Categories
Læring

Kan du stadig nå at blive den bedste i verden?

I min sidste post skrev jeg løs om at talent og mangel på samme. At det er en skrøne at noget er født med bestemte talenter og andre ikke. I stedet viste det sig, at det hele er et spørgsmål om træning og atter træning.

Men betyder det så, at vi allesammen kan blive verdensstjerner, hvis vi ellers strammer hjælmen og træner som svin hver eneste dag?

Desværre ikke. Uanset hvor meget vi træner, så kan vi ikke hale ind på dem, der er startet tidligt og som har trænet igennem fra de var små børn.

Lad os fx. sige, at du er 20 år gammel og beslutter dig for at blive den bedste i verden til tennis. Desværre har du aldrig spillet tennis før, så du starter med 0 timers træning. Tilgengæld kæmper du for det og træner 40 timer om ugen hver eneste uge (uanset jeg tvivler på det er menneskeligt muligt at træne effektivt i så mange timer om ugen).

Når du er 25 år har du trænet 10000 timer, hvilket burde betyde du er i verdensklasse.

Det ville du nok også være, hvis du havde valgt noget andet end tennis. Noget, hvor konkurrencen ikke er så hård. Det viser sig nemlig, at 10000 timers træning ikke er en mirakelkur indefor alle felter. Hvis konkurrencen er lav indefor et felt, så kan det være 5000 timer er nok – og hvis konkurrencen er hård, så kan det være at der skal mange flere timer end 10000 til.

Tennis er et af de felter, hvor konkurrencen er benhård. Der vil dine 10000 timers træning være vand imod hvor meget din modspiller allerede har trænet, hvis han fx. er startet som 4 årig.

Hvis din modspiller er startet som 4 årig og trænet 20 timer hver eneste uge siden da, så vil han som 25 årig have trænet over 21000 timer – eller mere end dobbelt så meget som dig.

Du kan derfor lige så godt opgive drømmen om at blive verdensstjerne, hvis du allerede er oppe i årene.

Men det betyder heldigvis ikke, at du ikke kan blive rigtig god. Selv om du starter sent, så vil du med 10000 timers træning kunne blive en fantastisk tennisspiller. En tennisspiller der er meget, meget bedre end de fleste andre i verden.

Categories
Læring

Talent betyder ingenting, det er bare en god undskyldning

En af vores allesammens favorit undskyldninger er talent eller mangel på samme. At vi ikke har talent er grunden til, at vi ikke er gode til at spille golf eller at det ikke går særligt godt med at spille violin og vi derfor bliver nødt til at stoppe.

Men er det virkeligt rigtigt? Er vi allesammen født med visse talenter, der gør vi er gode til nogen ting og ikke til andre? Er Tiger Woods fx. så heldig, at han er født med et fantastisk talent for golf?

10000 timers træning

Desværre ikke. Det viser sig igen og igen, at det ikke er talent der kræves for at komme i verdensklasse. Det der kræves er træning og atter træning. Man siger nu, at det kræver 10000 timers hård træning at blive den bedste indefor sit felt. Det er faktisk rigtig lang tid. Meget længere end man umiddelbart tror. Faktisk, så svarer 10000 timer til 20 timer hver eneste uge i 10 år!

At det kræver så meget tid er den væsentligste grund til, at der er så få der kommer i verdensklasse. De fleste falder simpelthen fra undervejs, da det er ufatteligt hårdt og surt at træne så meget i så lang tid.

Tiger Woods og Mozart

Men hvad så med Tiger Woods. Har han virkelig ikke noget medfødt talent? Desværre nej, hverken han eller Mozart kan bruges som undskyldning for hvorfor man ikke er god til en eller anden ting.

Både Tiger Woods og Mozart havde fædre, der brændte for at lære dem hhv. golf og musik og begges fædre havde masser af tid til at gøre det i. På den måde startede de med at træne som svin allerede fra de var helt små, hvorved de hurtigt kom meget foran deres jævnaldrene og derved så ud som om de havde et fantastisk, medfødt talent.

Allerede inden han blev 2 år gammel startede Tiger Woods fx. med at spille golf morgen, middag og aften, hvilket som tiden gik blev til en helvedes masse timers træning. Hvis vi siger, at han spillede golf 20 timer om ugen fra han var 2 år, så havde han som 12 årig allerede spillet 10000 timer – mange flere timer end de fleste golf spillere nogensinde når op på uanset om de har spillet i 20, 30 eller flere år.

Talent betyder ingenting

Medfødt talent har med andre ord ingen betydning hvis man ser bort fra, at nogen er født med en bedre egnet krop end andre. Uanset hvor meget du træner, så kan du fx. aldrig blive basketspiller i verdensklasse hvis du ikke er særligt høj.

Men det betyder ikke, at vores gængse verdensopfattelse mht. talent og mangel på samme vil blive udryddet indefor overskuelig fremtid. Det er talent en alt for god undskyldning til.

Categories
Feature Krop og fysik Sport

Sixpack på 15 dage – hemmeligheden bag en sixpack og hvordan jeg fik en sixpack på 15 dage

Som jeg har plabret løs om tidligere, så startede en af mine venner og jeg for en måneds tid siden en konkurrere om hvem der først kunne få en sixpack.

Overraskende nok, så viste det sig at være lettere end jeg havde regnet med. Faktisk gik der kun 15 dage fra jeg startede på at gøre noget ved det og til jeg havde en rimelig sixpack (en sixpack der kan ses, men ikke en der får mig på forsiden af alle mulige bodybuilding magasiner).

Sixpack

Hemmeligheden bag en sixpack

Hemmeligheden bag en sixpack er, at den laves i køkkenet og ikke i træningscenteret. Det er nemlig sådan, at næsten alle går rundt med alle de muskler der skal til for at få en sixpack. Musklerne er bare skjult bag et mere eller mindre tykt lag fedt.

For at få en sixpack skulle jeg derfor ikke træne mere. I stedet skulle jeg på slankekur – og helst en rigtig effektiv en af slagsen, så jeg kunne vinde vores konkurrence om hvem der først kunne få en sixpack.

Min løsning blev en slankekur, hvor der var dømt nul kulhydrater. Jeg levede derfor af de samme tre retter i 15 dage, hvilket førte til at jeg tabte 7,2 kg (næsten et halvt kilo om dagen).

Fedtprocenten faldet fra 17% til 10%

I takt med at kiloene raslede af, faldt min fedtprocent også voldsomt. Da jeg startede målte jeg den til 17% og efter 15 dagen var den faldet til 10%.

Det er fedtprocenten, der afgører om en sixpack kan ses eller ej. Den almene holdning er, at fedtprocenten skal ned på ca. 10% før man kan se noget – og ganske rigtigt, efterhånden som min fedtprocent faldt kunne jeg se musklerne på maven tydligere og tydligere.

Ved en fedtprocent på 12% kunne jeg begynde at se musklerne og ved 10% havde jeg en rimelig sixpack.

Tab af muskelmasse

Problemet ved mange slankekure er, at de ikke kun brænder fedt af. Musklerne er også i risikozonen – og hvad hjælper det at tabe en masse kilo, hvis musklerne ryger samtidigt.

For at sikre mig, at jeg bevarede musklerne på maven trænede jeg derfor denne del af kroppen lidt ekstra.

Hver gang jeg havde dyrket crossfit (en slags fitness, 3 gange om ugen) tog jeg derfor 250 maveøvelser uden for mange pauser.

Udover crossfit løb jeg 2 gange om ugen (5 km i maks. tempo) – løberiet blev dog hurtigt udskiftet med træning derhjemme på gulvet, da det lykkeds mig at få en løbeskade på dag 6.

Har jeg tabt 0,9 kg muskler?

Om jeg har tabt noget muskelmasse i forbindelse med min slankekur ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg frygter der er røget en smule. Da jeg startede havde jeg regnet ud, at jeg skulle tabe 6,3 kg fedt for at nå en fedtprocent på 10% – men jeg endte med at måtte tabe 7,2 kg før fedtprocenten kom så langt ned.

Jeg kan med andre ord frygte, at jeg har tabt lidt under et kg muskler (7,2 kg – 6,3 kg = 0,9 kg). Forskellen kan dog også nemt skyldes, at den fedttang jeg bruger ikke er det mest præcise instrument i verden.

Categories
Feature Krop og fysik Sport

Effektiv slankekur: Sådan tabte jeg 7,2 kg på 15 dage

For et par uger siden blev det klart, at jeg måtte gå på den første slankekur i mit liv. En af mine venner og jeg kæmper nemlig om hvem der først får en sixpack (tydelige muskler på maven) – og for at få det, måtte jeg tabe nogle kg i en fart.

Heldigvis viste det sig, at den slankekur jeg fulgte var super effektiv. På bare 15 dage tabte jeg 7,2 kg (næsten et halvt kg om dagen) – og jeg tror sagtens, at jeg kunne have tabt endnu flere kg, hvis jeg havde fortsat med slankekuren.

Effektiv slankekur

Slankekuren kort fortalt

Jeg baserede min slankekur på Tim Ferriss anbefalinger. Kort fortalt, så anbefaler han, at man fuldstændig undgår kulhydrater og at man spiser den samme mad igen og igen. Tilgengæld må man så spise så meget man kan og har lyst til – og gerne flere end 3 gange dagligt.

Han anbefaler også, at man holder en fridag om ugen, så stofskiftet holdes i gang. Det er nemlig sådan, at hvis stofskiftet ikke har noget at arbejde med, så kører det langsommere. Og hvis stofskiftet kører langsommere, så forbrændes ens fedt langsommere og det tager længere tid at tabe sig.

En ugentlig fridag er også godt for moralen, så man ikke så let risikerer at falde for fristelsen og kaste sig over en håndfuld chokolader eller hvad man nu er forfalden til.

Morgenmad, frokost og aftensmad

For at sikre mig at jeg spiste det samme igen og igen, så besluttede jeg at spise det samme til hhv. morgenmad, frokost og aftensmad mens slankekuren stod på:

  • Morgenmad: Røræg af æggehvider (med en anelse helt æg for smagens skyld), dåsebønner og frosne grøntsager.

Slankekur morgenmad

  • Frokost: Stegt kylling vendt i tex mex krydderi, stegte peberfrugter og stegte løg og frosne bønner.

Slankekur frokost

  • Aftensmad: Salat (samme slags hver dag, baby leaves fra netto), dåsetun (i vand) og en lille smule chilipulver og peber for smagens skyld.

Slankekur aftensmad

Både morgenmad og frokost kunne jeg lave i store portioner til flere dage, så jeg ikke behøvede bruge tid på at lave mad hver gang jeg skulle spise.

At jeg lavede mad til flere dage ad gangen gjorde det også let at tilføje helt æg til min røræg af æggehvider. Jeg tillod mig smipelthen at smide et helt æg på panden sammen med æggehviderne, når nu portionen var så stor.

Når jeg stegte kylling og grøntsager til frokosten, så brugte jeg en anelse olivenolie. Mindre end en halv teskefuld til hhv. kylling og grøntsager (store portioner, hvor der var nok til ca. 3 dage).

Spisetider, vand og vitaminer

Som sagt, så gjaldt det om at spise flere gange om dagen. Ofte spredte jeg derfor frokosten ud over to omgange:

  • Plan 1: Morgenmad kl. 7, frokost første gang kl. 10, frokost anden gang kl. 14, aftensmad kl. 17:30
  • Plan 2 (hvis det passede dårligt at spise to gange frokost): Morgenmad kl. 7, frokost kl. 11:30, aftensmad kl. 17:30

Det er en rigtig dårlig ide at spise når det nærmer sig sengetid, så jeg undlod at spise noget som helst efter aftensmaden. Men på andre tidspunkter, så spiste jeg et par gulerødder hvis jeg var lidt sulten eller hvis jeg trængte til at sætte tænderne i noget for hyggens skyld (fx. mens min kone sad og spiste lækre og indbydende chokolader…).

Udover den faste føde, så gjaldt det om at drikke helt usandsynlige mængder vand. Jeg vil tro, at jeg har drukket mindst 3-4 liter dagligt i de dage jeg har været på slankekur. Udover vand drak jeg 1-2 glas rødvin hver aften, men ellers intet andet. Altså ingen kaffe, te, juice, sodavand, etc.

Hver aften spiste jeg også en almindelig vitaminpille, en d-vitaminpille, en b-vitaminpille og en pille med omega-3 fiskeolie. B-vitaminpillen mest fordi jeg havde små mangelsymptomer inden jeg begyndte på slankekuren.

Den ugentlige fridag

På den ugentlige fridag må man spise hvad man har lyst til, men man skal godtnok passe på ikke at gå for amok i mad og godter. Det gjorde jeg på min fridag (dag 9), hvilket betød jeg ikke tabte mig i 4 dage. Dagen efter fridagen var min vægt faktisk gået op med 1 kg og derefter var den 3 dage om at komme ned på samme niveau som før fridagen 🙁

Helt konkret, så gik jeg amok i flere kager, chokolader, en del frugt, McDonalds burgere og to omgange aftensmad. Alt, alt for meget mad – faktisk så meget, at jeg følte mig lidt syg i løbet af dagen.

Masser af unødvendig træning

Mens jeg har været på slankekur har jeg trænet 5 gange om ugen. 3 x crossfit (en slags fitness) i en time og 2 x løb (5 km i max tempo). I starten af den første uge (dag 6) fik jeg dog en mindre skade, så jeg måtte udskifte løbeturene med hård træning på gulvet derhjemme.

Nogen vil nok mene, at det er trænings skyld at jeg tabte mig 7,2 kg på 15 dage. Men det mener jeg ikke. Jeg trænede allerede 4-5 gange om ugen før jeg begyndte på slankekuren og der ændrede min vægt sig overhovedet ikke. Jeg er derfor overbevist om, at jeg ene og alene har tabt mig så meget pga. den mad jeg har spist (hvilket også ses af, at jeg har tabt mig på dage, hvor jeg ikke har trænet).

Bliv ved og tab endnu flere kg

Hvis man ser bort fra dagene omkring min fridag, så tabte jeg mig nogenlunde jævnt gennem hele slankekuren. Jeg tror derfor sagtens man kan fortsætte slankekuren længere end de 15 dage jeg har fulgt den.

Spørgsmålet er dog hvor sund den er i det lange løb. Jeg har fx. ikke nogen anelse om man kommer til at mangle nogle vigtige stoffer, hvis man bliver ved i længere tid.

Desuden skal det nok også lige med, at det ikke altid har været lige sjovt at være på slankekur. Jeg har været trættere end normalt og til tider ret irritabel. Og jeg har bestemt også savnet almindelig mad som fx. brød, ris og pasta.

Categories
Krop og fysik Sport

Hvordan man får en sixpack i en fart

En af mine venner og jeg har besluttet, at vi skal have en lille konkurrence om hvem der først kan få sig en sixpack (dvs. en mave, hvor man tydeligt kan se musklerne).

Vores deadline er 1/3-2011, men jeg har lagt en plan og satser på at få min sixpack inden jul!

Mit udgangspunkt

Ligesom de fleste andre, så har jeg allerede de muskler der skal til for at jeg kan få mig en sixpack. De gemmer sig blot under et lag fedt, så man ikke kan se dem 🙁

Jeg er i god form, træner løb og crossfit 3-4 gange om ugen. Min højde er 182 cm, vægten 81,1 kg og fedtprocenten 17% iflg. min til formålet indkøbte fedttang.

Jeg elsker god mad, kager, chokolade og rødvin, hvilket nok er grunden til at vægten er lidt høj selvom jeg træner så meget som jeg gør.

Fedtprocenten skal ned i en fart

Rundt omkring på nettet er den almene holdning, at min sixpack vil dukke frem hvis jeg får min fedtprocent ned på ca. 10%. Om den skal være lidt lavere eller lidt højere afhænger af hvor fedtet sidder på kroppen og hvad man opfatter som en ordentlig sixpack.

Mit mål er derfor at få min fedtprocent ned på 10% i en flyvende fart, da der kun er ganske få uger til jul.

Sådan får jeg en lav fedtprocent

For at få en lavere fedtprocent skal jeg smide noget fedt. Jeg skal med andre ord på den første slankekur i mit liv.

Heldigvis er det muligt at regne ud hvor mange kilo jeg skal smide for at få min fedtprocent ned på 10% og min sixpack til at dukke frem. Det gør jeg vha. følgende formel:

nuværende kropsvægt uden fedt / (1 – ønsket fedtprocent) = fremtidig kropsvægt

Min kropsvægt er 81,1 kg og jvf. min fedtprocent på 17% vejer fedtet på kroppen 81,1 kg x 0,17 = 13,8 kg. Min nuværende kropsvægt uden fedt er derfor 81,1 kg – 13,8 kg = 67,3 kg.

Indsat i formlen bliver det til 67,3 kg / (1 – 10%) = 74,8 kg.

Det betyder altsammen, at jeg skal tabe 6,3 kilo i en flyvende fart (da 81,1 kg – 74,8 kg = 6,3 kg).

Kiloene rasler allerede af

De fleste ved efterhånden, at man taber sig ved at indtage færre kalorier end man bruger. Det betyder, at jeg kan tabe mig de 6,3 kilo ved simpelthen at spise noget mindre eller ved at være mere aktiv i hverdagen.

Men at spise noget mindre eller være mere aktiv i hverdagen er bare ikke nok, hvis jeg skal nå mit mål om at have en sixpack inden jul.

Jeg har derfor lagt en plan, der består af målrettet træning og en helt anderledes, skrap diæt. En plan, som jeg vil gennemgå i detaljer i en kommende blog post.

Planen ser allerede nu ud til at være særdeles effektiv. Det er lidt over en uge siden jeg begyndte på den og siden da er kiloene raslet af. Min sixpack er derfor allerede nu ved så småt at dukke frem – kun lidt over en uge siden jeg begyndte at gøre noget ved det!

Categories
Effektivitet Feature

Skriv hurtigere og bedre med 3 trins raketten

Hvis du har en blog eller skal skrive løs på anden vis, så gælder det om at kunne få noget fra hånden. Det duer ikke, hvis du er timer om at skrive en halv side.

Heldigvis findes der en glimrende teknik, der nærmest garanterer at ordene vælter ud hver gang du sætter dig ved tastaturet.

Teknikken kalder jeg 3 trins raketten. Ikke overraskende består den af tre trin:

  • Trin 1: Lav en liste over teksten indhold. Listen skal være tabuleret (se billedet), så du får et klart overblik over hvordan teksten skal disponeres (dvs. hvor de forskellige dele af indholdet skal placeres ifht. hinanden).
  • Trin 2: Skriv teksten udfra den tabulerede liste fra trin 1. Det gælder nu om at skrive derudaf og ikke bekymre sig om grammatik og stavning. Formålet med trin 2 er at stykke listen fra trin 1 sammen til en tekst og intet andet.
  • Trin 3: Ret grammatik og stavning i teksten fra trin 2 til, så den er til at læse og forstå. Til sidst skriver du tekstens titel og evt. undertitler, hvorefter teksten er færdig og klar til at glæde folk omkring dig.

Det er min erfaring, at jeg skriver meget hurtigere hvis jeg bruger 3 trins raketten fremfor at bekymre mig om både indhold og korrekt sprog fra starten af.

Hvis 3 trins raketten ikke virker

At jeg skriver hurtigt vha. 3 trins raketten behøver ikke betyde, at du også gør det. Ligesom med alt andet, så handler det om træning. Jo mere du skriver og jo mere du bruger 3 trins raketten, des bedre og hurtigere vil du kunne skrive.

For eksemplets skyld, så har det forskellige trin i denne blog post taget mig:

  • Trin 1: 4 minutter
  • Trin 2: 10 minutter
  • Trin 3: 11 minutter

Udover øvelse, så vil du også kunne blive hurtigere til at skrive, hvis du sikrer dig du er motiveret og ved at bruge teknikker som fx. pomodora.

Trin 1 Trin 2 Trin 3
Skriv hurtigt, trin 1 Skriv hurtigt, trin 2 Skriv hurtigt, trin 3

(hvis du klikker på billederne af de 3 trin, så kan du se dem i fuld størrelse)

Brug masser af tid på trin 1

Jeg skulle kun bruge 4 minutter på trin 1, da jeg på forhånd havde tænkt over hvad jeg ville skrive. Hvis jeg ikke havde gjort det, så er det klart at trin 1 ville have taget længere tid.

Det er faktisk en fordel, at bruge længere tid på trin 1 og på den måde optimere indholdet. Det kan du fx. gøre ved at skrive på trin 1 i ny og næ over nogle dage efterhånden som ideerne kommer dumpende.

Det er bare om få skrevet ideerne ned, da det ikke gør spor, at du skriver forkerte eller ubrugelige ting ned i trin 1. Som du kan se på billederne ovenfor, så har jeg ting i trin 1 som jeg ikke har med i trin 2 (at indholdet er vigtigere end fejl) – og nye ting i trin 2, som ikke er nævnt i trin 1 (de sidste par afsnit, som du netop har læst).

Categories
Feature Glæde Minimalisme Økonomi

Lev 5 år længere – og få over 100.000 kr for det

Hvis du er indstillet på at tage en hård beslutning, så kan du på mindre end en time føje 5 år til dit liv og få penge for at gøre det.

Det eneste du skal gøre er at smide fjernsynet ud. Det er alt hvad der kræves, for hvis du regner efter, så viser det sig virkelig hvor meget det koster i både tid og penge at have fjernsyn.

Lev længere

Lad os først kigge på hvor meget tid du kan spare ved at smide fjernsynet ud. Voksne i dagens Danmark ser i gennemsnit fjernsyn 2,8 timer om dagen. Det svarer til lidt over 42 dage om året, dvs. næsten halvanden måned.

Halvanden måned er som bekendt 6 uger eller præcis det samme som mange af os har af ferie om året. Du kan med andre ord fordoble din ferie hvis du smider fjernsynet ud (hvis du altså p.t. ser fjernsyn i nogle timer om dagen ligesom gennemsnittet gør det).

Hvis du, som jeg, er 35 år gammel og satser på at leve 50 år mere, så vil du få 2100 dage ekstra at leve i, hvis du smider fjernsynet ud. 2100 dage er det samme som 5,7 år!

Tjen penge

Det er dyrt at have fjernsyn. Der skal betales både licens og, for rigtig mange, kabeltv.

Licensen kan man desværre ikke slippe for. Uanset hvor hul i hovedet det er, så skal man betale licens hvis man har en computer. Jeg har svært ved at forestille mig, at der er ret mange der ikke har en computer, så licens er reelt set bare endnu en skjult ekstra skat 🙁

Men kabeltv kan vi gøre noget ved – og det er noget der batter, når vi regner på hvad kabeltv løber op i gennem årene.

En kabeltv pakke koster mindst 200 kr om måneden, hvilket svarer til 2400 kr om året. På 50 år bliver det til 120.000 kr – eller en lille ny bil (hvis man er til den slags, det er jeg ikke).

Helt galt bliver det hvis du har Canal Digital, Viasat eller lignende. Her slipper du typisk 300-400 kr eller mere om måneden, hvilket på sigt bliver til endnu flere penge.

Undvære fjernsynet

Kan du ikke undvære fjernsynet, så drop i det mindste at have kabeltv. Vi har levet uden kabeltv i tæt på et år og det har ikke været noget afsavn.

Nogle af de bedste programmet findes alligevel på DR, DR2, DR HD og TV2, så hvorfor have flere kanaler end dem?

Eneste problem ved DR, etc. er at de bedste programmer sendes sent, sent om natten, da masserne skal fodres med ligegyldige quizshows i bedste sendetid. Heldigvis er problemet dog ikke større end det kan løses med en harddisk optager.

Denne post var kraftigt inspireret af en post på Riskology bloggen

Categories
Arbejde Glæde Økonomi

Sådan vælger du det rigtige arbejde – og får prestige og penge uanset hvad du vælger

Når det gælder valg af uddanelse og job, så er der vist rigtig mange, der kun kigger efter mulighederne for masser af prestige og penge. Men er det nu klogt? Er det ikke vigtigere at kigge på hvor glad man vil blive for et arbejde?

Jeg tror helt bestemt, at glæden er det vigtigste når det gælder valg af arbejde. Hvis bare man er glad for det man laver, så skal man nok få penge og prestige hvis det er det man ønsker.

Lad os fx. sige, at du er rigtig, rigtig glad for at lave mad. Faktisk er madlavning noget af det eneste, som du virkelig brænder for. Tror du så ikke, at du vil blive en meget bedre kok end fx. læge – og det uanset hvad dine forældre eller alle mulige andre i omgangskredsen synes du bør lave.

Som kok kan du opnå præcis ligeså meget prestige og god løn som du kan som læge. Det gælder blot om at blive den bedste – eller ihvertfald en af de bedste.

Sådan bliver du den bedste

Sandsynligheden taler for, at hvis du er rigtig glad for noget, så er du også rigtig god til det. At være god til noget er et rigtig godt udgangspunkt for at vælge arbejde. Faktisk vil jeg sige, at du ikke skal vælge et arbejde, hvis du ikke er både rigtig god til det og glad for det.

Hvis du er både rigtig god og glad for et arbejde, så vil du brænde for det og hurtigt blive bedre og bedre. Meget hurtigere end vedkommende, der ikke er spor glad for det samme arbejde.

Fordi du hurtigt bliver bedre og bedre, så er der alle muligheder for at du når toppen indefor dit fag og bliver den bedste. Og når du først er den bedste, så følger penge og prestige automatisk med – næsten uanset hvilket arbejde det drejer sig om.

Nogen vil nok mene, at man kan udvikle glæde for et arbejde undervejs, men det tror jeg ikke på. Det er efter min mening meget sværere at udvikle glæde for et arbejde end det er at lade en eksisterende glæde føre til et arbejde.

Der findes altid et arbejde

Uanset hvad du interesserer dig for, så tror jeg, at der findes arbejde der passer til dine interesserer og det du er glad for at lave. Hvis du bare tør tænke lidt utraditionetl, så er mulighederne i vore dage nærmest uendelige.

Lad os tage et eksempel. Hvis det eneste du interesser dig for er porcelænstallerkner, så kan du tænke traditionelt og fx. vælge at blive sælger i en boligudstyrsbutik, vurderingsmand for et auktionshus eller maler på den kongelige porcelænsfabrik.

Men du kan også vægle at tænke utraditionelt og fx. leve af at sælge porcelænstallerkner på internettet (se bare på hvor mange der lever af at sælge ting og sager på Ebay i USA).

Categories
Økonomi

Skal du opgive det hele og leve på en sten?

Tidligere på ugen havde jeg en god snak om hvad min blog står for og hvad det egentlig er, at jeg skriver løs om. Det viste sig nemlig, at flere af mine læsere opfatter det sådan, at jeg mener man skal leve på en sten og forsage enhver form for materialisme udover det allermest nødvendige.

Men det er ikke helt rigtigt. Jeg mener ikke, at man skal leve på en sten og forsage enhver form for materialisme udover det allermest nødvendige. Det jeg mener er, at man skal passe på ens udgifter ikke løber løbsk og at man ikke lever på grænsen af ens økonomiske formåen.

Et liv på grænsen

Hvis du lever på kanten af hvad din økonomiske formåen rækker til, så beder du om at blive stresset og om at få begrænset din frihed til at gøre hvad der passer dig. Og hvor sjovt er det? – uanset du har en bil, der er større og smartere bil end kollegaerne på kontoret.

I stedet for at leve på grænsen af din økonomiske formåen, så bør du efter min overbevisning leve sådan, at der er masser af penge til overs hver måned – og det er selvom du så må nøjes med et mindre, billigt hus eller fx. droppe bilen til fordel for en christianiacykel.

Penge til overs

Hvis du har masser af penge til overs hver måned, så vil du undgå en masse stress i hverdagen og have friheden til at gøre hvad der passer dig. Der vil være luft i økonomien til at rejse hvorhen du gerne vil, til at holde en stor fest – eller til at droppe karrierejobbet du har altid har hadet til fordel for et job som pædagogmedhjælper.

Hvis du har masser af penge til overs hver måned, så kan du også spare sammen og få en buffer i din økonomi. En buffer der gør, at du kan leve videre på samme måde selvom du fx. bliver fyret og står uden arbejde i månedsvis.

Prøv at tænke på hvilken frihed det vil give dig, hvis du havde en buffer der tillod dig at miste dit arbejde og alligevel leve videre på samme måde i 6 måneder eller mere.

Ikke for alle

Men det er klart, at det ikke er alle, der kan lægge en masse penge til side hver måned. Hvis du er kassedame i Netto og enlig mor til 3, så er det fx. sværere end hvis du havde været IT konsulent uden børn.

Men det betyder ikke, at langt de fleste ikke kan spare rigtig mange penge hver måned. Det handler blot om at være villig til at droppe det store hus, bilen og andre udgifter, der måske ikke er helt så nødvendige som de umiddelbart synes at være.

###

De 2 første uger af mit tøjeksperiment er gået (i 3 måneder skal jeg nøjes med 33 stykker tøj inkl. jakker, sko, tasker og meget andet).

En enkelt gang har jeg måtte have den samme tshirt på i to dage, men bortset fra det har der ikke været nogen problemer med kun at have 33 stykker tøj. Hvis jeg bare husker at starte vaskemaskinen i tide, så mærker jeg faktisk næsten ingen forskel ifht. før jeg startede mit tøjeksperiment.

Categories
Arbejde Feature Rejser

4 gode grunde til at sige op her og nu

For et par dage siden mødtes jeg med en håndfuld gamle venner, der allesammen har et helt almindeligt arbejde. Arbejde, hvor de er 37 timer om ugen, mandag til fredag i dagtimerne.

Mens vi sludrede kom jeg igen og igen til at prise mig lykkelig for, at jeg ikke har et almindeligt arbejde, hvor jeg skal være et bestemt sted i et bestemt stykke tid.

Hvis jeg havde det, så tror jeg, at jeg havde sagt op her og nu. Det gør du måske også efter at have læst de 4 gode grunde til at sige op her og nu 🙂

1. Stress og jag hver eneste dag
Hvis man har børn og samtidigt lever i et forhold, hvor begge parter har fuldtidsjob, så er der dømt travlhed og morgenpanik hver eneste dag. Der er ingen tid til svinkærinder, nysgerrige børn og en omvej eller to på vej til og fra børnehaven.

Travlheden og panikken er selvfølgelig noget mindre, hvis der ikke er børn inde i billedet – men det er stadig ikke sjovt, når der skal være tid til at åbne op for håndværkere, banke lidt på huset, købe ind og hvad ved jeg.

2. For lidt ferie til at være rigtig ferie
Folk med almindeligt arbejde har som bekendt kun 5-6 ugers ferie. Alt for lidt, når man tænker på hvor spændende der er udenfor kontorets fire vægge.

Mange har samtidigt ikke mulighed for at tage afsted mere end 3 uger i træk, hvilket reelt set kun svarer til omkring en uges ferie. Den første uge går nemlig med at stresse ned og vænne sig til at være på ferie og den sidste uge med at ærge sig over man snart skal tilbage på pinden.

3. Ikke herre over hvornår det er ferietid
Oven i hatten, så er det de færreste med almindeligt arbejde, der selv kan bestemme hvornår de vil holde ferie. Ens ferier skal koordineres med kollegaerne, vagtplaner, deadlines og alt muligt andet.

For en af mine gamle venner betyder det, at han er tvunget til at tage til Sydamerika henover jul og nytår – og ikke i januar, hvor flybilletterne koster tæt på det halve (og det er bestemt ikke småpenge sådan en billet koster).

4. Alt, alt for lidt barsel
Når man får børn, så vil man gerne være hjemme og hygge om mor og barn. Sådan havde jeg det ihvertfald og det tror jeg ikke jeg er alene om.

Men typisk lykkeds det kun de fleste mænd at tage 2 ugers barsel omkring fødslen og så, hvis de er seje nok til det, nogle måneder senere hen.

Men er det nok til at udvikle et tæt forhold til ens barn? Det tvivler jeg på. Især ikke, når de få ugers barsel kombineres med al den stress og jag der kommer af et parforhold med to fuldsjob.