Category: Effektivitet

Categories
Effektivitet

Motivation og disciplin – hvad er hvad og hvorfor er den ene noget opreklameret lort

For nogle mÄneder siden lÊste jeg i en blog post, at discplin er noget opreklameret lort, der er uden hold i virkeligeheden.

Iflg. blog posten, sÄ findes disciplin slet ikke. Hvad vi kan og gÞr afgÞres ikke af vores disciplin eller mangel pÄ samme, men af hvor motiverede vi er.

SpÊndende og noget, der har kÊmpestore perspektiver for hvordan vi bÞr indrette os og leve vores liv, hvis der noget vi gerne vil opnÄ.

Manden har jo ret

Siden jeg lĂŠste blog posten, sĂ„ har jeg tĂŠnkt en masse over om forfatteren har ret eller ej. Og som tiden er gĂ„et, sĂ„ er jeg blevet mere og mere overbevist om at han har ret – disciplin er virkelig noget opreklameret lort, der er uden hold i virkeligeheden. Det er virkelig vores motivation, der afgĂžrer det hele.

PrÞv selv at tÊnke pÄ hvorfor du gÞr et eller andet og hvorfor du kan klare nogen ting og ikke andre. Er det fordi du er disciplineret eller er det fordi du er motiveret til at gÞre det?

(hvis der er noget du ikke kan fĂ„ til at hĂŠnge sammen med din motivation eller mangel pĂ„ samme, sĂ„ er du velkommen til at skrive en kommentar herunder – jeg skal sĂ„ gĂžre mit yderste for at overbevise dig om, at det er din motivation og ikke din disciplin der styrer showet).

Jeg synes fx. det er dÞdens pÞlse at lave mad, sÄ der gÄr ikke lÊnge fÞr jeg smider hÄndklÊdet i ringen hvis jeg skal lave noget mere avanceret end bacon og Êg (lav motivation, jeg brÊnder slet ikke for at lave mad og det er let for mig at falde tilbage pÄ min kone, der er sindsygt god til at lave mad og som elsker at rode i kÞkkenet). Men nÄr jeg er ude og lÞbe, sÄ kan jeg blive ved og ved selvom det gÞr pisseondt (hÞj motivation, det er noget jeg brÊnder for).

Inddirekte motivation

Det er ikke altid, at man umiddelbart kan se hvorfor man er motiveret til at gĂžre et eller andet.

Hvordan kan det fx. vÊre, at rigtigt mange dag ud og dag ind kan kÊmpe sig gennem uendelige mÊngder dÞdsyge arbejdsopgaver, som de overhovedet ikke brÊnder det mindste for at fÄ ordnet?

Det kan de formodentlig fordi alternativet er at blive fyret og pludselig stÄ med en del fÊrre penge mellem hÊnderne (uanset jeg ikke mener, at det er sÄ slemt at blive fyret).

Ud med de dÄrlige undskyldninger

NÄr nu det har vist sig, at det hele er et spÞrgsmÄl om motivation og ikke disciplin eller mangel pÄ samme, sÄ er der nogle undskyldninger, der ikke lÊngere holder vand.

Pludselig kan man ikke lĂŠngere undskylde sig med, at man ikke har selvdisciplin nok til at klare et eller andet. Pludselig bliver man nĂždt til at indrĂžmme, at det er fordi man ikke er motiveret nok til at fingeren ud og gĂžre noget ved det!

Hvis du ikke kan fÞlge en slankekur, men igen og igen indleder et nÊrt forhold til en flÞdeskumskage, sÄ er det ikke fordi du mangler selvdisciplin. Det er fordi du ikke er motiveret nok til at tabe dig.

Det sammen gĂŠlder alt muligt andet – hvad enten det er at overvinde en dĂ„rlig vane, klare en opgave eller noget helt tredie, sĂ„ er spĂžrgsmĂ„let ene og alene om du er motiveret nok eller ej.

Bliv mere motiveret

Men hvad skal man sÄ gÞre, hvis motivationen halter?

Lad os fx. sige, at du gerne vil tabe dig, men det ikke er motiverende nok for dig, at du bliver slank og lÊkker om et par mÄneder eller tre.

Hvis det er sÄdan verden hÊnger sammen, sÄ mÄ du motivere dig selv pÄ en anden mÄde. Det kan du fx. gÞre ved at:

  • Starte en konkurrence med folk omkring dig. Det gjorde en af mine venner og jeg fx., da vi besluttede at se hvem der fĂžrst kunne fĂ„ sig en six pack.
  • FortĂŠlle alle og enhver om hvad du gerne vil opnĂ„. Hvis alles Ăžjne hviler pĂ„ dig, sĂ„ skal jeg nok garantere at bliver mere motiveret til at fĂ„ fingeren ud og fĂ„ gjort noget ved det. Der er med andre ord en grund til at jeg i sin tid fortalte alle om mine six pack planer og annoncerede min plan her pĂ„ bloggen.
  • Finde motivationen et andet sted. Hvis du ikke bliver motiveret nok af snart at blive slank og lĂŠkker, sĂ„ mĂ„ du se om der er noget andet, der kan motivere dig. Det kan fx. vĂŠre at tabe dig, sĂ„ du fĂ„r mere energi til at drĂžne rundt og lave en masse spĂŠndende ting med dine bĂžrn.
  • Endelig gĂŠlder det selvfĂžlgelig ogsĂ„ om at undgĂ„, at du er omgivet af ting, der begrĂŠnser din motivation. Hvis du er omgivet af fede mennesker, sĂ„ vil din motivation til at tabe dig nok vĂŠre lavere end hvis du er smĂ„fed og alle omkring dig er slanke og pĂŠne.
Categories
Effektivitet

Folketingsvalg – skal du fĂžlge med i alle de mange valgprogrammer, debatter og analyser?

Uanset om du fÞlger med i nyhederne eller ej, sÄ har du nÊppe kunne undgÄ at bemÊrke, at folketingsvalget er lige rundt om hjÞrnet.

Fordi folketingsvalget nÊrmer sig med rakse skridt, sÄ har de danske tv kanaler valgt at rydde sendefladen, sÄ de kan sende valgprogrammer, debatter og analyser i et vÊk. Alt sammen for at hjÊlpe dig med at finde ud af hvilken kandidat du skal stemme pÄ.

Det samme gĂŠlder aviserne. Det meste af dem handler i Ăžjeblikket om valg, valg og atter valg.

Skal du fĂžlge med i det hele?

Som ansvarlig vÊlger gÊlder det om at fÞlge med i det hele, sÄ du kan stemme pÄ den rigtige kandidat til valget. Eller gÞr det? Er det en god ide at fÞlge med i alle valgprogrammerne og lÊse lÞs om valget i aviserne?

FÞrste problem er, at det ikke er spor effektivt at sidde og se valgprogrammer etc. Det tager en helvedes tid og du Êndrer nÊppe mening af den grund. Som med sÄ meget andet, sÄ har du nemlig allerede nogle meninger, som du vil sÞge bekrÊftet nÄr du ser programmerne. Uanset hvad du pÄstÄr, sÄ vil du nÊppe vÊre Äben over for nye meninger, der kan fÄ dig til at stemme anderledes.

Og hvis valgprogrammerne virkelig fÄr dig til at Êndre mening, sÄ er det spÞrgsmÄlet hvad der er Ärsagen. Er det fordi du pludselig ser tingene fra en ny og bedre vinkel eller er det fordi du er blevet pÄvirket af, at den ene politiker gÞr sig bedre pÄ skÊrmen end den anden?

Oven i det, sĂ„ fĂ„r valgprogrammerne dig nemt til at fokusere pĂ„ enkeltsager fremfor det store perspektiv. Lige nu kĂžrer debatten om Ăžget grĂŠnsekontrol – men uanset hvor tĂ„beligt man mener Ăžget grĂŠnsekontrol er, sĂ„ er det en enkeltsag, der ikke burde vĂŠre i fokus i et 4-Ă„rigt perspektiv (eller hvor lĂŠnge der nu er til nĂŠste folketingsvalg). Om et Ă„r, sĂ„ er sagen om Ăžget grĂŠnsekontrol glemt af de fleste, men alligevel, sĂ„ er den sag med til at afgĂžre det kommende valg.

Det tager kun 5 minutter

Men hvad skal du sÄ gÞre, hvis du ikke skal se valgprogrammer og lÊse lÞs om valget i aviserne? PÄ en eller anden mÄde skal du jo finde ud af hvem du skal stemme pÄ, hvis du ikke stemmer blindt pÄ det samme parti til hvert eneste valg.

For at finde ud af hvem jeg skulle stemme pÄ, sÄ lagde jeg en simpel og effektiv strategi. Det tog under 5 minutter og sÄ vidste jeg hvilket parti jeg skulle stemme pÄ til det kommende valg.

Jeg fandt med andre ord ud af hvem jeg skulle stemme pÄ pÄ kortere tid end det tager et par tv-vÊrter at sige goddag og introducere endnu et valgprogram, som du sagtens kan leve foruden.

Det jeg gjorde var simpelthen at besÞge Politikens hjemmeside og tage deres test, hvor man kan svare pÄ 20 spÞrgsmÄl og pÄ den mÄde finde ud af hvilken kandidat man er mest enig med.

Er jeg dybt uansvarlig?

Nogle vil sikkert sige, at det er dybt uansvarligt kun at bruge 5 minutter pÄ at forbedrede sig pÄ at stemme, men det mener jeg ikke. TvÊrtimod, sÄ er jeg fristet til at sige, at det er uansvarligt at se valgprogrammer og hvad ved jeg.

I modsÊtning til stemmerne fra folk der ser valgprogrammer, nyheder, etc., sÄ er min stemme nemlig ikke pÄvirket af kandidaternes skÊrmtÊkke, enkeltsager og alt muligt andet. Min stemme handler kun om mine holdninger, hvilket vel er hvad man bÞr stemme udfra.

Men hvad synes du? Hvordan finder du ud af, hvem du skal stemme pÄ?

Categories
Arbejde Effektivitet

Den mÄde vi arbejder pÄ er for dum! Hvorfor du kun skal arbejde 1 time om dagen

NĂ„r vi gĂ„r pĂ„ arbejde, sĂ„ bytter de fleste af os vores tid for penge (lĂžn). Hver time vi bruger pĂ„ arbejdet fĂ„r vi penge for – uanset om vi laver noget fornuftigt eller ej.

Det er egentlig ikke sĂŠrligt smart. Hverken for den enkelte medarbejder eller for virksomheden.

At vi bytter vores tid for penge skyldes, at man altid har gjort sÄdan. Under industrialiseringen arbejdede de fleste medarbejdere med tankelÞst at stykke noget sammen ved et samlebÄnd. Jo lÊngere de var pÄ arbejde, des mere fik de produceret og des gladere blev virksomheden.

Men sÄdan hÊnger verden ikke sammen lÊngere. I dag er der flere og flere, der skal tÊnke og fÄ gode ideer pÄ arbejdet i stedet for at slÄ hjernen fra ved samlebÄndet. Det betyder, at vÊrdien af mange medarbejderes arbejde ikke lÊngere er afhÊngigt af hvor meget tid de bruger pÄ arbejdet, men snarere af hvordan de bruger deres tid.

AfhÊngigt af hvor effektiv og fuld af tanker og ideer man er, sÄ kan man nemlig producere ligesÄ meget vÊrdi for en virksomhed pÄ 1 time som man kan pÄ 8 timer. Det kan meget vel vÊre, at man kan producere mere vÊrdi ved at gÄ en tur og fÄ gode ideer end man gÞr ved at sidde pÄ sin pind, stirre pÄ uret og vente pÄ klokken bliver 16.

Vi spilder med andre ord en masse tid fordi vi arbejder pÄ den mÄde vi gÞr. Tid som ikke skaber nogen ekstra vÊrdi for hverken os selv eller virksomhederne.

Selv ville vi i stedet kunne bruge tiden til ikke at have sÄ travlt og til fx. at se noget mere til vores bÞrn og familie. Og virksomhederne vil sÄ samtidigt kunne glÊde sig over, at deres medarbejdere vil vÊre gladere, mere loyale og mÄske endog ogsÄ mere effektive (pga. deres forÞgede frihed til at gÞre tingene pÄ deres mÄde)

Men hvordan fÄr vi sÄ lige Êndret verden, sÄ de fleste ikke bliver ved med at bytte deres tid for penge? Det bliver svÊrt, meget svÊrt.

FÞrste skridt er nok at Äbne folks Þjne for, at der findes en anden og bedre mÄde at arbejde pÄ. Lige nu tror jeg nemlig der er rigtigt mange, der slet ikke har overvejet, at der findes alternativer til en 8 timers arbejdsdag.

Samtidigt gĂŠlder det sĂ„ ogsĂ„ om at Ă„bne virksomhedernes Ăžjne for det fornuftige i at belĂžnne medarbejderne efter deres resultater – og ikke hvor meget tid de tilbringer pĂ„ deres pind.

Der er langt imellem dem, men i det store udland findes der allerede virksomheder der arbejder efter ROWE modellen (Results Only Work Environment) – og sĂ„vidt jeg kan lĂŠse mig frem til, sĂ„ er ROWE bestemt et positivt bekendtskab for alle parter.

###

Hvis du kender til en dansk virksomhed, der arbejder efter ROWE modellen el.lign., sÄ mÄ du meget skrive en kommentar herunder.

Categories
Effektivitet GlĂŠde LĂŠring

Skal man fĂžlge med i nyhederne?

De fleste danskere bruger hver dag en masse tid pÄ at fÞlge med i nyhederne. Nogen lÊser en avis, andre ser en nyhedsudsendelse eller to og atter andre er nyhedsjunkies, der konstant skal ind pÄ politiken.dk og blive opdateret.

Men er det en god ide sÄdan at bruge tid pÄ at fÞlge med i nyhederne?

Bare fordi alle gÞr det, sÄ er der jo ikke nogen garanti for at det er skide begavet.

Jeg undgÄr bevidst nyheder

Selv prÞver jeg bevidst at undgÄ nyheder. Jeg gÞr en aktiv indsats for ikke lÊse aviser, for ikke at se nogen nyhedsudsendelser og for ikke at Äbne nogen nyhedshjemmesider.

Inden du tÊnker, at jeg er spilitterravende Ändsvag og lukker min blog for evigt, sÄ lad os prÞve at se pÄ hvad du egentlig fÄr ud af fÞlge med i nyhederne.

Hvad du fÄr ud af at fÞlge med

NÄr du lÊser aviser, ser nyhedsudsendelser, etc., sÄ bruger du en masse tid pÄ at hÞre om hvad der sker ude i verden. Men det meste af det du hÞrer har nul relevans for dig selv, din familie og dit liv i det hele taget (det betyder fx. ingenting for dig, at der er kastet en bombe i et eller andet, for dig, komplet ligegyldigt og fjernt land).

Nogen nyheder er selvfÞlgelig relevante for dig, men de er fÄ og der er langt mellem dem. Faktisk vil jeg vove og pÄstÄ, at der ikke er nogen nyheder i en gennemsnit avis eller nyhedsudsendelse, der har nogen som helst relevans for dig.

Hvis der endelig skulle vÊre en enkelt nyhed et eller andet sted, der er relevant, sÄ skal du nok hÞre om den uanset hvad. Din omgangskreds vil nemlig helt sikkert snakke om den, hvis den er sÄ super relevant.

Der er med andre ord ingen grund til at bruge en masse tid pÄ at fÞlge med i nyhederne, hvis du spÞrger mig.

Er nyheder er skadelige?

Men en ting er, at det er spild af tid at fĂžlge med i nyhederne. Noget andet – og meget vĂŠrre – er, at nyhederne er skadelige for hvordan du gĂ„r og har det og hvad du tĂžr og ikke tĂžr gĂžre.

De fleste nyheder fokuserer nemlig pÄ drama og dÄrligt nyt, da det sÊlger bedre end historier om at det egentlig gÄr meget godt bÄde herhjemme og rundt omkring i verden.

Alt den dÄrligdom kan ikke undgÄ at gÞre en i dÄrligt humÞr og skabe en frygt, der ofte er komplet irrationel.

NĂ„r nyhederne fx. med stor iver fortĂŠller om et flystyrt, sĂ„ fĂ„r det folk til at vĂŠre bange for at flyve – selvom de egentlig burde vĂŠre meget mere bange for at kĂžre rundt i bil.

At man i nyhederne kun hÞrer om dÄrligt nyt fra uha-uha (det fjerne udland) betyder ogsÄ, at mange bliver bange for at rejse ud og opleve verden. NÄr man kun hÞrer om verden i nyhederne, sÄ kan man nÊrmest ikke undgÄ at tro, at alt andet end Mallorca er pissefarligt.

FĂžlger du med i nyhederne?

Hvad synes du? FĂžlger du med i nyhederne? Hvorfor gĂžr du det/gĂžr du det ikke?

Categories
Effektivitet Feature

Skriv hurtigere og bedre med 3 trins raketten

Hvis du har en blog eller skal skrive lÞs pÄ anden vis, sÄ gÊlder det om at kunne fÄ noget fra hÄnden. Det duer ikke, hvis du er timer om at skrive en halv side.

Heldigvis findes der en glimrende teknik, der nĂŠrmest garanterer at ordene vĂŠlter ud hver gang du sĂŠtter dig ved tastaturet.

Teknikken kalder jeg 3 trins raketten. Ikke overraskende bestÄr den af tre trin:

  • Trin 1: Lav en liste over teksten indhold. Listen skal vĂŠre tabuleret (se billedet), sĂ„ du fĂ„r et klart overblik over hvordan teksten skal disponeres (dvs. hvor de forskellige dele af indholdet skal placeres ifht. hinanden).
  • Trin 2: Skriv teksten udfra den tabulerede liste fra trin 1. Det gĂŠlder nu om at skrive derudaf og ikke bekymre sig om grammatik og stavning. FormĂ„let med trin 2 er at stykke listen fra trin 1 sammen til en tekst og intet andet.
  • Trin 3: Ret grammatik og stavning i teksten fra trin 2 til, sĂ„ den er til at lĂŠse og forstĂ„. Til sidst skriver du tekstens titel og evt. undertitler, hvorefter teksten er fĂŠrdig og klar til at glĂŠde folk omkring dig.

Det er min erfaring, at jeg skriver meget hurtigere hvis jeg bruger 3 trins raketten fremfor at bekymre mig om bÄde indhold og korrekt sprog fra starten af.

Hvis 3 trins raketten ikke virker

At jeg skriver hurtigt vha. 3 trins raketten behÞver ikke betyde, at du ogsÄ gÞr det. Ligesom med alt andet, sÄ handler det om trÊning. Jo mere du skriver og jo mere du bruger 3 trins raketten, des bedre og hurtigere vil du kunne skrive.

For eksemplets skyld, sÄ har det forskellige trin i denne blog post taget mig:

  • Trin 1: 4 minutter
  • Trin 2: 10 minutter
  • Trin 3: 11 minutter

Udover Þvelse, sÄ vil du ogsÄ kunne blive hurtigere til at skrive, hvis du sikrer dig du er motiveret og ved at bruge teknikker som fx. pomodora.

Trin 1 Trin 2 Trin 3
Skriv hurtigt, trin 1 Skriv hurtigt, trin 2 Skriv hurtigt, trin 3

(hvis du klikker pÄ billederne af de 3 trin, sÄ kan du se dem i fuld stÞrrelse)

Brug masser af tid pÄ trin 1

Jeg skulle kun bruge 4 minutter pÄ trin 1, da jeg pÄ forhÄnd havde tÊnkt over hvad jeg ville skrive. Hvis jeg ikke havde gjort det, sÄ er det klart at trin 1 ville have taget lÊngere tid.

Det er faktisk en fordel, at bruge lÊngere tid pÄ trin 1 og pÄ den mÄde optimere indholdet. Det kan du fx. gÞre ved at skrive pÄ trin 1 i ny og nÊ over nogle dage efterhÄnden som ideerne kommer dumpende.

Det er bare om fĂ„ skrevet ideerne ned, da det ikke gĂžr spor, at du skriver forkerte eller ubrugelige ting ned i trin 1. Som du kan se pĂ„ billederne ovenfor, sĂ„ har jeg ting i trin 1 som jeg ikke har med i trin 2 (at indholdet er vigtigere end fejl) – og nye ting i trin 2, som ikke er nĂŠvnt i trin 1 (de sidste par afsnit, som du netop har lĂŠst).

Categories
Effektivitet

Pomodora – den super effektive tomat teknik

I min evige jagt efter at blive mere effektiv faldt jeg for et par dage siden over en teknik der kaldes pomodora (italiensk for tomat). En simpel teknik, som jeg tror vil vÊre super effektiv. SÄ effektiv, at jeg straks er begyndt at bruge den ifht. den mÄde jeg organisere mit arbejde pÄ.

Pomodora kort fortalt

Kort fortalt, sĂ„ bestĂ„r pomodora teknikken i at man opdeler ens arbejde i enheder af 25 minutter (pomodoraer). 25 minutter, da det er lang nok tid til at man kan fĂ„ noget fra hĂ„nden – og samtidigt ikke sĂ„ lĂŠnge, at ens tanker begynder at flyve alle mulige andre steder hen.

Hver gang man er fĂŠrdig med en pomodora (dvs. man har arbejdet effektivt i 25 minutter) tager man en pause pĂ„ 5 minutter, hvor man laver noget helt andet. Det er vigtigt, at man i pauserne laver noget, der ikke krĂŠver den store tanke virksomhed – og at det absoult intet har at gĂžre med det arbejde man er i gang med. Man kan fx. bruge pauserne pĂ„ at drikke eller spise lidt, gĂ„ en tur pĂ„ toilettet eller strĂŠkke lidt ud.

Efter hver fjerde pomodora har man en noget lÊngere pause pÄ 15-30 minutter. Igen gÊlder det om ikke at tÊnke store tanker og lave noget, der absolut intet har at gÞre med det arbejde man har gang i. Den relativt lange pause kan man fx. bruge pÄ at gÄ en tur.

En typisk arbejdsdag vil bestÄ af 10-12 pomodoraer, da der som bekendt ogsÄ skal vÊre tid til frokost og lidt, formodentligt ligegyldige, men alligevel obligatoriske, mÞder.
Til at styre hvor lang tid der er gÄet i de enkelte pomodoraer og pauser anbefales det, at man bruger et almindeligt minutur som vi kender dem fra kÞkkenet.
Ophavsmanden til pomodora brugte et tomatformet minutur, deraf navnet pomodora.

Dagens fĂžrste og sidste pomodora

Man kan med fordel bruge dagens fÞrste pomodora pÄ at planlÊgge dagens arbejde og gÞre klar, dvs. finde blyanter og papir, tÊnde computeren etc. (men ikke checke mails, nyheder og alt muligt andet ligegyldigt).

Hvis man har arbejdet med pomodora teknikken i lĂŠngere tid, sĂ„ kan man, under planlĂŠgningen af dagens arbejde, prĂžve at estimere hvor mange pomodoraer hver opgave vil tage. PĂ„ den mĂ„de vil man fĂ„ mere styr over hvad man kan forvente at fĂ„ lavet i lĂžbet af dagen – og typisk vil man ogsĂ„ finde ud af, at man sagtens kan nĂ„ opgaverne indefor den planlagte tidsramme (jvf. Parkinsons lov om at ting tager den tid man giver dem).

Dagens sidste pomodora kan man bruge pÄ at kigge pÄ hvordan dagen er gÄet og hvad man kan gÞre bedre fremover. Man kan fx. se om der er nogen fremgang i hvor meget man fÄr noget per dag, fx. ved at se pÄ om antallet af udfÞrte pomodoraer Þges (efterhÄnden som der bruges mindre og mindre tid pÄ ligegyldige aktiviteter som fx. de fleste mÞder, gentagende email checks o.lign.).

Hvis man bruger den sidste pomodora pĂ„ denne mĂ„de, sĂ„ vil jeg ogsĂ„ regne med, at man pĂ„ sigt vil fĂ„ indsigten til at kunne vurdere hvilke opgaver der giver den stĂžrste vĂŠrdi ifht. arbejdsindsatsen. Det kan fx. vĂŠre at det viser sig, at en opgave der typisk tager 2 pomodoraer giver meget stĂžrre vĂŠrdi end en anden opgave der typisk tager 6 pomodoraer – og i sĂ„ fald kan man overveje, om det overhovedet kan betale sig at udfĂžre opgaven der tager 6 pomodoraer.

Men den tid, den glÊde. Jeg er som sagt kun lige begyndt at bruge pomodora til at organisere mit arbejde, sÄ jeg er endnu ikke nÄet til at kunne vurdere mine opgaver pÄ den mÄde. Men jeg ser bestemt frem til det, da jeg tror fuldt og fast pÄ 80/20 reglen.

Hvis du ogsÄ synes pomodora teknikken lyder helt fantastisk, sÄ kan du lÊse mere om den her. Jeg vil isÊr fremhÊve side 34 i guiden, da indeholder en tabuleret liste over pomodora reglerne.

###

En enkelt sidebemĂŠrkning. Jeg lĂŠste om pomodora teknikken pĂ„ min nye iPad, hvilket er en stor fornĂžjelse ifht. at lĂŠse pĂ„ en computerskĂŠrm. Det iPad’en mangler ifht. papir opvejes af, at jeg ikke behĂžver printe alting ud og det er lettere at tage materialerne med sig rundt.

Jeg lĂŠste pdf filen med iPad applikationen PDF Expert, der giver mulighed for at highlighte tekst, skrive noter, etc.

Categories
Effektivitet

Er dit fokus indefor magtcirklen eller brĂŠnder du tid og energi af udenfor?

Ligesom sÄ mange andre, sÄ overvejer jeg nogen gange hvad min tid og energi bliver brugt pÄ. DesvÊrre er det ikke alt min tid og energi der bliver brÊndt af pÄ noget brugbart. Rigtig meget gÄr faktisk til at bekymre sig om ting, som jeg alligevel ikke kan gÞre noget ved. Eller til at forsÞge at Êndre noget, som det alligevel ikke stÄr i min magt at Êndre.

Det er noget skidt, for hvorfor brĂŠnde tid og energi af pĂ„ noget jeg alligevel ikke kan gĂžre noget ved? I stedet for at gĂžre det, sĂ„ bĂžr jeg fokusere pĂ„ hvad jeg kan kontrollere og ĂŠndre – eller fx. blot nyde, hvis det drejer som om fest, farver og at have det sjovt.

En god mĂ„de at fokusere pĂ„ det vĂŠsentlige er ved at tĂŠnke pĂ„ Covey’s ”circle of influence”. Kort fortalt er det en teknik, der bestĂ„r i at man forestiller sig at have en cirkel omkring sig. Inde i cirklen er alt det man kan kontrollere og udenfor cirkel er alt det, som man ikke kan kontrollere – og som man derfor ikke bĂžr bruge tid og energi pĂ„. I mangel af en bedre, dansk betegnelse, sĂ„ vil jeg kalde denne cirkel for magtcirklen.

SpÞrgsmÄlet er sÄ hvordan jeg helt konkret sikrer mig, at jeg fokusere pÄ tingene indefor min magtcirkel.

FÞrst og fremmest, sÄ tror jeg, at det gÊlder om at have den i baghovedet hele tiden. PÄ den mÄde kan jeg forhÄbentlig stoppe mig selv, hvis jeg fx. bruger tid pÄ unÞdig brok, der alligevel ikke Êndrer noget som helst (hvis man altsÄ ser bort fra hvordan unÞdig brok gÞr bÄde mig selv og folk omkring mig i dÄrligere humÞr).

Derudover, sĂ„ tror jeg ogsĂ„, at det vil vĂŠre en god ide at huske pĂ„ min magtcirkel nĂ„r jeg planlĂŠgger hvad jeg skal bruge min tid pĂ„ – og nĂ„r jeg bagefter overvejer hvad jeg har brugt min tid pĂ„. PĂ„ den mĂ„de er der hĂ„b om, at jeg vil bruge mere tid og energi pĂ„ brugbare ting og brĂŠnde mindre af pĂ„ ting, som jeg alligevel ikke kan gĂžre noget ved.

Categories
Effektivitet

SĂ„dan bliver du mere motiveret og mere effektiv fra den ene dag til den anden

I min sidste post fortalte jeg om motivation og hvorfor intern motivation er sÄ meget bedre end extern motivation. Det store spÞrgsmÄl er sÄ hvordan vi udvikler intern motivation, dvs. hvordan vi kan komme til brÊnde for noget og derved prÊstere sÄ meget bedre end hvis vi blot bliver motiveret af en fast, mÄnedlig pose penge.

FÞrst og fremmest, sÄ drejer intern motivation sig om at vi selv fÄr lov til at bestemme. Dvs. at vi skal bestemme, eller ihvertfald have medindflydelse pÄ, hvad vi skal lave, hvordan og hvornÄr vi skal gÞre det og med hvem vi skal gÞre det.

Hvis vi fÄr trukket opgaverne ned over hovedet pÄ arbejdet, sÄ performer vi fx. meget dÄrligere end hvis vi fÄr lov til selv at styre hvilke projekter der skal arbejdes med og hvordan de skal lÞses. Der er fx. flere firmaer, inkl. mÊgtige Google, der har haft success med at lade medarbejderne bruge 20% af deres tid pÄ selvvalgte opgaver. Andre firmaer har haft success med at indfÞrt result-only-work-environment (ROWE), hvor det eneste det handler om er at opgaverne bliver lÞst.

Selvfþlgelig er det ikke alle arbejdsopgaver vi selv kan bestemme over – og nogle arbejdsopgaver, som fx. at sidde i kassen i et supermarked, giver ikke de store muligheder for variation og selvsténdighed. Men det betyder ikke, at det er umuligt at udvikle intern motivation og komme til at nyde den slags arbejdsopgaver mere end man ellers ville gþre.

MÄden man gÞr det pÄ er ved at lave arbejdsopgaven om til en udfordring. Hvis du sidder i kassen, sÄ kan du fx. sige til dig selv, at du er med i en leg, hvor det gÊlder om at fÄ X antal kunder gennem kassen hver time. Pludselig vil du sÄ vÊre mere optaget af legen end af hvor kedligt det er at sidde og sige bip-bip igen og igen.

Selv bruger jeg samme trick nĂ„r jeg skal skrive en ny post. Det er nemlig ikke altid, at jeg synes det er alletiders at skrive – uanset jeg synes, at jeg har en masse at fortĂŠlle.

Helt konkret, sĂ„ fĂžlger jeg Parkinson’s lov (opgaver tager den tid man giver dem) og giver mig selv 60 minutter til fĂ„ skrevet en post. Med stopuret tikkende i baggrunden, sĂ„ ved jeg, at jeg skal komme i gang og det gĂžr jeg sĂ„. Det er simpelthen umuligt ikke at gĂžre det, nĂ„r jeg kan se at posten skal vĂŠre fĂŠrdig om 59, 58, 57… minutter.

Categories
Effektivitet

Hemmeligheden bag motivation – og hvordan vi motiverer hinanden helt forkert

NĂ„r det gĂŠlder om at fĂ„ noget gjort, sĂ„ gĂŠlder det om at vĂŠre sĂ„ meget motiveret som muligt. Din motivation er nemlig meget vigtigere end intelligens og evner, nĂ„r det gĂŠlder om at komme ud over stepperne – og blive ved med at gĂžre det.

Men motivation fungerer helt anderledes end de fleste af os gĂ„r og tror – og helt anderledes end hvad vi har indrettet vores verden efter.

Intern og extern motivation

GrundlĂŠggende findes der to former for motivation. Motivation der kommer indefra os selv (intern motivation) og motivation der komme fra verden omkring os (extern motivation). Intern motivation kan fx. vĂŠre at du interesserer dig for noget eller at du brĂŠnder for en eller anden sag. Extern motivation er lokkende gulerĂždder som fx. lĂžn og andre folks meninger, samt frygten for straf, ydmygelse og latterliggĂžrelse.

Den form for motivation der virkelig rykker er den interne motivation. Intern motivation har nemlig en meget stÞrre effekt pÄ vores performance end extern motivation. Desuden har extern motivation nogle ulemper, som det er vigtigt at holde sig for Þje:

  • Extern motivation virker kun i kort tid. Hvis du fx. fĂ„r en lĂžnforhĂžjelse, sĂ„ performer du kun bedre i et kort stykke tid fĂžr end du er tilbage i den samme rille som normalt.
  • Hvis du er externt motiveret, sĂ„ er din kreativitet og vedholdenhed dĂ„rligere end hvis du er internt motiveret. Du ligger simpelthen ikke den samme energi i tingene som hvis du virkeligt brĂŠndte for dem.
  • Extern motivation kan medfĂžre fokus pĂ„ de forkerte ting. Det kan fx. vĂŠre, at medarbejderne i et firma fokuserer pĂ„ hvad der kan udlĂžse en bonus fremfor hvad der vil hjĂŠlpe virksomheden til at blive stĂžrre og bedre i fremtiden.

Vores fokus er helt forkert

NÄr man ved at intern motivation virker sÄ meget bedre end extern motivation, sÄ kan det virkelig undre, at hele vores verden er bygget op som den er. I skolerne fokuseres der pÄ ensrettethed og prÞver (extern motivation) fremfor selvstÊndighed og interesser (intern motivation). PÄ arbejdet drejer det hele sig om lÞn, arbejdstimer og frynsegoder fremfor engagement og resultater.

At verden er sÄdan indrettet er faktisk overraskende, nÄr man tÊnker pÄ hvordan bÞrn tydeligvis er meget internt motiveret og hvordan denne motivation driver dem fremad. Der er ingen bÞrn, der ikke er utroligt interesseret i verden omkring dem og som ikke brÊnder for at lÊre hvordan alting fungerer og hÊnger sammen.

Men for alt for mange bÞrn, sÄ gÄr motivationen flÞjten efterhÄnden som de bliver Êldre. Jeg tror grunden til det er, at alt for mange skoler effektivt drÊber enhver form for engagement med dens krav om ensrettehed og bestemte mÄder at gÞre tingene pÄ.

Hvis man vil bevare den interne motivation, sĂ„ skal man give bĂžrn – og alle mulige andre folk – mulighed for at medindflydelse pĂ„ hvad de skal lave og hvordan og hvornĂ„r de skal gĂžre det.

Categories
Effektivitet Feature Minimalisme Økonomi

Skrot bilen og spar 7 timer hver eneste uge

De fleste bilejere kÞber bil for at spare tid i dagligdagen. Takket vÊre bilen, sÄ sparer de tid nÄr de kÞrer pÄ arbejde, indkÞb og alt muligt andet.

De tror ihvertfald de sparer tid. Som jeg ser det, sĂ„ smider de masser af tid lige ud af vinduet. De ville spare meget mere tid, hvis de skrottede bilen og tog cyklen i stedet – og det er selvom de kommer langsommere frem pĂ„ cykel end i bil.

Kilometerprisen for biler og cykler

Lad os prÞve at regne lidt pÄ hvad det koster at kÞre i bil ifht. at kÞre pÄ cykel. Iflg. bladet Penge og PrivatÞkonomi, sÄ koster det mindst 2,18 kr pr. kilometer at kÞre i bil nÄr alt regnes med (benzin, reparationer og tab nÄr bilen skal sÊlges videre eller skrottes).

De fleste bilejere lader sig dog ikke nÞjes med en lille bitte Suzuki Alto, sÄ lad os sige at det koster 3,00 kr pr. kilometer at kÞre i bil.

Lad os sÄ prÞve at finde ud af hvad det koster at cykle. Det koster mÄske 0,25 kr pr. kilometer hvis du cykler 50 km om ugen, kÞber en cykel til 2500 kr og bruger 750 kr pÄ reparationer i de 5 Är cyklen holder.

NÄr du kÞrer bil, sÄ kommer du nÊsten altid hurtigere frem end hvis du havde cyklet. Men den hÞjere pris pr. kilometer skal jo betales pÄ en eller anden mÄde og det er her, at vi finder ud af hvor meget tid du kan spare ved at skrotte bilen.

Du bliver nemlig nĂždt til at arbejde og tjene penge for at betale den hĂžjere pris pr. kilometer.

Hvor meget tid kan du spare?

Hvis vi fx. siger du kÞrer 200 km om ugen, sÄ skal du tjene 600 kr ekstra om ugen efter skat for at betale for din kÞrsel. Hvis du tjener 80 kr i timen efter skat, sÄ skal du altsÄ arbejde 7,5 time ekstra om ugen. Det er faktisk det samme som at du arbejder en hel dag om ugen for at betale for at have en bil!

Er det virkelig det vĂŠrd? Hvis du i stedet cyklede de 200 km, sĂ„ ville du kunne nĂžjes med at arbejde lidt over en halv time for at betale for din transport – og samtidigt ville du sĂ„ fĂ„ masser af motion og frisk luft hver eneste dag.

En halv time om ugen fremfor 7,5 time betyder, at hvis du skrotter bilen, sÄ vil du faktisk kunne nÞjes med at arbejde 4 dage om ugen!