Author: Mads Phikamphon

Programmør og ret glad for body hacking, effektivitet, minimalisme og cyklisme.

Categories
Krop og fysik

Tag en kop kaffe med masser af kalorier og andet godt

Som bekendt, så indeholder kaffe normalt ikke nogen kalorier, men på det sidste, så har min kaffe indeholdt masser af kalorier. Hele 200 kalorier pr. kop – eller 600-800 ekstra kalorier om dagen, hvis man som jeg drikker 3-4 kopper kaffe hver dag.

En anelse panik

600-800 ekstra kalorier om dagen burde kunne skabe en anelse panik blandt de mange folk, der stadig tror at det er kalorierne der afgører om vi bliver overvægtige og fede. Og hvis disse folk ikke går i panik over de mange ekstra kalorier, så gør de det nok, når de hører at stort alle de ekstra kalorier kommer fra fedt og atter fedt!

Som du nok kan gætte, så er jeg ikke i panik over hverken de mange ekstra kalorier eller de store mængder fedt og atter fedt (hvis jeg var det, så ville jeg jo nok ikke tune min kaffe på den måde).

Grunden til jeg ikke er i panik er selvfølgelig, at jeg har gennemskuet at det hverken er kalorierne eller mængden af fedt, der gør at vi bliver overvægtige og fede. I stedet, så mener jeg som bekendt at det er de hurtige kulhydrater, der er grunden til vor tids fedmeepidemi.

Hemmeligheden bag

smør kaffe med masser af kalorierHemmeligheden bag de mange ekstra kalorier og de store mængder fedt er, at jeg er begyndt at smide en god sjat smør i hver eneste kop kaffe jeg drikker. En ordentlig klump på ca. 25 g i hver kop, hvilket svarer til at en almindelig pakke smør holder 2-3 dage (10 kopper kaffe).

Der er flere fordele ved at smide smør i kaffen:
1) Det er en nem og hurtig måde at lave morgenmad på, hvilket ellers er et klassisk problem for mange mennesker, der lever af paleo mad/stenalderkost.
2) Det er nogle gode billige kalorier, hvilket er relevant, hvis man fx. prøver at få en masse muskler i en fart.
3) Det smager godt, når man lige har vænnet sig til smagen (hvis man har svært ved at vænne sig til smagen, så kan man starte med en mindre mængde smør og langsomt komme mere og mere i).

Da jeg somregel har god tid om morgenen, så er det mest de mange billige kalorier, der lokker. Det er nemlig sådan, at jeg om en måneds tid regner med at køre anden runde af mit muskeleksperiment – og når jeg gør det, så får jeg brug for masser af kalorier hver eneste dag (4000+ kalorier om dagen og måske endog mere end det).

I første runde af mit muskeleksperiment, så spiste jeg masser af hurtige kulhydrater i form af ris, pasta, etc., hvilket gjorde, at jeg tog en god sjat fedt på undervejs (som jeg så tabte igen i fart bagefter ved at droppe kulhydraterne)

Ved i anden runde at holde mig fra de hurtige kulhydrater, så håber jeg, at jeg kan nøjes med at tage masser af muskler på (uanset jeg måske ikke når 5 kg muskler på 6 uger ligesom sidste gang).

Sådan gør man

smør kaffe med masser af kalorierNår man kommer smøret i kaffen, så skal man lige lade det bruge 1-2 minutter på at smelte. Imens smøret smelter, så synes jeg det er en god ide at røre lidt rundt med en ske, så det fordeler sig og ikke blot lægger sig som en smørhinde øverst, oven på selve kaffen.

Men det er selvfølgelig en smagssag, hvad man synes der er bedst. Jeg er sikker på, at der også er nogen, der synes det er alletiders med sådan en smørhinde.

Man kan også komme smøret i fx. te, ligesom tibetanerne gør det med yakoksesmør oppe i Himalayabjergene.

På nettet er der nogen der siger, at man ikke må bruge saltet smør, men personligt, så har jeg ikke kunne smage nogen forskel på om jeg bruger saltet eller usaltet smør. Jeg holder mig derfor til det saltede smør, da det somregel er væsentligt billigere end usaltet smør.

Min videre plan

Indtil videre har jeg drukket kaffe med smør i i lidt over en uge, så jeg kunne sikre mig, at det var en holdbar kaloriestrategi ifht. anden runde af mit muskeleksperiment.

Om jeg så vil fortsætte med det fremover, efter anden runde af muskeleksperimentet, tør jeg ikke love, da jeg skal grave lidt mere i om almindeligt smør er ligeså godt og sundt som smør fra græsfodret kvæg.

Men hvis det er ligeså godt og sundt med almindeligt smør som med smør fra græsfodret kvæg, så fortsætter jeg nok med at komme smør i kaffen.

Categories
Effektivitet Krop og fysik Læring

Høj intelligens i en fart – sådan forøgede jeg min IQ med 8 point på 28 dage


I løbet af den sidste måned, så har jeg øget min IQ (intelligenskvotient) med 8 point! Jeg er med andre ord blevet en god sjat mere intelligent, men faktisk, så havde jeg regnet med at min IQ var blevet øget endnu mere.

De første skridt mod forøgelsen skete, da jeg for noget tid siden læste en post på bloggen The Bulletproof Executive. Her fortalte manden bag bloggen, Andrew Clark, hvordan han havde øget sin IQ vha. programmet I3 Mindware.

Super spændende, da det jo altid lokker at kunne blive mere intelligent – og endnu mere spændende blev det, da det lykkeds mig at få fat i et gratis anmeldereksemplar af I3 Mindware (normal pris $45 for en singleuser licens, $60 for en multiuser licens).

Contents

Sådan virker I3 Mindware

I3 Mindware, sporMåden I3 Mindware virker på kaldes n-back. Kort fortalt, så handler det om, at man skal holde styr på to samtidigt kørende spor af hhv. figurplaceringer og bogstavlyde. Når placeringer og lyde i de to spor bliver gentaget på bestemte tidspunkter, så skal man trykke på hhv. F og L på tastaturet.

I starten så skal man holde styr på gentagelser indefor de sidste 2 placeringer og lyde (level N2). Efterhånden som man bliver bedre, så øges mængden af placeringer og lyde man skal holde styr på, så man er sikker på, at man er presset hele tiden mens man bruger programmet.

Fordi man bliver presset hele tiden mens man bruger programmet, så øges ens korttidshukommelse, hvilket teorien siger fører til en forbedring af ens IQ (præcis ligesom en computer bliver hurtigere, hvis man hælder noget mere hukommelse i den).

Total koncentration påkrævet

Det kræver total koncentration at holde styr på de to spor. Kommer man blot et øjeblik til at tænke på noget andet, så taber man tråden og må desperat kæmpe for at få styr på sporene igen.

Det kan derfor anbefales at bruge høretelefoner og smide både telefon, resten af familie og alt muligt andet ud af hjemmet mens programmet kører. Selv nød jeg godt af at sove som jeg gør, så jeg bl.a. kunne bruge programmet mens resten af familien lå og sov 🙂

To måder at bruge programmet på

Man kan vælge at bruge programmet på to måder, da man kan vælge at køre enten 20 sessions af 20 runder eller 40 sessions af 10 runder. Kører man 20 sessions, så skal man køre en session om dagen, mens man skal køre to sessions om dagen, hvis man vælger at køre 40 sessions i alt. En session på 20 runder tager ca. en halv time, mens en session på 10 runder tager ca. 15 min.

Hvis man har svært ved at køre sessions hver dag, så kan man godt strække dem udover 30 dage. Gør man det, så er det dog vigtigt at der aldrig går mere end 1-2 dage mellem man kører sessions (og man må selvfølgelig heller ikke køre mere end 1 hhv. 2 sessions om dagen).

Jeg valgte at køre 40 sessions af 10 runder og det tog i alt 28 dage at komme igennem alle mine sessions.

Man bliver bedre og bedre

Efterhånden som man kommer igennem sine sessions, så bliver man bedre og bedre. Dvs. at man får en bedre og bedre korttidshukommelse (hvorved man virkelig kan se hvor meget deliberate practice betyder).

I starten skulle jeg stramme hjælmen for at klare level N3, mens det til sidst først skabte problemer at være på level N6 og N7. Dvs. at jeg gik fra at kunne holde styr på 6 ting i min korttidshukommelse til at kunne holde styr på 14 ting.

For at man kan se hvordan det går med at blive bedre, så præsenterer programmet en for en graf hver gang man er færdig med 20 hhv. 10 runder. Det er selvfølgelig min graf, som jeg har klistret ind herunder.

I3 Mindware, graf

Uanset jeg fører mig frem med level N6 og N7, så gælder det ikke om at nå nogen bestemt level i programmet. I stedet, så gælder det blot om at presse sig selv til kanten. Man burde derfor kunne forvente en forøget IQ uanset man fx. aldrig når højere op end fx. level N5.

Mindre forøgelse end forventet

Som sagt, så opnåede jeg at min IQ blev forøget med 8 point (standardafvigelse 15). Ganske godt, men ikke så godt som den 10-20 point forøgelse folkene bag I3 Mindware siger man skal forvente (man kan få pengene tilbage for programmet, hvis man ikke opnår en forøgelse på mindst 10 point).

Iflg. I3 Mindware, så er grunden til at jeg ikke opnåede en større forøgelse, at jeg havde et ret højt udgangspunkt. Iflg. folkene bag I3 Mindware, så er det simpelthen sådan, at hvis ens udgangspunkt er højt, så bliver forøgelsen mindre end hvis man starter med en mere gennemsnitlig IQ.

Måden jeg målte forøgelse var ved at tage de to IQ test som anbefales af folkene bag I3 Mindware. Først IQtest.dk inden jeg startede med at bruge programmet og derefter den såkaldte JCTI test, da jeg var færdig med alle mine sessions.

Categories
Grej

Farvel til tøj af merino uld (og farvel til huller i tøjet)

For snart et år siden, så skrev jeg om hvor glad jeg var for tøj af merino uld. Jeg jublede over hvor fedt det var, at merino uld aldrig lugter af ged og hvor rart tøj af merino uld er ifht. meget andet tøj.

Jeg endte faktisk med at være så meget oppe at ringe, at jeg gik i gang med at udskifte hele min garderobe til tøj af merino uld.

Hvordan det gik med udskiftningen

Det lykkeds mig at få udskiftet begge mine trøjer (jeg har ikke så meget tøj), men derefter gik jeg i stå. Det ikke lige var til at finde nogen billige bukser i uld nogen steder og jeg kunne ikke få mig selv til at drønne alle mine relativt nye boxershorts ud, så jeg kunne købe nogen i merino uld i stedet.

Det var heldigt jeg aldrig kom videre end at få udskiftet mine trøjer, da jeg siden da har opdaget et problem ved merino uld. Et problem, der er større end de høje priser jeg omtalte i min tidl. merino uld post fra for snart et år siden. Et problem der gør, at jeg har opgivet at skifte hele min garderobe ud og i stedet er begyndt at udfase mit tøj af merino uld.

Problemet med tøj af merino uld

Det problem jeg har opdaget er, at tøj af merino uld simplethen ikke kan holde til ret meget. Det meste af mit tøj af merino uld har jeg kun haft i et års tid og alligevel, så er der huller her, der og allevegne i rigtig meget af det. Så mange huller, at min kone fornylig mente, at jeg var begyndt at ligne en vagabond 🙁

Jeg ved godt, at jeg i det sidste års tid har brugt mit tøj af merino uld en hel del. Men jeg synes ikke, at jeg har brugt det så meget, at det kan forklare alle hulllerne.

Min konklusion er derfor klar: Tøj af merino uld ikke kan holde til ret meget.

Jeg har derfor besluttet, at jeg ikke længere skal gå efter tøj af merino uld. I stedet, så vil jeg vende tilbage til normalt tøj af først og fremmest bomuld.

Hvad der skal ske fremover

Fordi der er huller i rigtig meget af mit tøj af merino uld og fordi min kone siger jeg begynder at ligne en vagabond, så må vejen frem være at få købt noget nyt tøj (uanset hvor meget jeg så ender hader at gå på tøjindkøb).

Men heldigvis er det ikke så meget tøj der skal købes, da jeg stadig holder mig til kun at 33 stykker tøj inkl. sko, tasker, etc.

Når jeg har fået købt noget nyt tøj, så ryger mit merino uld tøj op på øverste hylde. Og når det først er kommet derop, så bliver det kun taget frem til sport, vandreture o.lign. På vandreture, etc. kan jeg nemlig stadig set formålet med merino tøj, da jeg så kan nøjes med fx. kun at medbringe to tshirts selvom vi er væk i en uge eller mere.

Categories
Bolig Minimalisme Økonomi

Valg af bolig: De 3 sandheder, som du altid skal have i baghovedet, når du skal vælge bolig

Der er 3 sandheder man altid skal have i baghovedet, når man skal vælge bolig. 3 sandheder, der vil spare en for en masse penge, en masse tid og en masse bekymringer og besvær.

Den første sandhed

Den første sandhed man altid skal have i baghovedet er, at det er bedre at vælge en lejlighed end det er at vælge et hus.

Grunden til det er først og fremmest, at det er meget nemmere at have med en lejlighed at gøre. Det kommer bag på mange husejere hvor meget arbejde der faktisk er med at holde et hus ved lige og sikre, at haven har det bare nogenlunde. Så meget arbejde, at ca. 20% slet ikke orker at holde det hus de selv har købt!

Vælger man derimod at bo i lejlighed, så er mængden af vedligeholdelse til at overskue og bekymringer om haven er der heldigvis ikke nogen af.

Hus og have medfører iøvrigt ikke kun ekstra arbejde. Det koster også flere penge at have hus end det gør at have lejlighed, da et hus oftere kræver besøg af en håndværker eller at man selv kører en tur i Silvan for endnu en gang at købe et eller andet.

En anden grund til det er bedre at vælge en lejlighed er, at de næsten altid ligger inde i byen eller tæt på byen. Man kommer derved tættere på alt det spændende og måske også tættere på ens arbejdsplads eller hele ens sociale netværk (hvis man fx. hidtil har boet inde i byen).

Den anden sandhed

Den anden sandhed er, at det er bedre at vælge en lille bolig end en stor.

De fleste vil nok umiddelbart vælge en så stor bolig som muligt, men faktisk, så er der flere fordele ved en lille bolig end der er ved en stor bolig.

Den største fordel er selvfølgelig, at en lille bolig er billigere. Man kan derved spare kassen, så man i stedet har penge til de ting, der virkelig betyder noget for en (hvis man tænker ordentligt efter, så er det næppe boligen, der virkelig betyder noget for en).

En anden fordel er, at der er mindre vedligeholdelse på en lille bolig og mindre at gøre rent.

Selvfølgelig skal der være plads til det man har brug for, så man kan også vælge en bolig, der er for lille. Men formodentlig, så kan man nøjes med meget mindre plads end man lige umiddelbart går og tror.

Den tredie sandhed

Den tredie sandhed er, at det er bedre at vælge en lejebolig end en ejerbolig eller andelsbolig.

Vælger man en lejebolig, så undgår man en masse bekymringer. I stedet for at skulle bekymre sig om vedligeholdelse og ubehagelige overraskelser (svamp, etc.), så kan man glæde sig over, at man gribe fat i viceværten hvis der er noget.

Derudover, så undgår man også at skulle bekymre sig om værdistigninger og tab, hvis man bor i lejebolig. Man undgår at risikere, at man stavnsbinder sig selv fordi man ikke kan få det samme for boligen som man selv gav for den.

Selvfølgelig kan man også tjene penge på sin bolig, men det betyder ikke, at en bolig automatisk er den bedste investering i verden. I mange tilfælde, så er det en bedre ide at investere pengene i aktier og obligationer fremfor i en bolig.

Endelig, så er det også rart, at man altid kan slippe af med en lejebolig. Uanset hvad der sker, så risikerer man aldrig mere end depositummet og 3 måneders forudbetalt husleje.

Hvad de 3 sandheder betyder for os

Jeg har tit tænkt på, at jeg ville ønske jeg kendte til de 3 sandheder for tre år siden. Dengang boede vi i en lille lejlighed med en god, lav husleje, mens vi i dag bor i et stort lokum af en andelslejlighed.

Et skift, der ikke har gjort os lykkeligere, når vi tænker nærmere over det. I dag ville vi være ligeså lykkelige i vores lille lejlighed, som vi er i vores store lokum af en andelslejlighed (og det selvom vi, i modsætning til så mange andre, ikke tynges af en kæmpe boliggæld).

Jeg krydser derfor fingre for, at vi finder en lejebolig indefor overskuelig tid. Gør vi det, så kan vi nemlig igen bruge vores tid og penge på det der virkelig betyder noget og undgå de bekymringer og det besvær, der følger med at have købt en bolig.

Categories
Grej

Gang i pedalerne II – to uger på elektrisk mountainbike (anmeldelse af Univega HT-E-50)

elektrisk mountainbike, Univega HT-E-50Efter at have haft fornøjelsen af en traditionel elcykel for et par uger siden, så er turen nu gået videre til at have haft fat i en elektrisk mountainbike.

En elektrisk mountainbike er ikke ligefrem noget man ser hver dag. Faktisk, så overraskede det mig lidt at man overhovedet kunne få sådan en, men Copenhagen Ebike Center viste sig at have et pænt udvalg i elektriske mountainbike og de var så venlige at låne mig en af dem i et par uger (en Univega HT-E-50)

Rent legetøj – og så alligevel ikke

Vi kan ligeså godt få det på det rene fra starten af. Den elektriske mountainbike jeg har lånt er rent legetøj. Den er ikke særligt praktisk til dagligt brug, hvilket er en skam, da den også halter lidt som legetøj betragtet.

Ikke dermed sagt, at den ikke er en fornøjelse at køre på. Det er den bestemt. Det er en rigtig lækker cykel og den er rigtig sjov at køre på.

Univega HT-E-50 som legetøj betragtet

Hvis vi betragter cyklen som legetøj, så er problemet at den max. kan køre 25 km/t. Præcis ligesom alle andre elcykler i Danmark, så er den pga. den danske lovgivning begrænset til at kunne køre 25 km/t medmindre man i den grad træder i pedalerne (hvilket er hårdere end på en almindelig cykel, da motor og batteri vejer godt til).

Fordi cyklen ikke kan køre hurtigere end den kan, så duer den ikke til at tage med i skoven og køre på spor. Det er den simpelthen ikke hurtig nok til – og iøvrigt, så vil ens mountainbike venner nok også begynde at brokke sig, når man slår motoren til hver gang man skal op ad bakke.

Univega HT-E-50 som transportmiddel

elektrisk mountainbike, motor og batteriBetragter vi cyklen som et transportmiddel, så er det første problem at rækkevidden ikke ligefrem er noget at skrive hjem om ifht. andre elcykler. Såvidt jeg har kunne finde ud af, så er rækkeviden for Univega HT-E-50 kun ca. 60 km, mens den fx. er ca. 120 km for den traditionelle elcykel jeg havde fat i for et par uger siden.

60 km lyder måske umiddelbart nok til daglig brug, men det bliver hurtigt irriterende at skulle have batteriet af og til genopladning konstant og hele tiden. Mens jeg har haft lånt Univega cyklen har jeg måtte lade batteriet op hver 3-4 dag, mens det kun har været nødvendigt en gang om ugen, da jeg lånte den anden elcykel (og jeg kører ikke vildt mange km hver dag, da jeg arbejder hjemmefra).

Et andet problem er, at der ikke er plads til noget som helst bagage. Man kan selvfølgelig sætte en bagagabærer på, men er man ude i den slags, så kunne man ligeså godt have købt en traditionel elcykel fra starten af.

Udover bagagebærer, så mangle Univega HT-E-50 også andre dagligdags ting som fx. en lås og en ringeklokke. Igen noget der bekræfter mig i, at denne cykel er et stykke legetøj og ikke et transportmiddel (da jeg mest brugte den i byen i de to uger jeg lånte den, så låste jeg den med to wirelåse for at være sikker på den ikke blev stjålet).

Display, motor og batteri

elektrisk mountainbike, displayNår man kigger på Univega HT-E-50, så ligner den en almindelig mountainbike. Det er kun display, motor og batteri der afslører, at der er tale om en elektrisk mountainbike. Stel, dæk, gearing, etc. er fuldstændig som på en almindelig mountainbike.

Kigger vi på displayet, så kan man her styre hvor meget motoren skal hjælpe til og se hvor meget batteri der er tilbage, hvor hurtigt man kører, hvor langt man har kørt, etc. Displayet er super lækkert og når man ikke er lige er ved cyklen, så kan det tages af, så det ikke bliver stjålet.

Motoren kan hjælpe til på 4 forskellige niveauer og der er desuden mulighed for at vælge 4 negative niveauer – dvs. niveauer, hvor cyklen bliver tungere at træde og man derved lader batteriet op mens man kører.

I lighed med den traditionelle elcykel jeg havde fat i for et par uger siden, så kan batteriet også her tages af, så man kan tage det med op i lejligheden og lade det op (kæmpefordel, da man så slipper for at slæbe hele cyklen op ad trappen eller have en ledning hængende ud af vinduet).

Falder mellem to stole

Konklusionen fra min side må være, at Univega HT-E-50 er en rigtig lækker cykel, som det er rigtigt sjov at køre på.

Men fordi den falder mellem to stole, så har jeg svært ved at se formålet med den. Har man brug for en god elcykel til transport, så vil jeg til enhver tid foretrække den traditionelle elcykel og har man brug for en cykel til at køre i skoven med, så vil der for mit vedkommende være dømt almindelig mountainbike uden motor.

Det er vist kun hvis man til daglig, på vej på arbejde, skal gennem naturen, at man virkelig kan få fornøjelse af en elektrisk mountainbike. I så fald kan det godt være, at det er rart at få fat i en elektrisk mountainbike som den cykel jeg har har anmeldt.

Tak til Copenhagen Ebike Center for lån af cyklen. På deres hjemmeside kan du læse mere om Univega HT-E-50.

Categories
Grej

Gang i pedalerne – sådan er det at køre på elcykel (anmeldelse af Kalkhoff Impulse 8C HS)

Kalkhoff elcykel

Kalkhoff elcykelI de sidste par uger har jeg haft lånt en elcykel af Copenhagen Ebike Center (en Kalkhoff Impulse 8C HS).

Jeg troede ellers at elcykler mest var for gamle mennesker, men den fordom har jeg i den grad jeg måtte lægge bag mig. Det viste sig nemlig at være en fornøjelse at køre på elcykel og man føler sig ikke hverken gammel eller kropsdoven, når man kører på den.

Jeg holder mig bestemt ikke tilbage fra sport og motion og alligevel så synes jeg, at det har været rart at få lidt ekstra hjælp til at træde i pedalerne. Ikke mindst når jeg har skulle langt, når det var modvind eller når jeg skulle op ad bakke.

Elcyklernes store problem

Der er et stort problem ved elcykler og det er prisen. En elcykel er bestemt ikke billig – og den bliver bestemt heller ikke billigere, hvis det skal være en elcykel af ordentlig kvalitet som den jeg har haft lånt.

Kalkhoff cyklen jeg lånte koster ca. 17.000 kr, hvilket jo bestemt er en pæn sjat penge (ikke mindst for en minimalist som jeg).

Men dermed ikke sagt, at det ikke kan betale sig at købe en elcykel. Alt efter hvilket behov man har, så kan det godt forsvares at give 17.000 kr for en god elcykel.

Kører man fx. i bil hver dag fordi man har langt til arbejde, så er det værd at overveje om man skal have en elcykel. Den er jo væsentligt billigere end en bil og takket være motoren, så er der en god chance for man rent faktisk vil cykle på arbejde og ikke blot lade det blive ved tanken.

Ifht. en bil, så sparer man ikke kun penge på selve købet af cyklen. Man sparer også penge bagefter, da man jo ikke skal betale for benzin, skatter, dyre reperationer og hvad ved jeg.

Hvad med de billige elcykler

Kalkhoff elcykel, knapperDet er iøvrigt muligt at finde elcykler, der koster mindre end 17.000 kr. Ifbm. jeg lånte Kalkhoff cyklen af Copenhagen Ebike Center, så fik jeg også prøvet et par andre elcykler. En af de cykler jeg prøvede var en billig model til omkring 10.000 kr.

Ingen tvivl om den billige model også hjalp med til at komme fremad, men det var ikke den samme positive oplevelse som med Kalkhoff cyklen til 17.000.

På den billige cykel, så generede det mig især at man skulle holde et gashåndtag nede for at holde motoren i gang (ligesom en knallert) og at motoren blev aktiveret meget pludseligt (på Kalkhoff cyklen er der knapper der styrer hvor meget motoren skal hjælpe til og når motoren bliver aktiveret, så sker det glidende og uden pludselig ryk).

Et par småting jeg ikke kunne lide

Der var et par småting, der generede mig lidt på Kalkhoff cyklen. Først og fremmest, så synes det er et problem, at pedallerne skal trædes meget langt tilbage før fodbremsen aktiveres. Selvom der også er 2 håndbremser på cyklen, så virker det ikke særligt sikkert, at man skal træde så langt tilbage før fodbremsen virker.

Det generer også lidt, at motoren er lidt for glad for at blive aktiveret når man holder for rødt. Ikke dermed sagt at man kommer til at køre fremad før tid, men blot at pedallerne nemt kommer til at bevæge sig en smule mens man holder stille.

Sidst, så er den medfølgende ringeklokke helt hat og briller. Den sidder et dårligt sted og der er næsten ingen lyd i den, så hvis du køber en Kalkhoff Impulse 8C HS, skal du nok også lige regne med at bruge en 10,- på en ny ringeklokke hos Tiger 🙂

Alle tre ting er dog småting, der ikke ødelægger indtrykket af at Kalkhoff Impulse 8C HS er en rigtig lækker cykel.

Fornøjelse og fart

Kalkhoff elcykel, batteri og motorJeg har som sagt haft lånt elcyklen i et par uger og i den forbindelse har jeg selvfølgelig kørt en del rundt i København. Uanset hvor jeg har skulle hen, så har den været en fornøjelse at køre på.

Ikke mindst når jeg har skulle langt, så har det være rart at komme hurtigere frem end normalt (ca. 30% hurtigere end normalt) og ikke skulle bekymre sig om at blive svedig undervejs, hvis det skulle gå lidt stærkt.

Som alle andre elcykler i Danmark, så er Kalkhoff cyklen begrænset til at kunne køre 25 km/t. Fint nok det meste af tiden, men der har også været et par gange, hvor jeg godt kunne tænke mig cyklen kunne køre bare lidt hurtigere.

Selvom det har været et sjældent syn, så er det sket et par gange, at jeg er blevet overhalet eller at jeg ikke har kunne indhale en cykel foran mig.

Generelt er det dog de færreste andre cyklister i København, der kører 25 km/t eller hurtigere. Langt de fleste cykler langsommere og dem er der selvfølgelig ikke nogen problemer med at indhente og overhale.

Skal jeg have en elcykel?

Nu hvor de to uger er gået, så er det store spørgsmål selvfølgelig om jeg skal have mig en elcykel eller ej. Jeg synes som sagt det har været en fornøjelse at låne cyklen og jeg kan se mange fordele ved den, men jeg synes ikke jeg kan retfærdiggøre prisen ifht. de behov jeg har.

Skulle jeg, ligesom flere af mine venner, køre til Ballerup hver dag, så ville jeg måske have et behov for en elcykel. Men da jeg bor midt i byen, arbejder hjemmefra og generelt ikke har det store kørselsbehov, så holder jeg mig til vores christianiacykel.

Det generer iøvrigt også lidt, at der ikke er mere plads til bagage på Kalkhoff cyklen. Ikke dermed sagt, at der er mindre plads end på en normal cykel – det føles bare som om der er for lidt plads, når man er vant til at køre christianiacykel, hvor der er et stort lastrum med plads til både børn og indkøb.

Tak til Copenhagen Ebike Center for lån af cyklen. På deres hjemmeside kan du læse mere om Kalkhoff Impulse 8C Hs.

Categories
Minimalisme Økonomi

Udgifter – hvordan min kone og jeg vil begrænse vores udgifter og spare endnu flere penge

For et par uger siden, så tog jeg et kik på hvor lidt man egentlig tjener i timen, når man går på arbejde. Det viste sig bl.a., at der er så mange udgifter forbundet med at gå på arbejde, at de fleste får en meget lavere timeløn end de går og tror.

Fordi de fleste får en overraskende lav timeløn, så er det vigtigt, at man bruger sine penge på de ting, der virkelig betyder noget for en.

Det er med andre ord vigtigt, at man tænker sig om og gør sit for at ens penge fx. ikke går op i shopping af ligegyldige ting, der ikke vil gøre en lykkeligere og som man ikke har brug for.

Hvordan vi bruger vores penge

Min kone og jeg har besluttet, at vi gerne vil gøre en indsats for at sikre, at vi bruger vores penge på det rigtige. Dvs. på de ting, der virkelig betyder noget for os.

Måden vi vil gøre det på er inspireret af bogen Your Money or Your Life.

Helt konkret, så vil vi gøre følgende:

  • I den kommende måned (juli) vil vi tracke alle vores udgifter. Dvs. vi vil gemme alle kvitteringer o.lign. og skrive dem ind i et regneark.
  • Når måneden er ovre, så vil vi gennemgå regnearket sammen og vurdere hver enkelt udgift. Vi vil vurdere hver enkelt udgift ifht. om den ting udgiften er relateret til gør os lykkeligere eller ej. Både i det hele taget og når vi tager udgiftens størrelse i betragtning.
  • Når vi vurderer udgifterne, så vil give hver af dem et +, – eller 0.
    • + vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, der virkelig betyder noget for os. Noget der betyder så meget for os, at vi formodentlig ville blivere lykkeligere, hvis vi brugte flere penge på udgiften.
    • – vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, der ikke betyder noget for os og som ikke gør os lykkeligere. Eller udgifter, hvor vi ikke synes vi får værdi nok ifht. udgiftens størrelse. Dvs. udgifter, som vi skal prøve at udrydde eller ihvertfald begrænse.
    • 0 vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, som vi har det ok med at bruge penge på. Dvs. udgifter, som vi synes det er ok at holde på deres nuværende niveau og som det ikke er nødvendigt at udrydde eller begrænse (men heller ikke brugere flere penge på).

Det vil overraske mig en del, hvis vi ender med at have nogen udgifter, som vi giver et +. Men vi holder selvfølgelig muligheden åben.

Udgifter, som det er svært at gøre noget ved

Nogen udgifter er det selvfølgelig svært at gøre noget ved, men det betyder ikke, at man så bare skal ignorere dem (dvs. blindt give dem et 0, når tiden kommer til at vurdere vores udgifter).

I stedet, så må vi give alle vores udgifter den vurdering de fortjener – uanset hvor svært det umiddelbart kan synes at gøre noget ved dem.

Det vil fx. kræve en del arbejde at gøre noget ved vores boligudgifter, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget ved dem, hvis vi beslutter at give dem en negativ vurdering. Og gør vi det, så er det et signal om at der skal gøres noget – uanset hvor svært det så umiddelbart kan synes.

Hvordan jeg tror vi vil vurdere vores udgifter

Jeg vil som sagt blive overrasket, hvis vi ender med at have nogen udgifter, som vi giver et +. Tilgengæld, så håber og tror jeg på, at vi vil have flere udgifter, som vi ender med at give et -.

Dvs. udgifter, som vi skal udrydde eller ihvertfald begrænse.

For selvom vi er minimalister, så tror jeg stadig, at det er muligt at tage os i at bruge penge på unødvendige ting og ting, som ikke betyder noget for hvor lykkelige vi er.

Er jeg imod, at man bruger penge?

Nu når vi snakker om at vurdere udgifter og begrænse hvor mange penge vi bruger, så synes jeg lige det skal med, at jeg ikke er imod man bruger penge.
Hvis man har pengene, så synes det er ok, at man bruger dem på ting, der virkelig betyder noget for en (hvilket i mange tilfælde ikke er flere ting, men derimod fx. at sprede glæde og få sig nogle oplevelser).

Det jeg har noget imod er, at så mange mennesker bruger penge på ting, som de ikke har brug for og som ikke vil gøre dem lykkeligere .

Det er overraskende lidt man har brug for og det er overraskende lidt, som det vil gøre en lykkeligere at bruge penge på.

Faktisk vil jeg efterhånden mene, at det gør en lykkeligere at begrænse sit forbrug og bruge færre penge. Jeg følger mig ihvertfald stadig mere glad og fri i takt med jeg bliver mere og mere minimalistisk.

Categories
Effektivitet

Køb ind på den halve tid – sådan skriver du en effektiv indkøbsliste

Uanset hvor røvsygt det er, så er der vist ikke ret mange af os, der slipper for at bevæge os ned i supermarkedet og købe ind.

Men heldigvis kan man selv gøre en del for ikke at skulle derned i tide og utide – og for ikke at bruge så meget tid, når man nu er dernede.

Effektiviser din indkøbsseddel

Essencen af at slippe for at bruge så meget tid i supermarkedet er, at man effektiviserer sin indkøbsseddel. Dvs. at man ikke blot nøjes med at skrive en indkøbseddel, men også fokuserer på hvordan man gør det.

Kom så lidt i supermarkedet som muligt

Først og fremmest, så gælder det om at komme så lidt i supermarkedet som muligt. Hvis man kan nøjes med at købe ind en gang om ugen, så sparer man en helvedes tid ifht. hvis man fx. køber ind flere gange om ugen.

For at sikre sig, at man kun skal købe ind en gang om ugen, så skal man gøre hvad man kan for at få det hele med når man er nede i supermarkedet. Dvs. ens indkøbsseddel skal være komplet, så man får købt alt hvad man har brug for og ikke glemmer noget som helst.

Måden vi selv gør det på er, at vi har en seddel liggende i køkkenet, som vi skriver op på hver gang vi opdager noget vi mangler. Det duer ikke at prøve at huske det hele lige før man skal ned og købe ind. Hvis man prøver på det, så kan man være rimeligt sikker på at glemmet et par ting eller tre.

Samtdigt skal man ligge en plan for hvad man skal spise i den kommende uge, så man kan skrive alle de ingredienser man mangler på indkøbssedlen. Hvis man ikke laver en sådan plan og får skrevet alle ingredienserne på indkøbssedlen, så risikerer man let at mangle både det ene og det andet til madlavningen i løbet af ugen.

Den effektive indkøbsliste

Når det er tid til turen i supermarkedet, så er det ikke nok blot at proppe den dejligt komplette indkøbsseddel i lommen.

Inden man går skal man lige bruge et par minutter på at tune indkøbssedlen, så turen i supermarkedet kommer til at gå så hurtigt som muligt.

Måden man tuner en indkøbsseddel på er, at man sorterer den ifht. supermarkedets indretning.

Det gælder simplethen om, at man skitserer supermarkedet ovenfra og derefter skriver alle de ting man skal købe på, alt efter hvor de befinder sig i butikken (som vist på billedet herunder, hvor den oprindelige indkøbsliste (venstre) er blevet sorteret efter supermarkedets indretning (højre)).

effektive indkøbslister

Når man har sorteret sin indkøbsseddel på den måde, så slipper man for at skulle bevæge sig rundt på må og få i butikken, hvorved man sparer en masse tid (ikke mindst hvis der er mange mennesker og det er en kamp at komme frem og tilbage mellem indkøbsvogne og hylende unger).

Hvordan jeg køber effektivt ind

Det er efterhånden et års tid siden jeg begyndte at sortere mine indkøbslister og jeg har ikke kigget mig tilbage siden da. Det er simpelethen så meget mere effektivtet at købe ind på den måde – og samtidigt bliver risikoen for jeg glemmer noget meget mindre fordi jeg kan gå gennem listen fra en ende af (i stedet for at hoppe rundt i den på må og få).

Tilgengæld, så halter det stadig lidt med at nøjes med at købe ind en gang om ugen. Men forhåbentlig bliver vi også en dag gode til at ligge en madplan 🙂

Categories
Arbejde Minimalisme

Shopping – hvorfor du snyder dig selv, når du shopper (og hvordan du holder op med det)

Er man en shopper, så er der masser af ting i butikkerne, der synes vildt billige: ”Den flotte trøje der koster kun 200,- kr og skoene derovre er sat ned til kun 500,-!”, ”Skal vi ikke lige have et par solbriller med også? De koster også kun 200,- kr”, etc, etc.

Hurtigt, så er der blevet brugt 500,- kr, 700,- kr eller mere – og selvom det måske lyder slemt nok, så er det meget værre end man umiddelbart skulle tro (det var det ihvertfald for mig, da jeg indså det, som jeg vil fortælle om her i denne blog post).

Hvad betyder 100,- kr egentlig?

Problemet er, at det er svært at relatere priser og beløb til virkelighedens verden. Hvad betyder 100,- kr egentlig? Er det mange penge eller er det blot småpenge, som man ikke behøver tænke så meget over?

Fordi det er så svært at relatere priser og beløb til virkelighedens verden, så må prøve at oversætte dem til noget, der er mere håndgribeligt.

Oversæt dem til arbejdstimer

Det jeg synes man bedst kan oversætte priser og beløb til er arbejdstimer. Præcis hvor mange timer skal du arbejde, hvis du skal tjene penge til at købe trøjen til 200,- kr og skoene til 500,- kr?

Tjener du fx. 50,- kr i timen efter skat, så skal du arbejde 14 timer for at kunne købe de to ting. Tjener du 60,- kr i timen efter skat, så skal der 12 timers arbejde til, etc.

Nu er der sikkert nogen, der vil indvende, at de tjener meget mere end 50-60 kr i timen efter skat. Det kan godt være, men jeg tror faktisk, at de fleste har en væsentligt lavere timeløn end de går og tror.

Som eksempel på folks virkelige timeløn har jeg bl.a. Peter, der kun tjener 61,- kr i timen når alle udgifterne er trukket fra – og det på trods af der står 35.000,- om måneden på hans lønseddel.

Er det arbejdet værd?

12-14 timers arbejde svarer til 1,5 arbejdsdag eller mere. Er en ny trøje og et par sko virkelig alt det arbejde værd?

Ville det ikke være bedre, hvis du droppede at købe de to ting og i stedet holdt lidt mere fri?

Jeg er ihvertfald glad for, at jeg ikke bruger ret mange penge på tøj – eller ret mange penge i det hele taget.

De to ting, der virkelig batter

Pengene man bruger på at købe tøj, etc. betyder altså en del, men det der virkelig batter er de mange penge man bruger på de to store faste udgifter: Boligen og bilen (mine to evige kæpheste).

Hvis du fx. har en bolig, der er større og dyrere end den behøver være, så kommer du hurtigt til at skulle arbejde meget mere. Ikke bare en gang, men hver eneste måned, måned efter måned.

Koster din bolig fx. 3000,- mere om måneden end den behøver gøre (fordi du reelt set kan nøjes med en mindre og billigere bolig), så skal du arbejde 50-60 timer ekstra hver måned for at betale de ekstra 3000,- kr.

50-60 timer svarer til en til halvanden uges arbejde. Dvs. at hvis du kunne nøjes med en mindre og billigere bolig, så ville nemt kunne gå på deltid eller tage på en lille ferie hver eneste måned!

Præcis på samme måde forholder det sig med bilen, der jo let koster 4000,- kr om måneden.

Det gælder om at tænke sig om

Oversætter man priser og beløb på denne måde, så er det rimeligt klart, at det gælder om at tænke sig om inden man bruger penge på noget som helst.

Er det man er ved at købe virkelig noget, der betyder noget for en? Eller er det bare tankeløs shopping, der ikke vil gøre en den mindste smule lykkeligere? (sandsynligheden er overvældende for, at det ikke vil gøre en lykkeligere).

Categories
Arbejde Minimalisme

To eksempler på hvor galt det kan gå, når man regner sin virkelige timeløn ud

I min sidste post kiggede jeg på hvordan forskellige jobrelaterede udgifter gør, at vi får en meget lavere timeløn end vi umiddelbart tror.

For at gøre det nemt for folk, så var der i min post et skema som man kunne fylde ud hvis man ville beregne sin egen virkelige timeløn.

Men vi ved jo allesammen godt, at det er de færreste der fylder et sådan skema ud.

Jeg har derfor opfundet to repræsentative medarbejdere fra det danske arbejdsmarked, så folk hurtigt kan se hvor galt det kan gå, når man regner sin virkelige timeløn ud.

Forhåbentlig kan deres chokerende lave timeløn få dig til også at udfylde skemaet, så du kan se hvor lang din virkelige timeløn er (du vil blive overrasket på den dårlige måde).

Køkkenassistenten Lone

Til at starte med har vi Lone, der arbejder som køkkenassistent 37 timer om ugen. Det får hun, før skat, 20.000 kr for om måneden (ca. 13.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at hun fik 125 kr i timen (81 kr i timen efter skat)*.

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat 2.997 37
Transport -116 5
Smuksering 0 1
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 2,5
Underholdning 0 10
Statussymboler 0 0
Behandling -100 1
Andet 0 0
Total 2.781 56,5

Virkelig timeløn: 49 kr

Transport: ½ time hver vej med tog, pris 465 kr om måneden (3 zoners periodekort fra DSB).
Smuksering: Ingen udgifter, da Lone får arbejdstøjet. Men hun bruger 10 min. hver morgen på at lægge lidt makeup, etc.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Lones arbejde er en hård omgang, så hun tager tit en lur på en halv times tid hver dag efter arbejde.
Underholdning: Ingen udgifter, men hun bruger i gennemsnit et par timer ekstra om dagen på at stene fjernsyn, da hun er træt efter arbejdet og ikke ligefrem brænder for det hun bruger sit liv på.
Statussymboler: Ingen udgifter.
Behandling: Efter en del år på arbejdsmarkedet døjer Lone med ondt i ryggen. Derfor går hun til fysioterapeut to gange om måneden til 200,- kr pr. gang. Hver gang hun er der varer det 2 timer inkl. transport frem og tilbage til fysioterapeuten.

IT manden Peter

Nr. 2 repræsentative medarbejder er Peter, der arbejder med IT 40 timer om ugen. Det får han, før skat, 35.000 kr om måneden for (ca. 19.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at han fik 202 kr i timen (110 kr i timen efter skat).

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat 4.400 40
Transport -650 5
Smuksering -57 0
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 0
Underholdning -385 0
Statussymboler -577 0
Behandling 0 0
Andet 0 0
Total 2731 45

Virkelig timeløn: 61 kr

Transport: Peter har 50 km hver vej på arbejde, hvilket tager ham ½ time hver vej i hans nye BMW. At holde sådan en bil kørende ville koste ham ca. 4.000,- kr om måneden, hvis det ikke var får et månedligt kørselsfradrag på ca. 3.200,- (værdi ca. +350,-/uge).
Smuksering: Peter arbejder et pænt sted, så han har købt nogle skjorter og slips m.m. til når han er på arbejde. I alt bruger han ca. 3000 kr om året på arbejdstøj.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Ingen ekstra udgifter.
Underholdning: På Peters arbejde skal man helst tage ud og rejse til nogle fancy steder, så Peter og familien bruger ca. 20.000 kr ekstra om året på ferier (som de ikke ville være taget på, hvis det ikke var for Peters arbejde).
Statusymboler: Ligesom med ferierne, så gælder det på Peters arbejde også om at have en smart bil. Han har derfor købt en BMW til 400.000 kr, men forhåbentlig kan den sælges brugt til det halve om 5 år. Peter har selvfølgelig ikke brug for så fancy en bil. Faktisk kunne han sagtens nøjes med at have købt en brugt Toyota og på den måde have skåret 150.000 kr af hans udgifter over de næste 5 år.
Behandling: Ingen ekstra udgifter.

*) baseret på hun i gennemsnit arbejder 160 timer om måneden.