Så mange gode links skal du bruge for at ranke først i Google

Som SEO konsulent, så er der nogle spørgsmål man bliver stillet igen og igen.

Et af de helt klassiske spørgsmål er hvad der skal til for at ranke først i Google (dvs. ligge nr. 1 i søgeresultaterne for en bestemt søgning).

Typisk spørger folk hvor mange links der skal til, så det skal vi kigge nærmere på i denne artikel.

Det bliver en totalt datadrevet omgang tal, hvor enhver form for mavefornemmelse er sparket ud til højre.

Alle links er ikke ens

Inden vi går for godt i gang med tallene, så er det værd at bemærke at alle links ikke er ens.

Der er forskel på hvor meget værdi links giver. Et godt link kan sagtens være mere værd end hundredevis af dårlige links, så jeg vil fx. til enhver tid hellere have et link fra et stort anerkendt medie end et par hundrede links fra diverse hula-bula hjemmesider der samlet set får fire besøgende hver anden måned.

Derudover er det også værd at bemærke, at det ikke kun er links der afgører hvordan du ranker i Google. Fx. har teknisk SEO optimering (onpage optimering) og user behavior (bounce rate, time on site, etc.) i den grad også noget at sige.

Datagrundlaget

Som jeg skrev herover, så er denne artikel en datadrevet omgang. I bunden af artiklen har jeg derfor indsat en boks, hvor du kan læse mere om præcis hvad jeg gjorde for at finde data og få data omsat til graferne herunder.

Men kort fortalt, så har vi at gøre med et datasæt på lidt over 5.000 danske keywords (søgeord) der alle sammen har 400+ søgninger/måned.

Så mange links skal der til

Lad os starte med at kigge på hvad der skal til for at ranke på første side af Google (53% af de undersøgte keywords giver 10 organiske resultater på første side i Google. Resten helt ned til 5 organiske resultater pga. der vises sitelinks, Google Places resultater, Google Images etc.).

Antal backlinks for at ranke på side 1 i Google

Grafen afslører at der umiddelbart skal 100+ links til at ranke på første side i Google og at der skal en del flere links til at nå top 3:

RankAntal links
14259
21904
31270

Men kræver det virkelig flere tusinde links at ranke på første side i Google?

Nej, det gør det heldigvis ikke. For som tidl. nævnt, så er alle links ikke ens.

Linkende domæner

En af de vigtigste faktorer ifht. dine links er at de kommer fra forskellige hjemmesider. Dvs. at det er bedre at have 100 links fra 100 forskellige hjemmesider end det er at have 1000 links fra 10 forskellige hjemmesider.

Lad os derfor kigge på hvor mange domæner der skal linke til din side for at du kan ranke på side 1 i Google:

Antal linkende domæner for at ranke på side 1 i Google

Nu ser det hele pludselig meget mere spiseligt ud. Som du kan se, så kan du nøjes med helt ned til ~5 links for at ranke på side 1 i Google.

Hvis du vil op i top 3, så skal du bruge en sjat flere links:

RankAntal linkende domæner
148
220
315

Nu hvor vi kigger på top 3, så er det også værd at bemærke at det ikke altid er sådan at det første resultat får flere links end resultat nr. 2 og 3.

Afhængig af hvor godt du har optimeret din titel og din meta description, så kan du godt opnå en fremragende CTR (click through rate) der gør du får flere kliks end det første resultat i søgeresultaterne.

Keyword difficulty

Ligesom der er forskel på links, så er der også forskel på keywords (søgeord). Der er nogen keywords som er lettere at ranke for end andre.

Det er fx. væsentligt lettere at ranke for “svensk pølseret” end det er at ranke for “Disneyland”.

For at kigge nærmere på det, så prøvede jeg at sætte antal linkende domæner for resultaterne på side et i Google op mod keyword difficulty (den sværhedsgrad som Ahrefs angiver for hvert eneste af de undersøgte keywords).

Dvs. hvor mange linkende domæner der skulle til for at ligge på første side i Google for forskellige keyword difficulty:

Linkende domæner vs. keyword sværhedsgrad

Det er tydeligt at der kræves flere og flere linkende domæner jo sværere keyword der er tale om.

At der er ikke er en knivskrap tendens til stadigt flere linkende domæner i grafen skyldes:

  • Der er som tidl. nævnt forskel på links. Nogen links giver meget mere værdi end andre links.
  • Ahrefs gør sidst bedste for at vurdere keyword difficulty, men det er meget svært at give et nøjagtigt tal for hvor svært det er at ranke for et keyword.

Sådan kan du udnytte keyword difficulty

Det interessante ved grafen med antal linkende domæner vs. keyword difficulty er, at du kan se der ikke nødvendigvis skal 40 linkende domæner til at ligge først i Google.

Afhængig af hvor svære keywords du går efter, så kan du meget vel slippe afsted med blot 10-15 linkende domæner:

Keyword difficultyLinkende domæner
03
16
220
315

Antallet af links afgører ikke alt

Indtil videre har vi fokuseret på hvor mange links der skal til at ranke en bestemt side i Google, men links til den enkelte side er ikke den eneste faktor der spiller ind ifht. dine rankings.

Udover teknisk SEO optimering og user behavior, så er en anden stor faktor hvor stærkt et domæne du har med at gøre (dvs. et domæne der har masser af links til alle mulige sider på domænet).

Hvis du har et stærkt domæne, så kan du nemlig begynde at ranke for keywords selvom du ikke har nogen links til den enkelte side som du gerne vil ranke.

Det der sker er, at domænets mange andre links spiller ind og giver siderne uden links et boost, så disse sider kan ranke selvom de ikke selv har nogen links.

Hvis fx. der bliver lagt en side op på politiken.dk, så har den bedre mulighed for at ranke end hvis du ligger en tilsvarende side op på dit eget domæne.

Så meget betyder et stærkt domæne

For at undersøge hvor meget et stærkt domæne betyder, så skrev jeg et par SQL queries mere og fik derved lavet denne graf:

Domain rating vs. keyword difficulty

Grafen viser hvor høj den gennemsnitlige domain rating (fra Ahrefs) er for sider, der ranker for keywords med en bestemt difficulty selvom der ikke er nogen links direkte til siderne.

Det er super interesant at den gennemsnitlige domain rating er lidt over 50 for rigtig mange keyword difficulty. Det tyder på at du med et domæne af denne kaliber kan begynde at ranke sider for en masse søgeord uden de enkelte sider får nogen links.

Samtidigt er det selvfølgelig også værd at bemærke, at der skal et stadig stærkere domæne til for at ranke for stigende keyword difficulty.

Med en domain rating på lidt over 50 er der gode muligheder for at ranke på lette keywords – og med en domain rating på over 60, så begynder der også at være åbent for relativt svære keywords på det danske marked (på det engelske marked er konkurrencen en del hårdere, så der skal væsentligt stærkere domæner til at ranke der end der skal på det danske marked).

Tag action på tallene

Det var en masse tal, men tal er jo intet værd hvis der ikke kan tages action på dem.

Som jeg ser det, så er vejen frem herfra:

  • Du skal gå efter at opbygge et stærkt domæne. Jo stærkere domæne du har, des flere keywords kan du ranke på uanset hvor mange links de enkelte sider har.

    Er du med i SEO spillet på den lange bane, så er der ikke nogen vej udenom at gøre en indsats for at opbygge et stærkt domæne.

  • Hvis du har et mindre stærkt domæne, så kan du ranke en bestemt side ved at få links til lige netop den side.

    Det er et trick jeg selv har brugt flere gange, hvis jeg har arbejdet med en hjemmeside der som udgangspunkt ikke var særligt stærk.

    I så fald kan en bestemt side lokkes til at ranke på væsentligt kortere tid end det tager at gøre hele domænet så stærkt, at det kan ranke for alle mulige forskellige keywords.

  • Der er forskel på hvor svære keywords er at ranke for. Hvis dit udgangspunkt er relativt svagt, så kan det være du skal sætte ambitionsniveauet efter det.

    Dvs. du skal gå efter at ranke for relativt lette keywords først, uanset de måske ikke har så mange søgninger som nogle af de store (og sværere) keywords.

Benyttet fremgangsmåde

For at få nogle tal på bordet, så brugte jeg Ahrefs, en sjat Excel trick og lidt database trylleri (man er vel gammel programmør).

Via Ahrefs startede jeg med at generere et datasæt udfra hvad en stor butikskæde ranker for her i Danmark (så undersøgelsen er altså baseret på danske keywords (søgeord), modsat de fleste andre undersøgelser på nettet der kigger på engelske keywords).

Iflg. Ahrefs har denne butikskæde fornøjelsen af at ranke på mange mange tusinde keywords, men de fleste af dem har selvfølgelig ikke ret mange søgninger.

Jeg begrænsede derfor datasættet til kun at inkludere keywords med mindst 400 søgninger/måned. Derved endte jeg med et datasæt på i alt lidt over 5.000 forskellige keywords gående fra svensk pølseret til Disneyland.

Fordi datasættet er baseret på hvad en stor butikskæde ranker for, så rammer keywords mange forskellige emner. Der er keywords indefor mad, legetøj, elektronik, sundhed og alt hvad der ellers interesserer rigtig mange mennesker.

Ahrefs er min bedste SEO ven, så takket være værktøjets nye Keywords Explorer fandt jeg ud af hvilke sider der ranker på første side i Google på hvert eneste af de 5.000+ keywords.

I alt fik jeg derved information om næsten 48.000 rankings (noget lavere end de 50.000+ rankings som nogen måske vil forvente, men det skyldes at mange søgninger giver færre end 10 resultater. Fx. fordi der vises site links, Google Places links og Google Images).

Alle disse rankings exporterede jeg via en stak CSV filer til Excel og videre til en database.

Da datsættet var endt i en database, så kunne jeg lave en masse spændende SQL queries og derved få data til graferne ovenfor frem.

Alle queries er baseret på gennemsnit hvor resultaterne udenfor +/- 2 standardafvigelser er fjernet.

PS: Du er velkommen til at bruge graferne herover på din egen hjemmeside. Bare husk at angive kilden (link til denne side).

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*