Categories
Krop og fysik

Glem alt om at tælle kalorier – sådan spiser jeg 5000 kalorier om dagen og taber mig samtidigt

Update: Da jeg planlagde dette eksperiment lykkeds det mig at bytte om på kj (kilojoule) og kalorier for en del af menuen (de 3 daglige proteinshakes).

Jeg har derfor ikke indtaget 5074 kalorier om dagen, men “kun” 3752 kalorier om dagen. 3752 kalorier om dagen svarer dog stadig til et dagligt kalorieoverskud på 1682 kalorier, hvilket på en uge bliver til et samlet kalorieoverskud på 11774 kalorier. Iflg. den gængse teori, så burde jeg altså have taget lidt over 1,5 kg på (hvilket jeg ikke gjorde, jeg tabte mig derimod).

Tælle kalorier, baconI løbet af den sidste uge har jeg tabt mig 1,5 kg. Ikke særligt imponerende, hvis det ikke lige var fordi jeg:

  • Har indtaget over 5000 kalorier om dagen i alle 7 dage.
  • Har spist usandsynlige mængder af bl.a. æg og bacon.
  • Ikke har lavet noget som helst sport pga. en god, lille skade.

Iflg. den gængse teori om kalorier, så burde jeg faktisk have taget på af at indtage 5000 kalorier om dagen. 5000 kalorier om dagen svarer nemlig til over det dobbelt af hvad jeg har brug for (2070 kalorier/dagligt*), hvorved jeg har haft et dagligt kalorieoverskud på 2930 kalorier.

Iflg. den gængse teori, så svarer 3500 kalorier til en vægtforøgelse på 0,5 kg, så jeg alt i alt burde jeg efter ugen var omme have taget næsten 3 kg på.
Men jeg har ikke taget 3 kg på. Jeg har tværtimod tabt mig 1,5 kg!

Hvordan kan det lade sig gøre?

Grunden til jeg har tabt mig ligger i forlængelse af min oprindelige slankekur og teorien bag paleo mad. Kort fortalt, så siger teorien, at det er vores overdrevne indtagelse af kulhydrater der gør vi tager på. Indtagelse af fedt og protein betyder tilgengæld ingenting ifht. hvor meget vi vejer.

Vi kan med andre ord indtage masser af fedt og proteiner uden at bekymre os om at tage på, hvis bare husker samtidigt ikke at indtage for mange kulhydrater.
Det er jo nogle helt andet end den gængse teori om kalorier, så for mig var der ikke andet at gøre end at lave et lille eksperiment.

I den sidste uge har min daglige menu derfor set sådan her ud:

Iflg. Fitday.com, så svarer alt dette til en daglig indtagelse af 239,6 g fedt, 27,7 g kulhydrater og 346,9 g protein. I alt 5074 kalorier om dagen.
Tælle kalorier, Fitday diagram

  • 8 æg
  • 200 g bacon
  • 700 g kylling
  • 3 proteinshakes (fra Bodylab)
  • 2 spsk. soyasauce (til at marinere kyllingen i)
  • 2 spsk. olivenolie (til stegning af æg og kylling)
  • 1 glas rødvin (for hyggens skyld)

Rygterne vil vide, at hvis man indtager under 100 g kulhydrater dagligt så taber man sig – og jo mindre man indtager, des hurtigere taber man sig. Hvis man fx. kommer under 50 g kulhydrater dagligt, så begynder det at gå rigtigt stærkt.

Jeg har kun indtaget 27,7 g kulhydrater om dagen i den sidste uge, hvilket jeg mener er forklaringen på jeg har tabt mig i stedet for at tage på.

Hvis jeg havde spist 5000 kalorier frugt, havregryn eller andre kulhydratfyldte madvarer, så er jeg rimeligt sikker på jeg havde taget på i stedet for at tabe mig.

Et præcist vægttab

Tælle kalorier, bacon og ægAt jeg har indtaget den samme mængde mad hver dag og ikke lavet noget som helst sport betyder, at jeg har tabt det helt jævnt henover ugen.

Hver dag er der simpelthen røget 200 g fedt af – og det ville der sikkert være blevet ved med i noget tid endnu, hvis det ikke var fordi jeg havde stoppet kuren (jeg stoppede fordi jeg ikke har behov for at tabe mig og iøvrigt er røvtræt af æg og kylling – bacon bliver man derimod aldrig træt af :))

Hvis jeg havde lavet sport i løbet af ugen, så tror jeg, at jeg havde set et større, men også mere svingende vægttab.

Det store problem

Det er jo altsammen meget godt, hvis det ikke lige var fordi resultaterne af mit eksperiment går stik i mod al gængs teori om kalorier og vægttab.

De fleste man spørge vil til enhver tid sige, at hvis man skal tabe sig, så skal man indtage færre kalorier. Men det passer jo ikke. Jeg har indtaget mange flere kalorier end jeg plejer og alligevel har jeg tabt mig.

Betyder det så, at den gængse teori om kalorier og vægttab er helt ude i skoven? Det kunne godt virke sådan.

Måske er den gængse teori opstået fordi, at hvis man indtager færre kaloerier, så er der også stor sandsynlighed for man indtager færre kulhydrater, hvilket så fører til man taber sig.

Hvem ved? Det er ihvertfald noget jeg planlægger at undersøge nærmere.

###

Tælle kalorier, kylling*) Et væsentligt lavere behov end normalt, da jeg i ugens løb mest har siddet ved computeren o.lign. og ikke har lavet noget som helst sport. Normalt vil mit energibehov snarere være 2673 kalorier om dagen, hvilket stadig kun er lige over halvdelen af de 5000 kalorier jeg har indtaget dagligt.

PS: Som du kan se, så har jeg ikke spist nogen som helst grøntsager og frugter i løbet af ugen. Der kunne jeg godt frygte ville føre til vitaminmangel o.lign. på sigt, så jeg tør ikke spå om de sundshedsmæssige konsekvenser af i længere tid at spise på samme måde som jeg netop har gjort.