Author: Mads Phikamphon

Programmør og ret glad for body hacking, effektivitet, minimalisme og cyklisme.

Categories
Bolig Krop og fysik

Ondt i ryggen eller lænden? Så skal du bare ligge dig til at sove på gulvet

Næste alle japanere sover på en tynd madras (futon) på gulvet – og rygterne vil vide, at de har langt færre problemer med ryggen end vi danskere har.

Spændende. Så spændende, at konen og jeg d. 1/9 droppede vores madrasser, så vi kunne prøve at sove på gulvet i hele september måned.

I stedet for at ligge blødt på vores kombination af boxmadrasser med en topmadras ovenpå, så smed vi vores topmadras ned på gulvet og lagde os til at sove der.

Godt for ryggen at sove på gulvet

Sove på gulvetHer, en måned senere, er det så tid til at vurdere om det var en god ide at sove på gulvet eller ej.

Selv synes jeg ikke, at jeg har kunne mærke nogen forskel – men jeg har selvfølgelig heller aldrig ondt i ryggen. Hverken da jeg sov i vores seng eller nu, hvor jeg sover på gulvet.

Min kone har tilgengæld kunne mærke stor forskel. Før havde hun sometider ondt i ryggen (lænden), men efter vi begyndte at sove på gulvet er problemet blevet meget mindre.

Det kræver selvfølgelig lidt tilvænning at sove på gulvet, men det er slet ikke så hårdt som man umiddelbart skulle tro. Giv det et par dage og så er det ligeså komfortabelt som at sove i en almindelig seng.

Vi sover videre på gulvet

Fordi det har været så godt for min kones ryg at sove på gulvet, så regner vi med at fortsætte på den måde.

Men det duer ikke at have topmadrassen liggende på gulvet på samme måde som vi har haft den liggende i den sidste måned.

Når vores topmadras ligger på gulvet, så bliver den lynhurtigt møget til og snavset som bare fanden. Topmadrassen ligger også i vejen når man skal ind og ud af soveværelset, have fat i noget tøj i skabene, etc. (omend den let kan placeres i hjørnet, når vores madrasser ryger ud).

Det er iøvrigt heller ikke nogen god ide at have en madras liggende direkte på gulvet i længere tid, da der på sigt kan opstå svamp på undersiden af madrassen. Pisse usundt – og det bliver bestemt ikke bedre af svampen kan brede sig til gulvet og ødelægge det.

Vores fremtidige soveplaner

Fordi det ikke duer at sove videre på samme måde, så er det vores plan at få lavet en træramme, så vi kan få en passende størrelse træplade lidt op i højden. Ingen af os har desværre hænderne skruet på til den slags, så vi skal lige finde en, der kan lave en sådan træramme for os.

Indtil da vil vi bruge den alternative løsning med at rulle madrassen sammen om dagen, hænge den op på væggen el.lign., så den ikke bliver så snavset og der ikke opstår svamp på undersiden.

I længden tror jeg dog vi bliver trætte af at pakke madrassen sammen igen og igen – ikke mindst fordi jeg har en tendens til at tage en middagslur hver dag (endnu en fornøjelse ved at arbejde hjemmefra).

Men hvem ved? Måske bliver vi glad for al den plads vi sparer, når vi ruller madrassen sammen.

Det er ihvertfald ikke nogen hemmelighed, at man i de fleste japanske hjem ruller madrasserne sammen om dagen og gemmer dem i et skab el.lign. På den måde sparer man ikke alene en masse plads – man kan også meget lettere bruge soveværelserne som opholdsrum om dagen.

Categories
Grej Minimalisme Økonomi

Billige møbler – sådan scorer du møbler til helt ned til 15% af normalprisen

Når man køber møbler, så kan man let komme til at bruge rigtigt mange tusinde kr.

Men sådan behøver det ikke være – med lidt benarbejde, så er det rimeligt nemt at finde glimrende møbler til helt ned til 15% af normalprisen.

Hemmeligheden bag billige møbler

Hele humlen ved at score sig nogle billige møbler er at købe dem brugt. At købe brugt kan måske umiddelbart lyde en anelse skræmmende, men der er ingen grund til at gå i panik. Brugte møbler behøver nemlig ikke være noget hærget, vakkelvorent skrammel.

For nyligt har vi købt tre møbler brugt og de har det allesammen glimrende. De har måske et lille hak eller en enkelt ridse, men det er ikke særligt slemt – og bestemt ikke noget, der kan bringe mit pis i kog.

Hvis vi havde købt møblerne som nye, så ville de alligevel have fået nogle mærker henover årene – og hvad gør lidt mærker egentlig? Det er jo ikke ligefrem noget, der får verden til at bryde sammen.

billige møbler, hæve/sænkebord Hæve/sænkebord til 15% af normalprisen
Det første møbel vi købte var et hæve/sænkebord, så jeg kunne få en ordentlig hjemmearbejdsplads.

Efter lidt søgen i Den Blå Avis på nettet, så lykkeds det at finde et elektrisk hæve/sænkebord til kun 600,- kr.

Et tilsvarende nyt, elektrisk hæve/sænkebord koster mindst 4000,- kr, så vi sparede mindst 85% eller 3400,- kr.
billige møbler, bogkasser Bogkasser til 29% af normalprisen
Nogle dage efter købte vi en stak bogkasser fra firmaet At-Bo. Igen fandt vi møblerne i Den Blå Avis på nettet og endte med at give 900,- kr for 3 bogkasser i birk og 200,- for en bogkasse i fyrretræ.

Nye At-Bo bogkasser af birk står til 998,- kr stykket, mens en ny At-Bo bogkasse i fyrretræ står til 798,- kr. Vi gav som sagt 1100,- kr for dem i alt, så samlet set sparede vi 71% eller 2692,- kr.
billige møbler, skuffedarium Skuffedarium til 40% af normalprisen
Til sidst købte vi et skuffedarium til min hjemmearbejdsplads. Her endte vi med give 100,- kr for et klassisk Ikea skuffedarium i metal som de fleste danskere kender.

Et nyt, tilsvarende skuffedarium fra Ikea koster 249,-, så vi sparede 60% eller 149,- kr.

Det tager lidt tid at købe brugt

Som de fleste nok kan regne ud, så tog det længere tid at finde møblerne end det ville have gjort at købe dem allesammen som nye.

Men det gør ikke noget. Jeg synes det er sjovt at gå på jagt i Den Blå Avis og ifht. hvor mange penge vi har sparet (mindst 6241,- kr i alt), så har jeg bestemt heller ikke kunne klage over min timeløn.

At det tager lidt tid kan også gøre, at man finder ud af, at man alligevel ikke har brug for alle møblerne – og så har man jo sparet de penge (medmindre man altså har været så fornuftig på forhånd at bruge 30 dages reglen til at sikre sig, at man virkelig, virkelig har brug for det hele).

Categories
Grej Minimalisme

Merino uld – smart tøj, der aldrig lugter af ged

merino uldFor efterhånden en del måneder siden skar jeg kraftigt i hvor meget tøj jeg har.

Adskillige sorte sække blev fyldt med både det ene og det andet og derefter skænket til Røde Kors, så jeg til sidst stod tilbage med 33 stykker tøj inkl. sko, tasker og hvad ved jeg.

Siden da har det vist sig, at jeg kan nøjes med endnu mindre tøj. Selvom jeg har tshirt på hver dag, så er det takket være materialet merino uld nemlig lykkeds mig at gå fra at have 7 tshirts til blot at have 3 – og det uden jeg behøver vaske tøj konstant og hele tiden (snarere tværtimod).

Den store fordel ved merino uld

Den helt store fordel ved merino uld er, at det er næsten umuligt at få til at lugte. Selvom jeg har den samme tshirt på i 4-5 dage i træk, så lugter den ikke det mindste af ged.

Og hvis tshirten endelig begynder at lugten en smule, så er det bare at hænge den til luftning natten over og så kan den klare et par dage mere uden folk omkring mig holder sig for næsen (normalt hænger jeg ikke mit tøj op, jeg har en tendens til bare at smide det i en dynge på gulvet når jeg går i seng).

På nettet er der folk, der siger, at de bruger deres merino uld tshirts til at træne i. De siger, at selvom de sveder som svin imens, så lugter deres tshirts ikke det mindste bagefter (selv har jeg et par ekstra almindelige tshirts, som jeg kun bruger til at træne i).

Et par andre fordele ved merino uld

En anden stor fordel ved tøj af merino uld er, at det er sindsygt rart at have på. Tshirts af merino uld er fx. meget blødere end almindelige tshirts af bomuld. Faktisk er materialet så komfortabelt, at jeg er godt igang med at skifte det meste af mine garderobe ud med tøj af merino uld.

Tøj af merino uld tørrer også hurtigere end tøj af de fleste andre materialer. Hvis jeg vasker mine tshirts om aftenen og hænger dem op, så er de helt tørre næste morgen (hvilket er en stor fordel, da man ikke kan smide dem i tørretumbleren).

Den store ulempe ved merino uld

merino uldAlt ved merino uld er dog ikke fryd og gammen. Selvfølgelig er der også ulemper ved merino uld – hvis der ikke var det, så ville vi jo allesammen formodentlig kun gå i merino uld (så komfortabelt og praktisk er det nemlig).

Den store ulempe ved merino uld er prisen. Uanset hvilken slags tøj der er tale om, så koster tøj af merino uld en bondegård. En tshirt koster typisk 300-400 kr og boxershorts nogenlunde det samme.

Heldigvis behøver man ikke så meget tøj, hvis man er minimalist og nøjes med at købe tøj af merino uld. Men alligevel, så er det prisen der gør, at jeg endnu ikke har fået udskiftet hele min garderobe med tøj af merino uld.

Men der er håb forude. Jeg har netop opdaget at man kan finde en del tøj af merino uld og alm. uld på hjemmesider som fx. Den Blå Avis, QXL og Trendsales, så mon ikke det vil lykkeds mig at gøre nogen kup der indefor de næste par måneder.

Categories
Krop og fysik

Hvorfor kulhydrater fører til fedme og diabetes – og hvad du kan gøre ved det

I løbet af de seneste par måneder har jeg fundet ud af, at man kan spise lige så meget man vil og alligevel holde en toptunet figur med sixpack og det hele.

Hvis bare man nøjes med at spise paleo mad (stenalderkost) og undgår kulhydrater, så kan man spise over 5000 kalorier om dagen og alligevel tabe sig hver eneste dag.

Men hvorfor er det lige, at paleo virker og hvorfor er det, at vi skal passe på med at indtage for mange kulhyrater? Det vil jeg kigge nærmere på her, i denne blog post.

Alt, alt for mange kulhydrater

Grunden til at paleo virker er, at paleo mad indeholder væsentligt færre kulhydrater end vores almindelig kost her i Danmark (fx. så undgår paleo folk ris, pasta og kartofler, der alle tre er eksempler på madvarer der er fyldt med kulhydrater).

Takket være vores almindelige kost her i Danmark og uhyggelige mængder snacks og søde sager, så er der alt, alt for mange mennesker der indtager alt, alt for mange kulhydrater hver eneste dag – mange flere kulhydrater end vores kroppe er bygget til at kunne optage og forbruge.

Hvorfor kulhydrater fører til fedme

Uanset hvor mange kulhydrater vi indtager, så omdanner kroppen det altsammen til glucose. Vha. hormonet insulin transporteres glucosen rundt i kroppen og ud i muskler og organer. Der kan glucosen fungere som brændstof ligesom fedt og protein kan det.

Det lyder jo umiddelbart meget smart. Problemet er bare, at der er grænser for hvor meget glucose der kan optages af kroppens muskler og organer.

Hvis vi indtager for meget glucose, så vil der være noget i overskud som kroppen skal gøre noget ved. Og det kroppen gør ved overskydende glucose er, at den gemmer det som fedtceller.

Grunden til at kroppen gemmer den overskydende glucose som fedtceller er, at det i tidernes morgen var smart at gøre sådan. På den måde kunne man nemlig opbygge et forråd af energi til senere, hvor der måske ikke var så meget mad tilgengængelig.

Desværre er et sådan forråd ikke til megen gavn i dag, da der jo aldrig er mangel på mad længere. I dag er der vist ikke nogen af os, der går sultne i seng og et forråd at fedtceller er derfor ikke længere smart – snarere tværtimod.

Insulinresistens og diabetes

At den overskydende glucose bliver til fedtceller er et stort problem, men det bliver værre endnu.

Det er nemlig sådan, at cellerne i kroppen ikke bryder sig spor om at der sejler for meget glucose rundt i kroppen.

Hvis der konstant er for meget glucose i kroppen, så øges cellernes insulinresistens. Når cellernes insulinresistens øges, så øges mængden af glucose der bliver til fedtceller fremfor brændstof og man kommer derved ind i en fedme spiral der hele tiden bliver værre og værre.

Til sidst kan kroppen helt opgive at producere de mængder insulin der skal til for at transportere de voldsomme mængder glucose. Og når det først sker, så er man godt på vej til at få diabetes (sukkersyge).

Det er med andre ord vores alt for store indtag af kulhydrater, der er en væsentlig årsag til et stadig stigende antal diabetes tilfælde. At det hænger sådan sammen kommer nok ikke bag på nogen – mere overraskende er det nok, at der er undersøgelser, der peger på at paleo mad kan mindske risikoen for diabetes eller endog helbrede sygdommen.

Lidt om sukkermonstrene

Nu vil nogen måske pege på, at der findes folk, der indtager masser af kulhydrater uden at blive fede og uden at udvikle sukkersyge.

Det kan der være to årsager til:

  • Et stofskifte, der forbrænder kulhydrater hurtigere end gennemsnittet. En god guideline er at man skal holde sig på 100-150 g kulhydrater om dagen hvis man vil holde vægten og 50-100 g kulhydrater om dagen hvis man vil tabe sig, men fordi vores stofskifte er forskelligt fra person til person, så findes der selvfølgelig folk der kan tåle både flere hhv. færre kulhydrater.
  • Sport og motion. Hvis du dyrker sport og motion, så brænder dine muskler masser af kulhydrater af og du kan derfor tåle at indtage flere kulhydrater om dagen end de mængder jeg nævnte ovenfor. Men selvom du dyrker sport og motion, så er det let at komme til at indtage for mange kulhydrater, da al den aktivitet øger din sult og får dig til at spise mere end hvad du ellers vil gøre (løsningen på dette problem er selvfølgelig at spise mere paleo mad og undgå at belønne dig selv snacks og søde sager).

Sandsynligheden for at du tilhører den første gruppe er rimeligt minimal og du dyrker næppe heller nok sport til tankeløst at kunne fylde dig med kulhydrater hver eneste dag.

Jeg vil derfor varmt anbefale at du smider kulhydraterne ud med badevandet og begynder at spise paleo mad – og det uanset om du skal tabe dig eller du blot vil holde vægten.

Categories
Effektivitet

Folketingsvalg – skal du følge med i alle de mange valgprogrammer, debatter og analyser?

Uanset om du følger med i nyhederne eller ej, så har du næppe kunne undgå at bemærke, at folketingsvalget er lige rundt om hjørnet.

Fordi folketingsvalget nærmer sig med rakse skridt, så har de danske tv kanaler valgt at rydde sendefladen, så de kan sende valgprogrammer, debatter og analyser i et væk. Alt sammen for at hjælpe dig med at finde ud af hvilken kandidat du skal stemme på.

Det samme gælder aviserne. Det meste af dem handler i øjeblikket om valg, valg og atter valg.

Skal du følge med i det hele?

Som ansvarlig vælger gælder det om at følge med i det hele, så du kan stemme på den rigtige kandidat til valget. Eller gør det? Er det en god ide at følge med i alle valgprogrammerne og læse løs om valget i aviserne?

Første problem er, at det ikke er spor effektivt at sidde og se valgprogrammer etc. Det tager en helvedes tid og du ændrer næppe mening af den grund. Som med så meget andet, så har du nemlig allerede nogle meninger, som du vil søge bekræftet når du ser programmerne. Uanset hvad du påstår, så vil du næppe være åben over for nye meninger, der kan få dig til at stemme anderledes.

Og hvis valgprogrammerne virkelig får dig til at ændre mening, så er det spørgsmålet hvad der er årsagen. Er det fordi du pludselig ser tingene fra en ny og bedre vinkel eller er det fordi du er blevet påvirket af, at den ene politiker gør sig bedre på skærmen end den anden?

Oven i det, så får valgprogrammerne dig nemt til at fokusere på enkeltsager fremfor det store perspektiv. Lige nu kører debatten om øget grænsekontrol – men uanset hvor tåbeligt man mener øget grænsekontrol er, så er det en enkeltsag, der ikke burde være i fokus i et 4-årigt perspektiv (eller hvor længe der nu er til næste folketingsvalg). Om et år, så er sagen om øget grænsekontrol glemt af de fleste, men alligevel, så er den sag med til at afgøre det kommende valg.

Det tager kun 5 minutter

Men hvad skal du så gøre, hvis du ikke skal se valgprogrammer og læse løs om valget i aviserne? På en eller anden måde skal du jo finde ud af hvem du skal stemme på, hvis du ikke stemmer blindt på det samme parti til hvert eneste valg.

For at finde ud af hvem jeg skulle stemme på, så lagde jeg en simpel og effektiv strategi. Det tog under 5 minutter og så vidste jeg hvilket parti jeg skulle stemme på til det kommende valg.

Jeg fandt med andre ord ud af hvem jeg skulle stemme på på kortere tid end det tager et par tv-værter at sige goddag og introducere endnu et valgprogram, som du sagtens kan leve foruden.

Det jeg gjorde var simpelthen at besøge Politikens hjemmeside og tage deres test, hvor man kan svare på 20 spørgsmål og på den måde finde ud af hvilken kandidat man er mest enig med.

Er jeg dybt uansvarlig?

Nogle vil sikkert sige, at det er dybt uansvarligt kun at bruge 5 minutter på at forbedrede sig på at stemme, men det mener jeg ikke. Tværtimod, så er jeg fristet til at sige, at det er uansvarligt at se valgprogrammer og hvad ved jeg.

I modsætning til stemmerne fra folk der ser valgprogrammer, nyheder, etc., så er min stemme nemlig ikke påvirket af kandidaternes skærmtække, enkeltsager og alt muligt andet. Min stemme handler kun om mine holdninger, hvilket vel er hvad man bør stemme udfra.

Men hvad synes du? Hvordan finder du ud af, hvem du skal stemme på?

Categories
Krop og fysik

Hurtigt vægttab – hvorfor jeg taber mig så hurtigt som jeg gør

For en uges tid siden afsluttede jeg et eksperiment, hvor jeg undersøgte om jeg kunne tabe mig selvom jeg spiste 5000 kalorier om dagen i 7 dage.

Eksperimentet gik som forventet. Jeg tabte mig 1,5 kg i løbet af de 7 dage – ganske fint, men slet ikke noget, der kan sammenlignes med min effektive slankekur, hvor jeg tabte mig 7,2 kg på 15 dage.

Efterfølgende har jeg undret mig en del over hvorfor jeg tabte mig væsentligt mere ved den effektive slankekur (næsten 0,5 kg om dagen) end ved kalorie eksperimentet (lidt over 0,2 kg om dagen), så det vil jeg kigge lidt nærmere på her.

Teorien bag mine vægttab

Min og paleo verdenes teori er, at det er kulhydrater der gør os fede. Hvis vi indtager for mange kulhydrater bliver vi federe og hvis vi indtager en mere begrænset mængde kulhydrater, så holder vi vægten eller taber os – alt afhængigt af præcis hvor mange kulhydrater der ryger ned og hvor fysisk aktive vi er.

Alt for mange mennesker i Danmark indtager for mange kulhydrater, hvilket er grunden til de fleste af os langsomt bliver federe i takt med vi bliver ældre.
Tilbage til eksperimentet og slankekuren

vægttab, æg og baconUnder eksperimentet indtog jeg helt sikkert færre kulhydrater end jeg gjorde under slankekuren. Under eksperimentet var der nemlig dømt æg, kød og proteinshakes og intet andet. Grøntsager, der indeholder en smule kulhydrater, var bandlyst under eksperimentet, mens jeg spiste en relativt stor daglig portion af grøntsager under slankekuren.

Forskellen i mængden af kulhydrater er hvad der får mig til at undre mig. Hvordan kan det værre, at jeg tabte mig mere under slankekuren end under eksperimentet, når jeg nu indtog færre kulhydrater under eksperimentet.

Det passer jo ikke sammen med teorien bag mine vægttab, men lad os se på hvad der kan være grunden til forskellen:

  • Jeg dyrkede ikke noget sport overhovedet under eksperimentet, mens jeg under slankekuren dyrkede masser af både løb og crossfit.
    Når man dyrker sport, så kan man spise væsentligt flere kulhydrater uden at tage på. Al den sport jeg dyrkede under slankekuren kan derfor meget vel have udlignet forskellen mellem mængden af kulhydrater under hhv. eksperimentet og slankekuren – eller måske ligefrem gjort, at jeg reelt blev påvirket af færre kulhydrater under slankekuren end under eksperimentet.
  • Under slankekuren havde jeg en cheat day, hvor jeg kunne spise præcis hvad jeg ville (så der røg både burgere, kager og temmeligt mange chokolader ned).
    Hvis man har en cheat day, så siger teorien, at man holder stofskiftet i gang og man derved kan fortsætte med at tabe sig med samme hastighed som man gjorde i starten af slankekuren (under normale slankekure, så tror kroppen efter nogle dage at den sulter og stofskiftet sættes derfor ned i fart, hvilket fører til et langsommere vægttab).
  • Der var forskel på mine æg. Under slankekuren holdt jeg mig nærmest kun til æggehvider, mens jeg under eksperimentet indtog 8 hele æg hver morgen (med bacon til selvfølgelig). Såvidt jeg kan se, så burde det dog ikke have gjort den store forskel, da der iflg. Fitday.com kun er 1-2 g forskel i indholdet af kulhydrater.
  • Da jeg startede eksperimentet vejede jeg mindre og havde mindre fedt på kroppen end da jeg startede slankekuren (76,5 kg ved eksperimentets start ifht. 81,1 kg ved slankekurens start). Jeg havde formodentlig også mindre væske i kroppen der blev oppebåret af kulhydrater – der er nemlig tabet af denne væske der er grunden til man taber sig relativt hurtigt i starten af en slankekur.
  • Endelig kan grunden være, at det rent faktisk betyder noget hvor mange kalorier man indtager. Under eksperimentet indtog jeg jo 5000 kalorier om dagen, mens jeg helt sikkert indtog væsentligt mindre under slankekuren.

Umiddelbart tror jeg selv, at de forskellige udgangspunkter (min vægt, fedtprocent og væskemængde da jeg startede) og mængden af sport er de væsentligste årsager til de forskellige resultater.

At det er mængden af kalorier der skulle være årsagen tvivler jeg på, da jeg jo tabte mig begge gange. Hvis mængden af kalorier virkelig betød noget, så burde jeg kun have tabt mig under slankuren – og taget på under eksperimentet.

Den allerbedste slankekur

vægttab, paleo madUanset de forskellige resultater, så tabte jeg mig som sagt begge gange – og det uden på nogen måde at gå og være sulten, hvilket ellers plejer at være standard for de fleste normale slankekure.

Problemet med både eksperimentet og slankekuren er blot, at de er utroligt kedlige. Begge gange har jeg spist det samme hver dag i hhv. 15 og 7 dage – og tror mig, det bliver meget hurtigt meget kedligt. Så kedligt, at jeg begge gange begyndte at fantasere om andre slags mad efter nogle dage.

Et spændende alternativ er derfor at spise paleo mad. Paleo mad (eller stenalderkost) betyder, at man kan spise lige hvad man har lyst til og ligeså meget man har lyst til, hvis man bare lige husker at snige sig helt uden om ris, pasta, brød og kartofler, samt åbenlyst sukker som fx. slik og sodavand.

På den måde indtager man væsentligt færre kulhydrater end man ville have gjort ved en ”normal” kost – og det betyder så, at det burde være pærelet at tabe sig eller ihvertfald holde vægten (igen afhængigt af hvor mange kulhydrater der præcis ryger ned). 

Categories
Krop og fysik

Glem alt om at tælle kalorier – sådan spiser jeg 5000 kalorier om dagen og taber mig samtidigt

Update: Da jeg planlagde dette eksperiment lykkeds det mig at bytte om på kj (kilojoule) og kalorier for en del af menuen (de 3 daglige proteinshakes).

Jeg har derfor ikke indtaget 5074 kalorier om dagen, men “kun” 3752 kalorier om dagen. 3752 kalorier om dagen svarer dog stadig til et dagligt kalorieoverskud på 1682 kalorier, hvilket på en uge bliver til et samlet kalorieoverskud på 11774 kalorier. Iflg. den gængse teori, så burde jeg altså have taget lidt over 1,5 kg på (hvilket jeg ikke gjorde, jeg tabte mig derimod).

Tælle kalorier, baconI løbet af den sidste uge har jeg tabt mig 1,5 kg. Ikke særligt imponerende, hvis det ikke lige var fordi jeg:

  • Har indtaget over 5000 kalorier om dagen i alle 7 dage.
  • Har spist usandsynlige mængder af bl.a. æg og bacon.
  • Ikke har lavet noget som helst sport pga. en god, lille skade.

Iflg. den gængse teori om kalorier, så burde jeg faktisk have taget på af at indtage 5000 kalorier om dagen. 5000 kalorier om dagen svarer nemlig til over det dobbelt af hvad jeg har brug for (2070 kalorier/dagligt*), hvorved jeg har haft et dagligt kalorieoverskud på 2930 kalorier.

Iflg. den gængse teori, så svarer 3500 kalorier til en vægtforøgelse på 0,5 kg, så jeg alt i alt burde jeg efter ugen var omme have taget næsten 3 kg på.
Men jeg har ikke taget 3 kg på. Jeg har tværtimod tabt mig 1,5 kg!

Hvordan kan det lade sig gøre?

Grunden til jeg har tabt mig ligger i forlængelse af min oprindelige slankekur og teorien bag paleo mad. Kort fortalt, så siger teorien, at det er vores overdrevne indtagelse af kulhydrater der gør vi tager på. Indtagelse af fedt og protein betyder tilgengæld ingenting ifht. hvor meget vi vejer.

Vi kan med andre ord indtage masser af fedt og proteiner uden at bekymre os om at tage på, hvis bare husker samtidigt ikke at indtage for mange kulhydrater.
Det er jo nogle helt andet end den gængse teori om kalorier, så for mig var der ikke andet at gøre end at lave et lille eksperiment.

I den sidste uge har min daglige menu derfor set sådan her ud:

Iflg. Fitday.com, så svarer alt dette til en daglig indtagelse af 239,6 g fedt, 27,7 g kulhydrater og 346,9 g protein. I alt 5074 kalorier om dagen.
Tælle kalorier, Fitday diagram

  • 8 æg
  • 200 g bacon
  • 700 g kylling
  • 3 proteinshakes (fra Bodylab)
  • 2 spsk. soyasauce (til at marinere kyllingen i)
  • 2 spsk. olivenolie (til stegning af æg og kylling)
  • 1 glas rødvin (for hyggens skyld)

Rygterne vil vide, at hvis man indtager under 100 g kulhydrater dagligt så taber man sig – og jo mindre man indtager, des hurtigere taber man sig. Hvis man fx. kommer under 50 g kulhydrater dagligt, så begynder det at gå rigtigt stærkt.

Jeg har kun indtaget 27,7 g kulhydrater om dagen i den sidste uge, hvilket jeg mener er forklaringen på jeg har tabt mig i stedet for at tage på.

Hvis jeg havde spist 5000 kalorier frugt, havregryn eller andre kulhydratfyldte madvarer, så er jeg rimeligt sikker på jeg havde taget på i stedet for at tabe mig.

Et præcist vægttab

Tælle kalorier, bacon og ægAt jeg har indtaget den samme mængde mad hver dag og ikke lavet noget som helst sport betyder, at jeg har tabt det helt jævnt henover ugen.

Hver dag er der simpelthen røget 200 g fedt af – og det ville der sikkert være blevet ved med i noget tid endnu, hvis det ikke var fordi jeg havde stoppet kuren (jeg stoppede fordi jeg ikke har behov for at tabe mig og iøvrigt er røvtræt af æg og kylling – bacon bliver man derimod aldrig træt af :))

Hvis jeg havde lavet sport i løbet af ugen, så tror jeg, at jeg havde set et større, men også mere svingende vægttab.

Det store problem

Det er jo altsammen meget godt, hvis det ikke lige var fordi resultaterne af mit eksperiment går stik i mod al gængs teori om kalorier og vægttab.

De fleste man spørge vil til enhver tid sige, at hvis man skal tabe sig, så skal man indtage færre kalorier. Men det passer jo ikke. Jeg har indtaget mange flere kalorier end jeg plejer og alligevel har jeg tabt mig.

Betyder det så, at den gængse teori om kalorier og vægttab er helt ude i skoven? Det kunne godt virke sådan.

Måske er den gængse teori opstået fordi, at hvis man indtager færre kaloerier, så er der også stor sandsynlighed for man indtager færre kulhydrater, hvilket så fører til man taber sig.

Hvem ved? Det er ihvertfald noget jeg planlægger at undersøge nærmere.

###

Tælle kalorier, kylling*) Et væsentligt lavere behov end normalt, da jeg i ugens løb mest har siddet ved computeren o.lign. og ikke har lavet noget som helst sport. Normalt vil mit energibehov snarere være 2673 kalorier om dagen, hvilket stadig kun er lige over halvdelen af de 5000 kalorier jeg har indtaget dagligt.

PS: Som du kan se, så har jeg ikke spist nogen som helst grøntsager og frugter i løbet af ugen. Der kunne jeg godt frygte ville føre til vitaminmangel o.lign. på sigt, så jeg tør ikke spå om de sundshedsmæssige konsekvenser af i længere tid at spise på samme måde som jeg netop har gjort.

Categories
Bolig Familie

Living Apart Together – kan man bo hver for sig selvom man elsker hinanden?

Den typiske familie i Danmark er en familie der bor sammen i et hus eller en lejlighed, men behøver det være sådan. Behøver man bo sammen bare fordi man er en familie?

Rundt omkring er der familier, der har valgt at bo hver for sig selvom de voksne elsker hinanden og de måske har børn sammen. Familier der bevidst har valgt Living Apart Together (LAT) modellen, hvor de på nogle tidspunkter bor alene i hver sin bolig og på andre tidspunkter bor sammen på skift i hinandens boliger.

Fordele og ulemper ved at bo hver for sig

Men hvorfor vælge at bo hver for sig. Er det ikke nemmere at bo sammen og nyde godt at hinandens selskab, hjælp og alle de stordriftsfordele der kommer af at bo sammen?

Umiddelbart så ser jeg flere fordele ved at bo hver for sig:

  • Man får frihed til at gøre præcis som det passer en. Hvis man bor hver for sig, så behøver man ikke tage hensyn til at den anden hader rockmusik eller pitabrød morgen, middag og aften.
  • Det er lettere at have en seperat økonomi, hvis man bor hver for sig. Alletiders, hvis den ene part er god til at styre sin økonomi og den anden part er en ødeland, der smider om sig med penge.
  • Hvis man bor hver sig, så giver det mulighed for at bo to helt forskellige steder og nyde godt at begge stederne (uanset jeg stadig ikke forstår hvorfor folk vil bo permanent på landet eller bare ude i forstæderne)
  • Det kan holde liv i forholdet at bo hver for sig, da man måske vil synes hinanden er mere spændende end hvis man går op og ned af hinanden hver eneste dag.

Men alt ved at bo hver for sig er selvfølgelig ikke en fordel. Der er også ulemper ved at leve sådan:

  • Det er dyrere at have to boliger end en bolig – også selvom der sikkert at tale om to små boliger fremfor en stor.
  • Det er dyrere at drive to husholdninger, da der ikke er de samme stordriftsfordele. Pludselig skal man til at købe to af en masse ting. Ting som man kun ville behøve en af, hvis man boede sammen (endnu en grund til at være minimalist).
  • Det kan være besværligt og koste en masse tid hele tiden at skulle rejse frem og tilbage mellem hinandens boliger. Og der vil helt sikkert være nogen, der ikke har temperament til at leve på den måde.
  • Hvis man har børn sammen, så gælder det om at vælge nogle boliger der ligger tæt på hinanden, så børnene let kan komme i børnehave, skole eller hvad de nu skal til.

Hvad med børnene?

At to voksne mennesker vælger at bo hver for sig kan nok ikke bringe nogen menneskers pis i kog, men hvis der er børn inde i billedet, så er det en hel anden sag.

Kan man virkelig tillade sig at bo hver for sig overfor børnene?

Det mener jeg sagtens man kan. Hvis man tænker over det, så er det faktisk ikke unormalt for børn i Danmark at have forældre, der bor hver for sig.

Grunden til det ikke er unormalt er, at der er rigtigt mange børn med forældre der er blevet skilt (40% af alle ægteskaber i Danmark ender nemlig med skilsmisse).

Når folk med børn bliver skilt, så ender de voksne jo også i hver sin bolig og børnene bliver derved nødt til at leve to steder i stedet for et sted – præcis ligesom de ville gøre, hvis forældrene havde valgt at bo hver for sig selvom de elsker hinanden.

Forskellen er blot, at skilsmisseforældre ikke elsker hinanden og det derfor, alt efter stemningen, måske ikke er helt så rosenrødt at bo hver for sig som det ville være, hvis det var et bevidst valg forældrene havde foretaget.

Ikke klar til at bo hver for sig

At bo hver for sig selvom man elsker hinanden er en spændende måde at leve på, men det er også et stort skridt som det måske ikke er alle, der har lyst til at foretage (eller mod til).

Men så er det godt, at man kan bo sammen og alligevel nyde godt af mange af fordelene der kommer af at bo hver for sig.

Hvis man bor sammen og vil nyde godt af fordelene ved at bo hver for sig, så gælder det selvfølgelig om at give hinanden plads. Masser af plads. Om nødvendigt, så kan man også vælge at have seperat økonomi selvom man bor sammen (hvor man så blot deler de faste udgifter).

Hvis man bor sammen og har brug for mere frihed, så kan også overveje at skiftes til at bo ude i nogle dage i ny og næ. På skift kan man fx. tage ud at rejse, overnatte hos familie og venner, bo på det lokale hotel eller noget helt tredie.

PS: Det skal nok lige med, at min kone og jeg ikke har nogen planer om at bo hver for sig. Vi er glade for at bo sammen og regner absolut med at blive ved med det. Jeg synes blot det er spændende, at der findes andre måder at leve på den vi allesammen kender.

Categories
Minimalisme Økonomi

Hvad er minimalisme og hvorfor jeg er minimalist

Det er ingen hemmelighed at jeg er minimalist, men hvad betyder det og hvad er minimalisme egentlig for en størrelse? Det vil jeg tage et kik på her i denne blog post.

Hurtigt fortalt, så betyder minimalisme at man bevidst prøver kun at have de ting der er nødvendige. Som minimalist prøver man bevidst at undgå at købe en masse overflødigt lort (her i vores del af verden er der en vis tendens til at de fleste af os bare bliver ved og ved med at købe en masse overflødigt lort).

Hvis man allerede har hjemmet fuldt af lort, så prøver man som minimalist at slippe af med det og nå frem til kun at have de ting, som man synes det er nødvendigt at have. Man sælger derfor løs af sine ting, giver ting væk og smider ud med løs hånd.

3 gode grunde til at være minimalist

Der er flere grunde til, at det er en god ide at være minimalist og kun have de ting der er nødvendige:

  • Ting koster penge, masser af penge – både når man køber dem, når de skal vedligeholdes (hvilket overraskende mange ting skal) og måske også når man skal slippe af med dem igen.Når man bruger sine penge på ting, så er der færre penge til oplevelser. Pisseærgeligt, da det viser sig man bliver mere lykkelig af oplevelser end af at købe altmuligt lort.

    Hvis man bruger færre penge på ting, så giver man også sig selv mulighed for at arbejde mindre og i stedet bruge tid på det, som man selv synes er vigtigst her i livet.

  • Ting koster tid. Først skal man bruge tid på at finde ud af hvad man vil have, på at købe tingene og på at få dem bragt hjem. Senere skal man bruge tid på at finde ud af hvordan og hvornår tingene skal bruges og til sidst, så skal man bruge tid på at af slippe af med tingene igen (de skal sælges, gives videre eller smides ud).Hvis man er uheldig, så kan det også være, at man skal bruge tid på at få de ting man har købt repareret et par gange eller tre.
  • Ting skaber bekymringer. Jo flere ting man har, des flere bekymringer har man om de er blevet væk, blevet stjålet, gået i stykker og hvad ved jeg. Hvis man ikke har så mange ting, så er der færre ting at bekymre sig om.

Det betyder med andre ord, at jo færre ting man har, des mere frihed har man – frihed i form af både at have flere penge, mere tid og færre bekymringer.

Udover det er godt for en selv at være minimalist, så betyder minimalisme også, at man takket være sit mindre forbrug belaster miljøet mindre.

Nødvendige ting og ting man kan undvære

Hvilke ting det er nødvendigt at have afhænger af den enkelte minimalist. Nogle minimalister mener man skal have relativt mange ting, mens andre minimalister kan klare sig med blot 100 ting eller mindre (de fleste mennesker har mange, mange tusinde ting – både i form af ting som de bruger og i form af ting som ligger og samler støv her, der og allevegne).

Helt basalt skal man selvfølgelig have noget tøj at have på, noget toiletgrej og nogle køkkenting, så man kan lave mad (det er de færreste, der har lyst og råd til at spise ude morgen, middag og aften). Derudover, så vil de fleste også gerne have lidt møbler, en computer og en telefon.

Tilgengæld, så er det ikke nødvendigt at have et stort hus, bil, fjernsyn og mange andre ting, som vi umiddelbart tager for givet at man skal have.

Det er heller ikke nødvendigt at have så meget af hver ting som vi umiddelbart går og tror vi behøver. Jeg har i over 8 måneder klaret mig med 33 stykker tøj inkl. sko, tasker og hvad ved jeg – og i vores køkken er der stadig et par flyttekasser med køkkengrej der ikke er blevet pakket ud selvom det er mange måneder siden vi flyttede.

Minimalisme betyder ikke man er fattig

Hvis man ikke har så mange ting, så er der nok mange der vil tro, at man er fattig eller blot ikke har så meget at rutte med. Det er de færreste, der umiddelbart kan se, at der er tale om et bevidst valg.

Men man behøver ikke være fattig for at være minimalist. Tværtimod, så kan man sagtens være minimalist selvom man har kassen (ligesom man selvfølgelig kan være det, hvis man er fattig).

Og hvis man har pengene til det, så er der jo ingen der siger at bare fordi man er minimalist, så skal man købe alting i Aldi.

Gode og lækre ting er helt ok, hvis det blot er noget man virkeligt gerne vil have og ikke blot noget, som man er blevet lokket til at købe i et øjebliks reklameinspireret vanvid (selv holder jeg 30 dages karantæne når jeg vil købe noget, så jeg kan være 100% sikker på om jeg virkeligt gerne vil have det eller ej).

Det er iøvrigt også lettere at få mulighed for at købe gode og lækre ting hvis man er minimalist. Når man ikke bruger penge på massevis af overflødigt lort, så er der nemlig flere penge til overs til det man virkeligt gerne have og som man har et reelt behov for.

Categories
Grej Sport

Fivefingers KSO Trek – er det verdens bedste løbesko?

En af mine første poster på bloggen var en hyldst til mine Fivefingers Sprint sko. Nu er det så tid til at glemme alt om dem og hylde nogle nye, bedre Fivefingers.

Det er med andre ord tid til at bøje sig i støvet for Fivefingers KSO Trek – og holde sig for næsen samtidigt.

Den store forskel

Der er to store forskelle på Fivefingers Sprint og Fivefingers KSO Trek:

  • Fivefingers KSO Trek er mere lukkede og overdelen er lavet af 1,2mm Neopren, så man kan holde varmen når man fx. bruger dem til at løbe med om vinteren (de kan også sagtens bruges til at løbe i om sommeren – jeg har bl.a. haft dem med til Thailand og brugt dem til at løbe i dernede)
  • Sålen er tykkere og mere kantet, så jeg ikke længere skrider ud når jeg løber og tager de skarpe hjørner i høj fart. Sålen gør også, at løb på skarpe sten bliver også en mere spislig oplevelse (rigtigt skarpe sten, grus o.lign. er ikke et i problem – uanset om skoene er den ene eller den anden slags Fivefingers)

Det er en kæmpe fordel at sålen er mere kantet, da det gør Fivefingers KSO Trek til en meget bedre løbesko end mine gamle Fivefingers Sprint (og det er selvom Fivefingers Sprint allerede var føltes bedre og hurtigere end traditionelle løbesko – når man først har prøvet at løbe med Fivefingers på, så føles traditionelle løbesko som at løbe med beton om fødderne).

En anden fordel ved mine Fivefingers KSO Trek er, at de er helt sorte og derfor væsentligt mere diskrete end mine gamle, knaldrøde Fivefingers Sprint. Faktisk er de så diskrete, at jeg har haft dem på til et pænt bryllup uden de fleste opdage noget som helst anderledes ved mit fodtøj.

Hold dig for næsen

Ligesom med alle de andre Fivefingers, så er der et stort problem ved Fivefingers KSO Trek: De stinker simpelthen af helvedes til efter at have været brugt et par gange og det hjælper ikke spor at give dem en tur i vaskemaskinen 🙁

Da jeg skulle bruge dem til brylluppet lagde jeg dem i blød i eddike for at fjerne lugten og vaskede dem bagefter og alligevel, så stank de igen efter at have været brugt et par gange.

Pisseærgeligt, da Fivefingers efter min mening er det optimale fodtøj, der er tusind gange mere rart at have på end almindelige sko. Hvis de ikke stank så meget, så ville jeg smide mine almindelige sko ud og kun bruge Fivefingers til at gå rundt i.

Fordi de stinker som de gør, så bliver mine Fivefingers kun brugt til at løbe i, da der forhåbentlig ikke er nogen der bemærker stanken når jeg passerer dem i høj fart 🙂