Category: Minimalisme

Categories
Bolig Minimalisme

4 downsizing tips til den minimalistiske lejlighed


More and more people are moving into the center of the world’s big cities, and thus it becomes important to get the most out of their few square meters. In this post Morten comes from the lifestyle page GoDownsize with some tips to make the most of his square meters in the small apartment.

Contents

1) Take advantage of corners and hidden hooks in the room

Storage space is always a challenge when you live small. It is a matter of thinking creatively and utilizing the space in corners and hooks where often unused square meters are hidden.

A place that can often be better utilized is the space behind doors. Here are a few creative examples of how you can utilize this space for storing eg. books.

 

2) Install a Murphy bed and get an extra room

Think if you could get an extra room? You can almost do that with a Murphy bed. This bed folds up on the wall during the day, so you can use your bedroom as eg. living room, office etc. during the day.

 

The Murphy bed is an ancient invention from the early 1900s. A young guy named William Murphy wanted to invite a young beautiful girl home, but at that time it was very inappropriate to invite a girl back home in her bedroom. It was a challenge for him when he only had one room in his small apartment in San Francisco.

So young Mr. Murphy thought out of the box and put rocker fittings on his bed so he could store it inside a closet, inviting her home with her new living room. Incredibly what creativity men can muster when it comes to getting that one. Read more about Murphy beds at Murphybedhq.com , where you can also find floor plans to build one yourself.

3) Review the kitchen for things you don’t use

The kitchen is one of the places where things and cases that we rarely use often accumulate. Many of us have, for example. more bowls than we can use at the same time, an extra frame from the best ones, or perhaps old electronic devices are no longer used.

It is a good idea to review the kitchen cabinets for these items, and if you utilize the vertical space in the cabinets at the same time, you can most likely release a cupboard that can be used for extra storage instead. Then you might loop a shelf or chest of drawers elsewhere in the apartment, and for example. create extra room in the living room.

 

If you have any doubts about what things you can do without, and what things you should keep, then here is a very simple tip. Take these things and put them in a box and put them away in the ceiling or eg. under the bed. In this way, you can still take things out the first few months if you are going to miss them, thus avoiding throwing things that you want to get out and buy again.

4) A shortcut to getting cleaned out in the closet

The closet is also one of the places where most of us have more lying than we actually use. We are about to store old trousers, blouses, t-shirts, etc., and here the good old 80/20 rule applies to a great extent.

Here’s a good tip to find out which clothes you actually use and which one just takes your place. Take all your hangers and hang them the same way.

 

The trick now is that each time you hang a piece of clothing back in the closet, you turn the hanger so that it hangs opposite the others. Thus, after a month, you will be able to see which of your clothes you have not used, and thus should discard.

Good luck with the cleanup ..

I hope you have been inspired to review your stuff and get a little bit out of the closet and remember that there can also be money to earn from selling it further. You will be surprised at what can be converted into cash if you spend the time creating them on eg. the blue newspaper.

Categories
Bolig Minimalisme Økonomi

Valg af bolig: De 3 sandheder, som du altid skal have i baghovedet, nÄr du skal vÊlge bolig

Der er 3 sandheder man altid skal have i baghovedet, nÄr man skal vÊlge bolig. 3 sandheder, der vil spare en for en masse penge, en masse tid og en masse bekymringer og besvÊr.

Den fĂžrste sandhed

Den fĂžrste sandhed man altid skal have i baghovedet er, at det er bedre at vĂŠlge en lejlighed end det er at vĂŠlge et hus.

Grunden til det er fÞrst og fremmest, at det er meget nemmere at have med en lejlighed at gÞre. Det kommer bag pÄ mange husejere hvor meget arbejde der faktisk er med at holde et hus ved lige og sikre, at haven har det bare nogenlunde. SÄ meget arbejde, at ca. 20% slet ikke orker at holde det hus de selv har kÞbt!

VÊlger man derimod at bo i lejlighed, sÄ er mÊngden af vedligeholdelse til at overskue og bekymringer om haven er der heldigvis ikke nogen af.

Hus og have medfÞrer iÞvrigt ikke kun ekstra arbejde. Det koster ogsÄ flere penge at have hus end det gÞr at have lejlighed, da et hus oftere krÊver besÞg af en hÄndvÊrker eller at man selv kÞrer en tur i Silvan for endnu en gang at kÞbe et eller andet.

En anden grund til det er bedre at vÊlge en lejlighed er, at de nÊsten altid ligger inde i byen eller tÊt pÄ byen. Man kommer derved tÊttere pÄ alt det spÊndende og mÄske ogsÄ tÊttere pÄ ens arbejdsplads eller hele ens sociale netvÊrk (hvis man fx. hidtil har boet inde i byen).

Den anden sandhed

Den anden sandhed er, at det er bedre at vĂŠlge en lille bolig end en stor.

De fleste vil nok umiddelbart vÊlge en sÄ stor bolig som muligt, men faktisk, sÄ er der flere fordele ved en lille bolig end der er ved en stor bolig.

Den stÞrste fordel er selvfÞlgelig, at en lille bolig er billigere. Man kan derved spare kassen, sÄ man i stedet har penge til de ting, der virkelig betyder noget for en (hvis man tÊnker ordentligt efter, sÄ er det nÊppe boligen, der virkelig betyder noget for en).

En anden fordel er, at der er mindre vedligeholdelse pÄ en lille bolig og mindre at gÞre rent.

SelvfÞlgelig skal der vÊre plads til det man har brug for, sÄ man kan ogsÄ vÊlge en bolig, der er for lille. Men formodentlig, sÄ kan man nÞjes med meget mindre plads end man lige umiddelbart gÄr og tror.

Den tredie sandhed

Den tredie sandhed er, at det er bedre at vĂŠlge en lejebolig end en ejerbolig eller andelsbolig.

VÊlger man en lejebolig, sÄ undgÄr man en masse bekymringer. I stedet for at skulle bekymre sig om vedligeholdelse og ubehagelige overraskelser (svamp, etc.), sÄ kan man glÊde sig over, at man gribe fat i vicevÊrten hvis der er noget.

Derudover, sÄ undgÄr man ogsÄ at skulle bekymre sig om vÊrdistigninger og tab, hvis man bor i lejebolig. Man undgÄr at risikere, at man stavnsbinder sig selv fordi man ikke kan fÄ det samme for boligen som man selv gav for den.

SelvfÞlgelig kan man ogsÄ tjene penge pÄ sin bolig, men det betyder ikke, at en bolig automatisk er den bedste investering i verden. I mange tilfÊlde, sÄ er det en bedre ide at investere pengene i aktier og obligationer fremfor i en bolig.

Endelig, sÄ er det ogsÄ rart, at man altid kan slippe af med en lejebolig. Uanset hvad der sker, sÄ risikerer man aldrig mere end depositummet og 3 mÄneders forudbetalt husleje.

Hvad de 3 sandheder betyder for os

Jeg har tit tÊnkt pÄ, at jeg ville Þnske jeg kendte til de 3 sandheder for tre Är siden. Dengang boede vi i en lille lejlighed med en god, lav husleje, mens vi i dag bor i et stort lokum af en andelslejlighed.

Et skift, der ikke har gjort os lykkeligere, nÄr vi tÊnker nÊrmere over det. I dag ville vi vÊre ligesÄ lykkelige i vores lille lejlighed, som vi er i vores store lokum af en andelslejlighed (og det selvom vi, i modsÊtning til sÄ mange andre, ikke tynges af en kÊmpe boliggÊld).

Jeg krydser derfor fingre for, at vi finder en lejebolig indefor overskuelig tid. GÞr vi det, sÄ kan vi nemlig igen bruge vores tid og penge pÄ det der virkelig betyder noget og undgÄ de bekymringer og det besvÊr, der fÞlger med at have kÞbt en bolig.

Categories
Minimalisme Økonomi

Udgifter – hvordan min kone og jeg vil begrénse vores udgifter og spare endnu flere penge

For et par uger siden, sÄ tog jeg et kik pÄ hvor lidt man egentlig tjener i timen, nÄr man gÄr pÄ arbejde. Det viste sig bl.a., at der er sÄ mange udgifter forbundet med at gÄ pÄ arbejde, at de fleste fÄr en meget lavere timelÞn end de gÄr og tror.

Fordi de fleste fÄr en overraskende lav timelÞn, sÄ er det vigtigt, at man bruger sine penge pÄ de ting, der virkelig betyder noget for en.

Det er med andre ord vigtigt, at man tÊnker sig om og gÞr sit for at ens penge fx. ikke gÄr op i shopping af ligegyldige ting, der ikke vil gÞre en lykkeligere og som man ikke har brug for.

Hvordan vi bruger vores penge

Min kone og jeg har besluttet, at vi gerne vil gÞre en indsats for at sikre, at vi bruger vores penge pÄ det rigtige. Dvs. pÄ de ting, der virkelig betyder noget for os.

MÄden vi vil gÞre det pÄ er inspireret af bogen Your Money or Your Life.

Helt konkret, sÄ vil vi gÞre fÞlgende:

  • I den kommende mĂ„ned (juli) vil vi tracke alle vores udgifter. Dvs. vi vil gemme alle kvitteringer o.lign. og skrive dem ind i et regneark.
  • NĂ„r mĂ„neden er ovre, sĂ„ vil vi gennemgĂ„ regnearket sammen og vurdere hver enkelt udgift. Vi vil vurdere hver enkelt udgift ifht. om den ting udgiften er relateret til gĂžr os lykkeligere eller ej. BĂ„de i det hele taget og nĂ„r vi tager udgiftens stĂžrrelse i betragtning.
  • NĂ„r vi vurderer udgifterne, sĂ„ vil give hver af dem et +, – eller 0.
    • + vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, der virkelig betyder noget for os. Noget der betyder sĂ„ meget for os, at vi formodentlig ville blivere lykkeligere, hvis vi brugte flere penge pĂ„ udgiften.
    • – vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, der ikke betyder noget for os og som ikke gĂžr os lykkeligere. Eller udgifter, hvor vi ikke synes vi fĂ„r vĂŠrdi nok ifht. udgiftens stĂžrrelse. Dvs. udgifter, som vi skal prĂžve at udrydde eller ihvertfald begrĂŠnse.
    • 0 vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, som vi har det ok med at bruge penge pĂ„. Dvs. udgifter, som vi synes det er ok at holde pĂ„ deres nuvĂŠrende niveau og som det ikke er nĂždvendigt at udrydde eller begrĂŠnse (men heller ikke brugere flere penge pĂ„).

Det vil overraske mig en del, hvis vi ender med at have nogen udgifter, som vi giver et +. Men vi holder selvfĂžlgelig muligheden Ă„ben.

Udgifter, som det er svĂŠrt at gĂžre noget ved

Nogen udgifter er det selvfÞlgelig svÊrt at gÞre noget ved, men det betyder ikke, at man sÄ bare skal ignorere dem (dvs. blindt give dem et 0, nÄr tiden kommer til at vurdere vores udgifter).

I stedet, sĂ„ mĂ„ vi give alle vores udgifter den vurdering de fortjener – uanset hvor svĂŠrt det umiddelbart kan synes at gĂžre noget ved dem.

Det vil fx. krĂŠve en del arbejde at gĂžre noget ved vores boligudgifter, men det betyder ikke, at vi ikke skal gĂžre noget ved dem, hvis vi beslutter at give dem en negativ vurdering. Og gĂžr vi det, sĂ„ er det et signal om at der skal gĂžres noget – uanset hvor svĂŠrt det sĂ„ umiddelbart kan synes.

Hvordan jeg tror vi vil vurdere vores udgifter

Jeg vil som sagt blive overrasket, hvis vi ender med at have nogen udgifter, som vi giver et +. TilgengÊld, sÄ hÄber og tror jeg pÄ, at vi vil have flere udgifter, som vi ender med at give et -.

Dvs. udgifter, som vi skal udrydde eller ihvertfald begrĂŠnse.

For selvom vi er minimalister, sÄ tror jeg stadig, at det er muligt at tage os i at bruge penge pÄ unÞdvendige ting og ting, som ikke betyder noget for hvor lykkelige vi er.

Er jeg imod, at man bruger penge?

Nu nÄr vi snakker om at vurdere udgifter og begrÊnse hvor mange penge vi bruger, sÄ synes jeg lige det skal med, at jeg ikke er imod man bruger penge.
Hvis man har pengene, sÄ synes det er ok, at man bruger dem pÄ ting, der virkelig betyder noget for en (hvilket i mange tilfÊlde ikke er flere ting, men derimod fx. at sprede glÊde og fÄ sig nogle oplevelser).

Det jeg har noget imod er, at sÄ mange mennesker bruger penge pÄ ting, som de ikke har brug for og som ikke vil gÞre dem lykkeligere .

Det er overraskende lidt man har brug for og det er overraskende lidt, som det vil gÞre en lykkeligere at bruge penge pÄ.

Faktisk vil jeg efterhÄnden mene, at det gÞr en lykkeligere at begrÊnse sit forbrug og bruge fÊrre penge. Jeg fÞlger mig ihvertfald stadig mere glad og fri i takt med jeg bliver mere og mere minimalistisk.

Categories
Arbejde Minimalisme

Shopping – hvorfor du snyder dig selv, nĂ„r du shopper (og hvordan du holder op med det)

Er man en shopper, sĂ„ er der masser af ting i butikkerne, der synes vildt billige: ”Den flotte trĂžje der koster kun 200,- kr og skoene derovre er sat ned til kun 500,-!”, ”Skal vi ikke lige have et par solbriller med ogsĂ„? De koster ogsĂ„ kun 200,- kr”, etc, etc.

Hurtigt, sĂ„ er der blevet brugt 500,- kr, 700,- kr eller mere – og selvom det mĂ„ske lyder slemt nok, sĂ„ er det meget vĂŠrre end man umiddelbart skulle tro (det var det ihvertfald for mig, da jeg indsĂ„ det, som jeg vil fortĂŠlle om her i denne blog post).

Hvad betyder 100,- kr egentlig?

Problemet er, at det er svÊrt at relatere priser og belÞb til virkelighedens verden. Hvad betyder 100,- kr egentlig? Er det mange penge eller er det blot smÄpenge, som man ikke behÞver tÊnke sÄ meget over?

Fordi det er sÄ svÊrt at relatere priser og belÞb til virkelighedens verden, sÄ mÄ prÞve at oversÊtte dem til noget, der er mere hÄndgribeligt.

OversĂŠt dem til arbejdstimer

Det jeg synes man bedst kan oversĂŠtte priser og belĂžb til er arbejdstimer. PrĂŠcis hvor mange timer skal du arbejde, hvis du skal tjene penge til at kĂžbe trĂžjen til 200,- kr og skoene til 500,- kr?

Tjener du fx. 50,- kr i timen efter skat, sÄ skal du arbejde 14 timer for at kunne kÞbe de to ting. Tjener du 60,- kr i timen efter skat, sÄ skal der 12 timers arbejde til, etc.

Nu er der sikkert nogen, der vil indvende, at de tjener meget mere end 50-60 kr i timen efter skat. Det kan godt vÊre, men jeg tror faktisk, at de fleste har en vÊsentligt lavere timelÞn end de gÄr og tror.

Som eksempel pĂ„ folks virkelige timelĂžn har jeg bl.a. Peter, der kun tjener 61,- kr i timen nĂ„r alle udgifterne er trukket fra – og det pĂ„ trods af der stĂ„r 35.000,- om mĂ„neden pĂ„ hans lĂžnseddel.

Er det arbejdet vĂŠrd?

12-14 timers arbejde svarer til 1,5 arbejdsdag eller mere. Er en ny trĂžje og et par sko virkelig alt det arbejde vĂŠrd?

Ville det ikke vĂŠre bedre, hvis du droppede at kĂžbe de to ting og i stedet holdt lidt mere fri?

Jeg er ihvertfald glad for, at jeg ikke bruger ret mange penge pĂ„ tĂžj – eller ret mange penge i det hele taget.

De to ting, der virkelig batter

Pengene man bruger pÄ at kÞbe tÞj, etc. betyder altsÄ en del, men det der virkelig batter er de mange penge man bruger pÄ de to store faste udgifter: Boligen og bilen (mine to evige kÊpheste).

Hvis du fx. har en bolig, der er stÞrre og dyrere end den behÞver vÊre, sÄ kommer du hurtigt til at skulle arbejde meget mere. Ikke bare en gang, men hver eneste mÄned, mÄned efter mÄned.

Koster din bolig fx. 3000,- mere om mÄneden end den behÞver gÞre (fordi du reelt set kan nÞjes med en mindre og billigere bolig), sÄ skal du arbejde 50-60 timer ekstra hver mÄned for at betale de ekstra 3000,- kr.

50-60 timer svarer til en til halvanden uges arbejde. Dvs. at hvis du kunne nÞjes med en mindre og billigere bolig, sÄ ville nemt kunne gÄ pÄ deltid eller tage pÄ en lille ferie hver eneste mÄned!

PrÊcis pÄ samme mÄde forholder det sig med bilen, der jo let koster 4000,- kr om mÄneden.

Det gĂŠlder om at tĂŠnke sig om

OversÊtter man priser og belÞb pÄ denne mÄde, sÄ er det rimeligt klart, at det gÊlder om at tÊnke sig om inden man bruger penge pÄ noget som helst.

Er det man er ved at kĂžbe virkelig noget, der betyder noget for en? Eller er det bare tankelĂžs shopping, der ikke vil gĂžre en den mindste smule lykkeligere? (sandsynligheden er overvĂŠldende for, at det ikke vil gĂžre en lykkeligere).

Categories
Arbejde Minimalisme

To eksempler pÄ hvor galt det kan gÄ, nÄr man regner sin virkelige timelÞn ud

I min sidste post kiggede jeg pÄ hvordan forskellige jobrelaterede udgifter gÞr, at vi fÄr en meget lavere timelÞn end vi umiddelbart tror.

For at gÞre det nemt for folk, sÄ var der i min post et skema som man kunne fylde ud hvis man ville beregne sin egen virkelige timelÞn.

Men vi ved jo allesammen godt, at det er de fÊrreste der fylder et sÄdan skema ud.

Jeg har derfor opfundet to reprÊsentative medarbejdere fra det danske arbejdsmarked, sÄ folk hurtigt kan se hvor galt det kan gÄ, nÄr man regner sin virkelige timelÞn ud.

ForhÄbentlig kan deres chokerende lave timelÞn fÄ dig til ogsÄ at udfylde skemaet, sÄ du kan se hvor lang din virkelige timelÞn er (du vil blive overrasket pÄ den dÄrlige mÄde).

KĂžkkenassistenten Lone

Til at starte med har vi Lone, der arbejder som kÞkkenassistent 37 timer om ugen. Det fÄr hun, fÞr skat, 20.000 kr for om mÄneden (ca. 13.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at hun fik 125 kr i timen (81 kr i timen efter skat)*.

BelĂžb/uge Timer/uge
LĂžn efter skat 2.997 37
Transport -116 5
Smuksering 0 1
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 2,5
Underholdning 0 10
Statussymboler 0 0
Behandling -100 1
Andet 0 0
Total 2.781 56,5

Virkelig timelĂžn: 49 kr

Transport: Âœ time hver vej med tog, pris 465 kr om mĂ„neden (3 zoners periodekort fra DSB).
Smuksering: Ingen udgifter, da Lone fÄr arbejdstÞjet. Men hun bruger 10 min. hver morgen pÄ at lÊgge lidt makeup, etc.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Lones arbejde er en hÄrd omgang, sÄ hun tager tit en lur pÄ en halv times tid hver dag efter arbejde.
Underholdning: Ingen udgifter, men hun bruger i gennemsnit et par timer ekstra om dagen pÄ at stene fjernsyn, da hun er trÊt efter arbejdet og ikke ligefrem brÊnder for det hun bruger sit liv pÄ.
Statussymboler: Ingen udgifter.
Behandling: Efter en del Är pÄ arbejdsmarkedet dÞjer Lone med ondt i ryggen. Derfor gÄr hun til fysioterapeut to gange om mÄneden til 200,- kr pr. gang. Hver gang hun er der varer det 2 timer inkl. transport frem og tilbage til fysioterapeuten.

IT manden Peter

Nr. 2 reprÊsentative medarbejder er Peter, der arbejder med IT 40 timer om ugen. Det fÄr han, fÞr skat, 35.000 kr om mÄneden for (ca. 19.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at han fik 202 kr i timen (110 kr i timen efter skat).

BelĂžb/uge Timer/uge
LĂžn efter skat 4.400 40
Transport -650 5
Smuksering -57 0
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 0
Underholdning -385 0
Statussymboler -577 0
Behandling 0 0
Andet 0 0
Total 2731 45

Virkelig timelĂžn: 61 kr

Transport: Peter har 50 km hver vej pĂ„ arbejde, hvilket tager ham Âœ time hver vej i hans nye BMW. At holde sĂ„dan en bil kĂžrende ville koste ham ca. 4.000,- kr om mĂ„neden, hvis det ikke var fĂ„r et mĂ„nedligt kĂžrselsfradrag pĂ„ ca. 3.200,- (vĂŠrdi ca. +350,-/uge).
Smuksering: Peter arbejder et pÊnt sted, sÄ han har kÞbt nogle skjorter og slips m.m. til nÄr han er pÄ arbejde. I alt bruger han ca. 3000 kr om Äret pÄ arbejdstÞj.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Ingen ekstra udgifter.
Underholdning: PÄ Peters arbejde skal man helst tage ud og rejse til nogle fancy steder, sÄ Peter og familien bruger ca. 20.000 kr ekstra om Äret pÄ ferier (som de ikke ville vÊre taget pÄ, hvis det ikke var for Peters arbejde).
Statusymboler: Ligesom med ferierne, sÄ gÊlder det pÄ Peters arbejde ogsÄ om at have en smart bil. Han har derfor kÞbt en BMW til 400.000 kr, men forhÄbentlig kan den sÊlges brugt til det halve om 5 Är. Peter har selvfÞlgelig ikke brug for sÄ fancy en bil. Faktisk kunne han sagtens nÞjes med at have kÞbt en brugt Toyota og pÄ den mÄde have skÄret 150.000 kr af hans udgifter over de nÊste 5 Är.
Behandling: Ingen ekstra udgifter.

*) baseret pÄ hun i gennemsnit arbejder 160 timer om mÄneden.

Categories
Arbejde Minimalisme

Din timelĂžn stinker – hvorfor du fĂ„r meget mindre i timen end du gĂ„r og tror

I gamle dage troede jeg, at jeg fik en ganske god hyre for at sidde pÄ kontor og programmere derudaf. Hvis jeg dividerede min mÄnedslÞn med hvor mange timer jeg var pÄ arbejde, sÄ sÄ det ganske pÊnt ud. Det sÄ bestemt ikke ud til der var noget at klage over.

Siden da er der gÄet nogle Är, jeg har forladt kontoret og indtil flere lys er gÄet op for mig.

Det er bl.a. gÄet op for mig, at langt de fleste har en timelÞn, der er meget lavere end de gÄr og tror. SÄ meget lavere, at man godt kan blive seriÞst i tvivl om det vÊrd at bruge sÄ meget tid pÄ arbejdet.

Hvorfor din lĂžnsedlen lyver

Hele humlen er, at vi ikke fÄr den lÞn, som der stÄr pÄ vores lÞnsedler. Udover skattefars velvoksne del af kagen, sÄ viser det sig nemlig, at der er en masse udgifter forbundet med at arbejde. BÄde ting man skal betale med kroner og Þrer og ting, som man skal bruge tid pÄ udover de 37 timer pÄ arbejdspladsen.

Og begynder man fÞrst at regne disse ting med i ens lÞn, sÄ kommer timelÞnnen hurtigt til at se mere og mere skidt ud.

7 udgifter fra dit arbejde til dig

Lad os til at starte med prĂžve at fĂ„ et overblik over de udgifter, som man kan have ene og alene pga. ens arbejde. Dvs. udgifter, som man ikke ville have, hvis man lavede noget helt andet – hvad enten det sĂ„ er at arbejde for sig selv, gĂ„ hjemme eller noget helt tredie.

  • Transport: Transport er den helt store synder bĂ„de ifht. kroner og Ăžrer og ifht. den tid man bruger pĂ„ at arbejde.BehĂžver man fx. en bil til at komme til og fra arbejde, sĂ„ skal udgifterne til at holde den kĂžrende trĂŠkkes fra ens lĂžn – for havde man ikke arbejdet, sĂ„ havde man forhĂ„bentlig ikke bilen og derved heller ikke udgifterne til en bil.

    Det samme gĂŠlder togkort og alle mulige andre transportudgifter. Og oven i det kommer sĂ„ al den tid man bruger pĂ„ at komme til og fra arbejde – hvad enten det sĂ„ blot er en Âœ time hver vej eller (gys) et par timer hver vej.

  • Smuksering: En ofte overset udgift ifbm. arbejdet er de penge, som man bruger pĂ„ tĂžj, sko, makeup o.lign.
    Meget af det ville man formodentlig ikke have, hvis man ikke skulle have det pÄ pÄ arbejdet (hvor mange er det fx. lige, der gÄr i skjorte og pÊne bukser til daglig?).Det kan ogsÄ vÊre, at man ikke ville bruge sÄ meget tid pÄ at lÊgge makeup, etc., hvis det ikke var fordi man arbejder et sted, hvor man skal prÞve at se bare nogenlunde prÊsentabel ud.
  • Mad og drikke: I Danmark har vi heldigvis tradition for billige kantiner, sĂ„ for de fleste medarbejdere er der ikke nogen ekstra udgifter til mad og drikke ifht. hvis man spiser frokost derhjemme (det ser meget vĂŠrre ud i andre lande. Da jeg pĂ„ et tidspunkt arbejdede i Finland, sĂ„ var det fx. normalt at gĂ„ ud og spise hver dag til frokost)Kan man tilgengĂŠld kun kan holde jobbet ud pĂ„ en sundhedskur af cola og lakridser, sĂ„ skal udgifterne til alt snasket selvfĂžlgelig regnes med i ens udgifter (og det samme skal alt slankepulveret, som man har bildt sig selv ind kan redde situationen).
  • Afslapning: Forlader man arbejdet sĂ„ bombet, at man skal have en halv time pĂ„ langs inden aftensmaden, sĂ„ skal den halve time selvfĂžlgelig ogsĂ„ regnes med i tiden man bruger pĂ„ arbejdet. Det samme gĂžr sig gĂŠldende, hvis man pga. arbejdet bliver nĂždt til at gĂ„ tidligere i seng end man ellers ville have gjort, etc.
  • Underholdning: BrĂŠnder man ikke det mindste for sit arbejde (og det er der temmeligt mange der ikke gĂžr), sĂ„ kan det vĂŠre, at man har brug for at stene vĂŠsentligt mere fjernsyn end man ellers ville have gjort. Alt den stenen fjernsyn skal ogsĂ„ regnes med i udgifterne, da man nĂŠppe ville se sĂ„ meget fjernsyn, hvis man lavede noget man virkelig brĂŠnder for.Hvis arbejdet fĂ„r en til at trĂŠnge til ferie konstant og hele tiden, sĂ„ skal udgifter til ferierne evt. ogsĂ„ regnes med (hvis man ikke var sĂ„ stresset og trĂŠt af det hele, sĂ„ kunne det jo vĂŠre man kunne nĂžjes med en mindre og billigere tur).
  • Statussymboler: PĂ„ mange arbejdspladser virker det som om der er uofficielt kaplĂžb om hvem der har den fedeste bil, den lĂŠkreste mobiltelefon, etc. – eller, hvis det gĂ„r helt galt, hvem der har det stĂžrste og lĂŠkreste hus…Er det ogsĂ„ sĂ„dan pĂ„ dit arbejde og er du en del af kaplĂžbet, sĂ„ skal disse udgifter lĂŠgges oven i alle de andre udgifter.
  • Behandling: Mange medarbejdere fĂ„r problemer med fx. ryggen eller nakken nĂ„r de begynder at blive ĂŠldre. Skal man gĂžre noget ved det, sĂ„ skal der penge og tid pĂ„ bordet til behandling.PĂ„ samme mĂ„de skal man ogsĂ„ huske at regne udgifter til medicinforbrug o.lign. med, hvis det skyldes ens arbejde.

Transport, smuksering, etc. er typiske udgifter, der opstÄr ifbm. rigtig mange job. Oven i disse poster kommer sÄ de mere specielle udgifter, som fx. bÞrnepasning, hvis man ellers ville have passet sine bÞrn hjemme.

Beregn din egen virkelige timelĂžn

For at gÞre det nemt for alle parter, sÄ har jeg lavet et skema, som man kan fylde ud hvis man vil beregne sin virkelige timelÞn (og det bÞr man gÞre, da det er lidt af en ÞjenÄbner).

BelĂžb/uge Timer/uge
LĂžn efter skat
Transport
Smuksering
Mad og drikke
Afslapning
Underholdning
Statussymboler
Behandling
Andet
Total

 

Categories
GlĂŠde Minimalisme

Der er ikke mange dage til du dĂžr! FĂ„r du nok ud af de dage du har tilbage?

Har du nogensinde tĂŠnkt over hvor mange dage du har at leve i? Hvor mange dage der er fra du blev fĂždt til du dĂžr, gammel, slidt og mĂŠt af dage.

PrÞv engang at gÊtte pÄ hvor mange dage du har at leve i. BÄde fra du blev fÞdt af og fra i dag af, med den alder du efterhÄnden har nÄet.

Hvad gÊttede du pÄ? Jeg tÞr godt lÊgge en blank femkrone pÄ, at du gÊttede forkert. At du gÊttede et antal dage, der er hÞjere end hvad du rent faktisk har at gÞre godt med.

Hvor mange dage du har at gĂžre godt med

Lad os sige, at du kan regne med at blive 90 Är gammel (folk der lÊser min blog er nogle sunde sataner, der forhÄbentlig lever rigtig lÊnge). I sÄ fald har du lidt over 32.000 dage at gÞre godt med fra du bliver fÞdt til du dÞr.

Som tiden gÄr, sÄ bliver der selvfÞlgelig fÊrre og fÊrre dage tilbage. Selv er jeg 36 Är, sÄ hvis jeg kan regne med at blive 90 Är gammel, sÄ har jeg under 20.000 dage tilbage!

Den store, lunke leverpostejsuppe

At have sÄ fÄ dage at gÞre godt med er en skrÊmmende tanke. En tanke, der fÄr en til at skamme sig over, at de fleste dage ikke er til at skille ad fra hinanden.

Grunden til at vi ikke kan skille dagene ad er, at der ikke sker en skid. NĂ„r der ikke er den store forskel pĂ„ ene og den anden dag, sĂ„ glider det hele ud i en stor, lunken leverpostejsuppe 🙁

TÊnk bare pÄ dit eget liv. Kan du, lige her og nu og uden at kigge i kalenderen, fortÊlle prÊcis hvad du lavede i forrige uge?

MĂ„ske kan du huske en enkelt ting eller to, men nĂŠppe mere end det. Det er kun hvis du lavede noget andet end normalt, at du kan huske mere end det (hvis du fx. var ude at rejse).

PrÞv ogsÄ at huske hvad du lavede for en mÄned eller to siden. Kan du huske noget som helst derfra?

NÄr livet gÄr hurtigt. Alt for hurtigt

NÄr der ikke sker en skid, sÄ begynder livet at gÄ hurtigt. Alt for hurtigt. SÄ hurtigt, at det fÞles som om dagene flyver afsted og man er blevet et par Är Êldre fÞr man har set sig om.

Det eneste man kan huske fra de sidste par Ă„r er nogle enkelte begivenheder. Resten er forsvundet i den store, lunke leverpostejsuppe.

Jo mere kedligt og ensformigt ens liv er, des hurtigere fÞles det som om livet gÄr. Hvis der ikke er forskel pÄ dagene, sÄ tager den ene dag den anden og pludselig, sÄ er der er gÄet en masse Är og man er blevet en hel del Êldre.

Fyld livet med oplevelser og action

Fordi det hÊnger sÄdan sammen, sÄ gÊlder det om at fÄ noget ud af livet, sÄ det ikke pludselig er forbi fÞr man har set sig om.

Det gÊlder om at turde fylde livet med oplevelser og action, hvis man vil have noget ud af dagene og fÄ livet til at gÄ lidt langsommere.

Hvis man gÞr det, sÄ er der ogsÄ gode chancer for, at man bliver lykkeligere end man ellers ville vÊre. Det er nemlig oplevelser og action der gÞr en lykkelig.

Det er faktisk direkte dumt at bruge sine penge pĂ„ at kĂžbe hus, bil og alt muligt andet lort. I stedet, sĂ„ bĂžr man bruge pengene pĂ„ oplevelser – og man kan godtnok fĂ„ mange oplevelser for de samme penge som det koster at kĂžbe et hus eller en bil.

Hvorfor sÄ mange af os er fanget i den store, lunke leverpostejsuppe

Men nok om hvordan man fÄr mere ud af sine dage og hvorfor oplevelser og action til enhver tid trumfer hus og bil.

Lad os i stedet kigge lidt pÄ hvorfor der er sÄ mange af os, der er fanget i den store, lunke leverpostejsuppe.

Hvis man spÞrger folk omkring sig, sÄ vil mange af dem sige, at det er fordi de bliver nÞdt til at arbejde og tjene penge. Hvis de ikke arbejder, sÄ er der ikke penge til mad, bolig og hvad ved jeg.

Men er det nu ogsÄ helt sandt?

Jeg vil vove den pÄstand, at nÊsten alle familier i dagens Danmark sagtens kunne leve for langt fÊrre penge end de gÞr.

Hvem i alverden har sagt, at en familie skal have en bolig pÄ over 100 m2. Hvem har sagt at man skal have bil, den nyeste mobiltelefon og rÞde bÞffer morgen, middag og aften?

Minimalisme giver frihed til oplevelser og action

Hvis man prÞver at leve mere minimalistisk, sÄ vil man med stor sandsynlighed opleve, at man fÄr langt flere penge mellem hÊnderne. MÄske sÄ mange penge, at man kan nÞjes med at arbejde halvdelen af Äret og vÊre ude at rejse resten af tiden.

Det er ingen skam at vÊre minimalist og bruge fÊrre penge og have relativt fÄ ting. Snarere tvÊrtimod. Det viser, at man har set lyset og set hvad der gÞr en lykkelig.

Jo mere minimalistisk jeg selv bliver, des mere glad og fri fÞler jeg mig. Hvis det ikke var for resten af min familie, sÄ tror jeg, at jeg havde solgt lejligheden og begyndt at leve i en rygsÊk.

Hvad det er, der afholder folk fra at fylde livet med oplevelser og action

Det er med andre ord ikke arbejde og penge, der afholder folk fra at fylde livet med oplevelser og action.

I stedet, sÄ tror jeg det er frygt der gÞr forskellen. Rigtig, rigtig mange mennesker er pissebange for at trÊde ved siden af og gÞre noget nyt og anderledes.

Det krÊver mod at droppe drÞmmen om fast arbejde og egen bolig og i stedet satse pÄ et spÊndende liv, der er fyldt med oplevelser og action.

Mere mod end det er de fleste forundt. Ikke mindst fordi det krÊver, at man tÞr gÄ sige egne veje og sige nej til den slagne vej.

Categories
GlÊde Minimalisme Økonomi

To ting alle drÞmmer om, men som du aldrig mÄ kÞbe

NÄr man tÊnker over det, sÄ er det klart, at rigtig mange af os fÄr sÄ mange penge ind pÄ kontoen hver mÄned, at vi kan kÞbe nÊsten hvad som helst.

Hvis vi bare undlader at kĂžbe to bestemte ting, sĂ„ har vi masser af plads i Ăžkonomien til at kĂžbe bĂ„de det ene og det andet – og at gĂžre det igen og igen, mĂ„ned efter mĂ„ned i de nĂŠste mange Ă„r.

Hvorfor vi kan kÞbe bÄde det ene og det andet

Vi kan kÞbe bÄde det ene og det andet fordi de fleste ting faktisk er ret billige ifht. hvor mange penge vi har at gÞre godt med.

SÄlÊnge vi ikke er nogle dumme shoppere, der smider om os med penge og kÞber den ene ligegyldige tÄbelighed efter den anden, sÄ har de fleste af os penge til alt hvad vi behÞver og en hel del mere end det.

De to helt bestemte ting, du aldrig mÄ kÞbe

SÄlÊnge vi ikke er nogle dumme shoppere, sÄ er det nemlig ikke de ting vi kÞber i dagligdagen, der kan vÊlte vores Þkonomi.

Det er to helt andre ting, der er sindsygt farlige for vores Ăžkonomi: BoligkĂžb og bilkĂžb.

Hvis vi ellers kan lade vÊre med at kÞbe en bolig og en eller flere biler, sÄ er der ingen grÊnser for hvor meget andet vi kan kÞbe mÄned efter mÄned i de nÊste mange Är.

Hvorfor boligkÞb og bilkÞb er sÄ sindsygt farligt

At boligkÞb og bilkÞb kan slÄ bunden ud af din Þkonomi skyldes, at der er tale om helt andre belÞb end hvad det koster at gÄ pÄ indkÞb i dagligdagen, at kÞbe en ny mobiltelefon, etc.

Du kan fx. fÄ en ny mobiltelefon hver 6 mÄned i de nÊste 25 Är for de samme penge som en ny, billig bil koster*.

For det samme som en ny bolig vil koste dig i renter og afdrag alene, sÄ kan du fx. tage hele familien ud at rejse 2 gange om Äret, hvert Är i de nÊste 50 Är.**.

Hvad du skal kĂžbe for at blive lykkelig

Ikke alene kan du fĂ„ ufatteligt meget for det samme belĂžb som en bolig eller bil koster – der er ogsĂ„ stor sandsynlighed for du vil blive lykkeligere af at bruge dine penge pĂ„ den mĂ„de!

Det er nemlig sÄdan, at man samlet set bliver lykkeligere af flere smÄ kÞb fremfor et stort kÞb.

Egentlig ikke sÄ overraskende, nÄr man tÊnker pÄ, at det ikke er dagene derhjemme i vores alt for store og alt for dyre bolig som vi husker. De dage vi husker (og som gÞr os lykkelige) er dagene, hvor vi mÞdte andre mennesker og oplevede noget nyt og spÊndende.

###

Som en fodnote skal det lige med, at vi bor i en andelslejlighed pĂ„ Vesterbro i KĂžbenhavn – men hvis der er nogen der kan skaffe os en passende, billig lejelejlighed pĂ„ Vesterbro, sĂ„ lover jeg at vores andelslejlighed fĂ„r sparket. Vi har heldigvis ikke nogen bil.

*) Vi regner med en ny mobiltelefon koster 2.000 kr og at en ny, billig bil koster 100.000 kr.
**) En rejse for hele familien regner vi med koster 20.000 kr. Boligen sÊtter vi til at have en kÞbspris pÄ 2.000.000 kr og vi regner sÄ med at renter og afdrag samlet set lÞber op i det samme som kÞbsprisen.

Categories
Minimalisme Økonomi

Antiforbruger – hvad det vil sige at vére antiforbruger og hvorfor vi er antiforbrugere

For et par dage siden var der en artikel i Politiken om folk der synes, at det er dÄrlig stil at bruge penge. Folk der mere eller mindre bevidst prÞver at forbruge mindre.

Alletiders, da der er rigtigt mange fordele ved at forbruge mindre. Fordele, som alle og enhver bÞr hÞre om, sÄ de forhÄbentlig ogsÄ kan blive antiforbrugere, spare penge og mÄske vÊre med til at redde verden.

ModeprĂŠgede og bĂŠredygtige antiforbrugere

Artiklen i Politiken opdeler antiforbrugerne i to grupper: De modeprĂŠgede og de bĂŠredygtige antiforbrugere.

De modeprÊgede antiforbrugere er dem, der mest er med pÄ vognen for antiforbrug er en trend. De fÞler sig cool fordi de har en ladcykel og fordi de shopper genbrug.

Helt sikkert et skridt i den rigtige retning, men desvĂŠrre kan de modeprĂŠgede antiforbrugere meget vel holde op med vĂŠre antiforburgere hvis/nĂ„r nogen andet bliver moderne 🙁

De bÊredygtige antiforbrugere er en helt anden type mennesker end de modeprÊgede antiforbrugere. De bÊredygtige antiforbrugere er med pÄ vognen fordi de virkelig tror pÄ at det er vejen frem for dem selv og fordi de via antiforbrug hjÊlper til med at redde verden.

De béredygtige antiforbrugere er ligeglade med trends og vil derfor sikkert blive ved med at vére antiforbrugere for evigt – eller ihvertfald lénge efter det ikke léngere er moderne.

De bÊredygtige antiforbrugere nÞjes ikke kun med at forbruge mindre. De prÞver ogsÄ at bruge mindre energi (ved fx. at bo i mindre boliger), kÞbe Þkologisk mad og melde sig til ordninger som fx. delebiler.

Hvilken slags antiforbrugere er vi?

Hvilken gruppe min kone og jeg hÞrer til er et svÊrt valg, for jeg synes ikke vi passer fuldstÊndig ind i nogen af dem. Ligesom de modeprÊgede antiforbrugere har vi en ladcykel og vi har ogsÄ lige shoppet nogle genbrugsmÞbler og et par genbrugstrÞjer (fordi jeg gerne kun vil have tÞj af merino uld).

Men vi har intet dyrt mÊrketÞj og vi regner bestemt heller ikke med at holde op med at vÊre antiforbrugere nÄr det ikke lÊngere er moderne.

Jeg synes derfor ikke vi passer helt ind i gruppen med de modeprÊgede antiforbrugere, men hvad sÄ med de bÊredygtige? Passer vi ind i den gruppe?

Umiddelbart nej. Vores lejlighed er temmeligt stor, vi nĂžjes ikke med at kĂžbe Ăžkologisk og vi er heller ikke er med i nogen deleordninger (mest fordi vi ikke har nogen store behov, som har potentiale til en deleordning).

Jeg synes derfor det er lidt for nemt at gĂžre som Politiken har gjort det og dele alle antiforbrugere op i kun to grupper. Men det overrasker mig ikke, da det jo er nemt at komme til at opdele folk pĂ„ den mĂ„de – prĂŠcis ligesom mange af os let kommer til at gĂžre det med grupper af folk, som vi ikke kender sĂ„ godt (folk i byerne, folk pĂ„ landet, udlĂŠndige, etc.)

Hvorfor vi er antiforbrugere

Men nok om hvilken gruppe vi tilhĂžrer eller ikke tilhĂžrer. Lad os i stedet kigge pĂ„ hvorfor vi er antiforbrugere – eller minimalister som jeg foretrĂŠkker at kalde det.

Det er ikke af nÞdvendighed. Vores Þkonomi har det godt og vi har en god sjat penge til overs hver mÄned, sÄ det er ikke pengene der gÞr, at vi ikke gÄr amok i shopping.

Grunden er i stedet, at vi fÞler os Ändsvage nÄr vi kÞber ting, der er helt unÞdvendige og som blot skaber bekymringer og problemer.

Det er derfor ikke kun fordi vi ikke har nogen kÞrekort, at vi ikke har nogen bil. Det er heller ikke fordi vi ikke har rÄd (selvom en bil koster ufatteligt mange penge hver mÄned). Det er fÞrst og fremmest fordi vi ikke synes vi har brug for en bil og fordi vi gerne vil undgÄ en masse bekymringer og problemer med reperationer, med at finde parkeringspladser og med at skulle af med et fast, stort belÞb hver eneste mÄned i skatter, afgifter, forsikring og hvad ved jeg (det kan meget bedre betale sig for os at tage en taxa).

Vi har med andre ord fundet ud af, at det ikke gÞr en lykkelig at kÞbe ting. Hvis man endelig skal bruge penge, sÄ kan man bruge dem pÄ en masse andre mÄder, der vil gÞre en meget lykkeligere end hvis man havde kÞbt en masse unÞdvendigt skrammel for pengene.

Categories
Grej Minimalisme Økonomi

Billige mĂžbler – sĂ„dan scorer du mĂžbler til helt ned til 15% af normalprisen

NÄr man kÞber mÞbler, sÄ kan man let komme til at bruge rigtigt mange tusinde kr.

Men sĂ„dan behĂžver det ikke vĂŠre – med lidt benarbejde, sĂ„ er det rimeligt nemt at finde glimrende mĂžbler til helt ned til 15% af normalprisen.

Hemmeligheden bag billige mĂžbler

Hele humlen ved at score sig nogle billige mÞbler er at kÞbe dem brugt. At kÞbe brugt kan mÄske umiddelbart lyde en anelse skrÊmmende, men der er ingen grund til at gÄ i panik. Brugte mÞbler behÞver nemlig ikke vÊre noget hÊrget, vakkelvorent skrammel.

For nyligt har vi kĂžbt tre mĂžbler brugt og de har det allesammen glimrende. De har mĂ„ske et lille hak eller en enkelt ridse, men det er ikke sĂŠrligt slemt – og bestemt ikke noget, der kan bringe mit pis i kog.

Hvis vi havde kĂžbt mĂžblerne som nye, sĂ„ ville de alligevel have fĂ„et nogle mĂŠrker henover Ă„rene – og hvad gĂžr lidt mĂŠrker egentlig? Det er jo ikke ligefrem noget, der fĂ„r verden til at bryde sammen.

billige mĂžbler, hĂŠve/sĂŠnkebord HĂŠve/sĂŠnkebord til 15% af normalprisen
Det fÞrste mÞbel vi kÞbte var et hÊve/sÊnkebord, sÄ jeg kunne fÄ en ordentlig hjemmearbejdsplads.

Efter lidt sÞgen i Den BlÄ Avis pÄ nettet, sÄ lykkeds det at finde et elektrisk hÊve/sÊnkebord til kun 600,- kr.

Et tilsvarende nyt, elektrisk hÊve/sÊnkebord koster mindst 4000,- kr, sÄ vi sparede mindst 85% eller 3400,- kr.
billige mĂžbler, bogkasser Bogkasser til 29% af normalprisen
Nogle dage efter kÞbte vi en stak bogkasser fra firmaet At-Bo. Igen fandt vi mÞblerne i Den BlÄ Avis pÄ nettet og endte med at give 900,- kr for 3 bogkasser i birk og 200,- for en bogkasse i fyrretrÊ.

Nye At-Bo bogkasser af birk stÄr til 998,- kr stykket, mens en ny At-Bo bogkasse i fyrretrÊ stÄr til 798,- kr. Vi gav som sagt 1100,- kr for dem i alt, sÄ samlet set sparede vi 71% eller 2692,- kr.
billige mĂžbler, skuffedarium Skuffedarium til 40% af normalprisen
Til sidst kĂžbte vi et skuffedarium til min hjemmearbejdsplads. Her endte vi med give 100,- kr for et klassisk Ikea skuffedarium i metal som de fleste danskere kender.

Et nyt, tilsvarende skuffedarium fra Ikea koster 249,-, sÄ vi sparede 60% eller 149,- kr.

Det tager lidt tid at kĂžbe brugt

Som de fleste nok kan regne ud, sÄ tog det lÊngere tid at finde mÞblerne end det ville have gjort at kÞbe dem allesammen som nye.

Men det gÞr ikke noget. Jeg synes det er sjovt at gÄ pÄ jagt i Den BlÄ Avis og ifht. hvor mange penge vi har sparet (mindst 6241,- kr i alt), sÄ har jeg bestemt heller ikke kunne klage over min timelÞn.

At det tager lidt tid kan ogsĂ„ gĂžre, at man finder ud af, at man alligevel ikke har brug for alle mĂžblerne – og sĂ„ har man jo sparet de penge (medmindre man altsĂ„ har vĂŠret sĂ„ fornuftig pĂ„ forhĂ„nd at bruge 30 dages reglen til at sikre sig, at man virkelig, virkelig har brug for det hele).