Categories
Effektivitet Læring

Bryd vanerne – præcis hvordan man ændrer dårlige vaner til gode vaner

For et par dage siden blev jeg færdig med en bog, der potentielt kan vise sig at være en af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst.

Det er bestemt ikke den første selvhjælpsbog jeg læser, men denne her gang drejede det sig om en bog, der virkelig kan tages action på.

Masser af selvhjælpsbøger fortæller at du bare skal gøre dit og dat og så bliver alt helt fantastisk. Men hvordan gør man lige det, hvis man er vant til at leve på en hel anden måde?

Jeg tror ikke på, at man blot kan ændre sig på viljestyrken alene. Det kræver motivation at ændre sig – og fordi vi er så vant til at leve på en bestemt måde, så kan det alligevel kan det være svært, uanset hvor motiveret man så end er.

Det er derfor den bog jeg lige er blevet færdig med er så vigtig. Den handler nemlig om vores vaner. Hvordan vores vaner definerer hvem vi og hvordan de styrer vores liv. Og ikke mindst hvordan vi ændrer vores vaner, dvs. udrydder de dårlige vaner og skifter dem ud med nye, gode vaner.

Mere om bogen jeg har læst

Bogen jeg læste hedder The Power of Habit af Charles Duhigg. Bogen handler som sagt om vaner, hvorfor de betyder så meget og hvordan man ændrer sine vaner.

Det meste af bogen er bygget op af en masse fortællinger om hvordan vaner fungerer, hvorfor vaner betyder så meget og hvordan en masse folk, firmaer, etc. har ændret vaner til det bedre.

Til sidst i bogen er der et kapitel, hvor det helt konkret beskrives hvordan man identificerer sine vaner og hvordan man ændrer dem. Det er ikke mindst dette sidste kapitel der gør, at dette potentielt er en af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst (og hvor er jeg glad for der er sådan et konkret, action orienteret kapitel til sidst. Det kunne mange andre forfattere virkelige lære noget af).

Cue, routine og reward

Iflg. The Power of Habit, så er vores vaner bygget op af tre dele: Cue, routine og reward.

  • Cue er det som starter vanen. Fx. at man ser ”ny mail” ikonet popper op i nederste højre hjørne af skærmen.
  • Routine er de handlinger der sættes i gang af cue’en. Hvis cue er at ”ny mail” ikonet popper op, så kan routine fx. være at man straks afbryder det man er i gang med for i stedet at checke mails.
  • Reward er den belønning man får for at lave sin routine. Hvis vi holder fast i ”ny mail” eksemplet, så kan reward fx. være, at man får en pause fra sit kedlige arbejde og en chance for at lave noget mere spændende for en kort stund.

Et andet eksempel på cue, routine og reward kan fx. være at man ser noget slik (cue), at man spiser det (routine) og man så får et sukkerkick (reward).

Identificering af cue og reward

For at ændre sine vaner, så er man nødt til at identificere præcis hvad der ens cue og reward. Det er nemt at gætte på hvad det er, men det er ikke sikkert man gætter rigtigt. Det kan meget vel være, at det er noget helt andet der er cue og reward end man umiddelbart tror.

Hvis vi vender tilbage til ”ny mail” eksemplet, så kan cue som sagt være, at man ser ”ny mail” ikonet poppe op i nederste højre hjørne af skærmen. Men det kan også være at man keder sig på arbejdet omkring kl. 11 og derfor er tilbøjelig til at checke mails på netop det tidspunkt.

Den tilhørende reward kan være en pause i arbejdet og en chance for at lave noget mere spændende, men det kan også være at man savner socialt samværd, som en omgang maillæsning kan give lidt af.

For vingummieksemplet, så kan cue som sagt være man ser noget slik. Men det kan også fx. være, at man mangler energi hen ad formiddagen fordi man ikke spiser nok morgenmad.

Reward for vingummieksemplet kan være at man får et sukkerkick. Men det kan også være, at reward er chancen for at tage en pause i arbejdet mens man spiser et par stykker slik.

Bogen indeholder forskellige tips til hvordan man eksperimenterer sig frem til at kunne identificere sine cues og rewards. At eksperimentere sig frem på den måde tager let et par dage eller mere, men såvidt jeg kan se, så er det den bedste løsning ifht. at gætte sig frem (og derved have en vis risiko for at gætte helt forkert).

Ændring af en dårlige vane

Når man har identificeret cue og reward, så kan man gøre noget ved ens routine, dvs. selve den dårlige vane.

Det gælder her om at udskifte en dårlige routine med en ny og bedre routine. Man kan iflg. bogen ikke blot droppe en dårlig vane (routine) uden at sætte noget nyt i stedet.

Hvis vi igen vender tilbage til ”ny mail” eksemplet, så kan det fx. være at man har identificeret cue til at være at man keder sig på arbejdet omkring kl. 11 og reward til at være, at man får chancen for at lave noget mere spændende.

I så fald, så kan en ny og bedre routine fx. være, at man rykker rundt på sin todo liste, så man starter med de kedlige opgaver og derfor kan se frem til stadig mere spændende opgaver efterhånden som dagen skrider fremad.

For vingummieksemplet, så kan det være at man har identificeret cue til at være at mangler energi hen ad formiddagen og reward til at være, at man får et sukkerkick.

I så fald, så kan en ny og bedre routine fx. være, at man spiser et stykke frugt i stedet for noget slik. Og samtidigt så kan man bruge sin nye viden om ens cue til fx. at begynde at spise noget mere/bedre morgenmad.

By Mads Phikamphon

Programmør og ret glad for body hacking, effektivitet, minimalisme og cyklisme.

2 replies on “Bryd vanerne – præcis hvordan man ændrer dårlige vaner til gode vaner”

Hej. Jeg vil bare sige at dine blogs er utrolig spændende læsning. og jeg følger med herinde, når der kommer noget nyt. Det er nogle spændende emner du skriver om, og de er meget lærerige. Bla. vægttab, paleo, og denne blog med vanens magt er vildt interessant.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *