Category: Arbejde

Categories
Arbejde Minimalisme

Shopping – hvorfor du snyder dig selv, nĂ„r du shopper (og hvordan du holder op med det)

Er man en shopper, sĂ„ er der masser af ting i butikkerne, der synes vildt billige: ”Den flotte trĂžje der koster kun 200,- kr og skoene derovre er sat ned til kun 500,-!”, ”Skal vi ikke lige have et par solbriller med ogsĂ„? De koster ogsĂ„ kun 200,- kr”, etc, etc.

Hurtigt, sĂ„ er der blevet brugt 500,- kr, 700,- kr eller mere – og selvom det mĂ„ske lyder slemt nok, sĂ„ er det meget vĂŠrre end man umiddelbart skulle tro (det var det ihvertfald for mig, da jeg indsĂ„ det, som jeg vil fortĂŠlle om her i denne blog post).

Hvad betyder 100,- kr egentlig?

Problemet er, at det er svÊrt at relatere priser og belÞb til virkelighedens verden. Hvad betyder 100,- kr egentlig? Er det mange penge eller er det blot smÄpenge, som man ikke behÞver tÊnke sÄ meget over?

Fordi det er sÄ svÊrt at relatere priser og belÞb til virkelighedens verden, sÄ mÄ prÞve at oversÊtte dem til noget, der er mere hÄndgribeligt.

OversĂŠt dem til arbejdstimer

Det jeg synes man bedst kan oversĂŠtte priser og belĂžb til er arbejdstimer. PrĂŠcis hvor mange timer skal du arbejde, hvis du skal tjene penge til at kĂžbe trĂžjen til 200,- kr og skoene til 500,- kr?

Tjener du fx. 50,- kr i timen efter skat, sÄ skal du arbejde 14 timer for at kunne kÞbe de to ting. Tjener du 60,- kr i timen efter skat, sÄ skal der 12 timers arbejde til, etc.

Nu er der sikkert nogen, der vil indvende, at de tjener meget mere end 50-60 kr i timen efter skat. Det kan godt vÊre, men jeg tror faktisk, at de fleste har en vÊsentligt lavere timelÞn end de gÄr og tror.

Som eksempel pĂ„ folks virkelige timelĂžn har jeg bl.a. Peter, der kun tjener 61,- kr i timen nĂ„r alle udgifterne er trukket fra – og det pĂ„ trods af der stĂ„r 35.000,- om mĂ„neden pĂ„ hans lĂžnseddel.

Er det arbejdet vĂŠrd?

12-14 timers arbejde svarer til 1,5 arbejdsdag eller mere. Er en ny trĂžje og et par sko virkelig alt det arbejde vĂŠrd?

Ville det ikke vĂŠre bedre, hvis du droppede at kĂžbe de to ting og i stedet holdt lidt mere fri?

Jeg er ihvertfald glad for, at jeg ikke bruger ret mange penge pĂ„ tĂžj – eller ret mange penge i det hele taget.

De to ting, der virkelig batter

Pengene man bruger pÄ at kÞbe tÞj, etc. betyder altsÄ en del, men det der virkelig batter er de mange penge man bruger pÄ de to store faste udgifter: Boligen og bilen (mine to evige kÊpheste).

Hvis du fx. har en bolig, der er stÞrre og dyrere end den behÞver vÊre, sÄ kommer du hurtigt til at skulle arbejde meget mere. Ikke bare en gang, men hver eneste mÄned, mÄned efter mÄned.

Koster din bolig fx. 3000,- mere om mÄneden end den behÞver gÞre (fordi du reelt set kan nÞjes med en mindre og billigere bolig), sÄ skal du arbejde 50-60 timer ekstra hver mÄned for at betale de ekstra 3000,- kr.

50-60 timer svarer til en til halvanden uges arbejde. Dvs. at hvis du kunne nÞjes med en mindre og billigere bolig, sÄ ville nemt kunne gÄ pÄ deltid eller tage pÄ en lille ferie hver eneste mÄned!

PrÊcis pÄ samme mÄde forholder det sig med bilen, der jo let koster 4000,- kr om mÄneden.

Det gĂŠlder om at tĂŠnke sig om

OversÊtter man priser og belÞb pÄ denne mÄde, sÄ er det rimeligt klart, at det gÊlder om at tÊnke sig om inden man bruger penge pÄ noget som helst.

Er det man er ved at kĂžbe virkelig noget, der betyder noget for en? Eller er det bare tankelĂžs shopping, der ikke vil gĂžre en den mindste smule lykkeligere? (sandsynligheden er overvĂŠldende for, at det ikke vil gĂžre en lykkeligere).

Categories
Arbejde Minimalisme

To eksempler pÄ hvor galt det kan gÄ, nÄr man regner sin virkelige timelÞn ud

I min sidste post kiggede jeg pÄ hvordan forskellige jobrelaterede udgifter gÞr, at vi fÄr en meget lavere timelÞn end vi umiddelbart tror.

For at gÞre det nemt for folk, sÄ var der i min post et skema som man kunne fylde ud hvis man ville beregne sin egen virkelige timelÞn.

Men vi ved jo allesammen godt, at det er de fÊrreste der fylder et sÄdan skema ud.

Jeg har derfor opfundet to reprÊsentative medarbejdere fra det danske arbejdsmarked, sÄ folk hurtigt kan se hvor galt det kan gÄ, nÄr man regner sin virkelige timelÞn ud.

ForhÄbentlig kan deres chokerende lave timelÞn fÄ dig til ogsÄ at udfylde skemaet, sÄ du kan se hvor lang din virkelige timelÞn er (du vil blive overrasket pÄ den dÄrlige mÄde).

KĂžkkenassistenten Lone

Til at starte med har vi Lone, der arbejder som kÞkkenassistent 37 timer om ugen. Det fÄr hun, fÞr skat, 20.000 kr for om mÄneden (ca. 13.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at hun fik 125 kr i timen (81 kr i timen efter skat)*.

BelĂžb/uge Timer/uge
LĂžn efter skat 2.997 37
Transport -116 5
Smuksering 0 1
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 2,5
Underholdning 0 10
Statussymboler 0 0
Behandling -100 1
Andet 0 0
Total 2.781 56,5

Virkelig timelĂžn: 49 kr

Transport: Âœ time hver vej med tog, pris 465 kr om mĂ„neden (3 zoners periodekort fra DSB).
Smuksering: Ingen udgifter, da Lone fÄr arbejdstÞjet. Men hun bruger 10 min. hver morgen pÄ at lÊgge lidt makeup, etc.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Lones arbejde er en hÄrd omgang, sÄ hun tager tit en lur pÄ en halv times tid hver dag efter arbejde.
Underholdning: Ingen udgifter, men hun bruger i gennemsnit et par timer ekstra om dagen pÄ at stene fjernsyn, da hun er trÊt efter arbejdet og ikke ligefrem brÊnder for det hun bruger sit liv pÄ.
Statussymboler: Ingen udgifter.
Behandling: Efter en del Är pÄ arbejdsmarkedet dÞjer Lone med ondt i ryggen. Derfor gÄr hun til fysioterapeut to gange om mÄneden til 200,- kr pr. gang. Hver gang hun er der varer det 2 timer inkl. transport frem og tilbage til fysioterapeuten.

IT manden Peter

Nr. 2 reprÊsentative medarbejder er Peter, der arbejder med IT 40 timer om ugen. Det fÄr han, fÞr skat, 35.000 kr om mÄneden for (ca. 19.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at han fik 202 kr i timen (110 kr i timen efter skat).

BelĂžb/uge Timer/uge
LĂžn efter skat 4.400 40
Transport -650 5
Smuksering -57 0
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 0
Underholdning -385 0
Statussymboler -577 0
Behandling 0 0
Andet 0 0
Total 2731 45

Virkelig timelĂžn: 61 kr

Transport: Peter har 50 km hver vej pĂ„ arbejde, hvilket tager ham Âœ time hver vej i hans nye BMW. At holde sĂ„dan en bil kĂžrende ville koste ham ca. 4.000,- kr om mĂ„neden, hvis det ikke var fĂ„r et mĂ„nedligt kĂžrselsfradrag pĂ„ ca. 3.200,- (vĂŠrdi ca. +350,-/uge).
Smuksering: Peter arbejder et pÊnt sted, sÄ han har kÞbt nogle skjorter og slips m.m. til nÄr han er pÄ arbejde. I alt bruger han ca. 3000 kr om Äret pÄ arbejdstÞj.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Ingen ekstra udgifter.
Underholdning: PÄ Peters arbejde skal man helst tage ud og rejse til nogle fancy steder, sÄ Peter og familien bruger ca. 20.000 kr ekstra om Äret pÄ ferier (som de ikke ville vÊre taget pÄ, hvis det ikke var for Peters arbejde).
Statusymboler: Ligesom med ferierne, sÄ gÊlder det pÄ Peters arbejde ogsÄ om at have en smart bil. Han har derfor kÞbt en BMW til 400.000 kr, men forhÄbentlig kan den sÊlges brugt til det halve om 5 Är. Peter har selvfÞlgelig ikke brug for sÄ fancy en bil. Faktisk kunne han sagtens nÞjes med at have kÞbt en brugt Toyota og pÄ den mÄde have skÄret 150.000 kr af hans udgifter over de nÊste 5 Är.
Behandling: Ingen ekstra udgifter.

*) baseret pÄ hun i gennemsnit arbejder 160 timer om mÄneden.

Categories
Arbejde Minimalisme

Din timelĂžn stinker – hvorfor du fĂ„r meget mindre i timen end du gĂ„r og tror

I gamle dage troede jeg, at jeg fik en ganske god hyre for at sidde pÄ kontor og programmere derudaf. Hvis jeg dividerede min mÄnedslÞn med hvor mange timer jeg var pÄ arbejde, sÄ sÄ det ganske pÊnt ud. Det sÄ bestemt ikke ud til der var noget at klage over.

Siden da er der gÄet nogle Är, jeg har forladt kontoret og indtil flere lys er gÄet op for mig.

Det er bl.a. gÄet op for mig, at langt de fleste har en timelÞn, der er meget lavere end de gÄr og tror. SÄ meget lavere, at man godt kan blive seriÞst i tvivl om det vÊrd at bruge sÄ meget tid pÄ arbejdet.

Hvorfor din lĂžnsedlen lyver

Hele humlen er, at vi ikke fÄr den lÞn, som der stÄr pÄ vores lÞnsedler. Udover skattefars velvoksne del af kagen, sÄ viser det sig nemlig, at der er en masse udgifter forbundet med at arbejde. BÄde ting man skal betale med kroner og Þrer og ting, som man skal bruge tid pÄ udover de 37 timer pÄ arbejdspladsen.

Og begynder man fÞrst at regne disse ting med i ens lÞn, sÄ kommer timelÞnnen hurtigt til at se mere og mere skidt ud.

7 udgifter fra dit arbejde til dig

Lad os til at starte med prĂžve at fĂ„ et overblik over de udgifter, som man kan have ene og alene pga. ens arbejde. Dvs. udgifter, som man ikke ville have, hvis man lavede noget helt andet – hvad enten det sĂ„ er at arbejde for sig selv, gĂ„ hjemme eller noget helt tredie.

  • Transport: Transport er den helt store synder bĂ„de ifht. kroner og Ăžrer og ifht. den tid man bruger pĂ„ at arbejde.BehĂžver man fx. en bil til at komme til og fra arbejde, sĂ„ skal udgifterne til at holde den kĂžrende trĂŠkkes fra ens lĂžn – for havde man ikke arbejdet, sĂ„ havde man forhĂ„bentlig ikke bilen og derved heller ikke udgifterne til en bil.

    Det samme gĂŠlder togkort og alle mulige andre transportudgifter. Og oven i det kommer sĂ„ al den tid man bruger pĂ„ at komme til og fra arbejde – hvad enten det sĂ„ blot er en Âœ time hver vej eller (gys) et par timer hver vej.

  • Smuksering: En ofte overset udgift ifbm. arbejdet er de penge, som man bruger pĂ„ tĂžj, sko, makeup o.lign.
    Meget af det ville man formodentlig ikke have, hvis man ikke skulle have det pÄ pÄ arbejdet (hvor mange er det fx. lige, der gÄr i skjorte og pÊne bukser til daglig?).Det kan ogsÄ vÊre, at man ikke ville bruge sÄ meget tid pÄ at lÊgge makeup, etc., hvis det ikke var fordi man arbejder et sted, hvor man skal prÞve at se bare nogenlunde prÊsentabel ud.
  • Mad og drikke: I Danmark har vi heldigvis tradition for billige kantiner, sĂ„ for de fleste medarbejdere er der ikke nogen ekstra udgifter til mad og drikke ifht. hvis man spiser frokost derhjemme (det ser meget vĂŠrre ud i andre lande. Da jeg pĂ„ et tidspunkt arbejdede i Finland, sĂ„ var det fx. normalt at gĂ„ ud og spise hver dag til frokost)Kan man tilgengĂŠld kun kan holde jobbet ud pĂ„ en sundhedskur af cola og lakridser, sĂ„ skal udgifterne til alt snasket selvfĂžlgelig regnes med i ens udgifter (og det samme skal alt slankepulveret, som man har bildt sig selv ind kan redde situationen).
  • Afslapning: Forlader man arbejdet sĂ„ bombet, at man skal have en halv time pĂ„ langs inden aftensmaden, sĂ„ skal den halve time selvfĂžlgelig ogsĂ„ regnes med i tiden man bruger pĂ„ arbejdet. Det samme gĂžr sig gĂŠldende, hvis man pga. arbejdet bliver nĂždt til at gĂ„ tidligere i seng end man ellers ville have gjort, etc.
  • Underholdning: BrĂŠnder man ikke det mindste for sit arbejde (og det er der temmeligt mange der ikke gĂžr), sĂ„ kan det vĂŠre, at man har brug for at stene vĂŠsentligt mere fjernsyn end man ellers ville have gjort. Alt den stenen fjernsyn skal ogsĂ„ regnes med i udgifterne, da man nĂŠppe ville se sĂ„ meget fjernsyn, hvis man lavede noget man virkelig brĂŠnder for.Hvis arbejdet fĂ„r en til at trĂŠnge til ferie konstant og hele tiden, sĂ„ skal udgifter til ferierne evt. ogsĂ„ regnes med (hvis man ikke var sĂ„ stresset og trĂŠt af det hele, sĂ„ kunne det jo vĂŠre man kunne nĂžjes med en mindre og billigere tur).
  • Statussymboler: PĂ„ mange arbejdspladser virker det som om der er uofficielt kaplĂžb om hvem der har den fedeste bil, den lĂŠkreste mobiltelefon, etc. – eller, hvis det gĂ„r helt galt, hvem der har det stĂžrste og lĂŠkreste hus…Er det ogsĂ„ sĂ„dan pĂ„ dit arbejde og er du en del af kaplĂžbet, sĂ„ skal disse udgifter lĂŠgges oven i alle de andre udgifter.
  • Behandling: Mange medarbejdere fĂ„r problemer med fx. ryggen eller nakken nĂ„r de begynder at blive ĂŠldre. Skal man gĂžre noget ved det, sĂ„ skal der penge og tid pĂ„ bordet til behandling.PĂ„ samme mĂ„de skal man ogsĂ„ huske at regne udgifter til medicinforbrug o.lign. med, hvis det skyldes ens arbejde.

Transport, smuksering, etc. er typiske udgifter, der opstÄr ifbm. rigtig mange job. Oven i disse poster kommer sÄ de mere specielle udgifter, som fx. bÞrnepasning, hvis man ellers ville have passet sine bÞrn hjemme.

Beregn din egen virkelige timelĂžn

For at gÞre det nemt for alle parter, sÄ har jeg lavet et skema, som man kan fylde ud hvis man vil beregne sin virkelige timelÞn (og det bÞr man gÞre, da det er lidt af en ÞjenÄbner).

BelĂžb/uge Timer/uge
LĂžn efter skat
Transport
Smuksering
Mad og drikke
Afslapning
Underholdning
Statussymboler
Behandling
Andet
Total

 

Categories
Arbejde Effektivitet

Dagens todo liste – endnu mere effektiv end den traditionelle todo liste

Langt de fleste lÞnmodtagere har vÊrsgo at vÊre pÄ arbejde 8 timer om dagen, uanset om de sÄ er 1, 2 eller 8 timer om at lÞse dagens opgaver.

Temmeligt Ändsvagt, da rigtigt mange sÄ ender med at spilde en masse tid foran computeren, hvor de stener rundt og ikke skaber nogen som helst vÊrdi (hvad enten spildtiden sÄ bruges pÄ at dagdrÞmme eller checke emails for 12. gang inden frokost)

Som jeg tidligere har vÊret inde pÄ, sÄ burde vi blive mÄlt og belÞnnet pÄ hvordan vi performer (leverer vÊrdi) og ikke pÄ hvor meget tid vi tilbringer pÄ arbejdet. PÄ den mÄde vil vi nemlig undgÄ en masse spildtid og give os allesammen mere tid til andre ting, der betyder noget for os (familie, fritidsaktiviteter, etc.)

Der er ogsÄ spildtid hvis man er selvstÊndig

Men en ting er hvad man kan drĂžmme om som effektiv lĂžnmodtager. Noget andet er hvis man, som mig selv, er selvstĂŠdnig og selv kan bestemme over sin tid.
Hvordan undgÄr man sÄ at spilde en masse tid pÄ at sidde foran computeren og stene rundt uden at skabe nogen som helst vÊrdi?

For mig har det nemlig vist sig, at det ikke er sÄdan lige at slukke computeren og komme videre selvom jeg er fÊrdig med dagens arbejde (ikke mindst fordi den stor del af min biks kan kÞre sig selv og jeg derfor ikke behÞver mere end nogle timer hver dag).

Den traditionelle todo liste er ikke nok

I de sidste mange Är har jeg godtnok brugt traditionelle todo lister til at have et overblik over hvad der skal laves, men det er efterhÄnden blevet mere og mere klart for mig, at det ikke er nok.

NÄr man, som jeg, har en samlet, overordnet todo liste for sin biks, sÄ ender dagens opgaver nemlig nemt med at drukne mellem alle mulige andre opgaver. Det fÞrer sÄ til spildtid foran computeren, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gribe fat i og lave.

Det er derfor nÞdvendigt at komme videre og lave et bedre system, der gÞr mig mere effektiv, sÄ jeg undgÄr at spilde en masse tid foran computeren.

Dagens todo liste

Min lþsning er hver aften at lave en todo liste, der précis angiver hvad jeg skal lave néste dag (en ”dagens todo liste”).

Planen er sÄ, at jeg kun mÄ lave det der stÄr pÄ dagens todo liste. NÄr jeg er fÊrdig med opgaverne pÄ dagens todo liste, sÄ skal jeg slukke computeren, stoppe med at arbejde og komme ud i virkeligheden (eller blot lÊse en bog, etc.).

Medmindre det er noget der er totalt kritisk, sĂ„ mĂ„ jeg ikke skrive nye ting pĂ„ dagens todo liste. Alle ideer og indfald som jeg kommer pĂ„ skal skrives pĂ„ den overordnede todo liste – og sĂ„ evt. skrives pĂ„ en den fĂžlgende dagens todo liste, nĂ„r det bliver aften.

Prioritering af dagens todo liste

For der slet ikke skal vÊre nogen tvivl om hvad jeg skal lave dagen efter, sÄ beslutter jeg mig pÄ forhÄnd, om aftenen, for i hvilken orden opgaverne pÄ den fÞlgende dags todo liste skal udfÞres.

Dvs. at jeg kigger todo listen igennem og beslutter hvad der skal laves fĂžrst, hvad der skal laves bagefter, etc. (jeg prioriterer opgaverne ved at give dem numre: 1, 2, 3, etc.)

NÄr jeg prioriterer opgaverne, sÄ prÞver jeg at starte med de kedligste opgaver, sÄ jeg kan fÄ dem overstÄet. At prioriterer de kedligste opgaver fÞrst er med til at sikre, at jeg ikke spilder tid foran computer i et forsÞg pÄ at skubbe tingene foran mig.

Hvad der sker med manglende opgaver

Det sker sjÊldent at jeg ikke bliver fÊrdig med dagens todo liste, men nÄr det sker, sÄ ryger de manglede opgaver videre til den fÞlgende dags todo liste.
Om de viderefÞrte opgaver sÄ bevarer samme prioritet eller ej er noget jeg beslutter, nÄr jeg planlÊgger den fÞlgende dags todo liste om aftenen (her kan jeg selvfÞlgelig ogsÄ beslutte mig for at droppe de manglede opgaverne, etc.).

Behovet for disciplin og motivation

NĂ„r jeg laver disse dagens todo lister, sĂ„ sikrer jeg mig effektivt mod at spilde en masse tid pĂ„ at sidde foran computeren uden at skabe vĂŠrdi. Det er simpelthen umuligt, da der er helt faste opgaver der skal ordnes i en bestemt rĂŠkkefĂžlge – og en computer der skal slukkes, nĂ„r det er gjort.

Det krĂŠver selvfĂžlgelig lidt disciplin (eller skal vi sige motivation) at arbejde pĂ„ den mĂ„de – men det kan man fx. hjĂŠlpe lidt pĂ„ vej ved at finde noget spĂŠndende at have travlt med, nĂ„r man ikke arbejder (p.t. masser af sport og bĂžger for mit vedkommende, godt blandet op med store tanker om hvad min mission her i livet egentlig er)

Er effektivitet relevant for lĂžnmodtagere?

Hvis du er lÞnmodtager, sÄ er det store spÞrgsmÄl selvfÞlgelig om du vil fÄ nogen som helst gavn af at vÊre effektiv.

Uanset hvor effektiv du er, sĂ„ er der nemlig ikke ret stor sandsynlighed for at du slipper for arbejde 8 timer om dagen – men det er vel sĂ„ bare endnu en grund til at sige op her og nu og blive selvstĂŠndig – eller i det mindste forsĂžge at finde arbejde i en virksomhed, hvor de har fattet at det handler om performance og ikke hvor meget tid man tilbringer pĂ„ arbejdet.

Categories
Arbejde Effektivitet

Den mÄde vi arbejder pÄ er for dum! Hvorfor du kun skal arbejde 1 time om dagen

NĂ„r vi gĂ„r pĂ„ arbejde, sĂ„ bytter de fleste af os vores tid for penge (lĂžn). Hver time vi bruger pĂ„ arbejdet fĂ„r vi penge for – uanset om vi laver noget fornuftigt eller ej.

Det er egentlig ikke sĂŠrligt smart. Hverken for den enkelte medarbejder eller for virksomheden.

At vi bytter vores tid for penge skyldes, at man altid har gjort sÄdan. Under industrialiseringen arbejdede de fleste medarbejdere med tankelÞst at stykke noget sammen ved et samlebÄnd. Jo lÊngere de var pÄ arbejde, des mere fik de produceret og des gladere blev virksomheden.

Men sÄdan hÊnger verden ikke sammen lÊngere. I dag er der flere og flere, der skal tÊnke og fÄ gode ideer pÄ arbejdet i stedet for at slÄ hjernen fra ved samlebÄndet. Det betyder, at vÊrdien af mange medarbejderes arbejde ikke lÊngere er afhÊngigt af hvor meget tid de bruger pÄ arbejdet, men snarere af hvordan de bruger deres tid.

AfhÊngigt af hvor effektiv og fuld af tanker og ideer man er, sÄ kan man nemlig producere ligesÄ meget vÊrdi for en virksomhed pÄ 1 time som man kan pÄ 8 timer. Det kan meget vel vÊre, at man kan producere mere vÊrdi ved at gÄ en tur og fÄ gode ideer end man gÞr ved at sidde pÄ sin pind, stirre pÄ uret og vente pÄ klokken bliver 16.

Vi spilder med andre ord en masse tid fordi vi arbejder pÄ den mÄde vi gÞr. Tid som ikke skaber nogen ekstra vÊrdi for hverken os selv eller virksomhederne.

Selv ville vi i stedet kunne bruge tiden til ikke at have sÄ travlt og til fx. at se noget mere til vores bÞrn og familie. Og virksomhederne vil sÄ samtidigt kunne glÊde sig over, at deres medarbejdere vil vÊre gladere, mere loyale og mÄske endog ogsÄ mere effektive (pga. deres forÞgede frihed til at gÞre tingene pÄ deres mÄde)

Men hvordan fÄr vi sÄ lige Êndret verden, sÄ de fleste ikke bliver ved med at bytte deres tid for penge? Det bliver svÊrt, meget svÊrt.

FÞrste skridt er nok at Äbne folks Þjne for, at der findes en anden og bedre mÄde at arbejde pÄ. Lige nu tror jeg nemlig der er rigtigt mange, der slet ikke har overvejet, at der findes alternativer til en 8 timers arbejdsdag.

Samtidigt gĂŠlder det sĂ„ ogsĂ„ om at Ă„bne virksomhedernes Ăžjne for det fornuftige i at belĂžnne medarbejderne efter deres resultater – og ikke hvor meget tid de tilbringer pĂ„ deres pind.

Der er langt imellem dem, men i det store udland findes der allerede virksomheder der arbejder efter ROWE modellen (Results Only Work Environment) – og sĂ„vidt jeg kan lĂŠse mig frem til, sĂ„ er ROWE bestemt et positivt bekendtskab for alle parter.

###

Hvis du kender til en dansk virksomhed, der arbejder efter ROWE modellen el.lign., sÄ mÄ du meget skrive en kommentar herunder.

Categories
Arbejde GlÊde Økonomi

SĂ„dan vĂŠlger du det rigtige arbejde – og fĂ„r prestige og penge uanset hvad du vĂŠlger

NÄr det gÊlder valg af uddanelse og job, sÄ er der vist rigtig mange, der kun kigger efter mulighederne for masser af prestige og penge. Men er det nu klogt? Er det ikke vigtigere at kigge pÄ hvor glad man vil blive for et arbejde?

Jeg tror helt bestemt, at glÊden er det vigtigste nÄr det gÊlder valg af arbejde. Hvis bare man er glad for det man laver, sÄ skal man nok fÄ penge og prestige hvis det er det man Þnsker.

Lad os fx. sige, at du er rigtig, rigtig glad for at lave mad. Faktisk er madlavning noget af det eneste, som du virkelig brĂŠnder for. Tror du sĂ„ ikke, at du vil blive en meget bedre kok end fx. lĂŠge – og det uanset hvad dine forĂŠldre eller alle mulige andre i omgangskredsen synes du bĂžr lave.

Som kok kan du opnĂ„ prĂŠcis ligesĂ„ meget prestige og god lĂžn som du kan som lĂŠge. Det gĂŠlder blot om at blive den bedste – eller ihvertfald en af de bedste.

SĂ„dan bliver du den bedste

Sandsynligheden taler for, at hvis du er rigtig glad for noget, sÄ er du ogsÄ rigtig god til det. At vÊre god til noget er et rigtig godt udgangspunkt for at vÊlge arbejde. Faktisk vil jeg sige, at du ikke skal vÊlge et arbejde, hvis du ikke er bÄde rigtig god til det og glad for det.

Hvis du er bÄde rigtig god og glad for et arbejde, sÄ vil du brÊnde for det og hurtigt blive bedre og bedre. Meget hurtigere end vedkommende, der ikke er spor glad for det samme arbejde.

Fordi du hurtigt bliver bedre og bedre, sĂ„ er der alle muligheder for at du nĂ„r toppen indefor dit fag og bliver den bedste. Og nĂ„r du fĂžrst er den bedste, sĂ„ fĂžlger penge og prestige automatisk med – nĂŠsten uanset hvilket arbejde det drejer sig om.

Nogen vil nok mene, at man kan udvikle glÊde for et arbejde undervejs, men det tror jeg ikke pÄ. Det er efter min mening meget svÊrere at udvikle glÊde for et arbejde end det er at lade en eksisterende glÊde fÞre til et arbejde.

Der findes altid et arbejde

Uanset hvad du interesserer dig for, sÄ tror jeg, at der findes arbejde der passer til dine interesserer og det du er glad for at lave. Hvis du bare tÞr tÊnke lidt utraditionetl, sÄ er mulighederne i vore dage nÊrmest uendelige.

Lad os tage et eksempel. Hvis det eneste du interesser dig for er porcelÊnstallerkner, sÄ kan du tÊnke traditionelt og fx. vÊlge at blive sÊlger i en boligudstyrsbutik, vurderingsmand for et auktionshus eller maler pÄ den kongelige porcelÊnsfabrik.

Men du kan ogsÄ vÊgle at tÊnke utraditionelt og fx. leve af at sÊlge porcelÊnstallerkner pÄ internettet (se bare pÄ hvor mange der lever af at sÊlge ting og sager pÄ Ebay i USA).

Categories
Arbejde Feature Rejser

4 gode grunde til at sige op her og nu

For et par dage siden mÞdtes jeg med en hÄndfuld gamle venner, der allesammen har et helt almindeligt arbejde. Arbejde, hvor de er 37 timer om ugen, mandag til fredag i dagtimerne.

Mens vi sludrede kom jeg igen og igen til at prise mig lykkelig for, at jeg ikke har et almindeligt arbejde, hvor jeg skal vĂŠre et bestemt sted i et bestemt stykke tid.

Hvis jeg havde det, sĂ„ tror jeg, at jeg havde sagt op her og nu. Det gĂžr du mĂ„ske ogsĂ„ efter at have lĂŠst de 4 gode grunde til at sige op her og nu 🙂

1. Stress og jag hver eneste dag
Hvis man har bÞrn og samtidigt lever i et forhold, hvor begge parter har fuldtidsjob, sÄ er der dÞmt travlhed og morgenpanik hver eneste dag. Der er ingen tid til svinkÊrinder, nysgerrige bÞrn og en omvej eller to pÄ vej til og fra bÞrnehaven.

Travlheden og panikken er selvfĂžlgelig noget mindre, hvis der ikke er bĂžrn inde i billedet – men det er stadig ikke sjovt, nĂ„r der skal vĂŠre tid til at Ă„bne op for hĂ„ndvĂŠrkere, banke lidt pĂ„ huset, kĂžbe ind og hvad ved jeg.

2. For lidt ferie til at vĂŠre rigtig ferie
Folk med almindeligt arbejde har som bekendt kun 5-6 ugers ferie. Alt for lidt, nÄr man tÊnker pÄ hvor spÊndende der er udenfor kontorets fire vÊgge.

Mange har samtidigt ikke mulighed for at tage afsted mere end 3 uger i trÊk, hvilket reelt set kun svarer til omkring en uges ferie. Den fÞrste uge gÄr nemlig med at stresse ned og vÊnne sig til at vÊre pÄ ferie og den sidste uge med at Êrge sig over man snart skal tilbage pÄ pinden.

3. Ikke herre over hvornÄr det er ferietid
Oven i hatten, sÄ er det de fÊrreste med almindeligt arbejde, der selv kan bestemme hvornÄr de vil holde ferie. Ens ferier skal koordineres med kollegaerne, vagtplaner, deadlines og alt muligt andet.

For en af mine gamle venner betyder det, at han er tvunget til at tage til Sydamerika henover jul og nytĂ„r – og ikke i januar, hvor flybilletterne koster tĂŠt pĂ„ det halve (og det er bestemt ikke smĂ„penge sĂ„dan en billet koster).

4. Alt, alt for lidt barsel
NÄr man fÄr bÞrn, sÄ vil man gerne vÊre hjemme og hygge om mor og barn. SÄdan havde jeg det ihvertfald og det tror jeg ikke jeg er alene om.

Men typisk lykkeds det kun de fleste mÊnd at tage 2 ugers barsel omkring fÞdslen og sÄ, hvis de er seje nok til det, nogle mÄneder senere hen.

Men er det nok til at udvikle et tÊt forhold til ens barn? Det tvivler jeg pÄ. IsÊr ikke, nÄr de fÄ ugers barsel kombineres med al den stress og jag der kommer af et parforhold med to fuldsjob.

Categories
Arbejde Feature Økonomi

Tillykke med du er blevet fyret

Der er ikke ret mange der sidder pÄ arbejdet og hÄber pÄ at blive fyret, men det burde der vÊre. Det er nemlig slet ikke sÄ slemt at blive fyret. Faktisk er det alletiders, hvis du har orden i Þkonomien, lidt is i maven og mod pÄ eventyr, fest og farver.

Hvad er det vĂŠrste der kan ske

TÊnk over hvad der er det vÊrste, der vil kunne ske hvis du bliver fyret. Formodentlig vil der ikke ske noget vÊrre end, at du vil have fÊrre penge at gÞre godt med i en periode. Der vil formodentlig hverken vÊre bÄl og brand eller folk der falder dÞde om fordi du fÄr en fyreseddel.

Det er faktisk kun hvis du har kÞbt en alt, alt for dyr bolig, at det hele kan vÊlte fordi du fÄr en fyreseddel. Og hvis det er tilfÊldet, sÄ er det om at fÄ boligen solgt allerede nu og flytte til noget billigere, sÄ du ikke behÞver at leve med den slags Þkonomiske hovedpiner til daglig.

For alle andre vil det ikke vÊre noget problem at blive fyret, da det ikke er super lidt penge du skal nÞjes med mens du gÄr ledig. FÞrst og fremmest vil du blive ved med at fÄ lÞn i 3-6 mÄneder efter du har modtaget fyresedlen, sÄ du har masser af tid til at finde et andet arbejde inden kassen lukker i.

Og hvis du har vĂŠret lidt smart, sĂ„ kan det ogsĂ„ vĂŠre du har lavet en opsparing, sĂ„ du kan klare dig i mindst 6 mĂ„neder og helst et helt Ă„r uden nogen som helst indtĂŠgt (det er slet ikke sĂ„ urealistisk som nogen mĂ„ske synes det lyder. Det gĂŠlder simpelthen om ikke at bo for dyrt og undgĂ„ dyre vaner – og sĂ„ forĂžvrigt starte pĂ„ at spare op lang tid fĂžr det blive nĂždvendigt at bruge af opsparingen).

Du er med andre ord sikret en indtĂŠgt i 3 mĂ„neder eller mere. Der er derfor ingen grund til panik, da alle kan finde et nyt arbejde indefor 3 mĂ„neder. Hvis du ikke kan finde noget, sĂ„ er det enten fordi du er for doven, for krĂŠsen eller fordi du ikke har overvejet muligheder som fx. supermarkeder og avisomdeling – eller jobbet som gartnerlĂŠrling, som du altid har drĂžmt om mens du sad pĂ„ kontoret og solen skinnede udenfor.

Det bliver bedre endnu

Men at der ikke er nogen grund til Þkonomisk panik er slet ikke den vÊsentligste grund til at sige tillykke, hvis du er sÄ heldig at blive fyret.

Den vÊsentligste grund er, at der pludselig Äbner sig en masse muligheder for dig. Pludselig har du tiden og muligheden for at lave alt det du drÞmte om mens du sad og kedede dig pÄ kontoret.

  • Pak rygsĂŠkken og tag ud at rejse i flere mĂ„neder. PĂ„ den mĂ„de kan du ogsĂ„ strĂŠkke pengene lĂŠngere, hvis du ellers tager til et billigt land som fx. Thailand.
  • Start pĂ„ en ny og spĂŠndende uddanelse. Hvis den er alletiders, sĂ„ prĂžv og se om du ikke kan fortsĂŠtte den ved at spĂŠnde livremmen lidt ind og nĂžjes med noget deltidsarbejde ved siden af studierne.
  • Brug noget mere tid med bĂžrnene og resten af familien. Tag fx. bĂžrnene med ud at rejse, sĂ„ de ogsĂ„ kan opleve noget nyt.

At lave noget spĂŠndende krĂŠver selvfĂžlgelig at du er sĂ„ heldig, at du bliver fritstillet i forbindelse med din fyring – eller at du opfĂžrer dig sĂ„ tĂ„belig pĂ„ arbejdspladsen, at de bliver trĂŠtte af at se pĂ„ dig 🙂

Uanset hvad, sÄ glem alt om at vÊre bange for at blive fyret. Hvis du ellers har styr pÄ dit liv, sÄ er en fyring faktisk noget af det bedste der kan ske for dig.

PS: For god ordens skyld mÄ jeg lige fÄ med, at det aldrig er lykkeds mig at blive fyret. Det eneste jeg har gjort er at sige op og skifte arbejde som andre folk skifter underbukser.