Category: Effektivitet

Categories
Effektivitet

Motivation og disciplin – hvad er hvad og hvorfor er den ene noget opreklameret lort

For nogle måneder siden læste jeg i en blog post, at discplin er noget opreklameret lort, der er uden hold i virkeligeheden.

Iflg. blog posten, så findes disciplin slet ikke. Hvad vi kan og gør afgøres ikke af vores disciplin eller mangel på samme, men af hvor motiverede vi er.

Spændende og noget, der har kæmpestore perspektiver for hvordan vi bør indrette os og leve vores liv, hvis der noget vi gerne vil opnå.

Manden har jo ret

Siden jeg læste blog posten, så har jeg tænkt en masse over om forfatteren har ret eller ej. Og som tiden er gået, så er jeg blevet mere og mere overbevist om at han har ret – disciplin er virkelig noget opreklameret lort, der er uden hold i virkeligeheden. Det er virkelig vores motivation, der afgører det hele.

Prøv selv at tænke på hvorfor du gør et eller andet og hvorfor du kan klare nogen ting og ikke andre. Er det fordi du er disciplineret eller er det fordi du er motiveret til at gøre det?

(hvis der er noget du ikke kan få til at hænge sammen med din motivation eller mangel på samme, så er du velkommen til at skrive en kommentar herunder – jeg skal så gøre mit yderste for at overbevise dig om, at det er din motivation og ikke din disciplin der styrer showet).

Jeg synes fx. det er dødens pølse at lave mad, så der går ikke længe før jeg smider håndklædet i ringen hvis jeg skal lave noget mere avanceret end bacon og æg (lav motivation, jeg brænder slet ikke for at lave mad og det er let for mig at falde tilbage på min kone, der er sindsygt god til at lave mad og som elsker at rode i køkkenet). Men når jeg er ude og løbe, så kan jeg blive ved og ved selvom det gør pisseondt (høj motivation, det er noget jeg brænder for).

Inddirekte motivation

Det er ikke altid, at man umiddelbart kan se hvorfor man er motiveret til at gøre et eller andet.

Hvordan kan det fx. være, at rigtigt mange dag ud og dag ind kan kæmpe sig gennem uendelige mængder dødsyge arbejdsopgaver, som de overhovedet ikke brænder det mindste for at få ordnet?

Det kan de formodentlig fordi alternativet er at blive fyret og pludselig stå med en del færre penge mellem hænderne (uanset jeg ikke mener, at det er så slemt at blive fyret).

Ud med de dårlige undskyldninger

Når nu det har vist sig, at det hele er et spørgsmål om motivation og ikke disciplin eller mangel på samme, så er der nogle undskyldninger, der ikke længere holder vand.

Pludselig kan man ikke længere undskylde sig med, at man ikke har selvdisciplin nok til at klare et eller andet. Pludselig bliver man nødt til at indrømme, at det er fordi man ikke er motiveret nok til at fingeren ud og gøre noget ved det!

Hvis du ikke kan følge en slankekur, men igen og igen indleder et nært forhold til en flødeskumskage, så er det ikke fordi du mangler selvdisciplin. Det er fordi du ikke er motiveret nok til at tabe dig.

Det sammen gælder alt muligt andet – hvad enten det er at overvinde en dårlig vane, klare en opgave eller noget helt tredie, så er spørgsmålet ene og alene om du er motiveret nok eller ej.

Bliv mere motiveret

Men hvad skal man så gøre, hvis motivationen halter?

Lad os fx. sige, at du gerne vil tabe dig, men det ikke er motiverende nok for dig, at du bliver slank og lækker om et par måneder eller tre.

Hvis det er sådan verden hænger sammen, så må du motivere dig selv på en anden måde. Det kan du fx. gøre ved at:

  • Starte en konkurrence med folk omkring dig. Det gjorde en af mine venner og jeg fx., da vi besluttede at se hvem der først kunne få sig en six pack.
  • Fortælle alle og enhver om hvad du gerne vil opnå. Hvis alles øjne hviler på dig, så skal jeg nok garantere at bliver mere motiveret til at få fingeren ud og få gjort noget ved det. Der er med andre ord en grund til at jeg i sin tid fortalte alle om mine six pack planer og annoncerede min plan her på bloggen.
  • Finde motivationen et andet sted. Hvis du ikke bliver motiveret nok af snart at blive slank og lækker, så må du se om der er noget andet, der kan motivere dig. Det kan fx. være at tabe dig, så du får mere energi til at drøne rundt og lave en masse spændende ting med dine børn.
  • Endelig gælder det selvfølgelig også om at undgå, at du er omgivet af ting, der begrænser din motivation. Hvis du er omgivet af fede mennesker, så vil din motivation til at tabe dig nok være lavere end hvis du er småfed og alle omkring dig er slanke og pæne.
Categories
Effektivitet

Folketingsvalg – skal du følge med i alle de mange valgprogrammer, debatter og analyser?

Uanset om du følger med i nyhederne eller ej, så har du næppe kunne undgå at bemærke, at folketingsvalget er lige rundt om hjørnet.

Fordi folketingsvalget nærmer sig med rakse skridt, så har de danske tv kanaler valgt at rydde sendefladen, så de kan sende valgprogrammer, debatter og analyser i et væk. Alt sammen for at hjælpe dig med at finde ud af hvilken kandidat du skal stemme på.

Det samme gælder aviserne. Det meste af dem handler i øjeblikket om valg, valg og atter valg.

Skal du følge med i det hele?

Som ansvarlig vælger gælder det om at følge med i det hele, så du kan stemme på den rigtige kandidat til valget. Eller gør det? Er det en god ide at følge med i alle valgprogrammerne og læse løs om valget i aviserne?

Første problem er, at det ikke er spor effektivt at sidde og se valgprogrammer etc. Det tager en helvedes tid og du ændrer næppe mening af den grund. Som med så meget andet, så har du nemlig allerede nogle meninger, som du vil søge bekræftet når du ser programmerne. Uanset hvad du påstår, så vil du næppe være åben over for nye meninger, der kan få dig til at stemme anderledes.

Og hvis valgprogrammerne virkelig får dig til at ændre mening, så er det spørgsmålet hvad der er årsagen. Er det fordi du pludselig ser tingene fra en ny og bedre vinkel eller er det fordi du er blevet påvirket af, at den ene politiker gør sig bedre på skærmen end den anden?

Oven i det, så får valgprogrammerne dig nemt til at fokusere på enkeltsager fremfor det store perspektiv. Lige nu kører debatten om øget grænsekontrol – men uanset hvor tåbeligt man mener øget grænsekontrol er, så er det en enkeltsag, der ikke burde være i fokus i et 4-årigt perspektiv (eller hvor længe der nu er til næste folketingsvalg). Om et år, så er sagen om øget grænsekontrol glemt af de fleste, men alligevel, så er den sag med til at afgøre det kommende valg.

Det tager kun 5 minutter

Men hvad skal du så gøre, hvis du ikke skal se valgprogrammer og læse løs om valget i aviserne? På en eller anden måde skal du jo finde ud af hvem du skal stemme på, hvis du ikke stemmer blindt på det samme parti til hvert eneste valg.

For at finde ud af hvem jeg skulle stemme på, så lagde jeg en simpel og effektiv strategi. Det tog under 5 minutter og så vidste jeg hvilket parti jeg skulle stemme på til det kommende valg.

Jeg fandt med andre ord ud af hvem jeg skulle stemme på på kortere tid end det tager et par tv-værter at sige goddag og introducere endnu et valgprogram, som du sagtens kan leve foruden.

Det jeg gjorde var simpelthen at besøge Politikens hjemmeside og tage deres test, hvor man kan svare på 20 spørgsmål og på den måde finde ud af hvilken kandidat man er mest enig med.

Er jeg dybt uansvarlig?

Nogle vil sikkert sige, at det er dybt uansvarligt kun at bruge 5 minutter på at forbedrede sig på at stemme, men det mener jeg ikke. Tværtimod, så er jeg fristet til at sige, at det er uansvarligt at se valgprogrammer og hvad ved jeg.

I modsætning til stemmerne fra folk der ser valgprogrammer, nyheder, etc., så er min stemme nemlig ikke påvirket af kandidaternes skærmtække, enkeltsager og alt muligt andet. Min stemme handler kun om mine holdninger, hvilket vel er hvad man bør stemme udfra.

Men hvad synes du? Hvordan finder du ud af, hvem du skal stemme på?

Categories
Arbejde Effektivitet

Den måde vi arbejder på er for dum! Hvorfor du kun skal arbejde 1 time om dagen

Når vi går på arbejde, så bytter de fleste af os vores tid for penge (løn). Hver time vi bruger på arbejdet får vi penge for – uanset om vi laver noget fornuftigt eller ej.

Det er egentlig ikke særligt smart. Hverken for den enkelte medarbejder eller for virksomheden.

At vi bytter vores tid for penge skyldes, at man altid har gjort sådan. Under industrialiseringen arbejdede de fleste medarbejdere med tankeløst at stykke noget sammen ved et samlebånd. Jo længere de var på arbejde, des mere fik de produceret og des gladere blev virksomheden.

Men sådan hænger verden ikke sammen længere. I dag er der flere og flere, der skal tænke og få gode ideer på arbejdet i stedet for at slå hjernen fra ved samlebåndet. Det betyder, at værdien af mange medarbejderes arbejde ikke længere er afhængigt af hvor meget tid de bruger på arbejdet, men snarere af hvordan de bruger deres tid.

Afhængigt af hvor effektiv og fuld af tanker og ideer man er, så kan man nemlig producere ligeså meget værdi for en virksomhed på 1 time som man kan på 8 timer. Det kan meget vel være, at man kan producere mere værdi ved at gå en tur og få gode ideer end man gør ved at sidde på sin pind, stirre på uret og vente på klokken bliver 16.

Vi spilder med andre ord en masse tid fordi vi arbejder på den måde vi gør. Tid som ikke skaber nogen ekstra værdi for hverken os selv eller virksomhederne.

Selv ville vi i stedet kunne bruge tiden til ikke at have så travlt og til fx. at se noget mere til vores børn og familie. Og virksomhederne vil så samtidigt kunne glæde sig over, at deres medarbejdere vil være gladere, mere loyale og måske endog også mere effektive (pga. deres forøgede frihed til at gøre tingene på deres måde)

Men hvordan får vi så lige ændret verden, så de fleste ikke bliver ved med at bytte deres tid for penge? Det bliver svært, meget svært.

Første skridt er nok at åbne folks øjne for, at der findes en anden og bedre måde at arbejde på. Lige nu tror jeg nemlig der er rigtigt mange, der slet ikke har overvejet, at der findes alternativer til en 8 timers arbejdsdag.

Samtidigt gælder det så også om at åbne virksomhedernes øjne for det fornuftige i at belønne medarbejderne efter deres resultater – og ikke hvor meget tid de tilbringer på deres pind.

Der er langt imellem dem, men i det store udland findes der allerede virksomheder der arbejder efter ROWE modellen (Results Only Work Environment) – og såvidt jeg kan læse mig frem til, så er ROWE bestemt et positivt bekendtskab for alle parter.

###

Hvis du kender til en dansk virksomhed, der arbejder efter ROWE modellen el.lign., så må du meget skrive en kommentar herunder.

Categories
Effektivitet Glæde Læring

Skal man følge med i nyhederne?

De fleste danskere bruger hver dag en masse tid på at følge med i nyhederne. Nogen læser en avis, andre ser en nyhedsudsendelse eller to og atter andre er nyhedsjunkies, der konstant skal ind på politiken.dk og blive opdateret.

Men er det en god ide sådan at bruge tid på at følge med i nyhederne?

Bare fordi alle gør det, så er der jo ikke nogen garanti for at det er skide begavet.

Jeg undgår bevidst nyheder

Selv prøver jeg bevidst at undgå nyheder. Jeg gør en aktiv indsats for ikke læse aviser, for ikke at se nogen nyhedsudsendelser og for ikke at åbne nogen nyhedshjemmesider.

Inden du tænker, at jeg er spilitterravende åndsvag og lukker min blog for evigt, så lad os prøve at se på hvad du egentlig får ud af følge med i nyhederne.

Hvad du får ud af at følge med

Når du læser aviser, ser nyhedsudsendelser, etc., så bruger du en masse tid på at høre om hvad der sker ude i verden. Men det meste af det du hører har nul relevans for dig selv, din familie og dit liv i det hele taget (det betyder fx. ingenting for dig, at der er kastet en bombe i et eller andet, for dig, komplet ligegyldigt og fjernt land).

Nogen nyheder er selvfølgelig relevante for dig, men de er få og der er langt mellem dem. Faktisk vil jeg vove og påstå, at der ikke er nogen nyheder i en gennemsnit avis eller nyhedsudsendelse, der har nogen som helst relevans for dig.

Hvis der endelig skulle være en enkelt nyhed et eller andet sted, der er relevant, så skal du nok høre om den uanset hvad. Din omgangskreds vil nemlig helt sikkert snakke om den, hvis den er så super relevant.

Der er med andre ord ingen grund til at bruge en masse tid på at følge med i nyhederne, hvis du spørger mig.

Er nyheder er skadelige?

Men en ting er, at det er spild af tid at følge med i nyhederne. Noget andet – og meget værre – er, at nyhederne er skadelige for hvordan du går og har det og hvad du tør og ikke tør gøre.

De fleste nyheder fokuserer nemlig på drama og dårligt nyt, da det sælger bedre end historier om at det egentlig går meget godt både herhjemme og rundt omkring i verden.

Alt den dårligdom kan ikke undgå at gøre en i dårligt humør og skabe en frygt, der ofte er komplet irrationel.

Når nyhederne fx. med stor iver fortæller om et flystyrt, så får det folk til at være bange for at flyve – selvom de egentlig burde være meget mere bange for at køre rundt i bil.

At man i nyhederne kun hører om dårligt nyt fra uha-uha (det fjerne udland) betyder også, at mange bliver bange for at rejse ud og opleve verden. Når man kun hører om verden i nyhederne, så kan man nærmest ikke undgå at tro, at alt andet end Mallorca er pissefarligt.

Følger du med i nyhederne?

Hvad synes du? Følger du med i nyhederne? Hvorfor gør du det/gør du det ikke?

Categories
Effektivitet Feature

Skriv hurtigere og bedre med 3 trins raketten

Hvis du har en blog eller skal skrive løs på anden vis, så gælder det om at kunne få noget fra hånden. Det duer ikke, hvis du er timer om at skrive en halv side.

Heldigvis findes der en glimrende teknik, der nærmest garanterer at ordene vælter ud hver gang du sætter dig ved tastaturet.

Teknikken kalder jeg 3 trins raketten. Ikke overraskende består den af tre trin:

  • Trin 1: Lav en liste over teksten indhold. Listen skal være tabuleret (se billedet), så du får et klart overblik over hvordan teksten skal disponeres (dvs. hvor de forskellige dele af indholdet skal placeres ifht. hinanden).
  • Trin 2: Skriv teksten udfra den tabulerede liste fra trin 1. Det gælder nu om at skrive derudaf og ikke bekymre sig om grammatik og stavning. Formålet med trin 2 er at stykke listen fra trin 1 sammen til en tekst og intet andet.
  • Trin 3: Ret grammatik og stavning i teksten fra trin 2 til, så den er til at læse og forstå. Til sidst skriver du tekstens titel og evt. undertitler, hvorefter teksten er færdig og klar til at glæde folk omkring dig.

Det er min erfaring, at jeg skriver meget hurtigere hvis jeg bruger 3 trins raketten fremfor at bekymre mig om både indhold og korrekt sprog fra starten af.

Hvis 3 trins raketten ikke virker

At jeg skriver hurtigt vha. 3 trins raketten behøver ikke betyde, at du også gør det. Ligesom med alt andet, så handler det om træning. Jo mere du skriver og jo mere du bruger 3 trins raketten, des bedre og hurtigere vil du kunne skrive.

For eksemplets skyld, så har det forskellige trin i denne blog post taget mig:

  • Trin 1: 4 minutter
  • Trin 2: 10 minutter
  • Trin 3: 11 minutter

Udover øvelse, så vil du også kunne blive hurtigere til at skrive, hvis du sikrer dig du er motiveret og ved at bruge teknikker som fx. pomodora.

Trin 1 Trin 2 Trin 3
Skriv hurtigt, trin 1 Skriv hurtigt, trin 2 Skriv hurtigt, trin 3

(hvis du klikker på billederne af de 3 trin, så kan du se dem i fuld størrelse)

Brug masser af tid på trin 1

Jeg skulle kun bruge 4 minutter på trin 1, da jeg på forhånd havde tænkt over hvad jeg ville skrive. Hvis jeg ikke havde gjort det, så er det klart at trin 1 ville have taget længere tid.

Det er faktisk en fordel, at bruge længere tid på trin 1 og på den måde optimere indholdet. Det kan du fx. gøre ved at skrive på trin 1 i ny og næ over nogle dage efterhånden som ideerne kommer dumpende.

Det er bare om få skrevet ideerne ned, da det ikke gør spor, at du skriver forkerte eller ubrugelige ting ned i trin 1. Som du kan se på billederne ovenfor, så har jeg ting i trin 1 som jeg ikke har med i trin 2 (at indholdet er vigtigere end fejl) – og nye ting i trin 2, som ikke er nævnt i trin 1 (de sidste par afsnit, som du netop har læst).

Categories
Effektivitet

Pomodora – den super effektive tomat teknik

I min evige jagt efter at blive mere effektiv faldt jeg for et par dage siden over en teknik der kaldes pomodora (italiensk for tomat). En simpel teknik, som jeg tror vil være super effektiv. Så effektiv, at jeg straks er begyndt at bruge den ifht. den måde jeg organisere mit arbejde på.

Pomodora kort fortalt

Kort fortalt, så består pomodora teknikken i at man opdeler ens arbejde i enheder af 25 minutter (pomodoraer). 25 minutter, da det er lang nok tid til at man kan få noget fra hånden – og samtidigt ikke så længe, at ens tanker begynder at flyve alle mulige andre steder hen.

Hver gang man er færdig med en pomodora (dvs. man har arbejdet effektivt i 25 minutter) tager man en pause på 5 minutter, hvor man laver noget helt andet. Det er vigtigt, at man i pauserne laver noget, der ikke kræver den store tanke virksomhed – og at det absoult intet har at gøre med det arbejde man er i gang med. Man kan fx. bruge pauserne på at drikke eller spise lidt, gå en tur på toilettet eller strække lidt ud.

Efter hver fjerde pomodora har man en noget længere pause på 15-30 minutter. Igen gælder det om ikke at tænke store tanker og lave noget, der absolut intet har at gøre med det arbejde man har gang i. Den relativt lange pause kan man fx. bruge på at gå en tur.

En typisk arbejdsdag vil bestå af 10-12 pomodoraer, da der som bekendt også skal være tid til frokost og lidt, formodentligt ligegyldige, men alligevel obligatoriske, møder.
Til at styre hvor lang tid der er gået i de enkelte pomodoraer og pauser anbefales det, at man bruger et almindeligt minutur som vi kender dem fra køkkenet.
Ophavsmanden til pomodora brugte et tomatformet minutur, deraf navnet pomodora.

Dagens første og sidste pomodora

Man kan med fordel bruge dagens første pomodora på at planlægge dagens arbejde og gøre klar, dvs. finde blyanter og papir, tænde computeren etc. (men ikke checke mails, nyheder og alt muligt andet ligegyldigt).

Hvis man har arbejdet med pomodora teknikken i længere tid, så kan man, under planlægningen af dagens arbejde, prøve at estimere hvor mange pomodoraer hver opgave vil tage. På den måde vil man få mere styr over hvad man kan forvente at få lavet i løbet af dagen – og typisk vil man også finde ud af, at man sagtens kan nå opgaverne indefor den planlagte tidsramme (jvf. Parkinsons lov om at ting tager den tid man giver dem).

Dagens sidste pomodora kan man bruge på at kigge på hvordan dagen er gået og hvad man kan gøre bedre fremover. Man kan fx. se om der er nogen fremgang i hvor meget man får noget per dag, fx. ved at se på om antallet af udførte pomodoraer øges (efterhånden som der bruges mindre og mindre tid på ligegyldige aktiviteter som fx. de fleste møder, gentagende email checks o.lign.).

Hvis man bruger den sidste pomodora på denne måde, så vil jeg også regne med, at man på sigt vil få indsigten til at kunne vurdere hvilke opgaver der giver den største værdi ifht. arbejdsindsatsen. Det kan fx. være at det viser sig, at en opgave der typisk tager 2 pomodoraer giver meget større værdi end en anden opgave der typisk tager 6 pomodoraer – og i så fald kan man overveje, om det overhovedet kan betale sig at udføre opgaven der tager 6 pomodoraer.

Men den tid, den glæde. Jeg er som sagt kun lige begyndt at bruge pomodora til at organisere mit arbejde, så jeg er endnu ikke nået til at kunne vurdere mine opgaver på den måde. Men jeg ser bestemt frem til det, da jeg tror fuldt og fast på 80/20 reglen.

Hvis du også synes pomodora teknikken lyder helt fantastisk, så kan du læse mere om den her. Jeg vil især fremhæve side 34 i guiden, da indeholder en tabuleret liste over pomodora reglerne.

###

En enkelt sidebemærkning. Jeg læste om pomodora teknikken på min nye iPad, hvilket er en stor fornøjelse ifht. at læse på en computerskærm. Det iPad’en mangler ifht. papir opvejes af, at jeg ikke behøver printe alting ud og det er lettere at tage materialerne med sig rundt.

Jeg læste pdf filen med iPad applikationen PDF Expert, der giver mulighed for at highlighte tekst, skrive noter, etc.

Categories
Effektivitet

Er dit fokus indefor magtcirklen eller brænder du tid og energi af udenfor?

Ligesom så mange andre, så overvejer jeg nogen gange hvad min tid og energi bliver brugt på. Desværre er det ikke alt min tid og energi der bliver brændt af på noget brugbart. Rigtig meget går faktisk til at bekymre sig om ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Eller til at forsøge at ændre noget, som det alligevel ikke står i min magt at ændre.

Det er noget skidt, for hvorfor brænde tid og energi af på noget jeg alligevel ikke kan gøre noget ved? I stedet for at gøre det, så bør jeg fokusere på hvad jeg kan kontrollere og ændre – eller fx. blot nyde, hvis det drejer som om fest, farver og at have det sjovt.

En god måde at fokusere på det væsentlige er ved at tænke på Covey’s ”circle of influence”. Kort fortalt er det en teknik, der består i at man forestiller sig at have en cirkel omkring sig. Inde i cirklen er alt det man kan kontrollere og udenfor cirkel er alt det, som man ikke kan kontrollere – og som man derfor ikke bør bruge tid og energi på. I mangel af en bedre, dansk betegnelse, så vil jeg kalde denne cirkel for magtcirklen.

Spørgsmålet er så hvordan jeg helt konkret sikrer mig, at jeg fokusere på tingene indefor min magtcirkel.

Først og fremmest, så tror jeg, at det gælder om at have den i baghovedet hele tiden. På den måde kan jeg forhåbentlig stoppe mig selv, hvis jeg fx. bruger tid på unødig brok, der alligevel ikke ændrer noget som helst (hvis man altså ser bort fra hvordan unødig brok gør både mig selv og folk omkring mig i dårligere humør).

Derudover, så tror jeg også, at det vil være en god ide at huske på min magtcirkel når jeg planlægger hvad jeg skal bruge min tid på – og når jeg bagefter overvejer hvad jeg har brugt min tid på. På den måde er der håb om, at jeg vil bruge mere tid og energi på brugbare ting og brænde mindre af på ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved.

Categories
Effektivitet

Sådan bliver du mere motiveret og mere effektiv fra den ene dag til den anden

I min sidste post fortalte jeg om motivation og hvorfor intern motivation er så meget bedre end extern motivation. Det store spørgsmål er så hvordan vi udvikler intern motivation, dvs. hvordan vi kan komme til brænde for noget og derved præstere så meget bedre end hvis vi blot bliver motiveret af en fast, månedlig pose penge.

Først og fremmest, så drejer intern motivation sig om at vi selv får lov til at bestemme. Dvs. at vi skal bestemme, eller ihvertfald have medindflydelse på, hvad vi skal lave, hvordan og hvornår vi skal gøre det og med hvem vi skal gøre det.

Hvis vi får trukket opgaverne ned over hovedet på arbejdet, så performer vi fx. meget dårligere end hvis vi får lov til selv at styre hvilke projekter der skal arbejdes med og hvordan de skal løses. Der er fx. flere firmaer, inkl. mægtige Google, der har haft success med at lade medarbejderne bruge 20% af deres tid på selvvalgte opgaver. Andre firmaer har haft success med at indført result-only-work-environment (ROWE), hvor det eneste det handler om er at opgaverne bliver løst.

Selvfølgelig er det ikke alle arbejdsopgaver vi selv kan bestemme over – og nogle arbejdsopgaver, som fx. at sidde i kassen i et supermarked, giver ikke de store muligheder for variation og selvstændighed. Men det betyder ikke, at det er umuligt at udvikle intern motivation og komme til at nyde den slags arbejdsopgaver mere end man ellers ville gøre.

Måden man gør det på er ved at lave arbejdsopgaven om til en udfordring. Hvis du sidder i kassen, så kan du fx. sige til dig selv, at du er med i en leg, hvor det gælder om at få X antal kunder gennem kassen hver time. Pludselig vil du så være mere optaget af legen end af hvor kedligt det er at sidde og sige bip-bip igen og igen.

Selv bruger jeg samme trick når jeg skal skrive en ny post. Det er nemlig ikke altid, at jeg synes det er alletiders at skrive – uanset jeg synes, at jeg har en masse at fortælle.

Helt konkret, så følger jeg Parkinson’s lov (opgaver tager den tid man giver dem) og giver mig selv 60 minutter til få skrevet en post. Med stopuret tikkende i baggrunden, så ved jeg, at jeg skal komme i gang og det gør jeg så. Det er simpelthen umuligt ikke at gøre det, når jeg kan se at posten skal være færdig om 59, 58, 57… minutter.

Categories
Effektivitet

Hemmeligheden bag motivation – og hvordan vi motiverer hinanden helt forkert

Når det gælder om at få noget gjort, så gælder det om at være så meget motiveret som muligt. Din motivation er nemlig meget vigtigere end intelligens og evner, når det gælder om at komme ud over stepperne – og blive ved med at gøre det.

Men motivation fungerer helt anderledes end de fleste af os går og tror – og helt anderledes end hvad vi har indrettet vores verden efter.

Intern og extern motivation

Grundlæggende findes der to former for motivation. Motivation der kommer indefra os selv (intern motivation) og motivation der komme fra verden omkring os (extern motivation). Intern motivation kan fx. være at du interesserer dig for noget eller at du brænder for en eller anden sag. Extern motivation er lokkende gulerødder som fx. løn og andre folks meninger, samt frygten for straf, ydmygelse og latterliggørelse.

Den form for motivation der virkelig rykker er den interne motivation. Intern motivation har nemlig en meget større effekt på vores performance end extern motivation. Desuden har extern motivation nogle ulemper, som det er vigtigt at holde sig for øje:

  • Extern motivation virker kun i kort tid. Hvis du fx. får en lønforhøjelse, så performer du kun bedre i et kort stykke tid før end du er tilbage i den samme rille som normalt.
  • Hvis du er externt motiveret, så er din kreativitet og vedholdenhed dårligere end hvis du er internt motiveret. Du ligger simpelthen ikke den samme energi i tingene som hvis du virkeligt brændte for dem.
  • Extern motivation kan medføre fokus på de forkerte ting. Det kan fx. være, at medarbejderne i et firma fokuserer på hvad der kan udløse en bonus fremfor hvad der vil hjælpe virksomheden til at blive større og bedre i fremtiden.

Vores fokus er helt forkert

Når man ved at intern motivation virker så meget bedre end extern motivation, så kan det virkelig undre, at hele vores verden er bygget op som den er. I skolerne fokuseres der på ensrettethed og prøver (extern motivation) fremfor selvstændighed og interesser (intern motivation). På arbejdet drejer det hele sig om løn, arbejdstimer og frynsegoder fremfor engagement og resultater.

At verden er sådan indrettet er faktisk overraskende, når man tænker på hvordan børn tydeligvis er meget internt motiveret og hvordan denne motivation driver dem fremad. Der er ingen børn, der ikke er utroligt interesseret i verden omkring dem og som ikke brænder for at lære hvordan alting fungerer og hænger sammen.

Men for alt for mange børn, så går motivationen fløjten efterhånden som de bliver ældre. Jeg tror grunden til det er, at alt for mange skoler effektivt dræber enhver form for engagement med dens krav om ensrettehed og bestemte måder at gøre tingene på.

Hvis man vil bevare den interne motivation, så skal man give børn – og alle mulige andre folk – mulighed for at medindflydelse på hvad de skal lave og hvordan og hvornår de skal gøre det.

Categories
Effektivitet Feature Minimalisme Økonomi

Skrot bilen og spar 7 timer hver eneste uge

De fleste bilejere køber bil for at spare tid i dagligdagen. Takket være bilen, så sparer de tid når de kører på arbejde, indkøb og alt muligt andet.

De tror ihvertfald de sparer tid. Som jeg ser det, så smider de masser af tid lige ud af vinduet. De ville spare meget mere tid, hvis de skrottede bilen og tog cyklen i stedet – og det er selvom de kommer langsommere frem på cykel end i bil.

Kilometerprisen for biler og cykler

Lad os prøve at regne lidt på hvad det koster at køre i bil ifht. at køre på cykel. Iflg. bladet Penge og Privatøkonomi, så koster det mindst 2,18 kr pr. kilometer at køre i bil når alt regnes med (benzin, reparationer og tab når bilen skal sælges videre eller skrottes).

De fleste bilejere lader sig dog ikke nøjes med en lille bitte Suzuki Alto, så lad os sige at det koster 3,00 kr pr. kilometer at køre i bil.

Lad os så prøve at finde ud af hvad det koster at cykle. Det koster måske 0,25 kr pr. kilometer hvis du cykler 50 km om ugen, køber en cykel til 2500 kr og bruger 750 kr på reparationer i de 5 år cyklen holder.

Når du kører bil, så kommer du næsten altid hurtigere frem end hvis du havde cyklet. Men den højere pris pr. kilometer skal jo betales på en eller anden måde og det er her, at vi finder ud af hvor meget tid du kan spare ved at skrotte bilen.

Du bliver nemlig nødt til at arbejde og tjene penge for at betale den højere pris pr. kilometer.

Hvor meget tid kan du spare?

Hvis vi fx. siger du kører 200 km om ugen, så skal du tjene 600 kr ekstra om ugen efter skat for at betale for din kørsel. Hvis du tjener 80 kr i timen efter skat, så skal du altså arbejde 7,5 time ekstra om ugen. Det er faktisk det samme som at du arbejder en hel dag om ugen for at betale for at have en bil!

Er det virkelig det værd? Hvis du i stedet cyklede de 200 km, så ville du kunne nøjes med at arbejde lidt over en halv time for at betale for din transport – og samtidigt ville du så få masser af motion og frisk luft hver eneste dag.

En halv time om ugen fremfor 7,5 time betyder, at hvis du skrotter bilen, så vil du faktisk kunne nøjes med at arbejde 4 dage om ugen!