Har du sagt farvel til en god økonomi og friheden til at gøre hvad du gerne vil?

For ikke så længe siden, så kiggede jeg på hvordan alting man køber har ekstraomkostninger. Nogle ting har økonomiske ekstraomkostninger som at man fx. skal betale for benzin hvis man køber en bil og for licens hvis man køber et fjernsyn. Men det er ikke det værste – det værste er hvordan alting man køber begrænser ens frihed til at gøre hvad man gerne vil.

Da jeg skrev om ekstaomkostninger udnævnte jeg bilen til at være storsynderen på området, men det er ikke helt korrekt. Bilen er godtnok en storsynder, men den er slet ikke den største af slagsen. Der er en storsynder, der er meget større mht. både vores økonomi og frihed.

Den største storsynder

Det helt store storsynder er vores bolig – medmindre man altså er så ufatteligt heldig at have scoret sig en lejebolig, der ligger godt, har en god størrelse og en husleje der er til at betale.

At boligen er den største storsynder rent økonomisk er let at se, da det er de færreste mennesker i Danmark, der køber nogen som helst, der bare nærmer sig den samme pris, som de fleste betaler for deres bolig.

Nu vil nogen sikkert råbe op og sige, at man bare kan sælge sin bolig igen og måske også tjene penge på den – men kan man nu også det? Om man kan sælge sin bolig afgøres jo først og fremmest af boligmarkedet, der i den grad er udenfor den enkeltes kontrol.

Lige nu er der fx. masser af mennesker, der pissegerne vil sælge deres bolig og komme videre i livet. Men det kan de bare ikke, da der ikke er nogen der vil betale en pris, der ligner den pris sælger gav for boligen da han købte den. Disse mennesker sidder derfor fast hvor de bor – bundet på hænder og fødder af deres egen bolig.

Er man først stavnsbundet på den måde, så er der vist ingen tvivl om hvordan det er gået med ens frihed – den er blevet fuldstædnigt udryddet. Ikke alene kan man ikke flytte som man gerne vil. Man sidder med stor sandsynlighed også fast i ens arbejde og lever i frygt for at blive fyret, da man i den grad har brug for sin løn til at betale renter og afdrag måned efter måned i de næste mange, mange år.

Hvad skal man så gøre?

Det store spørgsmål er så hvad man skal gøre, hvis man forstår ovenstående og alligevel gerne vil have et sted at bo, der er bedre end et værelse i fars og mors kælder.

Såvidt jeg ser det, så er der flere muligheder:

  • Bo til leje, så man ikke behøver at tage et kæmpe lån og på intet tidspunkt er bundet udover indskuddet og tre måneders husleje. Det kan dog være temmeligt svært at finde en lejebolig – især hvis man gerne vil bo bare en smule i nærheden af en af de store byer.
  • Spare en helvedes masse penge sammen, så man kan betale så stor en del af boligens pris som muligt kontant. På den måde bliver det meget billigere at bo i boligen, da der er mindre/ingen renter og afdrag at betale hver eneste måned.Men selv om boligen er blevet betalt, så betyder det ikke, at man ikke har givet køb på noget af siden frihed – boligen skal sælges, hvis man vil videre, og hvem siger man kan gøre det uden tab?
  • Købe et kolonihavehus og bo der i sommerhalvåret. Om vinteren kan man så glæde sig over hvor billig ens bolig er og fx. tage ud at rejse i nogle måneder, mens Danmark er koldt, mørkt og trist.
  • Tænke alternativt og fx. overveje at bo i campingvogn (med varme selvfølgelig, hvis man vælger at bo der hele året). Der er masser af campingpladser, hvor man kan bo hele året – og når campingvognen bliver på samme sted, så behøver man ikke engang nogen bil til at trække den rundt med. Såvidt jeg har hørt, så er en campinvogn iøvrigt en sindsygt billig måde at bo på.

7 kommentarer

  1. Næsten uanset hvad du får i løn, så ændrer det ikke på at din bolig nemt kan komme til at binde dig på hænder og fødder.

    Så snart du er tvunget til at bruge en stor del af din indkomst på din bolig i de næste mange måneder/år – og ikke umiddelbart kan slippe af med denne udgift, så har du efter min mening givet køb på en stor grad af frihed.

    Det er kun hvis du bor i en billig lejebolig, at du ikke giver køb på en eller anden grad af frihed.

  2. Jeg er helt enig med dig Mads. Jo mere man ejer jo mere slave bliver man, men et samfund der består af slaver er jo også lettere for magthaverne at kontrollere. Log in på tiny house on Wheels på Google og se hvordan man kan bo småt og leve stort. Alle andre bor stort og lever småt. Når man lever småt bliver man et let offer for 20-25% snaplån. Det spolerer jo ens helbred.

  3. Det der med at bo i en kolonihave en del er året, er bare en drøm. Det er stort set umuligt at finde en have uden bopligt i kommunen. Du kan måske godt få lov at have adresse i haven for kommunen, men så kan du ikke for vedtægterne i haveforeningerne.
    Er der nogen der ved, hvordan man kringler den, vil jeg gerne høre om det.
    For en proformaadresse er ulovlig iht til cpr lovgivningen, der siger, at der hvor man har adresse, er der man reelt skal bo. Og der tjekkes om du betaler husleje, og om der bliver betalt skat af lejeindtægten. Og for at det ikke skal være løgn, kan myndighederne skride ind, hvis huslejen er for lav, idet de går ud fra, at man så betaler lidt under bordet. Så blir staten snydt for skattekroner.
    Det sidste der får mig op i det røde felt: Jeg er pensionist, og flytter jeg sammen med nogen, jeg KUNNE have et ægteskabslignende forhold til, skærer de i min pension.
    Nå, det blev lidt længere end beregnet. Min konklusion er: det er umuligt at leve simpelt og billigt i det her overvågede ufrie samfund.
    Det var bare det……. ?

  4. En ældre campingvogn hægtet på en billig bil. Ikke noget med campingpladser og udgifter. Bare på krogen med den, og tag det som en udfordring at finde et sted at parkere. 10000 for vognen 10000 for bilen og 10.000 til udstyr. Så bliver livet samtidig til et eventyr 🙂


Kommentarer

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*