Author: Mads Phikamphon

Programmør og ret glad for body hacking, effektivitet, minimalisme og cyklisme.

Categories
Arbejde Effektivitet

Den måde vi arbejder på er for dum! Hvorfor du kun skal arbejde 1 time om dagen

Når vi går på arbejde, så bytter de fleste af os vores tid for penge (løn). Hver time vi bruger på arbejdet får vi penge for – uanset om vi laver noget fornuftigt eller ej.

Det er egentlig ikke særligt smart. Hverken for den enkelte medarbejder eller for virksomheden.

At vi bytter vores tid for penge skyldes, at man altid har gjort sådan. Under industrialiseringen arbejdede de fleste medarbejdere med tankeløst at stykke noget sammen ved et samlebånd. Jo længere de var på arbejde, des mere fik de produceret og des gladere blev virksomheden.

Men sådan hænger verden ikke sammen længere. I dag er der flere og flere, der skal tænke og få gode ideer på arbejdet i stedet for at slå hjernen fra ved samlebåndet. Det betyder, at værdien af mange medarbejderes arbejde ikke længere er afhængigt af hvor meget tid de bruger på arbejdet, men snarere af hvordan de bruger deres tid.

Afhængigt af hvor effektiv og fuld af tanker og ideer man er, så kan man nemlig producere ligeså meget værdi for en virksomhed på 1 time som man kan på 8 timer. Det kan meget vel være, at man kan producere mere værdi ved at gå en tur og få gode ideer end man gør ved at sidde på sin pind, stirre på uret og vente på klokken bliver 16.

Vi spilder med andre ord en masse tid fordi vi arbejder på den måde vi gør. Tid som ikke skaber nogen ekstra værdi for hverken os selv eller virksomhederne.

Selv ville vi i stedet kunne bruge tiden til ikke at have så travlt og til fx. at se noget mere til vores børn og familie. Og virksomhederne vil så samtidigt kunne glæde sig over, at deres medarbejdere vil være gladere, mere loyale og måske endog også mere effektive (pga. deres forøgede frihed til at gøre tingene på deres måde)

Men hvordan får vi så lige ændret verden, så de fleste ikke bliver ved med at bytte deres tid for penge? Det bliver svært, meget svært.

Første skridt er nok at åbne folks øjne for, at der findes en anden og bedre måde at arbejde på. Lige nu tror jeg nemlig der er rigtigt mange, der slet ikke har overvejet, at der findes alternativer til en 8 timers arbejdsdag.

Samtidigt gælder det så også om at åbne virksomhedernes øjne for det fornuftige i at belønne medarbejderne efter deres resultater – og ikke hvor meget tid de tilbringer på deres pind.

Der er langt imellem dem, men i det store udland findes der allerede virksomheder der arbejder efter ROWE modellen (Results Only Work Environment) – og såvidt jeg kan læse mig frem til, så er ROWE bestemt et positivt bekendtskab for alle parter.

###

Hvis du kender til en dansk virksomhed, der arbejder efter ROWE modellen el.lign., så må du meget skrive en kommentar herunder.

Categories
Bolig Minimalisme Økonomi

Har du sagt farvel til en god økonomi og friheden til at gøre hvad du gerne vil?

For ikke så længe siden, så kiggede jeg på hvordan alting man køber har ekstraomkostninger. Nogle ting har økonomiske ekstraomkostninger som at man fx. skal betale for benzin hvis man køber en bil og for licens hvis man køber et fjernsyn. Men det er ikke det værste – det værste er hvordan alting man køber begrænser ens frihed til at gøre hvad man gerne vil.

Da jeg skrev om ekstaomkostninger udnævnte jeg bilen til at være storsynderen på området, men det er ikke helt korrekt. Bilen er godtnok en storsynder, men den er slet ikke den største af slagsen. Der er en storsynder, der er meget større mht. både vores økonomi og frihed.

Den største storsynder

Det helt store storsynder er vores bolig – medmindre man altså er så ufatteligt heldig at have scoret sig en lejebolig, der ligger godt, har en god størrelse og en husleje der er til at betale.

At boligen er den største storsynder rent økonomisk er let at se, da det er de færreste mennesker i Danmark, der køber nogen som helst, der bare nærmer sig den samme pris, som de fleste betaler for deres bolig.

Nu vil nogen sikkert råbe op og sige, at man bare kan sælge sin bolig igen og måske også tjene penge på den – men kan man nu også det? Om man kan sælge sin bolig afgøres jo først og fremmest af boligmarkedet, der i den grad er udenfor den enkeltes kontrol.

Lige nu er der fx. masser af mennesker, der pissegerne vil sælge deres bolig og komme videre i livet. Men det kan de bare ikke, da der ikke er nogen der vil betale en pris, der ligner den pris sælger gav for boligen da han købte den. Disse mennesker sidder derfor fast hvor de bor – bundet på hænder og fødder af deres egen bolig.

Er man først stavnsbundet på den måde, så er der vist ingen tvivl om hvordan det er gået med ens frihed – den er blevet fuldstædnigt udryddet. Ikke alene kan man ikke flytte som man gerne vil. Man sidder med stor sandsynlighed også fast i ens arbejde og lever i frygt for at blive fyret, da man i den grad har brug for sin løn til at betale renter og afdrag måned efter måned i de næste mange, mange år.

Hvad skal man så gøre?

Det store spørgsmål er så hvad man skal gøre, hvis man forstår ovenstående og alligevel gerne vil have et sted at bo, der er bedre end et værelse i fars og mors kælder.

Såvidt jeg ser det, så er der flere muligheder:

  • Bo til leje, så man ikke behøver at tage et kæmpe lån og på intet tidspunkt er bundet udover indskuddet og tre måneders husleje. Det kan dog være temmeligt svært at finde en lejebolig – især hvis man gerne vil bo bare en smule i nærheden af en af de store byer.
  • Spare en helvedes masse penge sammen, så man kan betale så stor en del af boligens pris som muligt kontant. På den måde bliver det meget billigere at bo i boligen, da der er mindre/ingen renter og afdrag at betale hver eneste måned.Men selv om boligen er blevet betalt, så betyder det ikke, at man ikke har givet køb på noget af siden frihed – boligen skal sælges, hvis man vil videre, og hvem siger man kan gøre det uden tab?
  • Købe et kolonihavehus og bo der i sommerhalvåret. Om vinteren kan man så glæde sig over hvor billig ens bolig er og fx. tage ud at rejse i nogle måneder, mens Danmark er koldt, mørkt og trist.
  • Tænke alternativt og fx. overveje at bo i campingvogn (med varme selvfølgelig, hvis man vælger at bo der hele året). Der er masser af campingpladser, hvor man kan bo hele året – og når campingvognen bliver på samme sted, så behøver man ikke engang nogen bil til at trække den rundt med. Såvidt jeg har hørt, så er en campinvogn iøvrigt en sindsygt billig måde at bo på.
Categories
Krop og fysik Sport

Paleo mad og hvorfor det er en super smart at spise stenalderkost

De sidste 4 uger har jeg levet efter et sæt ernærinsprincipper der kaldes paleo eller stenalderkost. Et sæt ernæringsprincipper, der har vist sig at være et sandt mirakel for hvordan jeg ser ud, når jeg smider trøjen.

Paleo sixpackTakket være paleo, så har jeg en bedre sixpack nu end jeg nogensinde før har haft – og det er uden at jeg har gjort noget for det udover at ændre min kost til paleo mad (faktisk har jeg gjort mindre for den end jeg plejer, men mere om det længere nede i denne blog post).

Kort om paleo mad

Kort fortalt, så er paleo mad kendetegnet ved at man skal spise de samme ting som folk i stenalderen gjorde. Ting, der allesammen er kendetegnet ved at indeholde ingen eller meget få kulhydrater.

Det gælder derfor om at undgå ris, pasta, brød, o.lign. og i stedet fokusere på at spise masser af kød, grøntsager og frugt (frugt med en vis tilbageholdenhed afhængigt af hvor meget sport du dyrker).

I de sidste 4 uger har jeg derfor spist kød og grøntsager både morgen, middag og aften – men i modsætning til min super effektive slankekur, så har jeg spist hvad jeg har haft lyst til. I denne omgang har der ikke været noget med, at jeg skulle spise det samme hver dag (hvilket jeg skulle, da jeg var på slankekur).

En enkelt dag om ugen har jeg haft en cheat day, hvor jeg har spist løs fra alle hylder. Disse dage (og ingen andre) er der røget masser af kulhydrater ned i form af både ris, pasta, brød, uendelige mængder frugt og alt muligt andet (inkl. et par kager eller tre).

Ikke så meget sport

Sport har der ikke været meget af siden jeg begyndte at spise paleo mad. Vi har været i Thailand de sidste par måneder, så er det faktisk kun blevet til to korte besøg i træningscenteret hver uge og lidt svømning i poolen med børnene (I træningscenteret har jeg hver gang hevet lidt i et par maskiner, taget op til 50 mavebøjninger og løbet 2-3 km i max. tempo)

To besøg i træningscenteret om ugen lyder måske skræmmende for nogen, men det er væsentligt mindre sport end jeg plejer at dyrke hjemme i Danmark. Og jvf. jeg ikke havde nogen sixpack hjemme i Danmark, så er der vist ikke nogen tvivl om at motion og træning ikke er det vigtige ifht. hvor ens krop ser ud.

Det er sindsygt vigtigt det her: Motion og træning er ikke det afgørende ifht. at smide de overflødige kilo. Det er kosten der er det afgørende (men træning er selvfølgelig stadig pissesundt på mange andre måder, så det her er ikke en undskyldning for at blive en lad sofakartoffel).

Hvad skal jeg nu spise?

Efter 4 uger med paleo mad er det store spørgsmål så hvad der skal ske i fremtiden. Min umiddelbare plan er at fortsætte med at spise paleo mad, men uden at være hysterisk omkring det.

Derhjemme vil jeg såvidt muligt spise paleo mad og når jeg er ude, så vil jeg spise den mad der bliver stille på bordet. Der er ingen grund til at være en irriterende madhystade og jeg dør nok ikke af et par ikke paleo måltider i ny og næ.

###

Beklager den elendige billedkvalitet. Mit kamera gik kold før jeg fik taget nogen billeder – og min telefon gjorde det samme et par dage efter ovenstående billed blev taget 🙁

Categories
Minimalisme Økonomi

Det bliver dyrt – hvorfor du altid betaler ekstra, når du køber noget

Når vi køber nye ting, så har de fleste af os en kedlig tendens til kun at se på hvad der skal betales lige her og nu, mens vi står nede i butikken.

Temmeligt dumt af os, for som tiden går, så løber der en masse omkostninger oven i den umiddelbare pris – og det er næsten uanset hvad det er, som vi har købt.

Storsynderen mht. ekstra omkostninger er selvfølgelig bilen. Selvom den er købt og betalt, så skal du stadig betale benzin, reperationer, skatter, forsikring og hvad ved jeg i alt den tid du har bilen. Ekstra omkostninger, der ofte løber op i 3000-4000 kr om måneden før du får set dig om (endnu en grund til at skrotte bilen og købe en christianiacykel i stedet for – eller køre en masse i taxa, hvis du er for kropsdoven til en christianiacykel).

Mange andre ting giver dig også ekstraomkostninger – uanset de umiddelbart synes købt og betalt. Hvad koster dit fjernsyn dig fx. i elektricitet og licens om året? Hvad med alle dine møbler, der fylder af helvedes til og kræver at i har et større og dyrere hjem end i egentlig behøver?

Faktisk er det sådan, at jeg vil vove og påstå, at alle ting giver dig ekstra omkostninger efter de er købt og betalt nede i butikken.

Grunden til det er, at de ekstra omkostninger ikke kun er økonomiske. De rammer også noget meget vigtigere – nemlig friheden til at gøre hvad vi gerne vil.

Det kan være, at du synes det er for besværligt at flytte fordi dit hjem ligner et overfyldt, bombet lokum. Så besværligt, at du ikke kan overskue at flytte selvom du egentlig gerne vil.

Måske vil du gerne skifte job til noget helt andet, men du kan ikke få dig selv til det fordi du har brugt tusindvis af kr på kameraudstyr til dit gamle job som fotograf.

Eller måske vil du mægtigt gerne sælge bilen og begynde at cykle i stedet – men du kan ikke få dig selv til at gøre det, da du så vil tabe en masse penge ifht. hvad du gav for bilen i sin tid.

Alt i alt må der derfor gælde den regel, at jo mindre du har, des mere frihed har du – både økonomisk og ifht. hvor stavnsbundet du er til din nuværende måde at leve på.

Categories
Økonomi

Derfor sparer du penge hver gang du tager en taxa

Som jeg før har været inde på, så koster det en lille milliard om måneden at have en bil i Danmark. Med billån og alle mulige andre omkostninger (benzin, skatter, etc.), så koster en helt almindelig bil typisk omkring 6.000 kr om måneden at holde i gang!

6.000 kr om måneden er rigtigt, rigtigt mange penge. Penge, der kan bruges mere fornuftigt end på at have en bil. De kan fx. bruges på at køre rigtig, rigtig meget i taxa.

Taxa hver dag

Lad os tage min familie og jeg som eksempel. Vi er to voksne og to børn og fornuftige nok til at bo i byen, så det er sjældent at en tur i taxa koster os over 200 kr. Vi kan derfor køre i taxa mindst 30 gange om måneden før det bliver ligesom dyrt som hvis vi havde en bil.

Reelt set kører vi dog ikke i taxa 30 gange om måneden. Faktisk gør vi det næsten aldrig.

At vi ikke kører mere i taxa end vi gør skyldes nok, at man skal have penge op af lommen hver gang man sætter sig ind i en taxa. Det skal man ikke, hvis man har en bil, da den skal betales uanset hvad (og de færreste iøvrigt kan overskue hvad det egentlig koster at holde en bil kørende – mindst et par kr pr. kilometer).

Men det er jo ikke noget problem, at vi ikke kører taxa 30 gange om måneden. Snarere tværtimod, da det betyder vi har penge til overs til en masse andre, sjovere ting. Og desuden er vi egentlig rigtigt glade for at køre rundt sammen i vores christianiacykel.

Flere taxa fordele

Nu vi er ved fordelene ved taxaer, så skal det også med, at det ikke er dit problem, hvis en taxa bryder sammen og skal repareres i stor stil. Det kan du være helt ligeglad med – men det kan du bestemt ikke være, hvis det er din egen bil, der bryder sammen og får den lokale mekaniker til at få dollartegn i øjnene.

Hvis du har lavvande i kassen, så er det også en fordel at have satset på taxaer fremfor at have en bil. Det står der nemlig frit for at skrue op og ned for taxabudgettet fra måned til måned, mens du som bilejer er stavnsbundet til en stor, fast månedelig udgift.

Det bliver endnu bedre

At satse på taxa fremfor at have en bil er en ting. Endnu bedre bliver det, hvis du kombinerer taxa kørsel med offentlig transport.

Da vi som sagt bor i byen, så kan vi fx. køre uendeligt meget bus og tog for under 1.000 kr om måneden (2-zoners periodekort til 2 voksne og 2 børn). En relativt lille udgift ifht. at have en bil – så lille, at der stadig er 5.000 kr tilbage om måneden til at køre taxa.

6.000 kr om måneden er baseret på at en bil koster 3.000-4.000 kr om måneden i løbende omkostninger (benzin, reparerationer, skatter, forsikringer, etc.), samt at man har et billån der koster 2.500 kr om måneden (80.000 kr over 3 år med en ÅOP på 6%). Jeg regner desuden med, at udbetalingen til bilen går lige op med hvad man kan få for den når den evt. sælges.

Categories
Effektivitet Glæde Læring

Skal man følge med i nyhederne?

De fleste danskere bruger hver dag en masse tid på at følge med i nyhederne. Nogen læser en avis, andre ser en nyhedsudsendelse eller to og atter andre er nyhedsjunkies, der konstant skal ind på politiken.dk og blive opdateret.

Men er det en god ide sådan at bruge tid på at følge med i nyhederne?

Bare fordi alle gør det, så er der jo ikke nogen garanti for at det er skide begavet.

Jeg undgår bevidst nyheder

Selv prøver jeg bevidst at undgå nyheder. Jeg gør en aktiv indsats for ikke læse aviser, for ikke at se nogen nyhedsudsendelser og for ikke at åbne nogen nyhedshjemmesider.

Inden du tænker, at jeg er spilitterravende åndsvag og lukker min blog for evigt, så lad os prøve at se på hvad du egentlig får ud af følge med i nyhederne.

Hvad du får ud af at følge med

Når du læser aviser, ser nyhedsudsendelser, etc., så bruger du en masse tid på at høre om hvad der sker ude i verden. Men det meste af det du hører har nul relevans for dig selv, din familie og dit liv i det hele taget (det betyder fx. ingenting for dig, at der er kastet en bombe i et eller andet, for dig, komplet ligegyldigt og fjernt land).

Nogen nyheder er selvfølgelig relevante for dig, men de er få og der er langt mellem dem. Faktisk vil jeg vove og påstå, at der ikke er nogen nyheder i en gennemsnit avis eller nyhedsudsendelse, der har nogen som helst relevans for dig.

Hvis der endelig skulle være en enkelt nyhed et eller andet sted, der er relevant, så skal du nok høre om den uanset hvad. Din omgangskreds vil nemlig helt sikkert snakke om den, hvis den er så super relevant.

Der er med andre ord ingen grund til at bruge en masse tid på at følge med i nyhederne, hvis du spørger mig.

Er nyheder er skadelige?

Men en ting er, at det er spild af tid at følge med i nyhederne. Noget andet – og meget værre – er, at nyhederne er skadelige for hvordan du går og har det og hvad du tør og ikke tør gøre.

De fleste nyheder fokuserer nemlig på drama og dårligt nyt, da det sælger bedre end historier om at det egentlig går meget godt både herhjemme og rundt omkring i verden.

Alt den dårligdom kan ikke undgå at gøre en i dårligt humør og skabe en frygt, der ofte er komplet irrationel.

Når nyhederne fx. med stor iver fortæller om et flystyrt, så får det folk til at være bange for at flyve – selvom de egentlig burde være meget mere bange for at køre rundt i bil.

At man i nyhederne kun hører om dårligt nyt fra uha-uha (det fjerne udland) betyder også, at mange bliver bange for at rejse ud og opleve verden. Når man kun hører om verden i nyhederne, så kan man nærmest ikke undgå at tro, at alt andet end Mallorca er pissefarligt.

Følger du med i nyhederne?

Hvad synes du? Følger du med i nyhederne? Hvorfor gør du det/gør du det ikke?

Categories
Krop og fysik Sport

Vinterbadning – iskoldt, men så slemt er det heller ikke at være vinterbader

I slutningen af efteråret blev jeg lokket til at love, at jeg ville prøve at vinterbade. Ikke kun en gang, men flere gange, så jeg virkelig kunne finde ud af om det var alletiders eller ej.

VinterbadningSom sagt så gjort. Henover vinteren er jeg hoppet i havnen flere gange og svømmet en kort, kold tur mellem isflagerne – og lad mig sige det med det samme: Det er ikke noget jeg bliver afhængig af.

Ikke at det var superslemt. Faktisk er vinterbadning slet ikke så slemt og koldt som jeg havde regnet med. Turen i vandet tager kun 30-60 sekunder, så det værste er faktisk at skulle have tøj på igen. Der stod jeg virkelig og rystede og drømte om en sauna ligesom de har på Helgoland (vinterbadnings in-sted i København).

I stedet for sauna havde jeg konen med hver gang, så hun kunne servere varm te når jeg var kommet i tøjet – og redde mig hvis noget gik galt… (for vinterbadning kan gå galt, hvis man ikke tænker sig om, gør det alene eller er idiot nok til fx. at prøve at svømme under isen).

Betyder saunaen alt?

Vinterbadning er hermed prøvet, men det er som sagt ikke noget jeg bliver afhængig af. Hvorfor folk bliver afhængig af at hoppe ud og svømme mellem isflagerne fatter jeg ikke, men måske har den efterfølgende tur i saunaen en stor del af æren?

Hvis der er nogen der inviterer på vinterbadning inkl. saunatur til næste vinter, så er jeg klar – men bortset fra et sådan tilbud, så er vinterbadning vist et overstået kapitel for mit vedkommende.

Categories
Grej Krop og fysik Minimalisme

Projekt opdatering: Kan en sixpack kan overleve julen og kan man nøjes med 33 stykker tøj?

Som mine faste læsere ved, så har jeg har haft gang i et par projekter i de sidste par måneder.

I 3 måneder har jeg forsøgt at nøjes med kun at have 33 stykker tøj – inkl. sko, tasker, jakker og meget andet. Og i december sidste fik jeg mig en sixpack på 15 dage ved at følge en sindsygt effektiv slankekur.

Men hvordan går det så med projekterne? Kan jeg nøjes med kun at have 33 stykker tøj og har min sixpack mon givet op overfor julemad, konfekt og chokolader?

Kan man nøjes med 33 stykker tøj?

Project 333 tøjLad os starte med at kigge på hvordan der er gået med kun at have 33 stykker tøj. For lidt over 3 måneder siden udvalgte jeg 33 stykker tøj, som jeg skulle nøjes med fra 1. november til 31. januar. Resten af mit tøj pakkede jeg ned i en sort sæk, som jeg gemte i bunden af et skab.

De 33 stykker tøj inkluderede sko, tasker, jakker og meget andet, men ikke sokker, undertøj og sportstøj. Blandt de 33 stykker tøj var alt fra shorts og sandaler til vinterjakke og støvler, da jeg skulle være klar til både det pissedårlige vejr i Danmark og en lille tur til Thailand (der godtnok aldrig blev til noget).

Overraskende nok, så har jeg på intet tidspunkt manglet tøj at tage på. Bortset fra en enkelt gang, hvor jeg måtte bruge den samme tshirt to dage i træk, så har der altid været noget rent at tage på – og det er selvom det ene af mine tre par bukser døde undervejs.

Jeg kunne selvfølgelig have købt et par nye bukser i stedet for det døde par, men det var ikke nødvendigt og jeg fik det derfor ikke gjort.

Nu er de tre måneder gået og det står mig igen frit for hvor meget tøj jeg skal have. Men det betyder ikke de store ændringer.

Jeg er blevet glad for kun at have 33 stykker tøj, så jeg nøjes med at fiske 4 ting op af den sorte sæk: 2 tshirts, 1 slips og en habit, så jeg er klar til bryllupper og anden fin brug.

Desuden vil jeg nok begynde at bruge mine fivefingers til dagligt og ikke kun til at løbe i – og måske også tage mig sammen og købe et par nye bukser i stedet for det døde par.

Alt resten af mit tøj ryger direkte videre til Røde Kors.

Kan en sixpack overleve julen?

Sixpack statusI december lykkeds det mig at få en sixpack i løbet af blot 15 dage ved at følge en sindsygt effektiv slankekur, hvor det gjaldt om helt at undgå kulhydrater.

Siden da er jeg begyndt at spise mere normalt, da jeg elsker god mad. Der er med andre ord igen kulhydrater på bordet, men det betyder ikke at min sixpack er forsvundet.

Den er her stadig (billedet er fra et par dage siden – 45 dage efter jeg blev færdig med slankekuren).

Bortset fra om morgenen, så spiser jeg nu hvad der bliver stillet på bordet – og det er inkl. pizza og alt muligt andet. Men det skal nok lige med, at vi lever sundt og spiser relativt lidt slik, kager og andet snask – og at jeg nok tænker mig om en ekstra gang før jeg tyrer et par fyldte chokolader om aftenen (før ville jeg spise dem, hvis jeg overraskede dem i bunden af skabet).

Om morgenen, omkring kl. 7 hver dag, prøver jeg stadig at undgå kulhydrater, så til morgenmad spiser jeg fx. bønner, grøntsager, kød, æg og hvad der nu ellers gemmer sig af passende ting i køkkenet.

Jeg elsker musli med mælk og frugt, så kl. 9 tager jeg portion musli og starter derved dagens indtag af kulhydrater.

Der er snart gået 2 måneder siden jeg blev færdig med slankekuren og min sixpack er her som sagt stadig. Min vægt er nu ca. 76,5 kg – næsten 5 kg mindre end før slankekuren, men også ca. 2,5 kg mere end hvad jeg var nede og runde lige da jeg blev færdig.

Fedtprocenten har tilgengæld ikke ændret sig. Den er stadig 10%, så jeg satser på de ekstra kg skyldes at jeg har taget muskler på – især fordi jeg nok ikke har kunne undgå at tabe både fedt og muskelmasse under slankekuren.

Categories
Krop og fysik Sport

Intet vægttab: Motion og træning er spild af tid hvis du er overvægtig

Hvis du er overvægtig og gerne vil smide nogle kilo, så har du sikkert fået tudet ørerne fulde af gode råd om at dyrke en masse motion og træne fra morgen til aften.

For hvis du dyrker masser af motion, så brænder du jo masser af kalorier af og så burde kiloene jo rasle af dig – eller hvad?

Jeg tvivler på at masser af motion vil hjælpe dig ret meget – og du vil måske også tvivle på det, hvis du bruger et par minutter på at læse resten af denne blog post.

Aktiviteter, kalorier og forbrænding

Som bekendt, så forbrænder du et forskelligt antal kalorier af afhængigt af hvad du laver:

  • Almindelig gang: 161 kalorier/time
  • Løb i rimelig fart, 10 km/t: 700 kalorier/time
  • Ligge stille og sove: 63 kalorier/time
  • Sidde stille og se TV: 70 kalorier/time
  • Tullen rundt (lidt af hvert derhjemme/på kontoret): 120 kalorier/time

På en almindelig dag bruger du måske 1 time på at gå (transport, indkøb, etc.), 2 timer på at se fjernsyn, 8 timer på at sove og resten af tiden (13 timer) på at tulle rundt. Alt i alt fører det til du forbrænder 2365 kalorier.

Hvis du udskiften en times tullen rundt med en rask løbetur på 10 km, så forbrænder du 2945 kalorier (580 kalorier eller 25% mere end hvis du ikke havde været ude at løbe).

Tager du på af at dyrke motion?

580 kalorier er en sjat, så det lyder jo umiddelbart meget godt. Problemet er blot, at al den træning gør dig sulten. Så sulten, at du med overvældende sandsynlighed spiser mere end du ellers ville have gjort.

Så sulten, at du meget vel kan ende op med et kalorieunderskud på 0 og derved intet vægttab. Eller et kalorieoverskud, hvis du udover at spise mere også belønner dig selv med en snack eller to efter løbeturen – og hvis du ender med et kalorieoverskud efter hver løbetur, så er du godt på vej til at tage på af at dyrke motion!

Opnå det ønskede vægttab

Hvis du er overvægtig og vil tabe dig, så gælder det med andre ord ikke om at træne fra morgen til aften. Derimod, så gælder det om at spise det rigtige.

Du skal med andre ord ændre din kost, hvis du vil tabe dig – eller blive ved med at spise det samme, hvis du blot vil holde vægten (og iøvrigt spiser sundt).

For eksempel, så tabte jeg for nogle uger siden 7,2 kg på 15 dage ved blot at ændre min kost. Under hele min slankekur trænede jeg præcis ligesom jeg gjorde før jeg begyndte på slankekuren, så jeg brugte hverken færre eller flere kalorier end jeg normalt ville have gjort.

I stedet for motion og træning, så opnåede jeg mit vægttab (og min sixpack) ved at skære alle kulhydrater væk fra min kost (se mere om min kost under slankekuren her).

Hvorfor så dyrke motion?

At motion og træning ikke fører til vægttab betyder selvfølgelig ikke, at det er en dårlig ide at få sved på panden. Når du bevæger dig, så mindsker du risikoen for en masse sygdomme som fx. hjerte-kar sygdomme, sukkersyge og nogle former for kræft. Du bliver også i bedre humør, mindre stresset og får mere energi og ild i røven til at lave det du gerne vil.

Categories
Bolig Familie Grej Minimalisme

5 gode grunde til hvorfor børn ikke skal have fjernsyn på værelset

Lige fra vi fik vores første barn har jeg vidst, at de aldrig vil få deres eget fjernsyn på værelset. For hvorfor i alverden skulle jeg hjælpe til med at gøre dem mindre kreativite og fantasifulde? Hvorfor skulle jeg hjælpe til med at skade forholdet mellem dem og os som forældre?

Men det viser sig faktisk, at det er langt mere skadeligt end som så at give børn deres eget fjernsyn på værelset. Det er faktisk skadeligt som bare fanden, hvis man skal tro en amerikansk undersøgelse:

  • Børn med fjernsyn på værelset læser mindre og klarer sig dårligere i skolen.
  • De har større risiko for at blive overvægtige, da der ryger flere usunde snacks ned i gabet.
  • De har over dobbelt så stor risiko for at begynde at ryge!
  • De sover dårligere, med hvad det måtte medføre af dårligdomme.

Derudover, så ser børn med fjernsyn på værelset mere fjernsyn (surprise, surprise). Og når de ser fjernsyn, så kan forældrene ikke følge med i hvad de sidder og ser.

Godt at vi har valgt at børnene aldrig vil få deres eget fjernsyn på værelset – og endnu bedre at de ikke allerede har et (for så er fanden løs, hvis man vil have dem til at afgive det igen).

Ikke de bedste venner

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at fjernsyn og jeg ikke er de bedste venner. Da jeg boede alene, så havde jeg i lang tid ikke noget fjernsyn – og det ville jeg bestemt heller ikke have nu, hvis jeg ikke havde nogen familie.

For børn skal se fjernsyn. De skal bare ikke se ret meget af det – og det de skal se, skal være kvalitetsudsendelser og ikke alt muligt bang-bang tegnefilms crap.

Kvalitetsudsendelser er fx. Lille Nørd, som vi med stor glæde ser sammen med børnene. Eller Sebastian og dyrene, der på et tidspunkt kørte om morgenen på DR (vi optog det selvfølgelig, så vi kunne se det om aftenen – morgentv er noget fanden har skabt for familier der gerne vil parkere børnene mens far og mor får fred til at læse avisen).