halv teskefuld til hhv. kylling og grøntsager (store portioner, hvor der var nok til ca. 3 dage).

Spisetider, vand og vitaminer

Som sagt, så gjaldt det om at spise flere gange om dagen. Ofte spredte jeg derfor frokosten ud over to omgange:

  • Plan 1: Morgenmad kl. 7, frokost første gang kl. 10, frokost anden gang kl. 14, aftensmad kl. 17:30
  • Plan 2 (hvis det passede dårligt at spise to gange frokost): Morgenmad kl. 7, frokost kl. 11:30, aftensmad kl. 17:30

Det er en rigtig dårlig ide at spise når det nærmer sig sengetid, så jeg undlod at spise noget som helst efter aftensmaden. Men på andre tidspunkter, så spiste jeg et par gulerødder hvis jeg var lidt sulten eller hvis jeg trængte til at sætte tænderne i noget for hyggens skyld (fx. mens min kone sad og spiste lækre og indbydende chokolader…).

Udover den faste føde, så gjaldt det om at drikke helt usandsynlige mængder vand. Jeg vil tro, at jeg har drukket mindst 3-4 liter dagligt i de dage jeg har været på slankekur. Udover vand drak jeg 1-2 glas rødvin hver aften, men ellers intet andet. Altså ingen kaffe, te, juice, sodavand, etc.

Hver aften spiste jeg også en almindelig vitaminpille, en d-vitaminpille, en b-vitaminpille og en pille med omega-3 fiskeolie. B-vitaminpillen mest fordi jeg havde små mangelsymptomer inden jeg begyndte på slankekuren.

Den ugentlige fridag

På den ugentlige fridag må man spise hvad man har lyst til, men man skal godtnok passe på ikke at gå for amok i mad og godter. Det gjorde jeg på min fridag (dag 9), hvilket betød jeg ikke tabte mig i 4 dage. Dagen efter fridagen var min vægt faktisk gået op med 1 kg og derefter var den 3 dage om at komme ned på samme niveau som før fridagen 🙁

Helt konkret, så gik jeg amok i flere kager, chokolader, en del frugt, McDonalds burgere og to omgange aftensmad. Alt, alt for meget mad – faktisk så meget, at jeg følte mig lidt syg i løbet af dagen.

Masser af unødvendig træning

Mens jeg har været på slankekur har jeg trænet 5 gange om ugen. 3 x crossfit (en slags fitness) i en time og 2 x løb (5 km i max tempo). I starten af den første uge (dag 6) fik jeg dog en mindre skade, så jeg måtte udskifte løbeturene med hård træning på gulvet derhjemme.

Nogen vil nok mene, at det er trænings skyld at jeg tabte mig 7,2 kg på 15 dage. Men det mener jeg ikke. Jeg trænede allerede 4-5 gange om ugen før jeg begyndte på slankekuren og der ændrede min vægt sig overhovedet ikke. Jeg er derfor overbevist om, at jeg ene og alene har tabt mig så meget pga. den mad jeg har spist (hvilket også ses af, at jeg har tabt mig på dage, hvor jeg ikke har trænet).

Bliv ved og tab endnu flere kg

Hvis man ser bort fra dagene omkring min fridag, så tabte jeg mig nogenlunde jævnt gennem hele slankekuren. Jeg tror derfor sagtens man kan fortsætte slankekuren længere end de 15 dage jeg har fulgt den.

Spørgsmålet er dog hvor sund den er i det lange løb. Jeg har fx. ikke nogen anelse om man kommer til at mangle nogle vigtige stoffer, hvis man bliver ved i længere tid.

Desuden skal det nok også lige med, at det ikke altid har været lige sjovt at være på slankekur. Jeg har været trættere end normalt og til tider ret irritabel. Og jeg har bestemt også savnet almindelig mad som fx. brød, ris og pasta.

Categories
Effektivitet Feature

Skriv hurtigere og bedre med 3 trins raketten

Hvis du har en blog eller skal skrive løs på anden vis, så gælder det om at kunne få noget fra hånden. Det duer ikke, hvis du er timer om at skrive en halv side.

Heldigvis findes der en glimrende teknik, der nærmest garanterer at ordene vælter ud hver gang du sætter dig ved tastaturet.

Teknikken kalder jeg 3 trins raketten. Ikke overraskende består den af tre trin:

  • Trin 1: Lav en liste over teksten indhold. Listen skal være tabuleret (se billedet), så du får et klart overblik over hvordan teksten skal disponeres (dvs. hvor de forskellige dele af indholdet skal placeres ifht. hinanden).
  • Trin 2: Skriv teksten udfra den tabulerede liste fra trin 1. Det gælder nu om at skrive derudaf og ikke bekymre sig om grammatik og stavning. Formålet med trin 2 er at stykke listen fra trin 1 sammen til en tekst og intet andet.
  • Trin 3: Ret grammatik og stavning i teksten fra trin 2 til, så den er til at læse og forstå. Til sidst skriver du tekstens titel og evt. undertitler, hvorefter teksten er færdig og klar til at glæde folk omkring dig.

Det er min erfaring, at jeg skriver meget hurtigere hvis jeg bruger 3 trins raketten fremfor at bekymre mig om både indhold og korrekt sprog fra starten af.

Hvis 3 trins raketten ikke virker

At jeg skriver hurtigt vha. 3 trins raketten behøver ikke betyde, at du også gør det. Ligesom med alt andet, så handler det om træning. Jo mere du skriver og jo mere du bruger 3 trins raketten, des bedre og hurtigere vil du kunne skrive.

For eksemplets skyld, så har det forskellige trin i denne blog post taget mig:

  • Trin 1: 4 minutter
  • Trin 2: 10 minutter
  • Trin 3: 11 minutter

Udover øvelse, så vil du også kunne blive hurtigere til at skrive, hvis du sikrer dig du er motiveret og ved at bruge teknikker som fx. pomodora.

Trin 1 Trin 2 Trin 3
Skriv hurtigt, trin 1 Skriv hurtigt, trin 2 Skriv hurtigt, trin 3

(hvis du klikker på billederne af de 3 trin, så kan du se dem i fuld størrelse)

Brug masser af tid på trin 1

Jeg skulle kun bruge 4 minutter på trin 1, da jeg på forhånd havde tænkt over hvad jeg ville skrive. Hvis jeg ikke havde gjort det, så er det klart at trin 1 ville have taget længere tid.

Det er faktisk en fordel, at bruge længere tid på trin 1 og på den måde optimere indholdet. Det kan du fx. gøre ved at skrive på trin 1 i ny og næ over nogle dage efterhånden som ideerne kommer dumpende.

Det er bare om få skrevet ideerne ned, da det ikke gør spor, at du skriver forkerte eller ubrugelige ting ned i trin 1. Som du kan se på billederne ovenfor, så har jeg ting i trin 1 som jeg ikke har med i trin 2 (at indholdet er vigtigere end fejl) – og nye ting i trin 2, som ikke er nævnt i trin 1 (de sidste par afsnit, som du netop har læst).

Categories
Feature Glæde Minimalisme Økonomi

Lev 5 år længere – og få over 100.000 kr for det

Hvis du er indstillet på at tage en hård beslutning, så kan du på mindre end en time føje 5 år til dit liv og få penge for at gøre det.

Det eneste du skal gøre er at smide fjernsynet ud. Det er alt hvad der kræves, for hvis du regner efter, så viser det sig virkelig hvor meget det koster i både tid og penge at have fjernsyn.

Lev længere

Lad os først kigge på hvor meget tid du kan spare ved at smide fjernsynet ud. Voksne i dagens Danmark ser i gennemsnit fjernsyn 2,8 timer om dagen. Det svarer til lidt over 42 dage om året, dvs. næsten halvanden måned.

Halvanden måned er som bekendt 6 uger eller præcis det samme som mange af os har af ferie om året. Du kan med andre ord fordoble din ferie hvis du smider fjernsynet ud (hvis du altså p.t. ser fjernsyn i nogle timer om dagen ligesom gennemsnittet gør det).

Hvis du, som jeg, er 35 år gammel og satser på at leve 50 år mere, så vil du få 2100 dage ekstra at leve i, hvis du smider fjernsynet ud. 2100 dage er det samme som 5,7 år!

Tjen penge

Det er dyrt at have fjernsyn. Der skal betales både licens og, for rigtig mange, kabeltv.

Licensen kan man desværre ikke slippe for. Uanset hvor hul i hovedet det er, så skal man betale licens hvis man har en computer. Jeg har svært ved at forestille mig, at der er ret mange der ikke har en computer, så licens er reelt set bare endnu en skjult ekstra skat 🙁

Men kabeltv kan vi gøre noget ved – og det er noget der batter, når vi regner på hvad kabeltv løber op i gennem årene.

En kabeltv pakke koster mindst 200 kr om måneden, hvilket svarer til 2400 kr om året. På 50 år bliver det til 120.000 kr – eller en lille ny bil (hvis man er til den slags, det er jeg ikke).

Helt galt bliver det hvis du har Canal Digital, Viasat eller lignende. Her slipper du typisk 300-400 kr eller mere om måneden, hvilket på sigt bliver til endnu flere penge.

Undvære fjernsynet

Kan du ikke undvære fjernsynet, så drop i det mindste at have kabeltv. Vi har levet uden kabeltv i tæt på et år og det har ikke været noget afsavn.

Nogle af de bedste programmet findes alligevel på DR, DR2, DR HD og TV2, så hvorfor have flere kanaler end dem?

Eneste problem ved DR, etc. er at de bedste programmer sendes sent, sent om natten, da masserne skal fodres med ligegyldige quizshows i bedste sendetid. Heldigvis er problemet dog ikke større end det kan løses med en harddisk optager.

Denne post var kraftigt inspireret af en post på Riskology bloggen

Categories
Arbejde Feature Rejser

4 gode grunde til at sige op her og nu

For et par dage siden mødtes jeg med en håndfuld gamle venner, der allesammen har et helt almindeligt arbejde. Arbejde, hvor de er 37 timer om ugen, mandag til fredag i dagtimerne.

Mens vi sludrede kom jeg igen og igen til at prise mig lykkelig for, at jeg ikke har et almindeligt arbejde, hvor jeg skal være et bestemt sted i et bestemt stykke tid.

Hvis jeg havde det, så tror jeg, at jeg havde sagt op her og nu. Det gør du måske også efter at have læst de 4 gode grunde til at sige op her og nu 🙂

1. Stress og jag hver eneste dag
Hvis man har børn og samtidigt lever i et forhold, hvor begge parter har fuldtidsjob, så er der dømt travlhed og morgenpanik hver eneste dag. Der er ingen tid til svinkærinder, nysgerrige børn og en omvej eller to på vej til og fra børnehaven.

Travlheden og panikken er selvfølgelig noget mindre, hvis der ikke er børn inde i billedet – men det er stadig ikke sjovt, når der skal være tid til at åbne op for håndværkere, banke lidt på huset, købe ind og hvad ved jeg.

2. For lidt ferie til at være rigtig ferie
Folk med almindeligt arbejde har som bekendt kun 5-6 ugers ferie. Alt for lidt, når man tænker på hvor spændende der er udenfor kontorets fire vægge.

Mange har samtidigt ikke mulighed for at tage afsted mere end 3 uger i træk, hvilket reelt set kun svarer til omkring en uges ferie. Den første uge går nemlig med at stresse ned og vænne sig til at være på ferie og den sidste uge med at ærge sig over man snart skal tilbage på pinden.

3. Ikke herre over hvornår det er ferietid
Oven i hatten, så er det de færreste med almindeligt arbejde, der selv kan bestemme hvornår de vil holde ferie. Ens ferier skal koordineres med kollegaerne, vagtplaner, deadlines og alt muligt andet.

For en af mine gamle venner betyder det, at han er tvunget til at tage til Sydamerika henover jul og nytår – og ikke i januar, hvor flybilletterne koster tæt på det halve (og det er bestemt ikke småpenge sådan en billet koster).

4. Alt, alt for lidt barsel
Når man får børn, så vil man gerne være hjemme og hygge om mor og barn. Sådan havde jeg det ihvertfald og det tror jeg ikke jeg er alene om.

Men typisk lykkeds det kun de fleste mænd at tage 2 ugers barsel omkring fødslen og så, hvis de er seje nok til det, nogle måneder senere hen.

Men er det nok til at udvikle et tæt forhold til ens barn? Det tvivler jeg på. Især ikke, når de få ugers barsel kombineres med al den stress og jag der kommer af et parforhold med to fuldsjob.

Categories
Feature Grej Minimalisme

For meget at tage på? Ryd op i dit tøj med Project 333

Bortset fra lidt sko, så kan alt mit tøj kan være i en enkelt fløj i klædeskabet. Alligevel synes jeg nogen gange, at jeg har alt, alt for meget at tage på.

Det må der gøres noget ved. Det er derfor alletiders, at jeg for en uges tid siden faldt over den perfekte strategi til at få ryddet ud i klædeskabet: Project 333.

Kort fortalt, så går Project 333 ud på, at jeg i 3 måneder skal nøjes med 33 stykker tøj.

De 33 stykker tøj skal jeg udvælge fra starten af – og inkluderet i de 33 stykker tøj er jakker, sko, tasker, smykker, ure og alt muligt andet jeg kunne finde på at tage på. Det eneste der ikke er inkluderet er undertøj, sokker, sportstøj, nattøj og min bryllupsring.

Jeg har allerede udvalgt mine 33 stykker tøj (se min liste længere nede), så fra 1/11-2010 til 31/1-2011 er det det eneste tøj jeg må gå med. Og det uanset hvad jeg så skal til og hvad der sker af uventede ting.

Alt udover de udvalgte 33 stykker tøj er med andre ord bandlyst… og pakket ned i en kasse, der er tapet grundigt til.

Mine 33 stykker tøj

Project 333, mine 33 stykker tøj

  • 1 par sko
  • 1 par støvler
  • 1 regnjakke
  • 1 tyk vindjakke
  • 1 fleeche
  • 1 par regnbukser
  • 1 hue
  • 1 halstørklæde
  • 1 par vanter
  • 1 par arbejdshandsker
  • 2 rygsække (en stor og en lille)
  • 2 par cowboybukser
  • 1 par trekking bukser (mine arbejdsbukser, kan lynes op og blive til shorts)
  • 7 tshirts
  • 1 polo tshirt
  • 1 skjorte
  • 2 trøjer
  • 1 par kinasko (sutsko til indendørs brug)
  • 2 par shorts
  • 1 par sandaler
  • 1 bælte
  • 1 lang undertrøje
  • 1 par lange underbukser

Præcis 33 stykker tøj. Så nu er det bare om at krydse fingre og håbe jeg ikke har glemt et eller andet kritisk (det er der en vis risiko for, det er fx. først i dag jeg kom i tanke om at tilføje regnbukser til listen).

Med mine 33 stykker tøj satser jeg på at være klar til både dagligdagen, fest og farver, vores kommende flytning og en tur til troperne (for hvem siger nej, hvis man pludselig kan tage til Thailand midt i den kolde og mørke danske vinter).

PS: Huen bliver en anden end den orange på billedet, da kombinationen af gul jakke og orange hue i den grad får mig til at ligne en vildfarren vejarbejder.

Categories
Feature Glæde Minimalisme Økonomi

De 4 ting som det vil gøre dig lykkeligst at bruge penge på

Bruger du dine penge rigtig? Det tvivler jeg på. Langt de fleste af os bruger nemlig vores penge helt forkert, hvis man sammenligner med hvordan vores penge kan skabe maksimal glæde for os selv.

For de fleste, så er penge noget man kan bruge til at købe det man drømmer om. Pengene kan fx. gå til at købe den helt rigtige bolig, en ny bil, en helvedes masse tøj eller en eller anden smart teknologisk dims.

Hvor er glæden ved at købe nye ting?

Problemet er blot, at vi ikke får ret meget glæde ud af at købe ting. Faktisk er forventningens glæde ofte den største, da vi lynhurtigt vænner os til de nye ting vi køber. Hvis vi køber en ny bil, så går der ikke ret længe før vi har vænnet os til den. Og det vil oftest vise sig, at den største glæde var inden vi købte bilen og forestillede os hvordan den ville være at køre i.

Med andre ord, så overvurderer vi den glæde vi vil få ved at købe noget. Lidt paradoksalt, når man tænker på, at vi er bygget til at ville have så meget som muligt.

Men hvis vi sammenligner os med folk omkring os, så kan ting godt skabe lidt glæde alligevel. Det er nemlig sådan, at vi bliver gladere hvis vi har mere end vores naboer. Problemet er blot, at det er et endeløst race, da der altid er nogen som vil have mere end os selv.

Især hvis vi bor i et rigt område vil der være mange, der har mere end os selv. Det betyder med andre ord, at en person med en bestemt indkomst vil være gladere i et relativt fattigt område end et rigt område (da han derved vil have flere penge end sine naboer).

Men spørgsmålet er om det er værd at gå efter at have flere penge end naboen. Der er jo også alle dem man ser på tv og læser om, og derved også kommer til at sammenligne sig med. Og de har næsten helt sikkert flere penge end vi selv har.

De fire ting du bør bruge penge på

Men hvad gælder det så om? Hvad skal vi bruge vores penge til, hvis vi gerne vil skabe en masse glæde for os selv?

Der er fire ting det drejer sig om: At glæde folk omkring en, lære nye ting og at gå efter oplevelser fremfor materielle ting. Hvis pengene endeligt skal bruges på noget materielt, så gælder det om at gå efter at købe små ting fremfor store.

Du skal med andre ord hellere holde en kæmpe grillfest end at købe et nyt fjernsyn. Al forskning viser nemlig, at du derved bliver gladere – og samtidigt sikkert gør en masse andre mennesker glade.

Hvis du ikke vil holde grillfest, så drop stadig det nye fjernsyn og tag ud at rejse i stedet for. Grunden til det er at vi kan blive ved med at glæde os over oplevelser, mens vi alt for hurtigt vænner os til materielle ting. Desuden sorterer hjernen effektivt i vores indtryk, så vi mest husker det positive fra rejserne og derved bliver endnu gladere for dem.

Hvis du er smart, så kan du kombinere oplevelser med materielle ting. Det kan du fx. gøre ved at købe en bog, som du læser med så stor interessere, at det bliver ligeså meget en oplevelse som en ting du har købt.

Oplevelser kan også være at købe kurser eller undervisning i noget, som du gerne vil blive bedre til. Efterhånden som du bliver bedre og bedre, vil du opleve flow, hvilket er noget af det bedste der findes.

Hvis du vil bruge pengene på noget materielt, så skal du som sagt hellere gå efter flere små ting fremfor en stor ting. Du vil fx. blive gladere for at købe god mad hver uge end du vil blive for et nyt fjernsyn. Igen fordi glæden ved noget nyt hurtigt forsvinder, men det gør jo ikke så meget, hvis det nye kommer igen og igen.

Categories
Bolig Feature Økonomi

Opsparing i ejerbolig og andelsbolig – sådan tjener du millioner uden at røre en finger

Når du køber en ejerbolig eller andelsbolig, så har du gode muligheder for at tjene et par millioner eller mere – og det er helt uden at røre en finger.

Det eneste der skal til er, at du bliver boende i den samme bolig længe nok – og at priserne på boliger fortsætter med at udvikle sig på samme måde som de har gjort hidtil.

Få tre gange så meget for din ejerbolig fra 1993

Lad os først se på hvad du ville have tjent, hvis du havde købt en ejerbolig til en million i 1993 og solgt den igen i 2008 (15 år senere). Iflg. Danmarks statistik, så er priserne på ejerboliger ca. tredoblet i denne periode, så boligen du i 1993 gav en million for kan du i 2008 sælge for tre millioner (groft sagt, der er selvfølgelig forskel på hvilken type bolig det drejer sig om, hvor i landet boligen befinder sig m.m.).

At du købte boligen for en million og sælger den igen for tre millioner betyder dog ikke, at du kan proppe 2 millioner lige ned i lommen. Fra beløbet skal du modregne driftsomkostningerne, dvs. ejendomsskatter, varme, vand, vedligeholdelse etc. – iflg. Bolius 2,8% af salgsprisen om året.

2,8% af salgsprisen hvert år i 15 år svarer til ca. 770.000, dvs. du vil stå tilbage med en gevinst på lidt over 1,2 millioner når du sælger boligen i 2008. Fra de 1,2 millioner skal du også fratrække renter og andre udgifter til finansieringen, hvis det var nødvendigt for dig at låne til køb af boligen i 1993.

Det lyder jo rigtig godt, men det kan faktisk blive endnu bedre. Hvis du i stedet for at have købt en bolig havde investeret pengene i aktier med samme vækst (8% om året), så ville du stå tilbage med 2 millioner i gevinst, da der ikke de samme udgifter forbundne med at have aktier.

Uanset mulighed for at spare millioner op i din bolig, så kan det altså stadig betale sig at købe så billigt et hus som muligt. Og det gælder uanset om du kan købe boligen kontant (som i beregningerne herover) eller om du skal låne til boligen.

Gentag succesen her i 2010 og tjen 3,75 millioner

Men nok historie. Det spændende er om du kan tjene ligeså meget på at købe en ejerbolig eller andelsbolig i dag som du kunne i 1993. Det mener jeg godt du kan, hvis du ellers bliver boende i den samme bolig længe nok og undgår at købe og sælge på helt forkerte tidspunkter. Hvis man kigger på en periode på mindst 10-20 år, så er priserne på boliger nemlig altid steget og steget.

Lad os prøve at regne på hvad du kan tjene her i 2010. Lad os fx. sige, at du i dag går ud og køber en ejerbolig til 3 millioner kr. Hvis boligpriserne i de næste 15 år stiger på samme måde som de gjorde i perioden 1993-2008, så vil din netop købte bolig i 2025 kunne sælges for ca. 9 millioner kr.

Hvis du fra dette beløb trækker driftsomkostninger på samme måde som ovenfor, så står du tilbage med en gevinst på 3,75 millioner kr! Det svarer i nutidskroner til 3 millioner, hvilket bestemt ikke er at kimse af (priserne steg fra 1993 til 2008 med ca. 20%, jeg har regnet med samme prisstigning fra 2010 til 2025).

Selvom 3,75 millioner lyder rigtig godt, så skal vi dog stadig huske på, at det med stor sandsynlig bedre ville kunne betale sig at investere pengene i fx. aktier. Med et afkast på 8% om året, så ville du nemlig i samme periode kunne have tjent 6 millioner kr (4,8 millioner i nutidskroner) på at investere pengene fremfor at købe bolig for dem, da der ikke er de samme udgifter forbundne med at have aktier.

Kan du også tjene millioner på en andelsbolig?

Jeg tror man ville kunne se samme tendens for andelsboliger. Jeg har dog valgt ikke at regne på den slags boliger, da jeg ikke har kunne finde nogen relevante statistikker over prisudviklingen.

Uanset hvad, så ville sådanne statistikker også være meget svære at fremadskrive, da andelsboligmarkedet har ændret sig voldsomt i løbet af de sidste år (jvf. at andelsboliger tidligere gik til folk der havde stået på en venteliste i årevis, mens de i dag går til dem der vil betale for dem – præcis ligesom ejerboliger gør det).

Gevinsten på andelsboliger vil dog nok være mindre end på ejerboliger pga. to faktorer:

  • Andelsboliger bliver solgt for lavere priser end tilsvarende ejerboliger gør det.
  • De enkelte andelsforeningens lån m.m. ofte dyrere pr. måned at sidde i en andelsbolig end en tilsvarende ejerbolig.
Categories
Arbejde Feature Økonomi

Tillykke med du er blevet fyret

Der er ikke ret mange der sidder på arbejdet og håber på at blive fyret, men det burde der være. Det er nemlig slet ikke så slemt at blive fyret. Faktisk er det alletiders, hvis du har orden i økonomien, lidt is i maven og mod på eventyr, fest og farver.

Hvad er det værste der kan ske

Tænk over hvad der er det værste, der vil kunne ske hvis du bliver fyret. Formodentlig vil der ikke ske noget værre end, at du vil have færre penge at gøre godt med i en periode. Der vil formodentlig hverken være bål og brand eller folk der falder døde om fordi du får en fyreseddel.

Det er faktisk kun hvis du har købt en alt, alt for dyr bolig, at det hele kan vælte fordi du får en fyreseddel. Og hvis det er tilfældet, så er det om at få boligen solgt allerede nu og flytte til noget billigere, så du ikke behøver at leve med den slags økonomiske hovedpiner til daglig.

For alle andre vil det ikke være noget problem at blive fyret, da det ikke er super lidt penge du skal nøjes med mens du går ledig. Først og fremmest vil du blive ved med at få løn i 3-6 måneder efter du har modtaget fyresedlen, så du har masser af tid til at finde et andet arbejde inden kassen lukker i.

Og hvis du har været lidt smart, så kan det også være du har lavet en opsparing, så du kan klare dig i mindst 6 måneder og helst et helt år uden nogen som helst indtægt (det er slet ikke så urealistisk som nogen måske synes det lyder. Det gælder simpelthen om ikke at bo for dyrt og undgå dyre vaner – og så forøvrigt starte på at spare op lang tid før det blive nødvendigt at bruge af opsparingen).

Du er med andre ord sikret en indtægt i 3 måneder eller mere. Der er derfor ingen grund til panik, da alle kan finde et nyt arbejde indefor 3 måneder. Hvis du ikke kan finde noget, så er det enten fordi du er for doven, for kræsen eller fordi du ikke har overvejet muligheder som fx. supermarkeder og avisomdeling – eller jobbet som gartnerlærling, som du altid har drømt om mens du sad på kontoret og solen skinnede udenfor.

Det bliver bedre endnu

Men at der ikke er nogen grund til økonomisk panik er slet ikke den væsentligste grund til at sige tillykke, hvis du er så heldig at blive fyret.

Den væsentligste grund er, at der pludselig åbner sig en masse muligheder for dig. Pludselig har du tiden og muligheden for at lave alt det du drømte om mens du sad og kedede dig på kontoret.

  • Pak rygsækken og tag ud at rejse i flere måneder. På den måde kan du også strække pengene længere, hvis du ellers tager til et billigt land som fx. Thailand.
  • Start på en ny og spændende uddanelse. Hvis den er alletiders, så prøv og se om du ikke kan fortsætte den ved at spænde livremmen lidt ind og nøjes med noget deltidsarbejde ved siden af studierne.
  • Brug noget mere tid med børnene og resten af familien. Tag fx. børnene med ud at rejse, så de også kan opleve noget nyt.

At lave noget spændende kræver selvfølgelig at du er så heldig, at du bliver fritstillet i forbindelse med din fyring – eller at du opfører dig så tåbelig på arbejdspladsen, at de bliver trætte af at se på dig 🙂

Uanset hvad, så glem alt om at være bange for at blive fyret. Hvis du ellers har styr på dit liv, så er en fyring faktisk noget af det bedste der kan ske for dig.

PS: For god ordens skyld må jeg lige få med, at det aldrig er lykkeds mig at blive fyret. Det eneste jeg har gjort er at sige op og skifte arbejde som andre folk skifter underbukser.

Categories
Feature Grej Økonomi

iPad – sådan beslutter jeg om jeg skal købe en iPad

Tidligere på ugen skrev jeg om hvordan jeg sparer kassen på mine indkøb. I stedet for straks at købe hvad jeg ønsker mig, så har jeg besluttet at der skal gå 30 dage fra ønsket opstår og til jeg faktisk køber det jeg ønsker mig. Samtidigt skal jeg skrive grundene ned til hvorfor jeg gerne vil købe noget, så jeg undgår at købe noget uden at have et reelt behov for det.

De 30 dages venten fra ønsket opstår medfører ofte, at jeg glemmer alt om det og på den måde sparer en masse penge som ellers ville være gået til unødvendigt lort.

iPad eller ej

Lige nu følger jeg min 30-dages regel ifht. om jeg skal købe en iPad eller ej.

Mine grunde til at købe en iPad er:

  • Effektive todo lister og kalender. Lige nu består mine todo lister desværre af lidt for mange løse sedler og min kalender er en kolonne i en fælles familiekalender på stuevæggen. Tidligere har jeg brugt DIY calendar med success, men samtidigt levet i evig frygt for at den blev væk (da det er temmeligt besværligt at tage backup af en papirkalender).
  • Internet overalt. Spørgsmålet er om det er en fordel eller ej. Rygerne vil vide, at det ikke fremmer intelligens og kreativitet at stire på nettet hele tiden og desuden bliver det lidt for nemt at spilde tid på formålsløs surfing, emails, etc.
  • Evernote. Jeg vil pissegerne have mere styr på mine noter, udklip, etc. og her lokker Evernote virkelig. Eneste problem er at iPad’en er født uden kamera, så det bliver et gedemarked at overføre billeder til den.
  • GoToMyPC. Med GoToMyPC vil jeg kunne styre min computer fra iPad’en, så jeg ikke længere behøver tage min bærbar med rundt. Tilgengæld skal computeren så stå tændt dag ud og dag ind, så spørgsmålet er om fordelene opvejer ulemperne.
  • Læsning. Jeg læser rigtig, rigtig meget, så med en iPad vil jeg kunne læse blogs, PDF filer, etc. andre steder end ved skrivebordet. Desuden er det rarere at læse på en iPad end en computerskærm.
  • Elektroniske bøger. Hvis det viser sig, at det er rigtig rart at læse på en iPad, så vil jeg potentielt kunne læse bøger elektronisk fremfor i fysisk form. Det vil dog også kræve, at jeg kan tage noter i bøgerne og understrege ting i dem – og at læsningen er ligeså komfortabelt som læsningen af en rigtig bog er. Elektroniske bøger vil desuden gøre det lettere for mig at tage bogsamlingen med mig, når jeg er ude af hjemmet.

Om mine foreløbigt seks grunde er nok grunde til at købe en iPad ved jeg ikke helt. Som du kan se, så er der nemlig ikke nogen af grundene der virkeligt rykker og gør iPad’en til et sikkert køb.

Men uanset hvad, så er der kun gået 13 dage siden ønsket om en iPad opstod (30/8-2010). Der er med andre ord 17 dage til jeg må købe mig en – uanset hvor gode grunde jeg så ellers kan komme med.