Categories
Arbejde Glæde Økonomi

Sådan vælger du det rigtige arbejde – og får prestige og penge uanset hvad du vælger

Når det gælder valg af uddanelse og job, så er der vist rigtig mange, der kun kigger efter mulighederne for masser af prestige og penge. Men er det nu klogt? Er det ikke vigtigere at kigge på hvor glad man vil blive for et arbejde?

Jeg tror helt bestemt, at glæden er det vigtigste når det gælder valg af arbejde. Hvis bare man er glad for det man laver, så skal man nok få penge og prestige hvis det er det man ønsker.

Lad os fx. sige, at du er rigtig, rigtig glad for at lave mad. Faktisk er madlavning noget af det eneste, som du virkelig brænder for. Tror du så ikke, at du vil blive en meget bedre kok end fx. læge – og det uanset hvad dine forældre eller alle mulige andre i omgangskredsen synes du bør lave.

Som kok kan du opnå præcis ligeså meget prestige og god løn som du kan som læge. Det gælder blot om at blive den bedste – eller ihvertfald en af de bedste.

Sådan bliver du den bedste

Sandsynligheden taler for, at hvis du er rigtig glad for noget, så er du også rigtig god til det. At være god til noget er et rigtig godt udgangspunkt for at vælge arbejde. Faktisk vil jeg sige, at du ikke skal vælge et arbejde, hvis du ikke er både rigtig god til det og glad for det.

Hvis du er både rigtig god og glad for et arbejde, så vil du brænde for det og hurtigt blive bedre og bedre. Meget hurtigere end vedkommende, der ikke er spor glad for det samme arbejde.

Fordi du hurtigt bliver bedre og bedre, så er der alle muligheder for at du når toppen indefor dit fag og bliver den bedste. Og når du først er den bedste, så følger penge og prestige automatisk med – næsten uanset hvilket arbejde det drejer sig om.

Nogen vil nok mene, at man kan udvikle glæde for et arbejde undervejs, men det tror jeg ikke på. Det er efter min mening meget sværere at udvikle glæde for et arbejde end det er at lade en eksisterende glæde føre til et arbejde.

Der findes altid et arbejde

Uanset hvad du interesserer dig for, så tror jeg, at der findes arbejde der passer til dine interesserer og det du er glad for at lave. Hvis du bare tør tænke lidt utraditionetl, så er mulighederne i vore dage nærmest uendelige.

Lad os tage et eksempel. Hvis det eneste du interesser dig for er porcelænstallerkner, så kan du tænke traditionelt og fx. vælge at blive sælger i en boligudstyrsbutik, vurderingsmand for et auktionshus eller maler på den kongelige porcelænsfabrik.

Men du kan også vægle at tænke utraditionelt og fx. leve af at sælge porcelænstallerkner på internettet (se bare på hvor mange der lever af at sælge ting og sager på Ebay i USA).

Categories
Økonomi

Skal du opgive det hele og leve på en sten?

Tidligere på ugen havde jeg en god snak om hvad min blog står for og hvad det egentlig er, at jeg skriver løs om. Det viste sig nemlig, at flere af mine læsere opfatter det sådan, at jeg mener man skal leve på en sten og forsage enhver form for materialisme udover det allermest nødvendige.

Men det er ikke helt rigtigt. Jeg mener ikke, at man skal leve på en sten og forsage enhver form for materialisme udover det allermest nødvendige. Det jeg mener er, at man skal passe på ens udgifter ikke løber løbsk og at man ikke lever på grænsen af ens økonomiske formåen.

Et liv på grænsen

Hvis du lever på kanten af hvad din økonomiske formåen rækker til, så beder du om at blive stresset og om at få begrænset din frihed til at gøre hvad der passer dig. Og hvor sjovt er det? – uanset du har en bil, der er større og smartere bil end kollegaerne på kontoret.

I stedet for at leve på grænsen af din økonomiske formåen, så bør du efter min overbevisning leve sådan, at der er masser af penge til overs hver måned – og det er selvom du så må nøjes med et mindre, billigt hus eller fx. droppe bilen til fordel for en christianiacykel.

Penge til overs

Hvis du har masser af penge til overs hver måned, så vil du undgå en masse stress i hverdagen og have friheden til at gøre hvad der passer dig. Der vil være luft i økonomien til at rejse hvorhen du gerne vil, til at holde en stor fest – eller til at droppe karrierejobbet du har altid har hadet til fordel for et job som pædagogmedhjælper.

Hvis du har masser af penge til overs hver måned, så kan du også spare sammen og få en buffer i din økonomi. En buffer der gør, at du kan leve videre på samme måde selvom du fx. bliver fyret og står uden arbejde i månedsvis.

Prøv at tænke på hvilken frihed det vil give dig, hvis du havde en buffer der tillod dig at miste dit arbejde og alligevel leve videre på samme måde i 6 måneder eller mere.

Ikke for alle

Men det er klart, at det ikke er alle, der kan lægge en masse penge til side hver måned. Hvis du er kassedame i Netto og enlig mor til 3, så er det fx. sværere end hvis du havde været IT konsulent uden børn.

Men det betyder ikke, at langt de fleste ikke kan spare rigtig mange penge hver måned. Det handler blot om at være villig til at droppe det store hus, bilen og andre udgifter, der måske ikke er helt så nødvendige som de umiddelbart synes at være.

###

De 2 første uger af mit tøjeksperiment er gået (i 3 måneder skal jeg nøjes med 33 stykker tøj inkl. jakker, sko, tasker og meget andet).

En enkelt gang har jeg måtte have den samme tshirt på i to dage, men bortset fra det har der ikke været nogen problemer med kun at have 33 stykker tøj. Hvis jeg bare husker at starte vaskemaskinen i tide, så mærker jeg faktisk næsten ingen forskel ifht. før jeg startede mit tøjeksperiment.

Categories
Glæde Minimalisme Økonomi

Hvorfor du skal sige nej til at blive millionær

Kan man tjene for mange penge? De fleste vil sikkert svare, at det kan man ikke. Jo mere man har, des bedre er det.

Men er det nu også det? Der er nemlig en masse problemer forbundet med at tjene mange penge.

Et liv i sus og dus

Først og fremmest, så kan mange penge let føre til at du lever en dyr livsstil i sus og dus. Og gør du først det, så skal der mange penge ind på kontoen hver måned. Hvis der ikke gør det, så må du opgive ting du har vænnet dig til og som du derfor vil have svært ved at give slip på. Det kan fx. være, at du må skifte bolig og bil ud med mindre og billigere modeller – eller helt undvære en bil, hvis din indtægt pludselig får et ordentligt hug nedaf.

Har du først vænnet dig til et liv i sus og dus, så er det med andre ord pengene der kontrollere dig og ikke omvendt. Og sker det først, så har du ikke længere frihed til at gøre hvad der passer dig. Mit råd er derfor altid at holde forbruget på et normalt niveau – uanset hvor mange penge du tjener.

De materielle glæder

En anden grund til at holde forbruget på et normalt niveau er, at du ikke får alverden ud af et øget forbrug. Det er nemlig sådan, at har du først vænnet dig til et niveau, så nyder du det ikke meget mindre end du ville nyde et mindre fancy forbrug. Uanset om du er vant til en 2 værelses på Nørrebro eller et palads på Strandvejen, så vil du føle næsten den samme glæde ved din bolig.

Det skaber heller ikke den store glæde at gå og købe alle mulige nye ting. Faktisk er det faktisk sådan, at forventningens glæde oftest er den største, hvilket sammen med min minimalistiske tilgang til verden er grunden til jeg har lavet min 30-dages regel for nyindkøb.

Det som det derimod gælder om er, at bruge pengene på at lære nye ting, får nogle oplevelser og glæde folk omkring dig.

Alle de små glæder

Jo flere penge du tjener, des mindre vil du glæde dig over at få en uventet check på 1000 kr ind ad døren. 1000 kr betyder meget hvis du er på SU, så der skaber en check på dette beløb masser af fest, farver og glæde. Men hvis du tjener 30.000 eller 100.000 kr om måneden, så betyder en uventet check 1000 kr væsentligt mindre og der vil derfor ikke være den samme glæde over at modtage den.

Det er faktisk sådan, at vores glæde for de små ting begrænses jo flere penge vi har. Folk der vinder i lotteriet glæder sig fx. mindre over små ting end folk der ikke har vundet gør det.

Endelig, så kræver mange penge en masse administration. Hvis du tjener en normal løn, så behøver du ikke meget mere end en bankkonto og en pensionsopsparing (hvilket kan være indviklet nok). Men hvis du tjener så meget, at du har et stort overskud hver måned, så skal du pludselig til at bekymre dig om investeringer, skattetænkning og hvad ved jeg.

Categories
Feature Glæde Minimalisme Økonomi

De 4 ting som det vil gøre dig lykkeligst at bruge penge på

Bruger du dine penge rigtig? Det tvivler jeg på. Langt de fleste af os bruger nemlig vores penge helt forkert, hvis man sammenligner med hvordan vores penge kan skabe maksimal glæde for os selv.

For de fleste, så er penge noget man kan bruge til at købe det man drømmer om. Pengene kan fx. gå til at købe den helt rigtige bolig, en ny bil, en helvedes masse tøj eller en eller anden smart teknologisk dims.

Hvor er glæden ved at købe nye ting?

Problemet er blot, at vi ikke får ret meget glæde ud af at købe ting. Faktisk er forventningens glæde ofte den største, da vi lynhurtigt vænner os til de nye ting vi køber. Hvis vi køber en ny bil, så går der ikke ret længe før vi har vænnet os til den. Og det vil oftest vise sig, at den største glæde var inden vi købte bilen og forestillede os hvordan den ville være at køre i.

Med andre ord, så overvurderer vi den glæde vi vil få ved at købe noget. Lidt paradoksalt, når man tænker på, at vi er bygget til at ville have så meget som muligt.

Men hvis vi sammenligner os med folk omkring os, så kan ting godt skabe lidt glæde alligevel. Det er nemlig sådan, at vi bliver gladere hvis vi har mere end vores naboer. Problemet er blot, at det er et endeløst race, da der altid er nogen som vil have mere end os selv.

Især hvis vi bor i et rigt område vil der være mange, der har mere end os selv. Det betyder med andre ord, at en person med en bestemt indkomst vil være gladere i et relativt fattigt område end et rigt område (da han derved vil have flere penge end sine naboer).

Men spørgsmålet er om det er værd at gå efter at have flere penge end naboen. Der er jo også alle dem man ser på tv og læser om, og derved også kommer til at sammenligne sig med. Og de har næsten helt sikkert flere penge end vi selv har.

De fire ting du bør bruge penge på

Men hvad gælder det så om? Hvad skal vi bruge vores penge til, hvis vi gerne vil skabe en masse glæde for os selv?

Der er fire ting det drejer sig om: At glæde folk omkring en, lære nye ting og at gå efter oplevelser fremfor materielle ting. Hvis pengene endeligt skal bruges på noget materielt, så gælder det om at gå efter at købe små ting fremfor store.

Du skal med andre ord hellere holde en kæmpe grillfest end at købe et nyt fjernsyn. Al forskning viser nemlig, at du derved bliver gladere – og samtidigt sikkert gør en masse andre mennesker glade.

Hvis du ikke vil holde grillfest, så drop stadig det nye fjernsyn og tag ud at rejse i stedet for. Grunden til det er at vi kan blive ved med at glæde os over oplevelser, mens vi alt for hurtigt vænner os til materielle ting. Desuden sorterer hjernen effektivt i vores indtryk, så vi mest husker det positive fra rejserne og derved bliver endnu gladere for dem.

Hvis du er smart, så kan du kombinere oplevelser med materielle ting. Det kan du fx. gøre ved at købe en bog, som du læser med så stor interessere, at det bliver ligeså meget en oplevelse som en ting du har købt.

Oplevelser kan også være at købe kurser eller undervisning i noget, som du gerne vil blive bedre til. Efterhånden som du bliver bedre og bedre, vil du opleve flow, hvilket er noget af det bedste der findes.

Hvis du vil bruge pengene på noget materielt, så skal du som sagt hellere gå efter flere små ting fremfor en stor ting. Du vil fx. blive gladere for at købe god mad hver uge end du vil blive for et nyt fjernsyn. Igen fordi glæden ved noget nyt hurtigt forsvinder, men det gør jo ikke så meget, hvis det nye kommer igen og igen.

Categories
Bolig Feature Økonomi

Opsparing i ejerbolig og andelsbolig – sådan tjener du millioner uden at røre en finger

Når du køber en ejerbolig eller andelsbolig, så har du gode muligheder for at tjene et par millioner eller mere – og det er helt uden at røre en finger.

Det eneste der skal til er, at du bliver boende i den samme bolig længe nok – og at priserne på boliger fortsætter med at udvikle sig på samme måde som de har gjort hidtil.

Få tre gange så meget for din ejerbolig fra 1993

Lad os først se på hvad du ville have tjent, hvis du havde købt en ejerbolig til en million i 1993 og solgt den igen i 2008 (15 år senere). Iflg. Danmarks statistik, så er priserne på ejerboliger ca. tredoblet i denne periode, så boligen du i 1993 gav en million for kan du i 2008 sælge for tre millioner (groft sagt, der er selvfølgelig forskel på hvilken type bolig det drejer sig om, hvor i landet boligen befinder sig m.m.).

At du købte boligen for en million og sælger den igen for tre millioner betyder dog ikke, at du kan proppe 2 millioner lige ned i lommen. Fra beløbet skal du modregne driftsomkostningerne, dvs. ejendomsskatter, varme, vand, vedligeholdelse etc. – iflg. Bolius 2,8% af salgsprisen om året.

2,8% af salgsprisen hvert år i 15 år svarer til ca. 770.000, dvs. du vil stå tilbage med en gevinst på lidt over 1,2 millioner når du sælger boligen i 2008. Fra de 1,2 millioner skal du også fratrække renter og andre udgifter til finansieringen, hvis det var nødvendigt for dig at låne til køb af boligen i 1993.

Det lyder jo rigtig godt, men det kan faktisk blive endnu bedre. Hvis du i stedet for at have købt en bolig havde investeret pengene i aktier med samme vækst (8% om året), så ville du stå tilbage med 2 millioner i gevinst, da der ikke de samme udgifter forbundne med at have aktier.

Uanset mulighed for at spare millioner op i din bolig, så kan det altså stadig betale sig at købe så billigt et hus som muligt. Og det gælder uanset om du kan købe boligen kontant (som i beregningerne herover) eller om du skal låne til boligen.

Gentag succesen her i 2010 og tjen 3,75 millioner

Men nok historie. Det spændende er om du kan tjene ligeså meget på at købe en ejerbolig eller andelsbolig i dag som du kunne i 1993. Det mener jeg godt du kan, hvis du ellers bliver boende i den samme bolig længe nok og undgår at købe og sælge på helt forkerte tidspunkter. Hvis man kigger på en periode på mindst 10-20 år, så er priserne på boliger nemlig altid steget og steget.

Lad os prøve at regne på hvad du kan tjene her i 2010. Lad os fx. sige, at du i dag går ud og køber en ejerbolig til 3 millioner kr. Hvis boligpriserne i de næste 15 år stiger på samme måde som de gjorde i perioden 1993-2008, så vil din netop købte bolig i 2025 kunne sælges for ca. 9 millioner kr.

Hvis du fra dette beløb trækker driftsomkostninger på samme måde som ovenfor, så står du tilbage med en gevinst på 3,75 millioner kr! Det svarer i nutidskroner til 3 millioner, hvilket bestemt ikke er at kimse af (priserne steg fra 1993 til 2008 med ca. 20%, jeg har regnet med samme prisstigning fra 2010 til 2025).

Selvom 3,75 millioner lyder rigtig godt, så skal vi dog stadig huske på, at det med stor sandsynlig bedre ville kunne betale sig at investere pengene i fx. aktier. Med et afkast på 8% om året, så ville du nemlig i samme periode kunne have tjent 6 millioner kr (4,8 millioner i nutidskroner) på at investere pengene fremfor at købe bolig for dem, da der ikke er de samme udgifter forbundne med at have aktier.

Kan du også tjene millioner på en andelsbolig?

Jeg tror man ville kunne se samme tendens for andelsboliger. Jeg har dog valgt ikke at regne på den slags boliger, da jeg ikke har kunne finde nogen relevante statistikker over prisudviklingen.

Uanset hvad, så ville sådanne statistikker også være meget svære at fremadskrive, da andelsboligmarkedet har ændret sig voldsomt i løbet af de sidste år (jvf. at andelsboliger tidligere gik til folk der havde stået på en venteliste i årevis, mens de i dag går til dem der vil betale for dem – præcis ligesom ejerboliger gør det).

Gevinsten på andelsboliger vil dog nok være mindre end på ejerboliger pga. to faktorer:

  • Andelsboliger bliver solgt for lavere priser end tilsvarende ejerboliger gør det.
  • De enkelte andelsforeningens lån m.m. ofte dyrere pr. måned at sidde i en andelsbolig end en tilsvarende ejerbolig.
Categories
Arbejde Feature Økonomi

Tillykke med du er blevet fyret

Der er ikke ret mange der sidder på arbejdet og håber på at blive fyret, men det burde der være. Det er nemlig slet ikke så slemt at blive fyret. Faktisk er det alletiders, hvis du har orden i økonomien, lidt is i maven og mod på eventyr, fest og farver.

Hvad er det værste der kan ske

Tænk over hvad der er det værste, der vil kunne ske hvis du bliver fyret. Formodentlig vil der ikke ske noget værre end, at du vil have færre penge at gøre godt med i en periode. Der vil formodentlig hverken være bål og brand eller folk der falder døde om fordi du får en fyreseddel.

Det er faktisk kun hvis du har købt en alt, alt for dyr bolig, at det hele kan vælte fordi du får en fyreseddel. Og hvis det er tilfældet, så er det om at få boligen solgt allerede nu og flytte til noget billigere, så du ikke behøver at leve med den slags økonomiske hovedpiner til daglig.

For alle andre vil det ikke være noget problem at blive fyret, da det ikke er super lidt penge du skal nøjes med mens du går ledig. Først og fremmest vil du blive ved med at få løn i 3-6 måneder efter du har modtaget fyresedlen, så du har masser af tid til at finde et andet arbejde inden kassen lukker i.

Og hvis du har været lidt smart, så kan det også være du har lavet en opsparing, så du kan klare dig i mindst 6 måneder og helst et helt år uden nogen som helst indtægt (det er slet ikke så urealistisk som nogen måske synes det lyder. Det gælder simpelthen om ikke at bo for dyrt og undgå dyre vaner – og så forøvrigt starte på at spare op lang tid før det blive nødvendigt at bruge af opsparingen).

Du er med andre ord sikret en indtægt i 3 måneder eller mere. Der er derfor ingen grund til panik, da alle kan finde et nyt arbejde indefor 3 måneder. Hvis du ikke kan finde noget, så er det enten fordi du er for doven, for kræsen eller fordi du ikke har overvejet muligheder som fx. supermarkeder og avisomdeling – eller jobbet som gartnerlærling, som du altid har drømt om mens du sad på kontoret og solen skinnede udenfor.

Det bliver bedre endnu

Men at der ikke er nogen grund til økonomisk panik er slet ikke den væsentligste grund til at sige tillykke, hvis du er så heldig at blive fyret.

Den væsentligste grund er, at der pludselig åbner sig en masse muligheder for dig. Pludselig har du tiden og muligheden for at lave alt det du drømte om mens du sad og kedede dig på kontoret.

  • Pak rygsækken og tag ud at rejse i flere måneder. På den måde kan du også strække pengene længere, hvis du ellers tager til et billigt land som fx. Thailand.
  • Start på en ny og spændende uddanelse. Hvis den er alletiders, så prøv og se om du ikke kan fortsætte den ved at spænde livremmen lidt ind og nøjes med noget deltidsarbejde ved siden af studierne.
  • Brug noget mere tid med børnene og resten af familien. Tag fx. børnene med ud at rejse, så de også kan opleve noget nyt.

At lave noget spændende kræver selvfølgelig at du er så heldig, at du bliver fritstillet i forbindelse med din fyring – eller at du opfører dig så tåbelig på arbejdspladsen, at de bliver trætte af at se på dig 🙂

Uanset hvad, så glem alt om at være bange for at blive fyret. Hvis du ellers har styr på dit liv, så er en fyring faktisk noget af det bedste der kan ske for dig.

PS: For god ordens skyld må jeg lige få med, at det aldrig er lykkeds mig at blive fyret. Det eneste jeg har gjort er at sige op og skifte arbejde som andre folk skifter underbukser.

Categories
Feature Grej Økonomi

iPad – sådan beslutter jeg om jeg skal købe en iPad

Tidligere på ugen skrev jeg om hvordan jeg sparer kassen på mine indkøb. I stedet for straks at købe hvad jeg ønsker mig, så har jeg besluttet at der skal gå 30 dage fra ønsket opstår og til jeg faktisk køber det jeg ønsker mig. Samtidigt skal jeg skrive grundene ned til hvorfor jeg gerne vil købe noget, så jeg undgår at købe noget uden at have et reelt behov for det.

De 30 dages venten fra ønsket opstår medfører ofte, at jeg glemmer alt om det og på den måde sparer en masse penge som ellers ville være gået til unødvendigt lort.

iPad eller ej

Lige nu følger jeg min 30-dages regel ifht. om jeg skal købe en iPad eller ej.

Mine grunde til at købe en iPad er:

  • Effektive todo lister og kalender. Lige nu består mine todo lister desværre af lidt for mange løse sedler og min kalender er en kolonne i en fælles familiekalender på stuevæggen. Tidligere har jeg brugt DIY calendar med success, men samtidigt levet i evig frygt for at den blev væk (da det er temmeligt besværligt at tage backup af en papirkalender).
  • Internet overalt. Spørgsmålet er om det er en fordel eller ej. Rygerne vil vide, at det ikke fremmer intelligens og kreativitet at stire på nettet hele tiden og desuden bliver det lidt for nemt at spilde tid på formålsløs surfing, emails, etc.
  • Evernote. Jeg vil pissegerne have mere styr på mine noter, udklip, etc. og her lokker Evernote virkelig. Eneste problem er at iPad’en er født uden kamera, så det bliver et gedemarked at overføre billeder til den.
  • GoToMyPC. Med GoToMyPC vil jeg kunne styre min computer fra iPad’en, så jeg ikke længere behøver tage min bærbar med rundt. Tilgengæld skal computeren så stå tændt dag ud og dag ind, så spørgsmålet er om fordelene opvejer ulemperne.
  • Læsning. Jeg læser rigtig, rigtig meget, så med en iPad vil jeg kunne læse blogs, PDF filer, etc. andre steder end ved skrivebordet. Desuden er det rarere at læse på en iPad end en computerskærm.
  • Elektroniske bøger. Hvis det viser sig, at det er rigtig rart at læse på en iPad, så vil jeg potentielt kunne læse bøger elektronisk fremfor i fysisk form. Det vil dog også kræve, at jeg kan tage noter i bøgerne og understrege ting i dem – og at læsningen er ligeså komfortabelt som læsningen af en rigtig bog er. Elektroniske bøger vil desuden gøre det lettere for mig at tage bogsamlingen med mig, når jeg er ude af hjemmet.

Om mine foreløbigt seks grunde er nok grunde til at købe en iPad ved jeg ikke helt. Som du kan se, så er der nemlig ikke nogen af grundene der virkeligt rykker og gør iPad’en til et sikkert køb.

Men uanset hvad, så er der kun gået 13 dage siden ønsket om en iPad opstod (30/8-2010). Der er med andre ord 17 dage til jeg må købe mig en – uanset hvor gode grunde jeg så ellers kan komme med.

Categories
Grej Minimalisme Økonomi

Spar kassen på dine indkøb med 30-dages reglen

Du kender det sikkert godt. Hos en af dine venner, på internettet eller i en farvestrålende annonce ser du noget, som du bare må have. Måske er det den nye iPhone det drejer sig om. Hvis du ikke får fingre i sådan en, så er livet bare ikke værd at leve.

Sådan har jeg det ihvertfald. Men tit sker der det, at jeg har glemt alt om det i løbet af et par dage. Temmeligt heldigt, for hvis jeg sådan kan glemme alt om fx. den nye iPhone, så må det betyde jeg slet ikke har brug for at købe en. Faktisk vil det være dumt at købe en, når jeg slet ikke kan bevare ønsket i tankerne i mere end en dag eller to.

Min strategi, der sparer mig penge igen og igen

For at undgå jeg køber for meget unødvendigt lort, så har jeg lagt en strategi for mine indkøb. En strategi jeg kalder 30-dages reglen og som baserer sig på, at jeg tit glemmer alt om det grej jeg forelsker mig i og ønsker at købe.

30-dages reglen går simpelthen ud på, at der skal gå 30 dage fra ønsket om at købe noget opstår og til jeg faktisk køber det. Hvis jeg fx. forelsker mig i den nye iPhone, så skal der går 30 dage fra ønsket om at købe en iPhone 4 opstår og til jeg faktisk køber den.

På den måde sikrer jeg mig, at jeg undgår enhver form for impulskøb og at jeg kun køber det jeg virkeligt gerne vil have og virkeligt har brug for.

Husk også at glemme 30-dages reglen

Selvfølgelig kan jeg ikke gå og vende og dreje alle mine indkøb i 30 dage. Strategien gælder derfor ikke madvarer og ting, der koster mindre end 200 kr.

Nogen vil nok mene, at 200 kr er lavt sat og jeg burde sætte min grænse ved fx. 500 kr eller 1000 kr. Men jeg synes 200 kr er en god grænse, da den sikrer, at jeg er næsten 100% sikret mod at købe unødvendigt lort (og desuden er 200 kr også en slags penge – især fordi det hurtigt løber op, hvis der ryger for mange 200 kr sedler til højre og venstre).

Hvis du vælger også at følge 30-dages reglen for dine indkøb, så skal du ikke kun passe på med at sætte beløbet for højt. Du skal også passe på med at sætte det for lavt. Hvis du fx. har en grænse på 50 kr, så risikerer du at bruge for meget tid og energi på at overveje dine indkøb. Det kan simpelthen ikke betale sig at overveje om du skal købe en rulle bogbind eller ej. Den koster så relativt lidt, at det gælder om at få den købt og komme videre (medmindre pengene brænder i lommen på dig og du bare ikke kan gå forbi noget som helst uden at købe det).

Hvordan jeg helt konkret følger 30-dages reglen

Måden jeg helt konkret kører min strategi på er, at jeg skriver ned i min kalender når ønsket om at købe noget opstår. Samtidigt tilføjer jeg en note, hvor jeg skriver grundene til jeg gerne vil købe en eller anden ting.

Medmindre jeg har glemt alt om det, så tilføjer og fjerner jeg grunde som dagene går. På den måde tænker jeg over hvorfor og hvorfor ikke jeg skal købe den – og ofte sker der så det, at jeg ikke kan komme på nogen grunde og derfor allerede kan stryge indkøbet fra starten af. Eller også kommer jeg i tanker om noget, der gør at tingen ikke kan bruges alligevel.

Hvis jeg stadig tænker på mit ønske efter der er gået et godt stykke tid, så checker jeg om der reelt er gået 30 dage siden jeg fik ideen. Er der det, så køber jeg det jeg har gået og drømt om – og ellers så må jeg vente lidt længere.

I langt de fleste tilfælde, så ender mine ønsker med, at jeg har glemt alt om dem. I stedet kan jeg så glæde mig over, at pengene kan lyse op på kontoen og på den måde gå til at banke vores boliglån i bund og ud af verden.

Categories
Feature Økonomi Rejser

Tjen 25032 kr skattefrit på at rejse ud i verden

At rejse ud i verden behøver ikke at koste dig noget. Du kan tværtimod tjene penge på at pakke sydfrugterne og forlade Danmark i et par måneder eller tre – og det er uden du behøver melde dig som underbetalt frugtplukker i et landbrug langt, langt borte.

At det kan lade sig gøre at tjene penge på at rejse skyldes, at det er ufatteligt dyrt at bo og leve i Danmark. Vores kære land er det dyreste land i EU at bo i – og sammenlignet med resten af verden, så ligger Danmark bestemt heller ikke der i den billige ende af skalaen.

Lidt roden rundt hos Danmarks Statistik afslører at en familie med 2 børn i gennemsnit bruger 1231,- kr om dagen til mad, drikke, bolig, transport, institution og alt hvad de ellers behøver i dagligdagen (tilsvarende bruger et par uden børn bruger i gennemsnit 933,- kr om dagen, mens enlige uden børn i gennemsnit bruger 533,- kr om dagen).

Rejs ud og spar 697,- kr om dagen

Når vi rejser ud i verden, så sparer vi de penge vi ellers ville have brugt på mad og drikke i Danmark. Hvis vi lejer vores bolig ud imens vi er ude at rejse, så behøver vi heller ikke bekymre os om boligudgifter. Det samme gælder udgifterne til transport – hvis vi ellers har været fornuftige nok til ikke at købe en bil. Hvis vi bruger tallene fra Danmarks Statistik, så kan en familie på den måde i gennemsnit spare 697,- kr om dagen når den er ude at rejse (par uden børn kan spare 539 kr om dagen og enlige 317 kr om dagen).

Som familie kan vi med andre ord tjene penge når vi er ude at rejse, hvis vi ellers kan holde vores forbrug i udlandet under 697,- kr om dagen.

Om vi nøjes med at bruge under 697,- kr om dagen afhænger af tre ting:

  • Hvor vi rejser hen. Præcis ligesom det er møgdyrt er leve i Danmark, så findes der lande hvor man får alting smidt i nakken til ingen penge.
  • Hvor meget luksus og komfort vi mener, at vi behøver. Behøver vi et fancy luksushotel når vi er ude at rejse – eller kan vi nøjes med en helt almindelig lejlighed ude blandt de lokale?
  • Hvor meget disciplin har vi til at styre uden om turistfælder og ligegyldige souvenirer. Ligesom med alt muligt andet i udlandet, så gælder det om at gøre som de lokale og fx. spise og købe ind de samme steder som de gør det.

Tjen kassen på tre måneder

Lad os prøve at se på hvad det koster en familie med 2 børn at rejse til Spanien og Thailand – og hvad der skal til for at vi tjener penge på en sådan rejse.

En lejlighed i Spanien kan vi leje for 4000 kr om måneden, mens mad, drikke og transport for en familie vil beløbe sig til ca. 285,- kr om dagen (70% af i Danmark). Det betyder, at det koster os 418 kr om dagen at være i Spanien – vi sparer altså 279,- kr om dagen ifht. hvis vi stadig var i Danmark.

Flybilletter til Spanien koster ca. 1200 kr pr. mand og det halve for børn (3-12 år), i alt 3600 kr. Vi skal derfor blot være afsted i 13 dage før det begynder at kunne betale sig. Hvis vi er afsted i 3 måneder, så tjener vi skattefrit 21483,- kr!

Hvis det ikke behøver være femstjernet luksus, så kan en familie leje en lejlighed i Thailand for 2000 kr om måneden. Mad, drikke og transport i Thailand koster meget, meget mindre end i Danmark, så lad os regne med at de udgiftsposter vil beløbe sig til højst 163,- kr om dagen (40% af i Danmark). Det betyder, at det koster os 230 kr om dagen at være i Thailand – vi sparer altså 447,- kr om dagen på at være afsted.

Flybilletter til Thailand koster 5000 kr pr. mand og det halve for børn, i alt 15000 kr, så skal familien være afsted i 34 dage før det begynder at kunne betale sig. Hvis familien er afsted i 3 måneder, så tjener den skattefrit 25032,- kr!

Håb for dem med for lidt ferie

Det er klart, at det ikke er alle der har mulighed for at tage afsted i flere måneder. For almindelige lønmodtagere er den slags kun muligt hvis de siger jobbet op – og gør de det, så tjener de ingen penge mens de er ude at rejse og rejsen bliver derfor en udgift fremfor noget der tjenes penge på.

Men det betyder ikke, at alt håb er ude. Som eksemplet fra Spanien viser, så er det muligt at tjene penge på at være ude at rejse selvom man kun har 2 eller 3 ugers ferie at gøre godt med. Det er derfor også muligt for almindelige lønmodtagere at tjene penge på at rejse ud i verden.

Categories
Bolig Minimalisme Økonomi

Bo billigt og tag på vinterferie i 6 måneder hvert år

Sidst fandt jeg et smukt hus i Skovlunde på 50 m2, hvor der var alt der behøves til en familie med 2 børn. Vi regnede på hvad det ville betyde for familiens økonomi at nøjes med et sådan hus fremfor et almindeligt hus – og fandt derved ud af, at en familie på den måde kunne spare 10.000 kr om måneden!

Reelt set var huset dog et fritidshus, så lad os kigge på hvad det betyder for familiens økonomi og, mere spændende, hvilke muligheder det åbner op for.

Hvis vi køber huset til 695.000 kr med samme udbetaling (200.000 kr) og lån (6,5% fastforrentet), så slipper vi med at skulle betale 3129,- kr i renter og afdrag og 1448,- i driftsomkostninger om måneden. Totalt 4577,- kr.

At kunne nøjes med at betale 4577,- kr om måneden vil i den grad skabe råderum i enhver families økonomi. Faktisk så meget råderum, at det ikke vil overraske mig, hvis det så er muligt for de fleste familier kun at arbejde halvdelen af året eller mindre.

Helt nye muligheder

Hvis det kun er nødvendigt at arbejde halvdelen af året, så er der pludselig mulighed for at forlade Danmark hele vinterhalvåret. Vinterhalvåret, hvor Danmark er kold og mørk og hvor det ærligt talt ikke er spor skægt at være her.

Hvis hele familien tager på forlænget vinterferie i hele vinterhalvåret, så vil der ikke være nogen problemer med at man kun må bo i fritidshuse i sommerhalvåret (1. april – 30. september).

Driftsomkostningerne vil samtidigt blive væsentligt lavere end 1448,- kr om måneden. Der vil nemlig ikke længere blive brugt nogen som helst el, vand og gas i 6 måneder om året – og der vil heller ikke være noget behov for at varme huset op, da det er ubeboet når det er koldt udenfor.

Tænk at kunne nøjes med at være i Danmark når det er sommer og solen stråler fra en skyfri himmel – og at kunne forlade skuden til fordel for troperne når det begynder at blive koldt og mørkt.

Det eneste problem

Helt sikkert en fristende model. Eneste problem jeg kan få øje på er børnenes skolegang, men mon ikke der findes en løsning på det også. Jeg kan ihvertfald finde flere eksempler på familier, der har taget deres børn ud af skolen og rejst rundt i verden i måneder eller år ad gangen.