Effektiv slankekur: Sådan tabte jeg 7,2 kg på 15 dage

For et par uger siden blev det klart, at jeg måtte gå på den første slankekur i mit liv. En af mine venner og jeg kæmper nemlig om hvem der først får en sixpack (tydelige muskler på maven) – og for at få det, måtte jeg tabe nogle kg i en fart.

Heldigvis viste det sig, at den slankekur jeg fulgte var super effektiv. På bare 15 dage tabte jeg 7,2 kg (næsten et halvt kg om dagen) – og jeg tror sagtens, at jeg kunne have tabt endnu flere kg, hvis jeg havde fortsat med slankekuren.

Effektiv slankekur

Slankekuren kort fortalt

Jeg baserede min slankekur på Tim Ferriss anbefalinger. Kort fortalt, så anbefaler han, at man fuldstændig undgår kulhydrater og at man spiser den samme mad igen og igen. Tilgengæld må man så spise så meget man kan og har lyst til – og gerne flere end 3 gange dagligt.

Han anbefaler også, at man holder en fridag om ugen, så stofskiftet holdes i gang. Det er nemlig sådan, at hvis stofskiftet ikke har noget at arbejde med, så kører det langsommere. Og hvis stofskiftet kører langsommere, så forbrændes ens fedt langsommere og det tager længere tid at tabe sig.

En ugentlig fridag er også godt for moralen, så man ikke så let risikerer at falde for fristelsen og kaste sig over en håndfuld chokolader eller hvad man nu er forfalden til.

Morgenmad, frokost og aftensmad

For at sikre mig at jeg spiste det samme igen og igen, så besluttede jeg at spise det samme til hhv. morgenmad, frokost og aftensmad mens slankekuren stod på:

  • Morgenmad: Røræg af æggehvider (med en anelse helt æg for smagens skyld), dåsebønner og frosne grøntsager.

Slankekur morgenmad

  • Frokost: Stegt kylling vendt i tex mex krydderi, stegte peberfrugter og stegte løg og frosne bønner.

Slankekur frokost

  • Aftensmad: Salat (samme slags hver dag, baby leaves fra netto), dåsetun (i vand) og en lille smule chilipulver og peber for smagens skyld.

Slankekur aftensmad

Både morgenmad og frokost kunne jeg lave i store portioner til flere dage, så jeg ikke behøvede bruge tid på at lave mad hver gang jeg skulle spise.

At jeg lavede mad til flere dage ad gangen gjorde det også let at tilføje helt æg til min røræg af æggehvider. Jeg tillod mig smipelthen at smide et helt æg på panden sammen med æggehviderne, når nu portionen var så stor.

Når jeg stegte kylling og grøntsager til frokosten, så brugte jeg en anelse olivenolie. Mindre end en halv teskefuld til hhv. kylling og grøntsager (store portioner, hvor der var nok til ca. 3 dage).

Spisetider, vand og vitaminer

Som sagt, så gjaldt det om at spise flere gange om dagen. Ofte spredte jeg derfor frokosten ud over to omgange:

  • Plan 1: Morgenmad kl. 7, frokost første gang kl. 10, frokost anden gang kl. 14, aftensmad kl. 17:30
  • Plan 2 (hvis det passede dårligt at spise to gange frokost): Morgenmad kl. 7, frokost kl. 11:30, aftensmad kl. 17:30

Det er en rigtig dårlig ide at spise når det nærmer sig sengetid, så jeg undlod at spise noget som helst efter aftensmaden. Men på andre tidspunkter, så spiste jeg et par gulerødder hvis jeg var lidt sulten eller hvis jeg trængte til at sætte tænderne i noget for hyggens skyld (fx. mens min kone sad og spiste lækre og indbydende chokolader…).

Udover den faste føde, så gjaldt det om at drikke helt usandsynlige mængder vand. Jeg vil tro, at jeg har drukket mindst 3-4 liter dagligt i de dage jeg har været på slankekur. Udover vand drak jeg 1-2 glas rødvin hver aften, men ellers intet andet. Altså ingen kaffe, te, juice, sodavand, etc.

Hver aften spiste jeg også en almindelig vitaminpille, en d-vitaminpille, en b-vitaminpille og en pille med omega-3 fiskeolie. B-vitaminpillen mest fordi jeg havde små mangelsymptomer inden jeg begyndte på slankekuren.

Den ugentlige fridag

På den ugentlige fridag må man spise hvad man har lyst til, men man skal godtnok passe på ikke at gå for amok i mad og godter. Det gjorde jeg på min fridag (dag 9), hvilket betød jeg ikke tabte mig i 4 dage. Dagen efter fridagen var min vægt faktisk gået op med 1 kg og derefter var den 3 dage om at komme ned på samme niveau som før fridagen 🙁

Helt konkret, så gik jeg amok i flere kager, chokolader, en del frugt, McDonalds burgere og to omgange aftensmad. Alt, alt for meget mad – faktisk så meget, at jeg følte mig lidt syg i løbet af dagen.

Masser af unødvendig træning

Mens jeg har været på slankekur har jeg trænet 5 gange om ugen. 3 x crossfit (en slags fitness) i en time og 2 x løb (5 km i max tempo). I starten af den første uge (dag 6) fik jeg dog en mindre skade, så jeg måtte udskifte løbeturene med hård træning på gulvet derhjemme.

Nogen vil nok mene, at det er trænings skyld at jeg tabte mig 7,2 kg på 15 dage. Men det mener jeg ikke. Jeg trænede allerede 4-5 gange om ugen før jeg begyndte på slankekuren og der ændrede min vægt sig overhovedet ikke. Jeg er derfor overbevist om, at jeg ene og alene har tabt mig så meget pga. den mad jeg har spist (hvilket også ses af, at jeg har tabt mig på dage, hvor jeg ikke har trænet).

Bliv ved og tab endnu flere kg

Hvis man ser bort fra dagene omkring min fridag, så tabte jeg mig nogenlunde jævnt gennem hele slankekuren. Jeg tror derfor sagtens man kan fortsætte slankekuren længere end de 15 dage jeg har fulgt den.

Spørgsmålet er dog hvor sund den er i det lange løb. Jeg har fx. ikke nogen anelse om man kommer til at mangle nogle vigtige stoffer, hvis man bliver ved i længere tid.

Desuden skal det nok også lige med, at det ikke altid har været lige sjovt at være på slankekur. Jeg har været trættere end normalt og til tider ret irritabel. Og jeg har bestemt også savnet almindelig mad som fx. brød, ris og pasta.

1.199 Comments

  1. Hej Mads

    Hvorfor er mejeriprodukter dårligt? Jeg kan se at hytteost kun indeholder 2g kulhydrat pr. 100g og må derfor gælde som lavglykæmisk.

    Jeg spiser til morgen:

    Babysalat + spinatblade og æg/tun

    Frokost:

    Det samme evt. Med kylling

    Aften:

    Kylling m. Grove grøntsager (blomkål oa.)

    Er der en begrænsning på mængden af kød i hvert måltid og evt. I forhold til
    Mængden af grønt?
    Behøver jeg at spise bønner? Kan virkelig ikke få dem ned og de fleste nemme
    Bønner indeholder ret meget kulhydrat pr. 100g.

  2. Hej.
    Jeg beklager hvis spørgsmålet er stillet før (jeg har ellers læst alle kommentarer, men synes ikke jeg stødte på det)
    Kulhydratindholdet i røde kidneybønner er ca 15g pr 100g. Er det ikke en del? Især når man tænker på at der i de fleste kødtyper er 0g pr 100g
    Hvilke vitaminer vil du anbefale at have fokus på at få?
    Bedste hilsner Maria

  3. Nå, ja og du siger at det er stort set ligegyldigt hvilket krydderi man bruger til ex sin kylling, men er der ikke stort set altid tilsat sukker i ex texmex krydderier?

  4. Hej Mads!
    Jeg er på 2. dagen og er postivt overrasket 🙂 Jeg føler mig mere mæt. Men skal lige høre om en ting. Laks er da fint at spise ikke? Der er stort set ingen kulhydrater i.. 🙂

  5. Lige et hurtigt, enkelt spørgsmål. Er det ok at mikse en morgenmad bestående af soyamælk natural, ca. 5 mandler, lidt frisk spinat og frisk mynte? Så vidt jeg kan forstå er det ok at spise alle de krydderurter man vil så længe, de er friske og ikke kommer fra en bøtte, hvor de er forarbejdet….

    • En sådan morgenmad burde være ok, men jeg tvivler på man bliver ordentlig mæt af den. Og er man ikke mæt, så er risikoen for at falde i meget større end den behøver være.

      Om krydderurterne er friske eller komme fra en bøtte betyder ikke noget.

  6. Hej igen, super duper. Den ugentlige fridag, behøver man tage den? Eller kan man godt lade være? 🙂

  7. Tak for en så god og velbesvaret indlæg over din slankekur. Stort tillykke med dit flotte vægtab. Jeg har nu været på slankekur i 2 måneder og har kun tabt mig 8 kilo. Nu ved jeg hvorfor jeg ikke har tabt mig yderligere, fordi jeg drikker flere kopper kaffe om dagen. Nu stryger jeg kaffen helt af, fordi en klog hoved har fortalt mig at den skulle indeholde meget kulhydrat.
    Jeg fik meget ud af at læse din indlæg og vil klart fortsætte til jeg har nået min mål, som er 50 Kg, er 155 cm og er 29 år.
    Tak for en inspirerende og veldetaljeret vægtplan.

  8. Hej! Jeg vil rigtig gerne tabe mig 6 kg. hurtigt, jeg træner hver dag, altså jeg løber og styrketræner… Og jeg spiser kun morgenmad og aftensmad, men jeg taber mig ikke…. Vil prøve din kur, men kan jeg godt undlade at spise middagsmaden, er nemlig aldrig sulten på det tidspunkt? Og så tænkte jeg på om man godt bare kunne spise aftensmaden lidt varieret nogle gange, hvis der ikke er nogle kulhydrater i maden? :-).

    • Du kan godt undlade middagsmaden, men jeg vil anbefale, at du ikke gør det. Der er overraskende lidt energi i grøntsager, så risikerer ikke at få energi nok, hvis du ikke spiser 3 gange om dagen.

      Du kan godt spise varieret til aften. Sålænge der ikke er hurtige kulhydrater i maden, så burde det være ok.

  9. jeg har læst mig frem til, at nogle også har succes med at køre kuren over 3 dage, og så holde pause.. den er jeg så hoppet på, og har tænkt mig, at tage pause på 4 dage, og så starte igen med 3 dage. jeg vil gerne tabe nogle kilo for udseendets skyld.
    kunne den gå eller vil det ikke virke?

    • Hvorfor holde så lang pause? Det kan godt være du vil tabe dig langsomt på den måde, men der er bestemt ingen garanti for det. Du jo kan smide hvad som helst indenbords i løbet af 4 dages pause (inkl. så meget skidt, at det på enhver måde opvejer den gode effekt du måtte have af at køre kuren over 3 dage).

      Du kan med andre ord også kan risikere at tage på, hvis du kører kuren på den måde.

  10. Hej Mads

    Det er så fandens sejt gået det dér !! – Så er det sagt.

    I øvrigt er det en inspirerende, spændende og skæg blog du skriver.

    Jeg starter kuren i morgen, og har tænkt mig at følge den slavisk. Hvad jeg indtager vil jeg ikke fylde op med – jeg tænker dog at hvis det lykkes at tage meget på kort tid, som du har gjort det, vil jeg gerne videregive.

    Den altovervejende røde tråd der klæber til kommentarerne her, er jo oftest kædet sammen med at der er ting imellem som mange ikke kan li’ og spørger til erstatninger. Min filosofi er at der findes ubegribeligt mange ting jeg ikke bryder mig om, men som jeg er nødt til enten at gøre eller forholde mig til alligevel. Og således også kuren, hvor jeg ikke tænker på om jeg kan li’ den, jeg tænker bare at når jeg lægger mig om aftenen, er er gået en dag mere (og så i øvrigt at jeg kommer til at spise én til to engelske bøffer HVER dag – :o)

    Jeg poster en kommentar om ca. 14 dage (omkring vægttabet).

  11. hejsa
    jeg kunne godt tænke mig at vide om det er muligt at jeg kan bruge denne kur når jeg arbejder nat hver anden uge ??

    mvh monica

  12. Skal man spise så store mængder af maden?
    – Altså er der en “regel” for hvor meget man max skal spise? 🙂

  13. Hej Mads

    Jeg kommer til at begå løftebrud og lige lave et indlæg: hvordan vil du tro det forholder sig med at stege bøfferne i tidselolie: bøfferne indeholder 0 kulhydrater, det samme gør tidselolie ?

    På forhånd tak

    Mick

    • Jeg kender ikke rigtig noget til tidselolie, men mit umiddelbare gæt er, at det ikke betyder alverden om du bruger den ene eller den anden olie.

  14. Hej

    Meget fascinerende og inspirerende website! Jeg prøver at komme af med en del ekstra fedtmasse. Min fedtprocent er p.t. på 23% 🙁 Hvordan er jeres erfaringer med samtidigt at tabe fedtmasse og bibeholde eller øge muskelmassen? Jeg har stor fokus på minimal indtagelse af kulhydrater og maks protein. Samtidig løber jeg om morgen før arbejde på tom mave og træner styrketræning efter arbejde efterfulgt af protein shake og proteinrig aftensmad.

  15. Stort tillykke til alle jer der har gennemført kuren og har tabt jer – super flot!

    Jeg har selv tabt mig tilsvarende (7,5 kg) på 14 dage dog uden at fjerne fedt – derimod fjernede jeg praktisk talt samtlige kulhydrater fra kosten, har dog accepteret en mindre mængde i mejeriprodukter (og her er reglen med få undtagelser; jo federe jo færre kulhydrater).

    Min kost har bestået af primært kød, salat, æg (hele), fed ost og dressing lavet på yoghurt naturel.

    Det er dog klart at man bør næppe ligefrem give sig til at drikke piskefløde 24/7.

    Af væske – ja der burde jeg for sundhedens skyld have drukket vand, men jeg har et seriøst intenst forhold til cola (light) – så cola og vand (og te).

    Jeg brugte ingen snyde dage og manglede det (trods jeg normalt elsker sødt).

    Jeg havde ingen hovedpiner, men jeg kunne bestemt mærke på energi niveauet at der ingen kulhydrater var – og tror bestemt det er derfor mange får hovedpine, det tager mange kræfter for kroppen at lære at forbrænde fedt og/el protein for at skabe energi, derudover er kulhydrater afhængighedsskabene så lisom rygere der stopper får hovedpine på 3-5 dagen får kulhydrat “narkomanen” det også (hjernen kræver og tigger).

    Iøvrigt er det nærmest standard at taber man sig massivt på kort tid som her kan man forvente at der går en stilstand ind i et par uger efterfølgende trods man følger de samme mønstre.

    Held og lykke allesammen og smadder god blog du har sat op Mads 🙂

    Lotte

    • Hov rettelse:

      Manglede IKKE snyde dage skulle der have stået

    • Tillykke med vægttabet. Synes dog ikke, at jeg har oplevet, at folks vægttab gør i stå efter et par uger. Det kan være det går lidt langsommere, men jeg har ikke oplevet, at det går i stå.

  16. Det er jeg helt med på men når fordøjelsen har været igang med de langsomme så står du alt andet lige alligevel tilbage med sukker.

    Hvis kuren som udgangspunkt mener at langsomme kulhydrater er helt ok, burde der sagtens kunne indgå fx groft brød mv.

  17. Alle kulhydrater er sukker!

    Forskellen ligger i hvor kompliceret bindingen af kulhydratet er (mono, di og polysakkarider)

    Jo mere kompliceret sakkaridet er jo længere tid tager det at fordøje (og derved optages).

    Kroppen optager alt i simpelt form og derfor kaldes polysakkarider for langsomme kulhydrater da det kræver arbejde at slå polysakkaridet i simple stykker (forestil dig monosalkaridet som en enkelt perle, disakkaridet som to perler på snor og polysakkaridet som en perlekæde – kroppen kan kun optage stoffet når det ligger som en enkelt perle og skal derfor bruge tid og energi på at splitte kæden ad).

  18. Men – udover at du ganske rigtigt bruger flere ressourcer på at optage polysakkarider så optages de stadig i sukkerform – bare på en for bloddukkeret mere hensigtsmæssig måde en mono hvor du meget kort efter indtagelse mærker energiruset fordi det jo lynhurtigt er optaget i din blodbane.

    Man kan diskutere alt hvad der passer en omkring alle mulige andre kropsfunktioner ifht kulhydrater/sakkarider, men hvis vi udelukkende snakker tab af vægt så bør de helt undgåes uanset form – kroppen vil nemlig til enhver tid foretrække at forbrænde og optage sakkarider/kulhydrater til energi da de kræver færrest ressourcer ifht fedt og protein ( og ved blandet kost smides såvel overskydende kulhydrater, fedt og protein på lager i form af forskellige typer fedt på din krop)

    Kort fortalt

    • Det kan jeg godt se. Så hvis vægttabet skal gå endnu hurtigere, så anbefaler du, at man helt dropper grøntsager, bønner o.lign. og fokuserer på kød og æg. Enig?

  19. Nej man skal ikke droppe alle grønsagerne. For det første indeholder de ikke alle lige mange kulhydrater og for det andet skal man nødigt ud i en værre fejlernæring hvilket naturligvis vil ske hvis alt andet end protein fjernes fra kosten.

    Jeg vil mene at det optimale er at fjerne alle unødvendige kulhydrater (dvs ikke spiser de grønsager der er højt beriget med dem) – sæt en max grænse på en 3-5% pr 100g.

    Kulhydrater finder du – i grønsagsfamiæien – primært hos fx rodfrugter og andet der vokser under jorden (kartofler, gulerødder, rødbeder etc.)

    Det jeg egentligt ville frem til er at du bør være mere forskrækket over kulhydrater uanset form end fedt (omend indtag med måde) og mælkeprodukter (ikke alle er dumme). Altså vær opmærksom på/ lær hvorfor den virker og du taber dig – hvad gør udslaget.

    Proteiner koster mest at lave energi ud af
    Fedt næst mest (ca 6 gange så mange ress som ved kul)
    Kulhydrater ren og næsten ren energi (billig)

    Man bliver ikke automatisk fed af fedt, så simpelt er det bare ikke – fedt på din krop er lagt der igennem flere forskellige processer, mange af dem er kulhydraterne direkte skyldig i (ex aktiverer bloddukkeret insulinet som i sig selv er et fedt lagringsstof)

    Pigen der gerne vil ha fløde i kaffen kan sagtens hælde i men hun skal være obs på at bruge en med meget få kulhydrater.

    Du bør ikke sidde med bønner om morgenen – spis istedet mere kød (evt lidt bacon som alternativ). Brug ikke gulerod når der skal tygges på noget, find et bedre snack alternativ.

    Men når alt det er sagt så fungerer kuren jo som den er for dig og det er jo det vigtigste.

    Optimalt vægttab uden hensyn til sundheden må være hvis du spiser nærmest udelukkende proteiner, ganske lidt fedt og 0 kulhydrater og samtidigt træner fitness el vægtkøftning i perioden. Om man kan holde det ud i 2,3,4 uger?? Jeg kunne næppe.. Energi niveauet er lavt, musklerne syrer hurtigere til og det er tung (men mættene) kost.

    Kaffe, cola light og the skulle ikke være noget problem..

    🙂

    Ps: æggeblommen har meget høj fedtprocent – æggehviden er hvor du finder proteinerne og det har nok været derfor du skulle skille dem

    • Tror vi er enige. Helt at droppe kulhydraterne er mest effektivt, men ikke særligt sundt + nærmest umuligt at holde ud i længere tid (da jeg kørte mit kalorieeksperiment, så var jeg i den grad ved at kløjs i kød til sidst og savnede virkelig grøntsager).

      Ifht. bønnerne, så vil jeg holde mig til dem og fortsætte med at anbefale dem. Det er et godt supplement til æg, bacon, etc., som er svært at få ned alene.

      Mht. mælkeprodukter, så skal man ikke være blind overfor lactose indholdet, der jo også er en slags kulhydrater.

    • Hej Lotte,
      men hvad skal man så spise på Mads’ kur?
      Æg med grøntsager uden bønner om morgenen, kylling med bønner uden peberfrugter og løg til frokost og aftensmaden bare som den allerede er? Eller har du et andet alternativ?
      Har prøvet den nogle dage og synes netop at de røde kidneybønner gør at man føler sig mættere. Jeg bliver aldrig mæt af kun at spise proteiner og fedt. Har kørt keto, og var sulten og utilfreds under hele kuren på trods af at ellers hæftigt kalorieindtag. Og hvad med forstoppelse?

  20. Rikke Sørensen says:

    Hej Mads.

    Jeg har længe fulgt med på din blog, og er selv i dag startet på kuren.

    Til morgenmad spiser jeg røde bønner, røræg(Uden ægge blommen) og gule peberfrugter.
    – Men det er fuldstændigt umuligt for mig at få bønnerne ned 🙁
    Jeg har læst andre skrive det samme, hvor du foreslår at man spiser kød istedet for de røde bønner. Ville bare lige høre om man ikke kan erstatte de røde bønner med grønne bønner, eller om de ikke er nær så gode, for kan se der ikke er så meget protein i?

    Mvh Rikke.

    • Du kan godt erstatte de røde bønner med almindelige, lange grønne bønner. Men hvis du gør det, så skal du være opmærksom på, at der er mindre energi i de grønne bønner. Der skal med andre ord en god sjat til for at du får energi nok (det gælder i det hele taget for de fleste grøntsager).

      • Rikke Sørensen says:

        Tak for svaret 🙂

        Jeg er nu på 2. dagen på kuren er er helt energiløs og magter ingen ting. Jeg er ikke sulten eller noget men føler mig utrolig træt.

        Til morgenmad spiser jeg kylling, tre æg og gule peberfrugter.
        Til frokost spiser jeg kylling, grønne bønner og løg.
        Til aftensmad spiser jeg tun, feltsalat, ærter og tomater.

        Synes det minder rimeligt meget om det mad du spiste lige udover bønnerne, som jeg desværre slet ikke kan få ned 🙁
        Ville bare høre om du har nogle gode råd til, hvordan jeg kan få mere energi?

        Hilsen Rikke

        • Det lyder som om du ikke får energi nok. Du skal med andre ord spise noget mere.

          Der er overraskende lidt energi i grøntsager, så der skal en god sjat kød indenbords. Ikke mindst hvis du ikke spiser bønner (man kan vænne sig til dem. Det var heller ikke min favorit i starten, men nu spiser jeg dem uden problemer)

  21. Hej er startede på kuren idag og har nogle spørsmål..

    Kan kun spise ca en halv ds bønner til morgenmad.
    Kun kylling til frokost 1-2 stk fillere.
    En dåse tun i vand.

    spiser kun det jeg har skrevet og nogle gulerødder ind imellem drikker 2-3 liter vand,
    løber 5 km 5 gange om ugen og styrke træner 5 gang om ugen..
    Tror du det går and og jeg kan taber mig, eller skal jeg lave nogen ændringer???
    på forhånd tak…

    • Du skal nok tabe dig, hvis du undgår kulhydrater (fx. ved at spise som jeg har beskrevet).

      Men hvis du dyrker så meget sport og ikke spiser mere end du har beskrevet, så kommer du seriøst til at mangle energi. Der er ingen grund til at begrænse sig mht. mængden af mad, når du følger denne slankekur. I stedet, så kan du trygt spise til du er mæt og glad.

      • Hey, føler ik engang jeg mangler energi på den måde,
        kan selvfølige godt mærke.
        Når jeg løfter vægte, at jeg er lidt flad…
        Men har desværre apptit problemer..

        Overvejer og skifte mormaden ude med hakket oksekød deller stegt i meget lidt olie
        eller kylling og tun til frokost og kylling igen til aftensmad..

        Skal man spise på de samme tider hverdag???
        På forhånd tak..

        • Hvis du bare undgår at blive sulten, så behøver du ikke spise på de præcis samme tidspunkter hver dag.

          Jeg vil umiddelbart mene, at hvis du føler dig lidt flad, så er det tegn på du mangler energi.

  22. Hej Mads

    Jeg er lidt forvirret, da jeg kan se de fleste allerede kan se resultater på vægten efter et par dage, har været på kuren nu i 4 dage, har fulgt den 100 %
    Spist æggehvider, blandet salat, røde bønner til
    Morgenmad. Kylling, røde bønner og blandet salat til frokost og kylling, peberfrugter, stegte løg og røde bønner til aften. Samtidig har jeg også drukket 3-4 liter vand om dagen. Men jeg kan ikke se en ændring i vægten, tværtimod føler jeg mig tungere og vægten er også gået et kilo op? Ved du hvad det kan skyldes?

    • Det lyder mærkeligt.

      Vejer du dig på samme tid hver gang? (fx. om morgenen, efter toiletbesøg, men før du spiser noget som helst)

      Bruger du nogen former for sovs, marinade, salsa eller lignende?

      3-4 liter vand lyder meget voldsomt. Er der nogen grund til du drikker så meget? (jeg vil umiddelbart gætte på, at jeg selv drikker et par liter om dagen)

  23. Tror du slankekuren ville være mere effektiv hvis man kun spiste æg og kød?

    • Jeg tror Lotte (tidl. kommentar) har ret. Du vil tabe dig mere effektivt ved kun at spise æg og kød, men:
      – det er ikke spor sundt kun at leve af æg og kød
      – det formodentlig ikke er særligt sjovt at skulle undvære grøntsager m.m.
      – spørgsmålet er hvor meget mere effektivt det er at skære grøntsager og bønner væk fra menuen.

      Hvis det var mig der skulle tabe mig, så ville jeg ikke kun spise æg og kød.

  24. Hej Mads.
    Jeg har med stor interesse læst din blog og startede op på kuren for 10 dage siden.. Det er desværre ikke blevet til det store vægttab (1,2 kg) selv om jeg har forsøgt at følge kuren..
    Jeg har lige et spørgsmål som jeg ikke tror er blevet stiller her inde. Jeg overvejer at drikke en proteinshake ind i mellem når jeg føler sult i løbet af dagen (maden er ved at hænge mig ud af halsen, så meget at jeg helt lader vær med at spise), men tager man på at proteinshakes hvis man ikke styrketræner samtidig med? (altså proteinshake uden kulhydrater)
    Og tror du det lille vægttab skyldes at jeg ikke får nok mad og spiser for få gange? Jeg er ikke i tvivl om at jeg mangler energi.. Har ondt i hovedet og kan mærke kroppen ikke kan klare det samme som den har kunne.
    Jeg mangler at smide 6 kg graviditetsvægt og havde egentlig håbet på at kuren kunne sætte godt gang i det, men jeg er allerede kørt sur i det blot efter 10 dage med så lille et vægttab..
    Jeg motionerer ikke da det kun er 2 mdr siden jeg har født og stadig døjer med bækkenløsning. Måske det også er grunden til at jeg ikke taber mig mere??
    Glæder mig til at høre fra dig:-)
    Mvh Linda

    • Jeg vil ligge ud med at sige, at jeg ikke synes det er særligt smart at gå på slankekur så kort tid efter en graviditet. Det kan fx. meget nemt have en negativ effekt på din mælkeproduktion at gå på slankekur så kort tid efter.

      Desuden lyder en lille baby, hovedpine og manglende energi ikke som nogen særligt god kombination.

      Synes derfor du skal klappe hesten og vente med at fortsætte kuren til der er gået noget længere tid siden graviditeten.

      Mht. dine spørgsmål, så lyder det som om du ikke får mad nok. Det kan meget vel være, at din krop kommet i sultetilstand, hvorved vægttabet kommer til at gå meget langsommere end det burde.

      Du burde i det hele taget ikke være sulten i løbet af dagen. Hvis du bare spiser de angivne måltider, så kan du sagtens spise dig mæt og glad. Der er ingen grund til at begrænse sig, hvis du holder kostplanen.

  25. Hej Mads

    Fantastisk blog !

    Jeg er en fyr på 27 som endelig, efter 12 år er kommet
    Over smøgerne!

    Det var sindssygt svært og har efterladt mig med en fedtprocent
    på 17.
    Jeg vil gerne under 10% og har besluttet mig for at tage din kur.

    Det eneste jeg ikke har kunne forstå helt er, om man skal gøre nytte af cheat days eller helt undgå dem?

  26. Hej mads.

    Har fulgt med i din blog, og det lyder til at virke for de fleste som prøver den. Så nu vil jeg også prøve. Har et mål at tage 30 kg ca. Og her kommer mit første spørgsmål. Tror du denne her kur + masser af motion vil kunne få mit ønske opfyldt? Tænkte til morgenmad, kan man godt kun spise æg? da jeg ikke kan lide bønner. Og synes ikke det lækkert at spise grøntsager til morgenmad. Hvis man ikke kun må spise æg til morgenmad, hvad kan ellers så komme ind i stedet for bønner? Håber du kan give mig nogen gode råd. 🙂

    • Den burde bestemt kunne opfylde dit ønske, hvis du holder kuren og undgår hurtige kulhydrater.

      Motion mener jeg tilgengæld ikke har den store betydning for dit vægttab: https://www.genvejen.dk/intet-vaegttab-motion-og-traening-er-spild-af-tid-hvis-du-er-overvaegtig/ (men dermed ikke sagt, at jeg ikke anbefaler motion – det gør jeg bestemt, da jeg mener det er sundt på mange andre områder).

      Jeg anbefaler, at man prøver at vænne sig til bønner og grøntsager om morgenen. Ikke mindst når man skal tabe 30 kg, da det kommer til at tage et stykke tid.

      Efter jeg har vænnet mig til æg, bacon, bønner, grøntsager, etc. om morgenen, så synes jeg brød, musli, etc. om morgenen er ligesom at stikke tungen ud af vinduet.

  27. Hej Mads

    Flot resultat. Jeg er selv uddannet personlig træner samt kostvejleder. Jeg har i tidernes morgen for sjov skyld “eksperimenteret” med paleo kost, eller stenalderkost som andre også vil kalde det. Nu læser jeg flere steder at du skriver at man helst skal undgå kulhydrater og ikke være bange for kalorier.
    Nu er jeg ret sikker på at selv i grønsager er der kulhydrater. Som eksempler:
    100 gr. agurker 14 kcal, 100 gr. tomaer 26 kcal, 100 gr. salat (iceberg) 16 kcal. du kan hurtigt se en halv tomat, lidt agurk og iceberg løber hurtigt op, og skal vi have brocolli og andet med i salaten, så taler vi om endnu flere kulhydrater. Det er mængden af kulhydratndtagelsen som stimulerer udskellelse af mængden af hormonet insulin i kroppen, som hæver blodsukkeret. I takt med at insulin niveaut stiger i kroppen, optager kroppen det indtagede mængde kulhydrat og i grove træk uden t skulle gå helt nede i detaljer omdanner det til bl.a. fedt i kroppen. Stenalderkost som bl.a. Paleo og Atkins bygger på at man skal indtage så lidt kulhydrat som muligt og derimod masser af protein og fedt. For uden kulhydrat indtagelse vil kroppen ikke kunne udskille nok insulin til at kunne optage fedtet og proteinerne i det omfang til at kunne omdanne det til energi = (overskydende energi) = fedt. I paleo kost indgår der MEGET MEGET lidt grønt. Helst kun kød og man sparer ikke på fedtet. Og det er på længere sigt MEGA MEGA usundt og farligt. Sverige er fortiden ramt af et epidemi. Men de svenske myndigheder har slået alarm! De har aldrig som nu haft så mange patienter indlagt med hjertekar sygedomme som nu.
    Som ernærings og kostvejleder, er jeg overbevist om at der kun er en måde at smide kilo på, og det er ved at tælle kalorier. Et kig på din kost iløbet af de 5 dage og ud fra de billeder jeg ser, så kan jeg også hurtigt konstater at det ikke har været mange kalorier du har indtaget iløbet af sådan en dag.

    • Efterhånden som jeg har lært mere, så har jeg indset at der er forskel på hurtige og langsomme kulhydrater. Det er de hurtige kulhydrater der er de farlige, mens langsomme kulhydrater (som dem i fx. de fleste grøntsager) ikke burde skræmme nogen ifht. vægttab.

      Jeg mener ikke, at paleo kost betyder, at man skal indtage meget lidt grønt. Tværtimod, så mindes jeg at have læst, at man skal spise både kød og grønt.

      Hvor mange kalorier jeg indtog under slankekuren ved jeg ikke, da jeg ikke målte mine portioner/ingredienser. Men siden da har jeg indtaget en del flere kalorier hver dag og alligevel tabt mig (https://www.genvejen.dk/glem-alt-om-at-taelle-kalorier-sadan-spiser-jeg-5000-kalorier-om-dagen-og-taber-mig-samtidigt/).

      Til daglig bekymrer jeg mig ikke det mindste om hvor meget jeg spiser. Hvis bare det er paleo, så ryger det ned og alligevel, så har jeg stadig sixpack og en fedtprocent på ca. 10%.

  28. @Mickey

    På Paleo SKAL du spise grøntsager, og du må spise så mange af dem, du har lyst til. Jeg ved ikke, hvordan det er på Atkins mht. grøntsager, men på Atkins bliver du opfordret til at spise bacon, pølser og alle mulige andre fødevarer, som for det første er forarbejdede og indeholder ekstreme mængder salt, masser af “sjove” e-numre og også har masser af det farlige, mættede fedt, som netop er livsfarligt.

    På Paleo står den helt basalt på magert kød, friske frugter og grøntsager. Og det handler hverken om at indtage få kulhydrater på bekostning af masser af fedt. Det handler bare om at spise naturligt, som vores forfædre gjorde det.

    Som kostvejleder må du vel også vide, at der er gigantisk forskel på fedt, og at mættet fedt fra eks. bacon er direkte farligt, hvorimod det fedt, du får fra eks. fisk, er essentielt og livsnødvendigt 🙂

    Det lyder lidt som om, du blander Paleo og Atkins sammen 🙂 Der er kæmpe forskel på de to. Paleo er en livsstil og Atkins er en modeslankekur, som i mine øjne er decideret livsfarlig.

  29. pia laursen says:

    hej

    jeg vil gerne høre om det er udlukket at benytte stevia som erstatning for sukker ?
    der er ingen kalorier i og er et kunstigt sødemiddel !

    hilsen pia

    • pia laursen says:

      og skal også lige høre om der er begrænsning på hvor meget kød der skal være i hver ret ? det ser ikke ud til at du har ret meget kød på dine tallerkener som du har billede af nemlig !

      hilsen pia

      • Du kan spise lige så meget kød du har lyst til. I det hele taget er der ikke nogen begrænsninger på portionsstørrelserne. Bare spis til du er mæt og glad (forudsat du holder dig til de angivne retter).

        • pia laursen says:

          tak for svaret, mig og min mand har besluttet at starte på kuren indenfor den nærmeste tid, vi er ikke overvægtigt, men trænger til at smide mellem 5 og 10 kg, og håbe på at få noget mere energi med i købet !

          hvad siger du til sukkererstatningen ?

          • Se nedenfor, hvor jeg svarede på din kommentar ang. stevia.

          • Hej Pia
            Jeg har lige en kommentar til dit spørgsmål omkring stevia, som jeg tænkte du måske kunne havde glæde af. Stevia hjælper med at regulere blodsukkeret !!, som jo denne kur bla. går ud på. Så det kan være til stor hjælp i stedet for sukker, men jeg giver nok også mads ret i at det er godt at vænne kroppen fra at at maden skal smage for sødt. Når man ikke længere er på kur er det en super god erstatning for sukker, dadler, honning osv. i ex smoothies med frugt, da ens blodsukkersvingninger bliver meget mindre.
            Man kan jo også bruge det på fridagen hvis man ikke vil belaste kroppen med sukker der.
            Faktisk er forskere ved at forsøge at udvikle medicin til diabetikere med den virksomme del af planten.
            Jeg håber der er andre der kan bruge denne kommentar.
            Held og lykke med kuren.
            Vh Majbrit

    • Det kan du godt, men alt efter hvor meget du skal tabe dig, så vil jeg hellere anbefale, at du vænner dig til at mad ikke nødvendigvis behøver være så sødt.

  30. Spændende kur, den tror jeg, at jeg vil prøve kræfter med 🙂

    Jeg har dog lige et spørgsmål… Ville man kunne bytte frokostmaden ud med aftensmaden? Så man til frokost spiser tunsalaten og til aftensmad spiser man kylling, frosne bønner m.m.?

    Mvh. Ditte

  31. Jeg har bare et enkelt spørgsmål er det fedt taber til at starte med eller er det væske man taber?

  32. Hej, først og fremmest tillykke med vægttabet:) Det var sejt!
    Jeg havde købt Timothy Ferris’ bog inden jeg så din historie og er selv igang med prøve det ad, MEN det er ligesom om, at jeg gør noget forkert, så nu sidder jeg her og læser bogen igennem igen for at tjekke, hvad min fejl evt kunne være! Jeg kommer så til at tænke på det her med alle de forskellige supplementer; ud over vitamin-piller, har du så taget noget som helst af det som Timothy nævner i bogen?
    Mvh HKS

  33. Hej Mads. Må man godt tag protein pulver imens man er i gang med denne kur

  34. Hej Mads!

    Jeg lå ved poolen idag og vupti, så var jeg på din side.
    Jeg blev så inspirreret af din 15dages kur at jeg kontaktede min svenske veninde Emma. Vi bor begge to i Alanya og arbejder i rejsebranchen henholdsvis som supervisor og manager, og vi har altid travlt……..og i tyrkiet kan man jo bestille mac D lige til døren 😉
    Efter godt 2½ år i branchen har jeg/Cathleen taget 14 kg på! Ufatteligt meget.
    Nu skulle der ske noget.

    Så Emma og jeg har været en tur i metro og spenderet 211 lira tilsvarende til 600 dkk. Nu begynder vi om 1 minut, her kl 24:00 og 15 dage frem! Det bliver spændende! Og en udfordring!!

    Men tak, god vind fremover. Håber på at vi får lige så sucessrige resultater som I andre!

  35. Jeg har tabt næsten 10 kg på 3 uger!
    Jeg spiser normalt morgenmad ved ti tiden da det er sommerferie, middag (Noglegange) ved 1-3 tiden og aftensmad ved 6-7 tiden! Jeg løb en gang vær dag og det virkede rigtigt hurtigt! Er stadig igang med at tabe mig og vil gerne tabe 4 til 6 kg i nu!

  36. Hej

    Jeg er rigtigt spændt på resultatet af denne kur.
    Jeg startede i går og skal køre den 14 dage.

    Jeg vejer min mad, så jeg ved præcist hvor meget jeg spiser. 🙂
    Kan se jeg får ca. 21% kulhydrater om dagen og det er på trods af jeg kun spiser grønsager samt dog lige 9g valnødder.
    Så det er nok svært at komme meget længere ned.

    Jeg skal nok poste resultatet herinde, og evt. uddybe lidt mere om min kostplan hvis det er.

  37. Hej Mads 🙂 vil lige høre, med at motionere, er det da nok at gå i rask tempo en time til 45 minutter om dagen? 🙂 Vh Vibeke 🙂

  38. Til sus!

    Din kur lyder som noget jeg kunne bruge til noget.
    Hvad dyrkede du af motion under kuren? 🙂

  39. Tænkte på, om hjernen fungere optimalt hvis man tager sådan en kur.. Altså mener, om den vil tænke klart når du ikke får de kulhydrater du skal i længden.. Får man energi? 🙂

    • Energi er ikke noget problem hvis man spiser nok – og der er ikke nogen begrænsninger på hvor meget man må spise på kuren, hvis man ellers bare holder sig til de godkendte måltider.

      Vil også mene hjernen fungerer optimalt selvom man indtager få kulhydrater. Mener faktisk at have læst, at hjernen fungerer en anelse bedre ved paleo mad end ved konventionel kost, men jeg kan selvfølgelig ikke lige finde noget godt link til hvor jeg læste det 🙁

      I snart to år har jeg levet af paleo mad, dvs. jeg til daglig indtager relativt få kulhydrater. Ifbm. et nyt eksperiment jeg kører, så testede jeg min IQ for et par uger siden og den er på samme niveau som tidligere, før jeg begyndte at skære ned på kulhydraterne.

  40. Hey hvorfor kan i ikke bare tag jer sammen og så træne det væk:) ved godt det er den easy way men træner du får du jo gode armuskler + gode mavemuskler og benmuskler ved at bruge den metode han snakker om taber i jer bare men hvad med det hud der bliver tilbage?

    • Hvor meget hud der bliver tilbage kommer jo an på hvor meget man taber sig. Hvis det blot er 5-10 kg, så er det næppe noget problem. Og hvis det er rigtig mange kg, så har man formodentlig et problem med huden på maven uanset hvor mange muskler man har/får.

  41. Hej Mads!
    – nu har jeg kigget i rigtig mange supermarkeder og jeg kan simpelthen ikke finde røde kidney bønner med et lavere kulhydrat-indhold end 9,8 trods at det er i vand og ikke i lage. Hvad gør jeg? Mvh. Emil

  42. Hej Mads. Super blog og sikke et flot resultat du opnåede med kuren!
    Jeg er selv begyndt i dag efter jeg læste hele denne side igennem igår og det er rart med en “overskuelig” kur 🙂 har dog lige et spørgsmål: må jeg godt presse hvidløg på bønnerne og tror du det gør nogen forskel hvis det grønne er koldt om morgenen? Det var ikke lige mig med varme grøntsager fra morgenstunden, men ellers er resten jo til at overkomme 🙂
    Har også tænkt mig at træne 5 gange ugentligt, så håber jeg kan lave en post her om 14 dage med et positivt resultat 🙂

    Venlig hilsen Judie

    • Du kan godt presse hvidløg på bønnerne og temperaturen på maden gør ingen forskel.

      Ser frem til at høre hvordan det er gået, når du vender tilbage 🙂

  43. Pia Johansen says:

    Hej Mads, jeg har netop købt din bog og er top motiveret til at gå igang med slankekuren, jeg har læst dine foreslag og opskrifterne, er dog i tvilv om portionsstørrelserne.
    Jeg har kigge på kødbollerne, Æggebørgerne, jeg kan ikke helt forstå mængderne af opskrift og hvad du anbefaler man “bør” spise. fx Kødbollerne og Æggebørgerne er meningen “vel” ikke at spise alle på en gang?
    Tak for feedback og jeg ser frem til at komme igang.
    mvh Pia

    • Tak for du har købt min bog.

      Mht. portionsstørrelserne, så kan du trygt spise dig mæt og glad til alle måltiderne. Hvis du bare undgår retter med for mange hurtige kulhydrater i, så skal du nok tabe dig (dvs. at hvis du fx. holder dig til de retter jeg har med i bogen, så skal du nok tabe dig).

      Ifht. opskrifterne, så er det ikke meningen, at man skal spise dem alle på en gang. Normalt laver jeg store portioner, så jeg har mad til flere dage.

  44. Hej Mads.

    Vil klart prøve kuren, men vil høre om det er ok at drikke et glas nupo til morgenmad? Ikke hver morgen, men som erstatning hvis man får lidt for travlt.

    • Det gælder om at holde sig til de planlagte måltider. Dvs. spise det samme hver morgen, hver frokost og hver aften. Hvis man har travlt om morgenen, så kan man jo lave maden aftenen i forvejen/lave mad til flere dage af gangen.

      Derudover, så mener jeg at div. pulverkure er noget skidt, der hverken er sundt eller giver noget varigt vægttab (hvilket denne kur gør, hvis man efterfølgende fortsætter med at undgå for mange hurtige kulhydrater).

  45. Hej. Nu er jeg lige gået i gang med slankekur/ træning. Og jeg har læst en del om om hvad der er sundest og bedst at gøre. Men der er noget der undre mig. Nogle mener man skal spise 6 gange om dagen og andre mener 3. Hvad er bedst? Personligt kan jeg ikke spise så tit. Men hvis det er det rigtige at gøre, skal det naturligvis gøres.

    Med venlig hilsen

    Martina.

    • Uha, det er et godt spørgsmål. Nogen siger det ene og nogen siger det andet, men jeg har selv haft gode erfaringer med blot at spise 3 gange om dagen ligesom de fleste andre gør det.

  46. Det er meget fedt at du vil dele det med os andre på nettet! Tusind tak :-).
    Det er dejligt at få den på dansk jeg har selv læst en del på engelsk om vægttab.

    1. jeg er 18 år gammel og vejer 74 kg. Det er al for meget og det værste er at man ikke kan se det på mig altså de fleste tror jeg højst vejer 65. (Måske har det noget at gør med vægten på mine knogler). Jeg har ikke fået en kropsanalyse endnu.

    2. Jeg går til at fitness centre og er der mindst 3 gange om ugen normalt er det 5 gange :). Dog afhænger det mest af hvor travlt jeg har det på en hver dag. Da jeg også går på HTX 3.g, så er der rigelig af lektier og afleveringer at se til og nogle gange har jeg ikke tid til at motioner.

    3. Jeg er lige begyndt med at ændre mine spisevaner. Kulhydrater er ikke noget jeg indtager meget af. Jeg har ikke fået sukker siden mandags. Jeg drikker kun vand og minimælk.

    4. Jeg vil benytte mig af dine opskrifter som ses foroven. Jeg synes de er geniale! Og så håber jeg inderligt at metoden også vil funger for mig. Min krop er virkelig dårlig til at forstå.. den skal af med fedtet og ikke energien.. aner ikke hvorfor. Jeg motioner og bliver kun træt, og når jeg går op på vægten har jeg ikke tabt et eneste kg og ja når man så læser om folk der taber 7,2 kg på blot 15 dage så får man en tanke om man ikke skulle tage et smut til lægen og få ham til at svare på spørgsmålet. 🙂

    Alt i alt TAK FORDI DU HAR LAVET SÅDAN ET GODT INDLÆG OM JA SUNDHED :-)!

  47. Hej 🙂
    Vil lii høre om nogen af jer ved om man må prøve denne kur når man ammer??

  48. Kære Mads,

    Jeg er en pige på 23 år, er 153 cm høj og vejer ca. 66 kg. Jeg vil utrolig gerne tabe mig 20 kg – så jeg kommer ned og vejer ca. 45 kg. Jeg har fra i dag d. 20 september til 20 december i alt 3 måneder til at tabe mig. Kan det lade sig gøre med denne kur?

    +

    Må jeg gerne spise supper – ala mou supper?

    Går det hele egentlig bare ud på ikke at spise kulhrydrater som fx brød, ris og pasta?

    • Uden at give nogen 100% garanti, så burde det godt kunne lade sig gøre at tabe 20 kg på 3 måneder hvis du følger kuren og ikke falder i undervejs, etc.

      Færdigsupper ville jeg holde mig fra, da de kan indeholde fx. mel o.lign. Sats i stedet på nogle måltider som du laver fra grunden, så du har et ordentligt overblik over hvad der er i.

      Du har helt ret i at det handler om at undgå kulhydrater, mere præcist de hurtige af slagsen (mens langsomme kulhydrater fra fx. grøntsager er ok).

  49. Hej
    jeg vil høre om, at hvis man følger din madplan vil man ca tabe sig 0,5 kg om dagen.
    VH
    Astrid

    • Jeg tabte mig jo meget tæt på 0,5 kg om dagen, så ja, man kan godt tabe sig så hurtigt ved at følge slankekuren her. Men jeg tør ikke love dig, at du taber dig 0,5 kg om dagen – det kan være du gør det, men det kan også være det går langsommere/hurtigere. Hvad jeg tilgengæld godt tør love er, at du vil tabe dig, hvis du følger slankekuren 🙂

  50. Vivi Beck Bjerke says:

    Hej
    Hvad kan jeg spise istedet for tørrede bønner, eller linser. Da jeg desværre ikke kan tåle disse produkter.
    M.V.H
    Vivi

    • Du kan nøjes med at spise grøntsager til kødet, men i så fald skal du være opmærksom på der er meget lidt energi i grøntsager. Du skal derfor skal spise en del for at få energi nok.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*