Folketingsvalg – skal du følge med i alle de mange valgprogrammer, debatter og analyser?

Uanset om du følger med i nyhederne eller ej, så har du næppe kunne undgå at bemærke, at folketingsvalget er lige rundt om hjørnet.

Fordi folketingsvalget nærmer sig med rakse skridt, så har de danske tv kanaler valgt at rydde sendefladen, så de kan sende valgprogrammer, debatter og analyser i et væk. Alt sammen for at hjælpe dig med at finde ud af hvilken kandidat du skal stemme på.

Det samme gælder aviserne. Det meste af dem handler i øjeblikket om valg, valg og atter valg.

Skal du følge med i det hele?

Som ansvarlig vælger gælder det om at følge med i det hele, så du kan stemme på den rigtige kandidat til valget. Eller gør det? Er det en god ide at følge med i alle valgprogrammerne og læse løs om valget i aviserne?

Første problem er, at det ikke er spor effektivt at sidde og se valgprogrammer etc. Det tager en helvedes tid og du ændrer næppe mening af den grund. Som med så meget andet, så har du nemlig allerede nogle meninger, som du vil søge bekræftet når du ser programmerne. Uanset hvad du påstår, så vil du næppe være åben over for nye meninger, der kan få dig til at stemme anderledes.

Og hvis valgprogrammerne virkelig får dig til at ændre mening, så er det spørgsmålet hvad der er årsagen. Er det fordi du pludselig ser tingene fra en ny og bedre vinkel eller er det fordi du er blevet påvirket af, at den ene politiker gør sig bedre på skærmen end den anden?

Oven i det, så får valgprogrammerne dig nemt til at fokusere på enkeltsager fremfor det store perspektiv. Lige nu kører debatten om øget grænsekontrol – men uanset hvor tåbeligt man mener øget grænsekontrol er, så er det en enkeltsag, der ikke burde være i fokus i et 4-årigt perspektiv (eller hvor længe der nu er til næste folketingsvalg). Om et år, så er sagen om øget grænsekontrol glemt af de fleste, men alligevel, så er den sag med til at afgøre det kommende valg.

Det tager kun 5 minutter

Men hvad skal du så gøre, hvis du ikke skal se valgprogrammer og læse løs om valget i aviserne? På en eller anden måde skal du jo finde ud af hvem du skal stemme på, hvis du ikke stemmer blindt på det samme parti til hvert eneste valg.

For at finde ud af hvem jeg skulle stemme på, så lagde jeg en simpel og effektiv strategi. Det tog under 5 minutter og så vidste jeg hvilket parti jeg skulle stemme på til det kommende valg.

Jeg fandt med andre ord ud af hvem jeg skulle stemme på på kortere tid end det tager et par tv-værter at sige goddag og introducere endnu et valgprogram, som du sagtens kan leve foruden.

Det jeg gjorde var simpelthen at besøge Politikens hjemmeside og tage deres test, hvor man kan svare på 20 spørgsmål og på den måde finde ud af hvilken kandidat man er mest enig med.

Er jeg dybt uansvarlig?

Nogle vil sikkert sige, at det er dybt uansvarligt kun at bruge 5 minutter på at forbedrede sig på at stemme, men det mener jeg ikke. Tværtimod, så er jeg fristet til at sige, at det er uansvarligt at se valgprogrammer og hvad ved jeg.

I modsætning til stemmerne fra folk der ser valgprogrammer, nyheder, etc., så er min stemme nemlig ikke påvirket af kandidaternes skærmtække, enkeltsager og alt muligt andet. Min stemme handler kun om mine holdninger, hvilket vel er hvad man bør stemme udfra.

Men hvad synes du? Hvordan finder du ud af, hvem du skal stemme på?

11 kommentarer

  1. Hej Mads

    Det emne er jo lige i min boldgade.

    Jeg er meget enig i hvad du skriver. Jeg har måske tidligere tænkt lidt anderledes, men mener nu at man skal basere sin stemme udelukkende på partiernes konkrete stillingtagen til spørgsmål man synes er vigtige. Det kan dog efter min mening sagtens være enkeltsager.
    (Personlige stemmer kan være meget sjove. Men hvis man stemmer på en kandidat man er enig med på et vigtigt punkt, fra et parti der er uenigt, skyder man som hovedregel sig selv i foden).

    Mit indtryk er at rigtig mange finder sig et parti de vil stemme på, og derefter projicerer de deres egne holdninger ind på det parti. Derfor er de mest succesfulde partier i Danmark dem som ingenting mener eller mener to ting på en gang.

    “Hvem er du enig med” test er en måde at gøre sin stemme mere sagsorienteret, hvilket er rigtig godt. Jeg ville dog aldrig selv stole nok på sådan en til at lade den afgøre min stemme.
    Den der laver testen har stor indflydelse, da vedkommende styrer valget af spørgsmål og ikke mindst formuleringen af dem. Formuleringen af spørgsmålet betyder meget for svaret, hvilket folk der laver meningsmålinger også udnytter. F.eks. med en tilføjelse til spørgsmålet ala “hvis det kan redde menneskeliv”
    Der er også det problem med sådan en test at den ikke tager hensyn til hvordan partierne rent faktisk stemmer omkring de spørgsmål i folketinget. Et aktuelt eksempel: 100% af politikerne ville sikkert svare ja til spørgsmålet “Skal der gælde samme pensionsalder for folketingsmedlemmer som for resten af befolkningen”, men når spørgsmålet behandles i folketinget stemmer 90% (undtagen Ø) alligevel for fortsat pensionsalder på 60 år for folketingsmedlemmer.
    Når det er sagt har jeg dog de gange jeg har prøvet sådan en test, altid ramt det parti jeg stemmer på.

    Jeg synes den bedste måde at finde et parti at stemme på, er at finde de konkrete spørgsmåler/sager man synes er vigtigst og så finde ud af hvordan de forskellige partier har stemt i folketinget omkring disse.
    Det kan man evt. finde ud af på folketingets hjemmeside, hvilket nok vil tage væsentligt mere end 5 min.
    Men for it-politiske spørgsmål kan man f.eks finde denne (lidt forældede) sammenfatning: http://www.itpol.dk/sager/valg-2007/partiernes-it-politik

    Og selvom vi er så kloge og rationelle og kan gennemskue hvor meget spild af tid det er, så er der desværre sket det at efter valget blev udskrevet er jeg faldet i igen og sidder og læser valgartikler og fire meningsmålinger dagligt. Der kan man bare se.

    • Hvorfor mener du, at man godt kan stemme udfra enkeltsager? Er det ikke farligt ifht. at stemme udfra mere overordnerede betragtninger?

      Jeg har også selv tænkt, at det kan være farligt at basere sin stemme på en enkelt test. Som du selv skriver, så har den der laver testen stor indflydelse – og hvis han var rigtig væmmelig, så kunne han fx. have lavet den, så man passede bedst sammen med et bestemt parti uanset hvilke valg man foretog.

      Alligevel tør jeg godt basere min stemme på Politiken’s test, da jeg ligesom dig ramte det parti jeg plejer at stemme på.

      • Jeg ved ikke helt hvad definitionen på en enkeltsag er. Men hvis vi siger at det er spørgsmål der kan afgøres med en enkelt afstemning i foketinget, synes jeg de kan være rigtigt vigtige. F.eks. ja eller nej til EU-forfatningen.
        Mht. til at stemme ud fra overordnede betragtninger er det selvfølgelig rigtig at partiet man stemmer på skal virke ærligt og troværdigt, og jeg synes også at det er en fordel hvis partiet har en eller anden grundide/ideologi som giver en logisk sammenhæng mellem de beslutninger det træffer og som man selv har fidus til.
        Men jeg synes at man skal lægge vægten på stillingtagen til konkrete spørgsmål. Ellers kan “overordnede betragtninger” hurtigt udvikle sig til en undskyldning over for sig selv for at stemme på et parti der ikke fører en politik man er enig i.

        • Men sikrer den tidl. omtalte test ikke, at man automatisk kommer til at stemme på et parti, der fører en politik man er enig i? Det mener jeg testen gør – og jeg mener også, at den sikrer at man stemmer mere “rigtigt” end man ville gøre, hvis man fokuserede på enkeltsager (da enkeltsager nemt kan få en til at glemme andre ting, der er vigtige ifht. hvordan man vil stemme)

          • Vi er ret enige tror jeg. Jeg synes bare at man skal stille sine egne spørgsmål i stedet for at bruge dem i testen.
            Der plejer da også at være spørgsmål om ting der kan kaldes enkeltsager i de tests. F.eks. Skal kongehuset afskaffes, Skal hash være lovligt.

  2. Jeg forstår ikke helt hvorfor du kun vil bruge 5 min på noget så vigtigt som udviklingen af Danmark de næste 4 år. Jeg må lige prøve at påvirke dig til at overveje igen og måske i det mindste bruge 12 min.

    Jeg er enig i at valgdebatter på tv ikke rykker meget. Jeg bruger det mest som underholdning hvilket jeg godt kan se er at spilde sin tid. Godt der kun er 3 uger til valget. Men hvorfor ikke sidde hjemme i sofaen og heppe på sin kandidat lige som jeg engang imellem ser en landskamp i fodbold.
    Hvis man har så travlt i sit liv at man ikke kan bruge sin tid på at sætte sig ind de forskellige partiers valgprogrammer, hvor man måske kunne lærer noget og få nye ideer og synspunkter står det sløjt til. Viden om samfundet er utroligt vigtigt, det det påvirker vores liv hele vejen igennem. Børnehaven, skolen, uddanelsen, arbejdsmarkedet, relationer til dine medmennesker både nationalt og globalt, pensionen og plejehjemmet.
    Der sker hele tiden en udvikling(også i partierne) og hvis man bare trykker på automatpiloten og stemmer som man plejer er jeg sikker på at man på et tidspunkt rammer ved siden af. En test på spørgsmål fra en tilfældig journalist har jeg ikke meget til overs for. Derfor er det efter min mening en borgerpligt at sætte sig grundigt ind i hvor samfundet skal bevæge sig hen og efterfølgende hvilke parti der kan matche dette.

    Efter 10 år med borgerligt regime står der rigtig meget på spil for landet.
    Jeg mener ikke at nogle mennesker skal sidde på magten i 10 år eller mere. Hvis VK stillede med nye kandidater ville jeg være mere positive over for dem. Magt korrumperer selv de bedste mennesker. Derfor skal der en ny regering til. Pilen peger i en retning.

    • Udviklingen af Danmark er vigtig. Jeg mener bare ikke det gør nogen forskel om vi bruger 5 minutter på en test eller timevis på at se alle mulige valgprogrammer – og vis det gør, så tvivler jeg på forskellen er til det bedre.

      At læse partiernes valgprogrammer synes jeg lyder som en væsentligt bedre ide end at se valgprogrammer, men igen tvivler jeg på det vil rykke noget som helst. Der hvor jeg kan se gavnen af dem er mht. at få nye ideer og synspunkter – men kan man ikke godt få det andre steder, der måske er lidt mere spændende læsning end partiernes valgprogrammer? (ligesom for så mange andre, så er politik ikke ligefrem noget der bringer mit pis i kog)

  3. Jeg skal ærligt indrømme at jeg sidder alt for meget og kigger på debatter osv. Og det, selvom jeg for længst har bestemt mig for hvem jeg vil stemme på. Hvis nu alt var super rationelt burde man stemme ud fra hvad partierne har lavet de sidste fire år. Det kræver dog nok at man har fulgt forholdsvis aktivt med de i løbet af de sidste fire år.

    Prøv at lægge mærke til de tests (især dem på DR), hvor tæt de ligger i procent. Firkantede spørgsmål er nemme at ramme langt de fleste for politikerne. Jeg lå på 93-87% på de øverste 8 kandidater fra vidt forskellige partier. Og ofte var afvigelserne på om jeg var enig eller helt enig i spørgsmålene.

    Valgprognoser og meningsmålinger giver jeg ikke en bjælde for. De er ligeså præcise som vejrudsigten… Jeg ser rent faktisk en del af debatterne i folketinget og udvalgene (via den nye folketings kanal) – og den kan få min stemme til at flytte sig (og har gjort det). At se hvor tåbeligt mange af dem opfører sig i den sal er virkelig en øjenåbner.

    I min perfekte drømmeverden var der ikke noget der hed partier. Det der med at stemme efter partiets strategi istedet for ens egen personlige holdning synes jeg er totalt langt ude. Iøvrigt vil jeg hellere have en politiker, hvor jeg er enig i hans/hendes ideologi end i hvor vidt de synes den trejde Limfjordsforbindelse er en god ide. Vel og mærke, når den politiker viser at han/hun rent faktisk stemmer ud fra samme ideologi.

  4. Hej Mads,

    På trods af at jeg er fuldstændigt enig i at der er for mange lamme valgprogrammer og for megen 20-sekunders journalistik hvilket man sjældent bliver klogere af ser jeg to problemer med din taktik:

    1) Disse tests giver falske konklusioner for utroværdige partier.
    2) Din demokratiske pligt stopper ikke når du har stemt.

    Med #1 mener jeg (for at tage et temmeligt konkret eksempel) at det kan da godt være at f.eks. et parti som de konservative, eller måske især enkelte medlemmer af både venstre eller konservative, indikerer i disse tests at de syntes at nu er der strammet nok på udlændigespørgsmål. Hvis det nu er vigtigt for dig at der ikke bliver strammet mere så kunne den test jo godt give dig indtrykket af at din stemme burde gå til disse folk. Men hvis man har fulgt med i de sidste 10 år så ved man at de samme folk gang på gang, af såkaldt taktiske og partipolitiske årsager, har stemt for stramninger igen og igen. Og det vil de selvfølgeligt med altovervejende sandsynlighed blive ved med. Det var vel også lidt Viktors pointe, og derudover er jeg enig i at spørgsmålene ofte er ledende eller misvisende.

    Derudover syntes jeg at det er lidt tamt hvis du mener at din demokratiske pligt er færdig når du har stemt. Hvis vi skal have et velfungerende demokrati (helst bedre end i dag, tak) så har alle folk et ansvar for at følge med og for at deltage i debatten. Og her mener jeg mest debatten med folk du møder i det private. Det kan sagtens gøres uden at skulle ødelægge enhver hyggeaften med politisk propaganda, men det er vigtigt at man er velinformeret så man kan give modspil til de uhyggelige misforståelser mange folk er fodret med og som de gerne gylper videre (hvad enten emnet er “Danmark har verdens dyreste XXX system” eller “krisen skyldes indvandrere”).

    Så jo, drop de dumme valgprogrammer (og lige så dumme internet tests) og fokuser i stedet på generelt at følge med imellem valgene. Hertil kan anbefales (net)aviser og de mindre dumme valgprogrammer (f.eks. Deadline IMO).

    • Debatten i det private har jeg bestemt ikke noget imod – tværtimod.

      Jeg vil langt hellere diskutere politik end jeg vil snakke om intetsigende emner som designermøbler, tøj og celebrities. Fordi det er spændende, men især fordi det er et emne hvor alle parter i diskussionen potentielt kan lære noget af hinanden.

  5. Tsk tsk tsk….Altså selv Politikkens test er en del af en redigeret virkelighed. Brug istedet lidt længere tid og læs partiernes partiprogram og grundlag igennem. Og så kan man jo sjældent, i et oplyst demokrati (…er vi nu også det?), undgå andet end at forholde sig til politikere året rundt.
    My point er at der ligger et menneskesyn bag ethvert parti, selv DF. Ud fra dét må man jo så gøre op med sig selv hvad man vil sættes i bås som, og hvad man vil sammenlignes med. Det kræver godt nok at man tager stilling, også til sig selv…!
    Den tyske præst, Martin Niemöller skrev efter Holocausten:

    “Først hentede de kommunisterne.
    Jeg sagde intet, for jeg var ikke kommunist.
    Så hentede de arbejderne og fagforeningsfolkene.
    Jeg sagde intet, for jeg var ikke fagforeningsmedlem.
    Så hentede de katolikkerne og jøderne.
    Jeg sagde intet, for jeg var protestant.
    Til sidst hentede de mig.
    Og så var der ikke mere nogen, der kunne sige noget”.


Kommentarer

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*