For ikke sĂ„ lĂŠnge siden, sĂ„ kiggede jeg pĂ„ hvordan alting man kĂžber har ekstraomkostninger. Nogle ting har Ăžkonomiske ekstraomkostninger som at man fx. skal betale for benzin hvis man kĂžber en bil og for licens hvis man kĂžber et fjernsyn. Men det er ikke det vĂŠrste â det vĂŠrste er hvordan alting man kĂžber begrĂŠnser ens frihed til at gĂžre hvad man gerne vil.
Da jeg skrev om ekstaomkostninger udnÊvnte jeg bilen til at vÊre storsynderen pÄ omrÄdet, men det er ikke helt korrekt. Bilen er godtnok en storsynder, men den er slet ikke den stÞrste af slagsen. Der er en storsynder, der er meget stÞrre mht. bÄde vores Þkonomi og frihed.
Den stĂžrste storsynder
Det helt store storsynder er vores bolig â medmindre man altsĂ„ er sĂ„ ufatteligt heldig at have scoret sig en lejebolig, der ligger godt, har en god stĂžrrelse og en husleje der er til at betale.
At boligen er den stĂžrste storsynder rent Ăžkonomisk er let at se, da det er de fĂŠrreste mennesker i Danmark, der kĂžber nogen som helst, der bare nĂŠrmer sig den samme pris, som de fleste betaler for deres bolig.
Nu vil nogen sikkert rĂ„be op og sige, at man bare kan sĂŠlge sin bolig igen og mĂ„ske ogsĂ„ tjene penge pĂ„ den â men kan man nu ogsĂ„ det? Om man kan sĂŠlge sin bolig afgĂžres jo fĂžrst og fremmest af boligmarkedet, der i den grad er udenfor den enkeltes kontrol.
Lige nu er der fx. masser af mennesker, der pissegerne vil sĂŠlge deres bolig og komme videre i livet. Men det kan de bare ikke, da der ikke er nogen der vil betale en pris, der ligner den pris sĂŠlger gav for boligen da han kĂžbte den. Disse mennesker sidder derfor fast hvor de bor â bundet pĂ„ hĂŠnder og fĂždder af deres egen bolig.
Er man fĂžrst stavnsbundet pĂ„ den mĂ„de, sĂ„ er der vist ingen tvivl om hvordan det er gĂ„et med ens frihed â den er blevet fuldstĂŠdnigt udryddet. Ikke alene kan man ikke flytte som man gerne vil. Man sidder med stor sandsynlighed ogsĂ„ fast i ens arbejde og lever i frygt for at blive fyret, da man i den grad har brug for sin lĂžn til at betale renter og afdrag mĂ„ned efter mĂ„ned i de nĂŠste mange, mange Ă„r.
Hvad skal man sÄ gÞre?
Det store spÞrgsmÄl er sÄ hvad man skal gÞre, hvis man forstÄr ovenstÄende og alligevel gerne vil have et sted at bo, der er bedre end et vÊrelse i fars og mors kÊlder.
SÄvidt jeg ser det, sÄ er der flere muligheder:
- Bo til leje, sĂ„ man ikke behĂžver at tage et kĂŠmpe lĂ„n og pĂ„ intet tidspunkt er bundet udover indskuddet og tre mĂ„neders husleje. Det kan dog vĂŠre temmeligt svĂŠrt at finde en lejebolig â isĂŠr hvis man gerne vil bo bare en smule i nĂŠrheden af en af de store byer.
- Spare en helvedes masse penge sammen, sĂ„ man kan betale sĂ„ stor en del af boligens pris som muligt kontant. PĂ„ den mĂ„de bliver det meget billigere at bo i boligen, da der er mindre/ingen renter og afdrag at betale hver eneste mĂ„ned.Men selv om boligen er blevet betalt, sĂ„ betyder det ikke, at man ikke har givet kĂžb pĂ„ noget af siden frihed â boligen skal sĂŠlges, hvis man vil videre, og hvem siger man kan gĂžre det uden tab?
- KÞbe et kolonihavehus og bo der i sommerhalvÄret. Om vinteren kan man sÄ glÊde sig over hvor billig ens bolig er og fx. tage ud at rejse i nogle mÄneder, mens Danmark er koldt, mÞrkt og trist.
- TĂŠnke alternativt og fx. overveje at bo i campingvogn (med varme selvfĂžlgelig, hvis man vĂŠlger at bo der hele Ă„ret). Der er masser af campingpladser, hvor man kan bo hele Ă„ret â og nĂ„r campingvognen bliver pĂ„ samme sted, sĂ„ behĂžver man ikke engang nogen bil til at trĂŠkke den rundt med. SĂ„vidt jeg har hĂžrt, sĂ„ er en campinvogn iĂžvrigt en sindsygt billig mĂ„de at bo pĂ„.