I min sidste post skrev jeg løs om at talent og mangel på samme. At det er en skrøne at noget er født med bestemte talenter og andre ikke. I stedet viste det sig, at det hele er et spørgsmål om træning og atter træning.
Men betyder det så, at vi allesammen kan blive verdensstjerner, hvis vi ellers strammer hjælmen og træner som svin hver eneste dag?
Desværre ikke. Uanset hvor meget vi træner, så kan vi ikke hale ind på dem, der er startet tidligt og som har trænet igennem fra de var små børn.
Lad os fx. sige, at du er 20 år gammel og beslutter dig for at blive den bedste i verden til tennis. Desværre har du aldrig spillet tennis før, så du starter med 0 timers træning. Tilgengæld kæmper du for det og træner 40 timer om ugen hver eneste uge (uanset jeg tvivler på det er menneskeligt muligt at træne effektivt i så mange timer om ugen).
Når du er 25 år har du trænet 10000 timer, hvilket burde betyde du er i verdensklasse.
Det ville du nok også være, hvis du havde valgt noget andet end tennis. Noget, hvor konkurrencen ikke er så hård. Det viser sig nemlig, at 10000 timers træning ikke er en mirakelkur indefor alle felter. Hvis konkurrencen er lav indefor et felt, så kan det være 5000 timer er nok – og hvis konkurrencen er hård, så kan det være at der skal mange flere timer end 10000 til.
Tennis er et af de felter, hvor konkurrencen er benhård. Der vil dine 10000 timers træning være vand imod hvor meget din modspiller allerede har trænet, hvis han fx. er startet som 4 årig.
Hvis din modspiller er startet som 4 årig og trænet 20 timer hver eneste uge siden da, så vil han som 25 årig have trænet over 21000 timer – eller mere end dobbelt så meget som dig.
Du kan derfor lige så godt opgive drømmen om at blive verdensstjerne, hvis du allerede er oppe i årene.
Men det betyder heldigvis ikke, at du ikke kan blive rigtig god. Selv om du starter sent, så vil du med 10000 timers træning kunne blive en fantastisk tennisspiller. En tennisspiller der er meget, meget bedre end de fleste andre i verden.
6 replies on “Kan du stadig nå at blive den bedste i verden?”
Hej Mads.
Jeg læste dette indlæg for nogle uger siden – og det fik mig til at se nærmere på bogen “Outliers” eller på dansk “afvigerne”.
Den har jeg nu læst – og jeg ville lige smide et tak herinde, fordi det var her jeg fik inspirationen til at læse bogen. En rigtig god bog – og mange tak for inspirationen. Hav en fortsat god dag!.
Det var så lidt. Det glæder mig, at du på den måde fik noget ud af min blog.
Hej Mads.
Har læst dette indlæg, da jeg gerne selv vil starte til tennis. Kunne godt tænke mig, at blive så god, at jeg kunne blive professionel. Men er det for sent? Jeg er nemlig 16 år?
Mvh, Anne
Jeg vil umiddelbart tro du er for sent ude, men jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvad der skal til for at blive professionel tennisspiller (dvs. præcis hvor meget de andre har trænet for at blive professionelle).
Hej, og tak for god læsning 🙂
Lad os nu sige at jeg har spillet tennis på divisionsnineau holdt 10 års pause og starter igen med at træne hårdt, (3 gange om ugen) men er i dag 42 år, er man for gammel til at spille, tænker de unge på 25 år, hvad laver den gamle mand her. Jeg føler mig stadig hurtig 🙂 og kan godt være med tempo mæssigt, men hvor meget tror du alderen har i betydning i tennis når vi ikke taler verdenseliten.
Har jeg stadig en mulighed, eller skal jeg acceptere at fra nu af er det lørdagstennis med en eftermiddagsbajer, eller må man stadig gerne have ambitioner som 42 årig:-)?
Mange hilsner
Morten
Det tør jeg ikke sige noget om, da jeg ikke aner et klap om tennis (tennis var blot et eksempel i posten her).
Men i mine egne sportsgrene (løb, klatring og tidl. crossfit) synes jeg det største problem har været risikoen for skader. Det er simpelthen meget lettere at løbe ind i skader som 38-årig end som 20-årig – og når man får en skade, så tager det længere tid at komme over den 🙁
Derudover skader det ikke med ambitioner. Selvom jeg er 38, så mener jeg da stadig jeg løber rimeligt hurtigt og mine evner indefor klatring bliver da også bedre og bedre.