Sixpack på 15 dage – hemmeligheden bag en sixpack og hvordan jeg fik en sixpack på 15 dage

Som jeg har plabret løs om tidligere, så startede en af mine venner og jeg for en måneds tid siden en konkurrere om hvem der først kunne få en sixpack.

Overraskende nok, så viste det sig at være lettere end jeg havde regnet med. Faktisk gik der kun 15 dage fra jeg startede på at gøre noget ved det og til jeg havde en rimelig sixpack (en sixpack der kan ses, men ikke en der får mig på forsiden af alle mulige bodybuilding magasiner).

Sixpack

Hemmeligheden bag en sixpack

Hemmeligheden bag en sixpack er, at den laves i køkkenet og ikke i træningscenteret. Det er nemlig sådan, at næsten alle går rundt med alle de muskler der skal til for at få en sixpack. Musklerne er bare skjult bag et mere eller mindre tykt lag fedt.

For at få en sixpack skulle jeg derfor ikke træne mere. I stedet skulle jeg på slankekur – og helst en rigtig effektiv en af slagsen, så jeg kunne vinde vores konkurrence om hvem der først kunne få en sixpack.

Min løsning blev en slankekur, hvor der var dømt nul kulhydrater. Jeg levede derfor af de samme tre retter i 15 dage, hvilket førte til at jeg tabte 7,2 kg (næsten et halvt kilo om dagen).

Fedtprocenten faldet fra 17% til 10%

I takt med at kiloene raslede af, faldt min fedtprocent også voldsomt. Da jeg startede målte jeg den til 17% og efter 15 dagen var den faldet til 10%.

Det er fedtprocenten, der afgører om en sixpack kan ses eller ej. Den almene holdning er, at fedtprocenten skal ned på ca. 10% før man kan se noget – og ganske rigtigt, efterhånden som min fedtprocent faldt kunne jeg se musklerne på maven tydligere og tydligere.

Ved en fedtprocent på 12% kunne jeg begynde at se musklerne og ved 10% havde jeg en rimelig sixpack.

Tab af muskelmasse

Problemet ved mange slankekure er, at de ikke kun brænder fedt af. Musklerne er også i risikozonen – og hvad hjælper det at tabe en masse kilo, hvis musklerne ryger samtidigt.

For at sikre mig, at jeg bevarede musklerne på maven trænede jeg derfor denne del af kroppen lidt ekstra.

Hver gang jeg havde dyrket crossfit (en slags fitness, 3 gange om ugen) tog jeg derfor 250 maveøvelser uden for mange pauser.

Udover crossfit løb jeg 2 gange om ugen (5 km i maks. tempo) – løberiet blev dog hurtigt udskiftet med træning derhjemme på gulvet, da det lykkeds mig at få en løbeskade på dag 6.

Har jeg tabt 0,9 kg muskler?

Om jeg har tabt noget muskelmasse i forbindelse med min slankekur ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg frygter der er røget en smule. Da jeg startede havde jeg regnet ud, at jeg skulle tabe 6,3 kg fedt for at nå en fedtprocent på 10% – men jeg endte med at måtte tabe 7,2 kg før fedtprocenten kom så langt ned.

Jeg kan med andre ord frygte, at jeg har tabt lidt under et kg muskler (7,2 kg – 6,3 kg = 0,9 kg). Forskellen kan dog også nemt skyldes, at den fedttang jeg bruger ikke er det mest præcise instrument i verden.

38 Comments

  • Det er dælme i orden Mads. Respekt for det resultat!!

  • Hej Mads,

    Det er nemlig “dælme i orden”.. Det giver jo helt lyst til selv at prøve et lignende eksperiment.

    Tænk, at du på så relativ kort tid kunne få resultater, der gør, at du bliver gladere for din træningsresultater.

    Mvh. Andreas Lolk

  • Sejt Mads! Der er vist ik så meget mere at sige til det :-)

  • Hey,

    Hatten af for det resultat! Det må jeg nok sige..

    Hvad er det for nogle 3 retter du har levet af de 15 dage?

  • får at få six pack skal man lave 50 mave øvelser om dagen og husk spis ikke så meged slik og fedt

    • Sikke en gang vrøvl! Hvis du vil have en sixpack, så kan du sagtens spise fedt, men du skal holde dig fra kulhydraterne (og derved bl.a. slik).

      Maveøvelser behøver du vist heller ikke bekymre dig om. Vi allesammen har en sixpack gemt under et mere eller mindre tykt lag fedt, så hvis fedtet bliver skrællet væk (ved fx. at spise paleo mad), så kommer sixpack’en frem.

      • hvad er kulhydrater, sådan mere præsist :) ris pasta hvidt brød , hvad er der mere…? :)

        • Der er kulhydrater i rigtig mange ting, men det du skal undgå er de hurtige kulhydrater, som der fx. er i ris, pasta og brød (ikke kun hvidt brød, også groft brød). Du skal også passe på med det meste frugt, da det også indeholder en hel del kulhydrater (bær er nogenlunde sikkert, mens bananer ligger i den farlige ende).

          Umiddelbart kan du gå ud fra, at madvarer med hurtige kulhydrater har et højt glycedemic load, se her: http://www.mendosa.com/gilists.htm (og en introduktion til glycedemic load: http://en.wikipedia.org/wiki/Glycemic_load)

  • Der er to forskellige måder at få en sixpack.. Denne kur går ud på at tabe så meget fedt som muligt, og man kommer hurtigt til at se lidt mager ud.. Den anden er jo at gå i træningscenter og træne sin mave.. Jeg synes at nr 2 mulighed ser lidt mere sundt ud, da man stadig kan have en en solid krop med six pack.. Hvis man bliver ved med at bruge denne her kur over flere omgange vil man midste lidt muskelmasse hver gang, og til sidst være en tynd pind.. Men ja, en tynd pind med six pack.. En blanding af de 2 kure vil være det jeg anbefaler, da kroppen har brug for nogle af de ting man undlader i sådan her en kur..

    • Hvis din fedtprocent er for høj, så kommer du ikke ret langt, hvis du kun går i træningscenter for at træne din mave. Kosten betyder efter min mening langt mere end træning ifht. at få en sixpack.

      Der er en grund til, at bodybuildere snakker om at bulke (tage muskler på) og cutte (få fedtprocenten ned).

      Men jeg er enig i, at man kan tabe for meget fedt og muskelmasse, så man til sidst ender med at blive en tynd pind med sixpack. Hvis vi snakker et længere forløb, så vil jeg derfor klart anbefale at man spiser paleo mad (stenalderkost) fremfor blindt at følge min effektive slankekur.

  • hej
    det virker som en rigtig effektiv kur, og tror at den er så effektiv pga. af at musklernes største og vigtigste energikilde er kulhydrater, og da du cutter det fra din kost vil kroppen bruge af sine fedtdepoter istedet

    ville også lige give et råd angående “tabet af muskelmasse”, man nedbryder og opbygger nemlig muskler konstant, specielt under hård træning, det er derfor vigtigt med mange proteiner, som denne kur også indeholder, men vil bare lige anbefale at tage leucin, isoleucin og valin kosttilskud, de er meget vigtige aminosyrer som er med i processen som omdanner protein til muskelmasse, og kroppen nedbryder nemlig automatisk muskelmasse for at danne disse aminosyrer, hvis den ikke allerede har fået dem gennem kost, og kan se at der ikke er mange af retterne i din kur som har mange af disse, bortset fra ægget.
    det er også en af grundene til at der er aminosyrer i protein-tilskud

    Man kan få alle disse tre aminosyrer i et kosttilskud kaldet BCAA (Branched-chain amino acid), er dog ikke helt sikker på hvor man kan få det, men prøv at spørge steder som matas, apoteket intersport eller dit træningscenter, men ved ihvertfald at bodylab(dot)dk har det

    håber det kan hjælpe og opklarer ting lidt :)

    • Tak for tippet.

      Har du nogen annelse om hvor meget det betyder om man tager aminosyrer eller ej?

  • aminosyrer er jo egentlig byggestene til proteiner og hvis du ikke har de essentielle kan det have stor betydning for din opbygning af muskelmasse, men der er en hage, fordi at kroppen netop bedst får proteiner og aminosyrer fordelt ved hjælp af insulin som bliver frigjort i kroppen når den får kulhydrater.
    det du så kan gøre er at tage protein-tilskud de indeholder typisk de vigtigste aminosyrer samt en lille mængde kulhydrater(omkring 7 gram i en 40 grams dosis). Protein-tilskud giver også et hurtigere stofskifte samt bedre opbygning af muskelmasse
    750-800 gram protein-tilskud fås i pulverform som opløses i vand i flere smagsvarianter til omkring 150-200 kr. og er nok til cirka 4-5 uger hvis man træner 4-5 gange i ugen
    kan fås på bodylab og fitness world, KØB IKKE I INTERSPORT OG SPORTSMASTER DE TAGER MEGET HØJERE PRISER
    :)

    • Spændende. Tak for det.

  • nej undskyld omkring 3 gram kulhydrater i en 40 grams dosis*

  • Hej

    Jeg er en dreng på 14 år, vejer ca. 52 kg og er 170 cm høj.

    Hvor lang tid tager det, for at få synlige six pack?(:

    • Det kommer jo an på en hel masse faktorer. Hvad du spiser, hvor meget du spiser, hvor meget du træner, etc.

    • det er heller ikke helt irrellevant om du har trænet dine mavemusker, jo større de er jo nemmere får du ved at få en sixpack, du får bedste resultater med høj belastning og lavt antal reps, specielt mens man vokser så har musklerne svært ved at følge med som gør det endnu sværere

  • Hej Mads.

    Jeg er en pige på 18 år, som vejer 93 kg og er 1.84 høj. Ville høre om du ikke kunne være interesseret i at hjælpe mig lidt på vej i den kur du har taget? Jeg synes den lyder spændende også pga. mavemusklerne. Håber jeg høre fra dig, da det kunne være rart med et spak i røven.

    Med venlig hilsen

    Nicole hansen

    • Du er velkommen til at skrive en kommentar, hvis du har nogen spørgsmål el.lign.

  • Skal man spise bønner og grønsager der til morgenmaden? Er der nogen bestemte tidspunkter maden skal spises på? Hvad er bedst at spise masser af under kureren? Tror du man ville tabe sig mere, hvis man tog 30 dage, i stedet for 15 dage?

    Med venlig hilsen

    Nicole hansen

    • Det står dig frit for at bytte rundt på måltiderne. Der er ikke nogen bestemte tidspunkter der skal spises på, men det er en god ide at sprede måltiderne ud over dagen og i det hele taget sørge for at spise sig mæt. I modsætning til de fleste andre slankekure, så behøver du ikke nøjes med små portioner her (hvis du bare holder dig til de angivne måltider).

      Det er klart, at man vil tabe sig mere jo længere tid man følger slankekuren.

  • Og hvad betyder “med en annelse helt æg for smagens skyld” i røræg til morgenmaden?
    Den der “fridag” bestemmer man selv dagen, eller er det en bestet dag på ugen?

    • Siden jeg skrev slankekur posten har jeg ændret mening omkring æg. I dag ville jeg spise hele æg og ikke bekymre mig om æggehvider ifht. æggeblommer (se forklaring i nogen af de tidl. kommentarer til slankekur posten).

      Du bestemmer selv på hvilken ugedag du vil holde fridag (jeg vil umiddelbart anbefale en dag i weekenden). Eneste krav er at der går mindst 6 dage fra du starter slankekuren til du holder fridag + der går mindst 5-6 dage mellem hver fridag (pga. ens sociale liv kan det sometider være en god ide at flytte fridagen fra fx. lørdag til fredag).

  • Okey, så kan godt spise bare røræg uden æggehvider?
    Og okey, det vil jeg prøve.

    • Det vil jeg mene. Godtnok er der lidt flere kulhydrater i æggeblommer end æggehvider, men det burde ikke være det som vælter læsset (medmindre du går fuldstændig amok i æg).

  • Må man spise cocktailspølser?? Og hvad med kalkun bacon?
    Hilsen Nanna.

    • Kalkunbacon burde være fint nok.

      Jeg ved ikke om cocktailpølser er ok, det afhænger af indholdet og mængden af kulhydrater (det meste kød indeholder 0 kulhydrater, men det kan jo godt være cocktailpølser o.lign. er fyldt med alt muligt skidt, der gør at de indeholder en vis mængde kulhydrater).

  • Hej.
    Hvordan er det så gået efter de 15 dage? Jeg mener, at det også er vigtigt med kulhydrater. Jeg er sikker på at det mest er vand i kroppen du drænes for, uden kulhydrater. Men jeg vil prøve din “kur” men med et par æbler eller andet frugt sideløbende. Og så for at det ikke bliver med æg tre gange om dagen, så koger jeg grønsagssuppe på kylling og spiser hver middag.
    Jeg er spændt på at hører hvordan det er gået dig efterfølgende???
    Venligst Kenneth Liljegren.

  • Ok. Jeg har sixpack, men vil prøve din kur alligevel. Den læner sig meget op af min kost alligevel….Jeg har selv altid gået op i kost og motion. – Og du har helt sikkert ret med de mange proteiner. Dog adskiller kroppen selv de proteiner der ikke bruges, så træning er altid vigtig. Altså hvis man også vil forme kroppens muskler (Kroppens holdning). En godt råd er, at man koger suppe og tilsætter så mange grøntsager som muligt, og med kylling. Det er også her en god mulighed for at få en masser urter.
    Så hvis man vil ændre livsstil generelt og samtidig få en sundere krop. (ny energi, og stærkere krop) – Så ville jeg sætte din kur sammen med suppen og frugten. Bare et forslag.
    Super flot med dit eget resultat. Det kræver jo også vilje, og den har du helt sikkert ;-)
    V.h. Kenneth Liljegren.

    • Ja, det er ikke nogen hyggekur :)

  • Hej Mads!

    Tillykke med dit flotte resultat. Det kræver disciplin, men dette har du klaret kan man se :)

    Du skriver, at du levede af de samme 3 retter i 15 dage, hvad består disse retter af?
    Jeg søger ikke efter “gode råd” om hvad man kan spise, eller tips, men præcist hvilke retter spiste du, morgen, middag og til aften??

    På forhånd tak :)

  • Hey mads ! dybeste respekt !
    men tænker det gode resultat du har fået, kræver det meget for vedligeholdesen?
    og så tænker jeg på, hvor høj og hvor meget vejer du :)

Leave a comment