Category: Feature

Categories
Feature Krop og fysik Sport

Sixpack pĂ„ 15 dage – hemmeligheden bag en sixpack og hvordan jeg fik en sixpack pĂ„ 15 dage

Som jeg har plabret lÞs om tidligere, sÄ startede en af mine venner og jeg for en mÄneds tid siden en konkurrere om hvem der fÞrst kunne fÄ en sixpack.

Overraskende nok, sÄ viste det sig at vÊre lettere end jeg havde regnet med. Faktisk gik der kun 15 dage fra jeg startede pÄ at gÞre noget ved det og til jeg havde en rimelig sixpack (en sixpack der kan ses, men ikke en der fÄr mig pÄ forsiden af alle mulige bodybuilding magasiner).

Sixpack

Hemmeligheden bag en sixpack

Hemmeligheden bag en sixpack er, at den laves i kÞkkenet og ikke i trÊningscenteret. Det er nemlig sÄdan, at nÊsten alle gÄr rundt med alle de muskler der skal til for at fÄ en sixpack. Musklerne er bare skjult bag et mere eller mindre tykt lag fedt.

For at fĂ„ en sixpack skulle jeg derfor ikke trĂŠne mere. I stedet skulle jeg pĂ„ slankekur – og helst en rigtig effektiv en af slagsen, sĂ„ jeg kunne vinde vores konkurrence om hvem der fĂžrst kunne fĂ„ en sixpack.

Min lĂžsning blev en slankekur, hvor der var dĂžmt nul kulhydrater. Jeg levede derfor af de samme tre retter i 15 dage, hvilket fĂžrte til at jeg tabte 7,2 kg (nĂŠsten et halvt kilo om dagen).

Fedtprocenten faldet fra 17% til 10%

I takt med at kiloene raslede af, faldt min fedtprocent ogsÄ voldsomt. Da jeg startede mÄlte jeg den til 17% og efter 15 dagen var den faldet til 10%.

Det er fedtprocenten, der afgĂžrer om en sixpack kan ses eller ej. Den almene holdning er, at fedtprocenten skal ned pĂ„ ca. 10% fĂžr man kan se noget – og ganske rigtigt, efterhĂ„nden som min fedtprocent faldt kunne jeg se musklerne pĂ„ maven tydligere og tydligere.

Ved en fedtprocent pÄ 12% kunne jeg begynde at se musklerne og ved 10% havde jeg en rimelig sixpack.

Tab af muskelmasse

Problemet ved mange slankekure er, at de ikke kun brĂŠnder fedt af. Musklerne er ogsĂ„ i risikozonen – og hvad hjĂŠlper det at tabe en masse kilo, hvis musklerne ryger samtidigt.

For at sikre mig, at jeg bevarede musklerne pÄ maven trÊnede jeg derfor denne del af kroppen lidt ekstra.

Hver gang jeg havde dyrket crossfit (en slags fitness, 3 gange om ugen) tog jeg derfor 250 maveĂžvelser uden for mange pauser.

Udover crossfit lĂžb jeg 2 gange om ugen (5 km i maks. tempo) – lĂžberiet blev dog hurtigt udskiftet med trĂŠning derhjemme pĂ„ gulvet, da det lykkeds mig at fĂ„ en lĂžbeskade pĂ„ dag 6.

Har jeg tabt 0,9 kg muskler?

Om jeg har tabt noget muskelmasse i forbindelse med min slankekur ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg frygter der er rĂžget en smule. Da jeg startede havde jeg regnet ud, at jeg skulle tabe 6,3 kg fedt for at nĂ„ en fedtprocent pĂ„ 10% – men jeg endte med at mĂ„tte tabe 7,2 kg fĂžr fedtprocenten kom sĂ„ langt ned.

Jeg kan med andre ord frygte, at jeg har tabt lidt under et kg muskler (7,2 kg – 6,3 kg = 0,9 kg). Forskellen kan dog ogsĂ„ nemt skyldes, at den fedttang jeg bruger ikke er det mest prĂŠcise instrument i verden.

Categories
Feature Krop og fysik Sport

Effektiv slankekur: SÄdan tabte jeg 7,2 kg pÄ 15 dage

For et par uger siden blev det klart, at jeg mĂ„tte gĂ„ pĂ„ den fĂžrste slankekur i mit liv. En af mine venner og jeg kĂŠmper nemlig om hvem der fĂžrst fĂ„r en sixpack (tydelige muskler pĂ„ maven) – og for at fĂ„ det, mĂ„tte jeg tabe nogle kg i en fart.

Heldigvis viste det sig, at den slankekur jeg fulgte var super effektiv. PĂ„ bare 15 dage tabte jeg 7,2 kg (nĂŠsten et halvt kg om dagen) – og jeg tror sagtens, at jeg kunne have tabt endnu flere kg, hvis jeg havde fortsat med slankekuren.

Effektiv slankekur

Contents

Slankekuren kort fortalt

Jeg baserede min slankekur pĂ„ Tim Ferriss anbefalinger. Kort fortalt, sĂ„ anbefaler han, at man fuldstĂŠndig undgĂ„r kulhydrater og at man spiser den samme mad igen og igen. TilgengĂŠld mĂ„ man sĂ„ spise sĂ„ meget man kan og har lyst til – og gerne flere end 3 gange dagligt.

Han anbefaler ogsÄ, at man holder en fridag om ugen, sÄ stofskiftet holdes i gang. Det er nemlig sÄdan, at hvis stofskiftet ikke har noget at arbejde med, sÄ kÞrer det langsommere. Og hvis stofskiftet kÞrer langsommere, sÄ forbrÊndes ens fedt langsommere og det tager lÊngere tid at tabe sig.

En ugentlig fridag er ogsÄ godt for moralen, sÄ man ikke sÄ let risikerer at falde for fristelsen og kaste sig over en hÄndfuld chokolader eller hvad man nu er forfalden til.

Morgenmad, frokost og aftensmad

For at sikre mig at jeg spiste det samme igen og igen, sÄ besluttede jeg at spise det samme til hhv. morgenmad, frokost og aftensmad mens slankekuren stod pÄ:

  • Morgenmad: RĂžrĂŠg af ĂŠggehvider (med en anelse helt ĂŠg for smagens skyld), dĂ„sebĂžnner og frosne grĂžntsager.

Slankekur morgenmad

  • Frokost: Stegt kylling vendt i tex mex krydderi, stegte peberfrugter og stegte lĂžg og frosne bĂžnner.

Slankekur frokost

  • Aftensmad: Salat (samme slags hver dag, baby leaves fra netto), dĂ„setun (i vand) og en lille smule chilipulver og peber for smagens skyld.

Slankekur aftensmad

BÄde morgenmad og frokost kunne jeg lave i store portioner til flere dage, sÄ jeg ikke behÞvede bruge tid pÄ at lave mad hver gang jeg skulle spise.

At jeg lavede mad til flere dage ad gangen gjorde det ogsÄ let at tilfÞje helt Êg til min rÞrÊg af Êggehvider. Jeg tillod mig smipelthen at smide et helt Êg pÄ panden sammen med Êggehviderne, nÄr nu portionen var sÄ stor.

NÄr jeg stegte kylling og grÞntsager til frokosten, sÄ brugte jeg en anelse olivenolie. Mindre end en halv teskefuld til hhv. kylling og grÞntsager (store portioner, hvor der var nok til ca. 3 dage).

Spisetider, vand og vitaminer

Som sagt, sÄ gjaldt det om at spise flere gange om dagen. Ofte spredte jeg derfor frokosten ud over to omgange:

  • Plan 1: Morgenmad kl. 7, frokost fĂžrste gang kl. 10, frokost anden gang kl. 14, aftensmad kl. 17:30
  • Plan 2 (hvis det passede dĂ„rligt at spise to gange frokost): Morgenmad kl. 7, frokost kl. 11:30, aftensmad kl. 17:30

Det er en rigtig dĂ„rlig ide at spise nĂ„r det nĂŠrmer sig sengetid, sĂ„ jeg undlod at spise noget som helst efter aftensmaden. Men pĂ„ andre tidspunkter, sĂ„ spiste jeg et par gulerĂždder hvis jeg var lidt sulten eller hvis jeg trĂŠngte til at sĂŠtte tĂŠnderne i noget for hyggens skyld (fx. mens min kone sad og spiste lĂŠkre og indbydende chokolader…).

Udover den faste fÞde, sÄ gjaldt det om at drikke helt usandsynlige mÊngder vand. Jeg vil tro, at jeg har drukket mindst 3-4 liter dagligt i de dage jeg har vÊret pÄ slankekur. Udover vand drak jeg 1-2 glas rÞdvin hver aften, men ellers intet andet. AltsÄ ingen kaffe, te, juice, sodavand, etc.

Hver aften spiste jeg ogsÄ en almindelig vitaminpille, en d-vitaminpille, en b-vitaminpille og en pille med omega-3 fiskeolie. B-vitaminpillen mest fordi jeg havde smÄ mangelsymptomer inden jeg begyndte pÄ slankekuren.

Den ugentlige fridag

PĂ„ den ugentlige fridag mĂ„ man spise hvad man har lyst til, men man skal godtnok passe pĂ„ ikke at gĂ„ for amok i mad og godter. Det gjorde jeg pĂ„ min fridag (dag 9), hvilket betĂžd jeg ikke tabte mig i 4 dage. Dagen efter fridagen var min vĂŠgt faktisk gĂ„et op med 1 kg og derefter var den 3 dage om at komme ned pĂ„ samme niveau som fĂžr fridagen 🙁

Helt konkret, sĂ„ gik jeg amok i flere kager, chokolader, en del frugt, McDonalds burgere og to omgange aftensmad. Alt, alt for meget mad – faktisk sĂ„ meget, at jeg fĂžlte mig lidt syg i lĂžbet af dagen.

Masser af unĂždvendig trĂŠning

Mens jeg har vÊret pÄ slankekur har jeg trÊnet 5 gange om ugen. 3 x crossfit (en slags fitness) i en time og 2 x lÞb (5 km i max tempo). I starten af den fÞrste uge (dag 6) fik jeg dog en mindre skade, sÄ jeg mÄtte udskifte lÞbeturene med hÄrd trÊning pÄ gulvet derhjemme.

Nogen vil nok mene, at det er trÊnings skyld at jeg tabte mig 7,2 kg pÄ 15 dage. Men det mener jeg ikke. Jeg trÊnede allerede 4-5 gange om ugen fÞr jeg begyndte pÄ slankekuren og der Êndrede min vÊgt sig overhovedet ikke. Jeg er derfor overbevist om, at jeg ene og alene har tabt mig sÄ meget pga. den mad jeg har spist (hvilket ogsÄ ses af, at jeg har tabt mig pÄ dage, hvor jeg ikke har trÊnet).

Bliv ved og tab endnu flere kg

Hvis man ser bort fra dagene omkring min fridag, sÄ tabte jeg mig nogenlunde jÊvnt gennem hele slankekuren. Jeg tror derfor sagtens man kan fortsÊtte slankekuren lÊngere end de 15 dage jeg har fulgt den.

SpÞrgsmÄlet er dog hvor sund den er i det lange lÞb. Jeg har fx. ikke nogen anelse om man kommer til at mangle nogle vigtige stoffer, hvis man bliver ved i lÊngere tid.

Desuden skal det nok ogsÄ lige med, at det ikke altid har vÊret lige sjovt at vÊre pÄ slankekur. Jeg har vÊret trÊttere end normalt og til tider ret irritabel. Og jeg har bestemt ogsÄ savnet almindelig mad som fx. brÞd, ris og pasta.

Categories
Effektivitet Feature

Skriv hurtigere og bedre med 3 trins raketten

Hvis du har en blog eller skal skrive lÞs pÄ anden vis, sÄ gÊlder det om at kunne fÄ noget fra hÄnden. Det duer ikke, hvis du er timer om at skrive en halv side.

Heldigvis findes der en glimrende teknik, der nĂŠrmest garanterer at ordene vĂŠlter ud hver gang du sĂŠtter dig ved tastaturet.

Teknikken kalder jeg 3 trins raketten. Ikke overraskende bestÄr den af tre trin:

  • Trin 1: Lav en liste over teksten indhold. Listen skal vĂŠre tabuleret (se billedet), sĂ„ du fĂ„r et klart overblik over hvordan teksten skal disponeres (dvs. hvor de forskellige dele af indholdet skal placeres ifht. hinanden).
  • Trin 2: Skriv teksten udfra den tabulerede liste fra trin 1. Det gĂŠlder nu om at skrive derudaf og ikke bekymre sig om grammatik og stavning. FormĂ„let med trin 2 er at stykke listen fra trin 1 sammen til en tekst og intet andet.
  • Trin 3: Ret grammatik og stavning i teksten fra trin 2 til, sĂ„ den er til at lĂŠse og forstĂ„. Til sidst skriver du tekstens titel og evt. undertitler, hvorefter teksten er fĂŠrdig og klar til at glĂŠde folk omkring dig.

Det er min erfaring, at jeg skriver meget hurtigere hvis jeg bruger 3 trins raketten fremfor at bekymre mig om bÄde indhold og korrekt sprog fra starten af.

Hvis 3 trins raketten ikke virker

At jeg skriver hurtigt vha. 3 trins raketten behÞver ikke betyde, at du ogsÄ gÞr det. Ligesom med alt andet, sÄ handler det om trÊning. Jo mere du skriver og jo mere du bruger 3 trins raketten, des bedre og hurtigere vil du kunne skrive.

For eksemplets skyld, sÄ har det forskellige trin i denne blog post taget mig:

  • Trin 1: 4 minutter
  • Trin 2: 10 minutter
  • Trin 3: 11 minutter

Udover Þvelse, sÄ vil du ogsÄ kunne blive hurtigere til at skrive, hvis du sikrer dig du er motiveret og ved at bruge teknikker som fx. pomodora.

Trin 1 Trin 2 Trin 3
Skriv hurtigt, trin 1 Skriv hurtigt, trin 2 Skriv hurtigt, trin 3

(hvis du klikker pÄ billederne af de 3 trin, sÄ kan du se dem i fuld stÞrrelse)

Brug masser af tid pÄ trin 1

Jeg skulle kun bruge 4 minutter pÄ trin 1, da jeg pÄ forhÄnd havde tÊnkt over hvad jeg ville skrive. Hvis jeg ikke havde gjort det, sÄ er det klart at trin 1 ville have taget lÊngere tid.

Det er faktisk en fordel, at bruge lÊngere tid pÄ trin 1 og pÄ den mÄde optimere indholdet. Det kan du fx. gÞre ved at skrive pÄ trin 1 i ny og nÊ over nogle dage efterhÄnden som ideerne kommer dumpende.

Det er bare om fĂ„ skrevet ideerne ned, da det ikke gĂžr spor, at du skriver forkerte eller ubrugelige ting ned i trin 1. Som du kan se pĂ„ billederne ovenfor, sĂ„ har jeg ting i trin 1 som jeg ikke har med i trin 2 (at indholdet er vigtigere end fejl) – og nye ting i trin 2, som ikke er nĂŠvnt i trin 1 (de sidste par afsnit, som du netop har lĂŠst).

Categories
Feature GlÊde Minimalisme Økonomi

Lev 5 Ă„r lĂŠngere – og fĂ„ over 100.000 kr for det

Hvis du er indstillet pÄ at tage en hÄrd beslutning, sÄ kan du pÄ mindre end en time fÞje 5 Är til dit liv og fÄ penge for at gÞre det.

Det eneste du skal gÞre er at smide fjernsynet ud. Det er alt hvad der krÊves, for hvis du regner efter, sÄ viser det sig virkelig hvor meget det koster i bÄde tid og penge at have fjernsyn.

Lev lĂŠngere

Lad os fÞrst kigge pÄ hvor meget tid du kan spare ved at smide fjernsynet ud. Voksne i dagens Danmark ser i gennemsnit fjernsyn 2,8 timer om dagen. Det svarer til lidt over 42 dage om Äret, dvs. nÊsten halvanden mÄned.

Halvanden mÄned er som bekendt 6 uger eller prÊcis det samme som mange af os har af ferie om Äret. Du kan med andre ord fordoble din ferie hvis du smider fjernsynet ud (hvis du altsÄ p.t. ser fjernsyn i nogle timer om dagen ligesom gennemsnittet gÞr det).

Hvis du, som jeg, er 35 Är gammel og satser pÄ at leve 50 Är mere, sÄ vil du fÄ 2100 dage ekstra at leve i, hvis du smider fjernsynet ud. 2100 dage er det samme som 5,7 Är!

Tjen penge

Det er dyrt at have fjernsyn. Der skal betales bÄde licens og, for rigtig mange, kabeltv.

Licensen kan man desvĂŠrre ikke slippe for. Uanset hvor hul i hovedet det er, sĂ„ skal man betale licens hvis man har en computer. Jeg har svĂŠrt ved at forestille mig, at der er ret mange der ikke har en computer, sĂ„ licens er reelt set bare endnu en skjult ekstra skat 🙁

Men kabeltv kan vi gĂžre noget ved – og det er noget der batter, nĂ„r vi regner pĂ„ hvad kabeltv lĂžber op i gennem Ă„rene.

En kabeltv pakke koster mindst 200 kr om mĂ„neden, hvilket svarer til 2400 kr om Ă„ret. PĂ„ 50 Ă„r bliver det til 120.000 kr – eller en lille ny bil (hvis man er til den slags, det er jeg ikke).

Helt galt bliver det hvis du har Canal Digital, Viasat eller lignende. Her slipper du typisk 300-400 kr eller mere om mÄneden, hvilket pÄ sigt bliver til endnu flere penge.

UndvĂŠre fjernsynet

Kan du ikke undvÊre fjernsynet, sÄ drop i det mindste at have kabeltv. Vi har levet uden kabeltv i tÊt pÄ et Är og det har ikke vÊret noget afsavn.

Nogle af de bedste programmet findes alligevel pÄ DR, DR2, DR HD og TV2, sÄ hvorfor have flere kanaler end dem?

Eneste problem ved DR, etc. er at de bedste programmer sendes sent, sent om natten, da masserne skal fodres med ligegyldige quizshows i bedste sendetid. Heldigvis er problemet dog ikke stĂžrre end det kan lĂžses med en harddisk optager.

Denne post var kraftigt inspireret af en post pÄ Riskology bloggen

Categories
Arbejde Feature Rejser

4 gode grunde til at sige op her og nu

For et par dage siden mÞdtes jeg med en hÄndfuld gamle venner, der allesammen har et helt almindeligt arbejde. Arbejde, hvor de er 37 timer om ugen, mandag til fredag i dagtimerne.

Mens vi sludrede kom jeg igen og igen til at prise mig lykkelig for, at jeg ikke har et almindeligt arbejde, hvor jeg skal vĂŠre et bestemt sted i et bestemt stykke tid.

Hvis jeg havde det, sĂ„ tror jeg, at jeg havde sagt op her og nu. Det gĂžr du mĂ„ske ogsĂ„ efter at have lĂŠst de 4 gode grunde til at sige op her og nu 🙂

1. Stress og jag hver eneste dag
Hvis man har bÞrn og samtidigt lever i et forhold, hvor begge parter har fuldtidsjob, sÄ er der dÞmt travlhed og morgenpanik hver eneste dag. Der er ingen tid til svinkÊrinder, nysgerrige bÞrn og en omvej eller to pÄ vej til og fra bÞrnehaven.

Travlheden og panikken er selvfĂžlgelig noget mindre, hvis der ikke er bĂžrn inde i billedet – men det er stadig ikke sjovt, nĂ„r der skal vĂŠre tid til at Ă„bne op for hĂ„ndvĂŠrkere, banke lidt pĂ„ huset, kĂžbe ind og hvad ved jeg.

2. For lidt ferie til at vĂŠre rigtig ferie
Folk med almindeligt arbejde har som bekendt kun 5-6 ugers ferie. Alt for lidt, nÄr man tÊnker pÄ hvor spÊndende der er udenfor kontorets fire vÊgge.

Mange har samtidigt ikke mulighed for at tage afsted mere end 3 uger i trÊk, hvilket reelt set kun svarer til omkring en uges ferie. Den fÞrste uge gÄr nemlig med at stresse ned og vÊnne sig til at vÊre pÄ ferie og den sidste uge med at Êrge sig over man snart skal tilbage pÄ pinden.

3. Ikke herre over hvornÄr det er ferietid
Oven i hatten, sÄ er det de fÊrreste med almindeligt arbejde, der selv kan bestemme hvornÄr de vil holde ferie. Ens ferier skal koordineres med kollegaerne, vagtplaner, deadlines og alt muligt andet.

For en af mine gamle venner betyder det, at han er tvunget til at tage til Sydamerika henover jul og nytĂ„r – og ikke i januar, hvor flybilletterne koster tĂŠt pĂ„ det halve (og det er bestemt ikke smĂ„penge sĂ„dan en billet koster).

4. Alt, alt for lidt barsel
NÄr man fÄr bÞrn, sÄ vil man gerne vÊre hjemme og hygge om mor og barn. SÄdan havde jeg det ihvertfald og det tror jeg ikke jeg er alene om.

Men typisk lykkeds det kun de fleste mÊnd at tage 2 ugers barsel omkring fÞdslen og sÄ, hvis de er seje nok til det, nogle mÄneder senere hen.

Men er det nok til at udvikle et tÊt forhold til ens barn? Det tvivler jeg pÄ. IsÊr ikke, nÄr de fÄ ugers barsel kombineres med al den stress og jag der kommer af et parforhold med to fuldsjob.

Categories
Feature Grej Minimalisme

For meget at tage pÄ? Ryd op i dit tÞj med Project 333

Bortset fra lidt sko, sÄ kan alt mit tÞj kan vÊre i en enkelt flÞj i klÊdeskabet. Alligevel synes jeg nogen gange, at jeg har alt, alt for meget at tage pÄ.

Det mÄ der gÞres noget ved. Det er derfor alletiders, at jeg for en uges tid siden faldt over den perfekte strategi til at fÄ ryddet ud i klÊdeskabet: Project 333.

Kort fortalt, sÄ gÄr Project 333 ud pÄ, at jeg i 3 mÄneder skal nÞjes med 33 stykker tÞj.

De 33 stykker tĂžj skal jeg udvĂŠlge fra starten af – og inkluderet i de 33 stykker tĂžj er jakker, sko, tasker, smykker, ure og alt muligt andet jeg kunne finde pĂ„ at tage pĂ„. Det eneste der ikke er inkluderet er undertĂžj, sokker, sportstĂžj, nattĂžj og min bryllupsring.

Jeg har allerede udvalgt mine 33 stykker tÞj (se min liste lÊngere nede), sÄ fra 1/11-2010 til 31/1-2011 er det det eneste tÞj jeg mÄ gÄ med. Og det uanset hvad jeg sÄ skal til og hvad der sker af uventede ting.

Alt udover de udvalgte 33 stykker tĂžj er med andre ord bandlyst… og pakket ned i en kasse, der er tapet grundigt til.

Mine 33 stykker tĂžj

Project 333, mine 33 stykker tĂžj

  • 1 par sko
  • 1 par stĂžvler
  • 1 regnjakke
  • 1 tyk vindjakke
  • 1 fleeche
  • 1 par regnbukser
  • 1 hue
  • 1 halstĂžrklĂŠde
  • 1 par vanter
  • 1 par arbejdshandsker
  • 2 rygsĂŠkke (en stor og en lille)
  • 2 par cowboybukser
  • 1 par trekking bukser (mine arbejdsbukser, kan lynes op og blive til shorts)
  • 7 tshirts
  • 1 polo tshirt
  • 1 skjorte
  • 2 trĂžjer
  • 1 par kinasko (sutsko til indendĂžrs brug)
  • 2 par shorts
  • 1 par sandaler
  • 1 bĂŠlte
  • 1 lang undertrĂžje
  • 1 par lange underbukser

PrÊcis 33 stykker tÞj. SÄ nu er det bare om at krydse fingre og hÄbe jeg ikke har glemt et eller andet kritisk (det er der en vis risiko for, det er fx. fÞrst i dag jeg kom i tanke om at tilfÞje regnbukser til listen).

Med mine 33 stykker tÞj satser jeg pÄ at vÊre klar til bÄde dagligdagen, fest og farver, vores kommende flytning og en tur til troperne (for hvem siger nej, hvis man pludselig kan tage til Thailand midt i den kolde og mÞrke danske vinter).

PS: Huen bliver en anden end den orange pÄ billedet, da kombinationen af gul jakke og orange hue i den grad fÄr mig til at ligne en vildfarren vejarbejder.

Categories
Feature GlÊde Minimalisme Økonomi

De 4 ting som det vil gÞre dig lykkeligst at bruge penge pÄ

Bruger du dine penge rigtig? Det tvivler jeg pÄ. Langt de fleste af os bruger nemlig vores penge helt forkert, hvis man sammenligner med hvordan vores penge kan skabe maksimal glÊde for os selv.

For de fleste, sÄ er penge noget man kan bruge til at kÞbe det man drÞmmer om. Pengene kan fx. gÄ til at kÞbe den helt rigtige bolig, en ny bil, en helvedes masse tÞj eller en eller anden smart teknologisk dims.

Hvor er glĂŠden ved at kĂžbe nye ting?

Problemet er blot, at vi ikke fÄr ret meget glÊde ud af at kÞbe ting. Faktisk er forventningens glÊde ofte den stÞrste, da vi lynhurtigt vÊnner os til de nye ting vi kÞber. Hvis vi kÞber en ny bil, sÄ gÄr der ikke ret lÊnge fÞr vi har vÊnnet os til den. Og det vil oftest vise sig, at den stÞrste glÊde var inden vi kÞbte bilen og forestillede os hvordan den ville vÊre at kÞre i.

Med andre ord, sÄ overvurderer vi den glÊde vi vil fÄ ved at kÞbe noget. Lidt paradoksalt, nÄr man tÊnker pÄ, at vi er bygget til at ville have sÄ meget som muligt.

Men hvis vi sammenligner os med folk omkring os, sÄ kan ting godt skabe lidt glÊde alligevel. Det er nemlig sÄdan, at vi bliver gladere hvis vi har mere end vores naboer. Problemet er blot, at det er et endelÞst race, da der altid er nogen som vil have mere end os selv.

IsÊr hvis vi bor i et rigt omrÄde vil der vÊre mange, der har mere end os selv. Det betyder med andre ord, at en person med en bestemt indkomst vil vÊre gladere i et relativt fattigt omrÄde end et rigt omrÄde (da han derved vil have flere penge end sine naboer).

Men spÞrgsmÄlet er om det er vÊrd at gÄ efter at have flere penge end naboen. Der er jo ogsÄ alle dem man ser pÄ tv og lÊser om, og derved ogsÄ kommer til at sammenligne sig med. Og de har nÊsten helt sikkert flere penge end vi selv har.

De fire ting du bÞr bruge penge pÄ

Men hvad gÊlder det sÄ om? Hvad skal vi bruge vores penge til, hvis vi gerne vil skabe en masse glÊde for os selv?

Der er fire ting det drejer sig om: At glÊde folk omkring en, lÊre nye ting og at gÄ efter oplevelser fremfor materielle ting. Hvis pengene endeligt skal bruges pÄ noget materielt, sÄ gÊlder det om at gÄ efter at kÞbe smÄ ting fremfor store.

Du skal med andre ord hellere holde en kémpe grillfest end at kþbe et nyt fjernsyn. Al forskning viser nemlig, at du derved bliver gladere – og samtidigt sikkert gþr en masse andre mennesker glade.

Hvis du ikke vil holde grillfest, sÄ drop stadig det nye fjernsyn og tag ud at rejse i stedet for. Grunden til det er at vi kan blive ved med at glÊde os over oplevelser, mens vi alt for hurtigt vÊnner os til materielle ting. Desuden sorterer hjernen effektivt i vores indtryk, sÄ vi mest husker det positive fra rejserne og derved bliver endnu gladere for dem.

Hvis du er smart, sÄ kan du kombinere oplevelser med materielle ting. Det kan du fx. gÞre ved at kÞbe en bog, som du lÊser med sÄ stor interessere, at det bliver ligesÄ meget en oplevelse som en ting du har kÞbt.

Oplevelser kan ogsÄ vÊre at kÞbe kurser eller undervisning i noget, som du gerne vil blive bedre til. EfterhÄnden som du bliver bedre og bedre, vil du opleve flow, hvilket er noget af det bedste der findes.

Hvis du vil bruge pengene pÄ noget materielt, sÄ skal du som sagt hellere gÄ efter flere smÄ ting fremfor en stor ting. Du vil fx. blive gladere for at kÞbe god mad hver uge end du vil blive for et nyt fjernsyn. Igen fordi glÊden ved noget nyt hurtigt forsvinder, men det gÞr jo ikke sÄ meget, hvis det nye kommer igen og igen.

Categories
Bolig Feature Økonomi

Opsparing i ejerbolig og andelsbolig – sĂ„dan tjener du millioner uden at rĂžre en finger

NĂ„r du kĂžber en ejerbolig eller andelsbolig, sĂ„ har du gode muligheder for at tjene et par millioner eller mere – og det er helt uden at rĂžre en finger.

Det eneste der skal til er, at du bliver boende i den samme bolig lĂŠnge nok – og at priserne pĂ„ boliger fortsĂŠtter med at udvikle sig pĂ„ samme mĂ„de som de har gjort hidtil.

FÄ tre gange sÄ meget for din ejerbolig fra 1993

Lad os fÞrst se pÄ hvad du ville have tjent, hvis du havde kÞbt en ejerbolig til en million i 1993 og solgt den igen i 2008 (15 Är senere). Iflg. Danmarks statistik, sÄ er priserne pÄ ejerboliger ca. tredoblet i denne periode, sÄ boligen du i 1993 gav en million for kan du i 2008 sÊlge for tre millioner (groft sagt, der er selvfÞlgelig forskel pÄ hvilken type bolig det drejer sig om, hvor i landet boligen befinder sig m.m.).

At du kĂžbte boligen for en million og sĂŠlger den igen for tre millioner betyder dog ikke, at du kan proppe 2 millioner lige ned i lommen. Fra belĂžbet skal du modregne driftsomkostningerne, dvs. ejendomsskatter, varme, vand, vedligeholdelse etc. – iflg. Bolius 2,8% af salgsprisen om Ă„ret.

2,8% af salgsprisen hvert Är i 15 Är svarer til ca. 770.000, dvs. du vil stÄ tilbage med en gevinst pÄ lidt over 1,2 millioner nÄr du sÊlger boligen i 2008. Fra de 1,2 millioner skal du ogsÄ fratrÊkke renter og andre udgifter til finansieringen, hvis det var nÞdvendigt for dig at lÄne til kÞb af boligen i 1993.

Det lyder jo rigtig godt, men det kan faktisk blive endnu bedre. Hvis du i stedet for at have kÞbt en bolig havde investeret pengene i aktier med samme vÊkst (8% om Äret), sÄ ville du stÄ tilbage med 2 millioner i gevinst, da der ikke de samme udgifter forbundne med at have aktier.

Uanset mulighed for at spare millioner op i din bolig, sÄ kan det altsÄ stadig betale sig at kÞbe sÄ billigt et hus som muligt. Og det gÊlder uanset om du kan kÞbe boligen kontant (som i beregningerne herover) eller om du skal lÄne til boligen.

Gentag succesen her i 2010 og tjen 3,75 millioner

Men nok historie. Det spÊndende er om du kan tjene ligesÄ meget pÄ at kÞbe en ejerbolig eller andelsbolig i dag som du kunne i 1993. Det mener jeg godt du kan, hvis du ellers bliver boende i den samme bolig lÊnge nok og undgÄr at kÞbe og sÊlge pÄ helt forkerte tidspunkter. Hvis man kigger pÄ en periode pÄ mindst 10-20 Är, sÄ er priserne pÄ boliger nemlig altid steget og steget.

Lad os prÞve at regne pÄ hvad du kan tjene her i 2010. Lad os fx. sige, at du i dag gÄr ud og kÞber en ejerbolig til 3 millioner kr. Hvis boligpriserne i de nÊste 15 Är stiger pÄ samme mÄde som de gjorde i perioden 1993-2008, sÄ vil din netop kÞbte bolig i 2025 kunne sÊlges for ca. 9 millioner kr.

Hvis du fra dette belÞb trÊkker driftsomkostninger pÄ samme mÄde som ovenfor, sÄ stÄr du tilbage med en gevinst pÄ 3,75 millioner kr! Det svarer i nutidskroner til 3 millioner, hvilket bestemt ikke er at kimse af (priserne steg fra 1993 til 2008 med ca. 20%, jeg har regnet med samme prisstigning fra 2010 til 2025).

Selvom 3,75 millioner lyder rigtig godt, sÄ skal vi dog stadig huske pÄ, at det med stor sandsynlig bedre ville kunne betale sig at investere pengene i fx. aktier. Med et afkast pÄ 8% om Äret, sÄ ville du nemlig i samme periode kunne have tjent 6 millioner kr (4,8 millioner i nutidskroner) pÄ at investere pengene fremfor at kÞbe bolig for dem, da der ikke er de samme udgifter forbundne med at have aktier.

Kan du ogsÄ tjene millioner pÄ en andelsbolig?

Jeg tror man ville kunne se samme tendens for andelsboliger. Jeg har dog valgt ikke at regne pÄ den slags boliger, da jeg ikke har kunne finde nogen relevante statistikker over prisudviklingen.

Uanset hvad, sĂ„ ville sĂ„danne statistikker ogsĂ„ vĂŠre meget svĂŠre at fremadskrive, da andelsboligmarkedet har ĂŠndret sig voldsomt i lĂžbet af de sidste Ă„r (jvf. at andelsboliger tidligere gik til folk der havde stĂ„et pĂ„ en venteliste i Ă„revis, mens de i dag gĂ„r til dem der vil betale for dem – prĂŠcis ligesom ejerboliger gĂžr det).

Gevinsten pÄ andelsboliger vil dog nok vÊre mindre end pÄ ejerboliger pga. to faktorer:

  • Andelsboliger bliver solgt for lavere priser end tilsvarende ejerboliger gĂžr det.
  • De enkelte andelsforeningens lĂ„n m.m. ofte dyrere pr. mĂ„ned at sidde i en andelsbolig end en tilsvarende ejerbolig.
Categories
Arbejde Feature Økonomi

Tillykke med du er blevet fyret

Der er ikke ret mange der sidder pÄ arbejdet og hÄber pÄ at blive fyret, men det burde der vÊre. Det er nemlig slet ikke sÄ slemt at blive fyret. Faktisk er det alletiders, hvis du har orden i Þkonomien, lidt is i maven og mod pÄ eventyr, fest og farver.

Hvad er det vĂŠrste der kan ske

TÊnk over hvad der er det vÊrste, der vil kunne ske hvis du bliver fyret. Formodentlig vil der ikke ske noget vÊrre end, at du vil have fÊrre penge at gÞre godt med i en periode. Der vil formodentlig hverken vÊre bÄl og brand eller folk der falder dÞde om fordi du fÄr en fyreseddel.

Det er faktisk kun hvis du har kÞbt en alt, alt for dyr bolig, at det hele kan vÊlte fordi du fÄr en fyreseddel. Og hvis det er tilfÊldet, sÄ er det om at fÄ boligen solgt allerede nu og flytte til noget billigere, sÄ du ikke behÞver at leve med den slags Þkonomiske hovedpiner til daglig.

For alle andre vil det ikke vÊre noget problem at blive fyret, da det ikke er super lidt penge du skal nÞjes med mens du gÄr ledig. FÞrst og fremmest vil du blive ved med at fÄ lÞn i 3-6 mÄneder efter du har modtaget fyresedlen, sÄ du har masser af tid til at finde et andet arbejde inden kassen lukker i.

Og hvis du har vĂŠret lidt smart, sĂ„ kan det ogsĂ„ vĂŠre du har lavet en opsparing, sĂ„ du kan klare dig i mindst 6 mĂ„neder og helst et helt Ă„r uden nogen som helst indtĂŠgt (det er slet ikke sĂ„ urealistisk som nogen mĂ„ske synes det lyder. Det gĂŠlder simpelthen om ikke at bo for dyrt og undgĂ„ dyre vaner – og sĂ„ forĂžvrigt starte pĂ„ at spare op lang tid fĂžr det blive nĂždvendigt at bruge af opsparingen).

Du er med andre ord sikret en indtĂŠgt i 3 mĂ„neder eller mere. Der er derfor ingen grund til panik, da alle kan finde et nyt arbejde indefor 3 mĂ„neder. Hvis du ikke kan finde noget, sĂ„ er det enten fordi du er for doven, for krĂŠsen eller fordi du ikke har overvejet muligheder som fx. supermarkeder og avisomdeling – eller jobbet som gartnerlĂŠrling, som du altid har drĂžmt om mens du sad pĂ„ kontoret og solen skinnede udenfor.

Det bliver bedre endnu

Men at der ikke er nogen grund til Þkonomisk panik er slet ikke den vÊsentligste grund til at sige tillykke, hvis du er sÄ heldig at blive fyret.

Den vÊsentligste grund er, at der pludselig Äbner sig en masse muligheder for dig. Pludselig har du tiden og muligheden for at lave alt det du drÞmte om mens du sad og kedede dig pÄ kontoret.

  • Pak rygsĂŠkken og tag ud at rejse i flere mĂ„neder. PĂ„ den mĂ„de kan du ogsĂ„ strĂŠkke pengene lĂŠngere, hvis du ellers tager til et billigt land som fx. Thailand.
  • Start pĂ„ en ny og spĂŠndende uddanelse. Hvis den er alletiders, sĂ„ prĂžv og se om du ikke kan fortsĂŠtte den ved at spĂŠnde livremmen lidt ind og nĂžjes med noget deltidsarbejde ved siden af studierne.
  • Brug noget mere tid med bĂžrnene og resten af familien. Tag fx. bĂžrnene med ud at rejse, sĂ„ de ogsĂ„ kan opleve noget nyt.

At lave noget spĂŠndende krĂŠver selvfĂžlgelig at du er sĂ„ heldig, at du bliver fritstillet i forbindelse med din fyring – eller at du opfĂžrer dig sĂ„ tĂ„belig pĂ„ arbejdspladsen, at de bliver trĂŠtte af at se pĂ„ dig 🙂

Uanset hvad, sÄ glem alt om at vÊre bange for at blive fyret. Hvis du ellers har styr pÄ dit liv, sÄ er en fyring faktisk noget af det bedste der kan ske for dig.

PS: For god ordens skyld mÄ jeg lige fÄ med, at det aldrig er lykkeds mig at blive fyret. Det eneste jeg har gjort er at sige op og skifte arbejde som andre folk skifter underbukser.

Categories
Feature Grej Økonomi

iPad – sĂ„dan beslutter jeg om jeg skal kĂžbe en iPad

Tidligere pÄ ugen skrev jeg om hvordan jeg sparer kassen pÄ mine indkÞb. I stedet for straks at kÞbe hvad jeg Þnsker mig, sÄ har jeg besluttet at der skal gÄ 30 dage fra Þnsket opstÄr og til jeg faktisk kÞber det jeg Þnsker mig. Samtidigt skal jeg skrive grundene ned til hvorfor jeg gerne vil kÞbe noget, sÄ jeg undgÄr at kÞbe noget uden at have et reelt behov for det.

De 30 dages venten fra Þnsket opstÄr medfÞrer ofte, at jeg glemmer alt om det og pÄ den mÄde sparer en masse penge som ellers ville vÊre gÄet til unÞdvendigt lort.

iPad eller ej

Lige nu fĂžlger jeg min 30-dages regel ifht. om jeg skal kĂžbe en iPad eller ej.

Mine grunde til at kĂžbe en iPad er:

  • Effektive todo lister og kalender. Lige nu bestĂ„r mine todo lister desvĂŠrre af lidt for mange lĂžse sedler og min kalender er en kolonne i en fĂŠlles familiekalender pĂ„ stuevĂŠggen. Tidligere har jeg brugt DIY calendar med success, men samtidigt levet i evig frygt for at den blev vĂŠk (da det er temmeligt besvĂŠrligt at tage backup af en papirkalender).
  • Internet overalt. SpĂžrgsmĂ„let er om det er en fordel eller ej. Rygerne vil vide, at det ikke fremmer intelligens og kreativitet at stire pĂ„ nettet hele tiden og desuden bliver det lidt for nemt at spilde tid pĂ„ formĂ„lslĂžs surfing, emails, etc.
  • Evernote. Jeg vil pissegerne have mere styr pĂ„ mine noter, udklip, etc. og her lokker Evernote virkelig. Eneste problem er at iPad’en er fĂždt uden kamera, sĂ„ det bliver et gedemarked at overfĂžre billeder til den.
  • GoToMyPC. Med GoToMyPC vil jeg kunne styre min computer fra iPad’en, sĂ„ jeg ikke lĂŠngere behĂžver tage min bĂŠrbar med rundt. TilgengĂŠld skal computeren sĂ„ stĂ„ tĂŠndt dag ud og dag ind, sĂ„ spĂžrgsmĂ„let er om fordelene opvejer ulemperne.
  • LĂŠsning. Jeg lĂŠser rigtig, rigtig meget, sĂ„ med en iPad vil jeg kunne lĂŠse blogs, PDF filer, etc. andre steder end ved skrivebordet. Desuden er det rarere at lĂŠse pĂ„ en iPad end en computerskĂŠrm.
  • Elektroniske bĂžger. Hvis det viser sig, at det er rigtig rart at lĂŠse pĂ„ en iPad, sĂ„ vil jeg potentielt kunne lĂŠse bĂžger elektronisk fremfor i fysisk form. Det vil dog ogsĂ„ krĂŠve, at jeg kan tage noter i bĂžgerne og understrege ting i dem – og at lĂŠsningen er ligesĂ„ komfortabelt som lĂŠsningen af en rigtig bog er. Elektroniske bĂžger vil desuden gĂžre det lettere for mig at tage bogsamlingen med mig, nĂ„r jeg er ude af hjemmet.

Om mine forelĂžbigt seks grunde er nok grunde til at kĂžbe en iPad ved jeg ikke helt. Som du kan se, sĂ„ er der nemlig ikke nogen af grundene der virkeligt rykker og gĂžr iPad’en til et sikkert kĂžb.

Men uanset hvad, sĂ„ er der kun gĂ„et 13 dage siden Ăžnsket om en iPad opstod (30/8-2010). Der er med andre ord 17 dage til jeg mĂ„ kĂžbe mig en – uanset hvor gode grunde jeg sĂ„ ellers kan komme med.