Categories
Feature Krop og fysik Sport

Effektiv slankekur: Sådan tabte jeg 7,2 kg på 15 dage

Contents

For et par uger siden blev det klart, at jeg måtte gå på den første slankekur i mit liv. En af mine venner og jeg kæmper nemlig om hvem der først får en sixpack (tydelige muskler på maven) – og for at få det, måtte jeg tabe nogle kg i en fart.

Heldigvis viste det sig, at den slankekur jeg fulgte var super effektiv. På bare 15 dage tabte jeg 7,2 kg (næsten et halvt kg om dagen) – og jeg tror sagtens, at jeg kunne have tabt endnu flere kg, hvis jeg havde fortsat med slankekuren.

Effektiv slankekur

Slankekuren kort fortalt

Jeg baserede min slankekur på Tim Ferriss anbefalinger. Kort fortalt, så anbefaler han, at man fuldstændig undgår kulhydrater og at man spiser den samme mad igen og igen. Tilgengæld må man så spise så meget man kan og har lyst til – og gerne flere end 3 gange dagligt.

Han anbefaler også, at man holder en fridag om ugen, så stofskiftet holdes i gang. Det er nemlig sådan, at hvis stofskiftet ikke har noget at arbejde med, så kører det langsommere. Og hvis stofskiftet kører langsommere, så forbrændes ens fedt langsommere og det tager længere tid at tabe sig.

En ugentlig fridag er også godt for moralen, så man ikke så let risikerer at falde for fristelsen og kaste sig over en håndfuld chokolader eller hvad man nu er forfalden til.

Morgenmad, frokost og aftensmad

For at sikre mig at jeg spiste det samme igen og igen, så besluttede jeg at spise det samme til hhv. morgenmad, frokost og aftensmad mens slankekuren stod på:

  • Morgenmad: Røræg af æggehvider (med en anelse helt æg for smagens skyld), dåsebønner og frosne grøntsager.

Slankekur morgenmad

  • Frokost: Stegt kylling vendt i tex mex krydderi, stegte peberfrugter og stegte løg og frosne bønner.

Slankekur frokost

  • Aftensmad: Salat (samme slags hver dag, baby leaves fra netto), dåsetun (i vand) og en lille smule chilipulver og peber for smagens skyld.

Slankekur aftensmad

Både morgenmad og frokost kunne jeg lave i store portioner til flere dage, så jeg ikke behøvede bruge tid på at lave mad hver gang jeg skulle spise.

At jeg lavede mad til flere dage ad gangen gjorde det også let at tilføje helt æg til min røræg af æggehvider. Jeg tillod mig smipelthen at smide et helt æg på panden sammen med æggehviderne, når nu portionen var så stor.

Når jeg stegte kylling og grøntsager til frokosten, så brugte jeg en anelse olivenolie. Mindre end en halv teskefuld til hhv. kylling og grøntsager (store portioner, hvor der var nok til ca. 3 dage).

Spisetider, vand og vitaminer

Som sagt, så gjaldt det om at spise flere gange om dagen. Ofte spredte jeg derfor frokosten ud over to omgange:

  • Plan 1: Morgenmad kl. 7, frokost første gang kl. 10, frokost anden gang kl. 14, aftensmad kl. 17:30
  • Plan 2 (hvis det passede dårligt at spise to gange frokost): Morgenmad kl. 7, frokost kl. 11:30, aftensmad kl. 17:30

Det er en rigtig dårlig ide at spise når det nærmer sig sengetid, så jeg undlod at spise noget som helst efter aftensmaden. Men på andre tidspunkter, så spiste jeg et par gulerødder hvis jeg var lidt sulten eller hvis jeg trængte til at sætte tænderne i noget for hyggens skyld (fx. mens min kone sad og spiste lækre og indbydende chokolader…).

Udover den faste føde, så gjaldt det om at drikke helt usandsynlige mængder vand. Jeg vil tro, at jeg har drukket mindst 3-4 liter dagligt i de dage jeg har været på slankekur. Udover vand drak jeg 1-2 glas rødvin hver aften, men ellers intet andet. Altså ingen kaffe, te, juice, sodavand, etc.

Hver aften spiste jeg også en almindelig vitaminpille, en d-vitaminpille, en b-vitaminpille og en pille med omega-3 fiskeolie. B-vitaminpillen mest fordi jeg havde små mangelsymptomer inden jeg begyndte på slankekuren.

Den ugentlige fridag

På den ugentlige fridag må man spise hvad man har lyst til, men man skal godtnok passe på ikke at gå for amok i mad og godter. Det gjorde jeg på min fridag (dag 9), hvilket betød jeg ikke tabte mig i 4 dage. Dagen efter fridagen var min vægt faktisk gået op med 1 kg og derefter var den 3 dage om at komme ned på samme niveau som før fridagen 🙁

Helt konkret, så gik jeg amok i flere kager, chokolader, en del frugt, McDonalds burgere og to omgange aftensmad. Alt, alt for meget mad – faktisk så meget, at jeg følte mig lidt syg i løbet af dagen.

Masser af unødvendig træning

Mens jeg har været på slankekur har jeg trænet 5 gange om ugen. 3 x crossfit (en slags fitness) i en time og 2 x løb (5 km i max tempo). I starten af den første uge (dag 6) fik jeg dog en mindre skade, så jeg måtte udskifte løbeturene med hård træning på gulvet derhjemme.

Nogen vil nok mene, at det er trænings skyld at jeg tabte mig 7,2 kg på 15 dage. Men det mener jeg ikke. Jeg trænede allerede 4-5 gange om ugen før jeg begyndte på slankekuren og der ændrede min vægt sig overhovedet ikke. Jeg er derfor overbevist om, at jeg ene og alene har tabt mig så meget pga. den mad jeg har spist (hvilket også ses af, at jeg har tabt mig på dage, hvor jeg ikke har trænet).

Bliv ved og tab endnu flere kg

Hvis man ser bort fra dagene omkring min fridag, så tabte jeg mig nogenlunde jævnt gennem hele slankekuren. Jeg tror derfor sagtens man kan fortsætte slankekuren længere end de 15 dage jeg har fulgt den.

Spørgsmålet er dog hvor sund den er i det lange løb. Jeg har fx. ikke nogen anelse om man kommer til at mangle nogle vigtige stoffer, hvis man bliver ved i længere tid.

Desuden skal det nok også lige med, at det ikke altid har været lige sjovt at være på slankekur. Jeg har været trættere end normalt og til tider ret irritabel. Og jeg har bestemt også savnet almindelig mad som fx. brød, ris og pasta.

By Mads Phikamphon

Programmør og ret glad for body hacking, effektivitet, minimalisme og cyklisme.

1,202 replies on “Effektiv slankekur: Sådan tabte jeg 7,2 kg på 15 dage”

Hej

Bare en lille Update ….

Køre på dag 4 og det kører ok …. Har dog valgt at spise hele æg, da æggehvider var liiiige skrapt nok …. Jeg har samtidig valgt at smide godt med chilli på frokost og middag mad … Det skal smage af noget …..

Ved ikke om jeg hr tabt noget da jeg ikke gider veje mig , men vælge at føle mig frem på tøjet … Løbetæning starter igen idag efter en hård skadeperiode, så mon ikke jeg begynder at skrumpe ind ….

Jeg forventer at følger kuren/ modellen hele november måned med …. Det bliver spænde og se hvor jeg ender …

Fischer

Meget interessant læsning!
Jeg er dog meget interesseret i at høre, om brug af sukrin vil have nogen negativ effekt i forbindelse med 2 ugers kuren? Samme spørgsmål med tyggegummi? 🙂

Hej Mads of I andre.
Det er et meget interessant og motiverende indlæg. Det er dels super godt det du har opnået- tillykke med det og det er meget motiverende i det hele taget med kommentarerne, jeg er har læst hver og et 🙂
Kender du andre fora, hvor man dabatere 4-hours-body? Jeg synes den amerikansk er meget amerikansk, hvis du forstår. Jeg har googlet, men jeg er ikke stødt på meget dansk debat. Mest kritiske ryster, der ikke har afprøvet kuren, men blot uden belæg disser den. Principperne er veldokumenterede.
Det jeg undrer mig lidt over er gentagelsen hvorfor? Er det mest for at det er nemmere og overskue? Eller har det en betydning? Derudover synes jeg er der mange kulhydrater tilladt, men det kan man selv regulere. Jeg er af den overbevisning at man, under et vægttab skal holde sig under 25 g, så det regulerer jeg efter. Jeg startede går, der regulere og målte jeg at jeg ikke indtog mere end 25 g og det er jo enkelt, når det er det samme jeg spiser hver dag. Iforh til det er det helt klart enkelt at følge den samme diæt hver dag i 14 dage. Jeg tror, ikke det er svært for mig at holde kuren pga det forhåbentlige høje daglige vægttab, men især pga. “snydedagen”. Jeg savner kaffe Latte og det vil jeg indtage med god samvittighed. Jeg vil som udgangspunkt kun skrue op for de langsomme kulhydrater og gode olier. Så kan jeg spise rigtig sundt de dage og samtidig øve mig i at fortsætte min livsstil på den måde. Derudover er det muligt at deltage i sociale arrangementer, selv under kuren, det er en god faktor. Jeg vil ikke drikke alkohol (bare imens jeg er på kur i max 2 mdr- så det går nok. Alkohol nedsætter forbrændingen i op til 14 dage. Jeg vil drikke masser af vand. om morgenen mindst 1/2 L iskold vand, det skulle sætte gang i forbrændingen, samt ca 6 g kanel. Det skader ihvertfald ikke. Derudover drikker jeg grøn te (ikke af lyst, men der hjælper kanel virkelig meget) og alle de kommer Espresso jeg har lyst til, nymalet og af rigtige gode bønner. Så der er bestemt også livs-nyderi under kuren.
Imorgen havde jeg tabt 500 g, det er en god start.
Bedste hilsner, Charlotte

Jeg håber mit indlæg lige før, giver mening, på trods af et vælg af stavefejl, tastefejl og dårlige formuleringer.
Det jeg mente var, at jeg startede kuren igår, og at jeg kun drikker latte på snydedagen 🙂

Forøvrigt, er min menu i de næste 14 dage: morgenmad: “ægge-børger”, frokost: frisk spinat, romain salat, tun og lidt rød peber samt frisk basilikum, aften: Chili con carne. Selvom det gentages hver dag, mener jeg stadig, det er varieret kost. Efter de 14 dage sammensætter jeg en ny menu, som du forslår i din bog 🙂

Grunden til gentagelsen var mest fordi det var nemt at overskue og der aldrig var nogen tvivl om hvad jeg kunne spise og ikke spise.

Jeg har aldrig stødt på et dansk forum om 4 hour body. Det bedste jeg har kunne finde er http://4hourpeople.com/, som er et amerikansk forum.

Hej Mads.
Jeg vil rigtig gerne prøve din kur, og forhåbentlig opnå samme flotte resultat! Jeg ville høre om man må supplere måltiderne med små mellem måltider bestående af et stykke frugt eller en grøntsag, eller om man kun skal spise disse tre måltider for at opnå resultatet?
Venlig hilsen Malene.

Hej Mads.
Det her idag min fjerde dag på kuren. 🙂 Startede 1. December og jeg har allerede tabt mig 2 kg 🙂

Sådan her ser det ud:

Den 1. December – 107 Kg
Den 2. December – 106.7 Kg
Den 3. December – 105.7 kg
Den 4. December – 105 kg.

Så på 3 dage har jeg faktisk tabt mig 2 kg og det er jeg da rimelig glad for. Min start vægt var 107 kilo og nu er jeg allerede 2 kilo lettere MEN jeg er i tvivl om nogen ting som jeg gerne vil have noget hjælp til 🙂

1 spiser jeg nok? En dag kan se sådan her ud:

Morgenmad: 2 æg og 1 dåse tun, blandet sammen.

Frokost: En dåse torskerogn.. Ja lyder klamt, men det er nemt og det er fyldt med protein, men også lidt fedt. 🙂

Aftensmad: 200 – 300 gram kyllingfillet. 🙂

Jeg drikker vand til alle måltider og jeg går 5 km hver dag 🙂

Også har jeg et spørgsmål mere 🙂 Hvor meget tror du ting som skyr, sukkerfrit tyggegummi osv ville ødelægge?

Jeg overvejer nemlig at købe en proteinbolle fra lidl som har følgende indhold:
Energi 1194 kJ/286 kcal
Protein 26,4 g
Kulhydrat 8,9 g
Fedt 13,3 g

Vil den mon ødelægge meget?

Min plan er at jeg vejer under 100 kilo den 24. December 🙂

Der er ingen grund til at holde sig tilbage mht. mængden af mad. Hvis du bare holder dig 100% til de angivne retter, så er det nærmest umuligt at spise for meget.

Skyr, sukkerfrit tyggegummi og proteinboller er alt sammen udelukket, da de indeholder hurtige kulhydrater i forskellig form (fx. lactose for skyr).

Hvis man kigger på næringsindholdet i flæskesvær er de så forbudt? Altså der jo ca 60 gram protein og 40 gram fedt og intet kulhydrat. Altså flæskesvær fra færdig lavede poser.

Hvad tænker du om dem? Hvor meget vil de ødelægge?

Hej mads jeg er 16 år og ville enlig bare spørge om du tror at det her kunne virke for mig, jeg går i skole fra 8-15 så derfor har jeg nemt tid til at gå efter plan “1”

jeg har selvføgelig også tænkt mig at snakke med min læge inden men ville ikke gå så meget ind i idet hvis du tror at jeg ikke ville få det store ud af det.
jeg er i dårlig form og a “overvægtigt i følge min bmi”

hej jeg er en dreng på 16 og er i følge min bmi overvægtigt jeg har tænkt på at starte på kuren men er usikker på om den ville virke på samme måde for en i min alder.
jeg ville kunne følge “plan 1” og sagtens spise det samme hver dag. jeg er i dårlig kondi og ville gerne have gjordt noget ved det.

Jeg kan ikke forestille mig at din alder vil have nogen indflydelse på om kuren virker eller ej.

Derudover mener jeg dog, at man ikke skal stirre sig blind på BMI. Har du fx. godt med muskler, så kan din BMI være relativt høj selvom du er slank. I stedet, så anbefaler jeg at du kigger dig i spejlet og der ser på om du er slank eller ej.

Hej Mads.
Jeg kan ikke spise salat, det vælger jeg så fra.
Kan jeg tage frokosten og flytte ned til aften og hvad kan jeg så vælge til frokost?
Startede i morges med lækker røde bønner, et æg og lidt frossent grønt, en herlig start 🙂

Jeg brugte olie, men i dag ville jeg ikke holde mig tilbage fra også at kunne bruge smør (jeg har stadig sixpack uanset jeg spiser rigtig meget smør og fedt).

Og hvor vigtigt er der at man ik spiser fx en rød peber eller et par gulerødder som mellem måltid på de 15 dage der?

Hej igen.
Mig og min kæreste er hoppet på kuren sammen men har sammensat måltiderne efter hvad vi kan lide. Jeg skriver lige her hvad det er kan jeg så lige få en pejling på om det er ok? Vi kører på 3 dagen men har ik villet veje mig.
Morgenmad: røræg, frosne grøntsager og røde bønner
Frokost: 2 dåser tun hver, 1 rød peber, iceberg og grønne bønner
Aften: 2 kyllingefileter til mig 3 til ham med mozeralla ost ovenpå og så stegt bacon og grønne bønner og din pesto til. Det hele er lavet i ovnen.
Er det okay retter bare at spise løs af. Og ja det jeg så ku savne er noget indimellem. Men det må så godt være rå blomkål, agurk, peber og gulerødder???
På forhånd tak. Louise

Alt ser fint ud bortset fra mozeralla osten og pestoen. Ost er udelukket under kuren, mens pestoen blot skal checkes ifht. hvad den indeholder (er der fx. tilsat sukker?).

Blomkål, agurk og peberfrugt er fint til mellemmåltider. Rodfrugter bør i holde jer fra hvis det skal gå rigtig stærkt med kuren.

Louise

Hej igen.
Mig og min kæreste er hoppet på kuren sammen men har sammensat måltiderne efter hvad vi kan lide. Jeg skriver lige her hvad det er kan jeg så lige få en pejling på om det er ok? Vi kører på 3 dagen men har ik villet veje mig.
Morgenmad: røræg, frosne grøntsager og røde bønner
Frokost: 2 dåser tun hver, 1 rød peber, iceberg og grønne bønner
Aften: 2 kyllingefileter til mig 3 til ham med mozeralla ost ovenpå og så stegt bacon og grønne bønner og din pesto til. Det hele er lavet i ovnen.
Er det okay retter bare at spise løs af. Og ja det jeg så ku savne er noget indimellem. Men det må så godt være rå blomkål, agurk, peber og gulerødder???
På forhånd tak. Louise

March 11, 2015Reply

Jeg har lavet pestoen efter din opskrift i bogen. Og der havde du så vidt jeg ku se også mozeralla og pesto ovenpå kylling omviklet med bacon?

Ja, men hvis jeg husker rigtigt er den opskrift til efter man har tabt sig og blot skal holde vægten ved lige. Men dermed ikke sagt, at det er forbudt at spise ost under kuren – det går bare hurtigere hvis i ikke gør det.

Der dukker altså lige et par spørgsmål op når nu man er godt i gang. Vi startede i mandags og jeg har allerede tabt mig 2 kg. Har så også 10-12 kg jeg godt vil af med efter en tvillinge graviditet. Minkæreste vil bare gerne tabe lidt af det han har på maven (ik så meget men six packen ses ikk).
Er det okay at spise ca 8 skiver bacon hver til aften?
Må vi spise de røde bønner der har lagt i chili lage?
Hvor godt/skidt er det at tage den ugentlige fridag? (Med måde)

Hej Mads

Din kur lyder virkelig tiltalende og ger vil gerne give den en chance, da jeg tror det er noget for mig:-)

Jeg har dog et par spm. inden jeg går gang. Må man f.eks. gerne spise skyr til morgenmad i stedet for æg, må man slet ingen kaffe få? og du skriver at du drikker vin under denne kur. Kan man erstatte vin med cola light/pepsi max?

Hilsen Nesrin

Skyr og andre mælkeprodukter er udelukket. Det samme er sodavand, inkl. light sodavand (der iøvrigt stadig feder selvom de er light).

Kaffe uden mælk, sukker, etc. kan du sagtens drikke. Jeg drak vin for hyggens skyld. Det er ikke noget man behøver gøre.

Må man spise sukkerfrit tyggegummi. Jeg mangler virkelig den søde smag. Syns det hele smager mig så ferskt selvom jeg krydrer det godt. Vi kører på 6.dagen og jeg har tabt mig 3 kg så det er fedt men nøj jeg syns også det er hårdt slet ik at spise noget sødt

Jeg ville springe over med sukkerfrit tyggegummi.

Man vænner sig til at undvære den søde smag. I dag synes jeg rigtig meget mad smager alt for sødt, men tilgengæld kan jeg smage mange flere nuancer i maden fordi de ikke overdøves af overdrevet sødme.

Og du skriver også at du drak vin – sker der ik noget ved det? For det kunne da også være med til at højne livskvaliteten og hyggen med et enkelt glas i ny og næ

Der er lidt diskussion om der sker noget ved det eller ej. Men jvf. jeg tabte mig ret hurtigt selvom jeg drak 1 glas vin/aften, så tror jeg ikke det er noget du behøver være bange for (sålænge du holder dig til 1 glas/aften eller mindre).

hej tusinde tak for en fin blog:)
ville lige høre om sødemidler er ok at bruge både naturlige og kunstige(sucralose) på denne kur?
er nordiske frugter æbler, pærer ok?eller no-go pga sukkerindholdet?
frosne ærter og grønne lange bønner kan jeg nemmere få ned end alm bønner så ok jeg holder mig til det?
skal lige smide bolle håndtagene;)
please gerne flere artikler om fedttab, muskelopbygning, træningmotivation,sund livsstil.
God aften:)

Jeg ville holde mig fra sødemidler. Både ifht. hvor hurtigt du taber dig og ifht. at vænne sig til ikke at spise så sødt (da det gør det nemmere at holde vægten efter slankekuren er afsluttet).

Alle frugter er udelukket pga. indholdet af fructose. Tilgengæld er frosne grøntsager alletiders.

p.s jeg oplever også at træning SLET IKKE hjælper på vægttab.det skulpterer kroppen pænt men synes ik man slanker sig de rigtige steder kun på brysterne:(øvøv
hvordan kan det være?
laver mest cardio og lidt styrke ca 10 timer pr uge ialt.

Hej vil høre om man kan erstatte tun med eks vis kylling da jeg har lidt svært ved at skulle spise tun i de mængder (1 dåse om dagen i 15 dage).

Super, og hvad gør man så når man har spist sin portion salat med tun/kylling om aftenen og man en time efter er mega sulten 🙁

Der er ikke noget begrænsning på hvor meget du må spise. Hvis du bare holder dig 100% til kostplanen, så er det nærmest umuligt at spise for meget.

Hov glemte at spørge, hvor meget spiser du ? det er lidt svært at se på billederne hvor store portionerne er eks.vis røræggene til om morgenen…. hvor mange æg, hvor mange gram bønner osv osv….

Hej, tak for en fantastisk kur:-)
Min søn på snart 14 er sprunget med på den. Han fik konstateret epilepsi sidste år og det medicin han får mod det, øger hans vægt stille og roligt. Desværre en bivirkning.
Og som drenge i den alder vil de gerne se ‘fit’ ud.
Tænker du at en teenage dreng i hans alder kan følge kuren uden problemer? Ps. Han er normal vægtig men med hvalpefedt. Og går efter en six pack.

Og så lige et spørgsmål vedr. maden:
Må man spise avocado ? Det betegnes jo som en frugt.

Hej,

Nu er jeg igang med denne slankekur, og har lige et spørgsmål.

Hvis man hen af aftenen eller ved kl. 10 (om morgenen) må jeg så spise lidt nødder? (Mandler)

Mvh. Malene

Jeg ville holde mig til de angivne retter og evt. spise mere af dem eller alternativt tage nogle ekstra grøntsager efter behov (ikke rodfrugter og tomater).

Hej Mads – Jeg er lige startet på din slankekur for 2 dage siden. Jeg er kun 162 cm. høj og vejer meget tæt på de 100 kg. Dyrker zumba 3 gange om ugen og lige efter træner jeg på maskiner i fitness efter et program jeg har fået tilrettelagt af en fitnessinstruktør i ca. ½ time og derefter strækker jeg godt ud. Dvs. at jeg træner ca. 1½ time 3 gange om ugen siden 1. maj sidste år og der er sket nada og nix, så nu tænker jeg det kun kan være maden jeg spiser forkert, jeg er frisør i mit hjem hvor kunderne kommer til mig. Tit spiser vi først ved 19.30-20.00 tiden, jeg spiser ikke særlig meget i løbet af dagen da jeg ikke føler behov for det, men drikker rigeligt med vand ca. 1½-2 l om dagen nogen gange mere, særlige sommermdr. Jeg overspiser ikke til vores aftensmad men jeg går ret sent i seng (ca. kl. 01-01.30) så når kl. bliver omkr. 23 er sulten og går ud i køkkenet og spiser evt. lidt rester fra aftensmaden. Jeg gøre det ikke hver aften men ca. 3 gange om ugen. Vi spiser sjældent slik for ikke at side næsten aldrig og har sodavand i huset som regel kun når vi får gæster. Nu har jeg besluttet mig at leve efter din princip i hvert fald i 14 dage, hvis det så hjælper så fortsætter jeg stødt indtil jeg når derned hvor jeg kan passe mit alm. tøj igen. Jeg har et spørgsmål til dig og det er ang. de der røde bønner, må de være i noget chilisovs ? det var i Bilka jeg købte dem, grunden til at jeg valgte dem var deklaration bag på, de indeholder mindst kulhydratter (12,1 g. pr. 100 g.) er det o.k. eller er der noget bedre? Håber på hurtig svar. De bedste hilsener herfra.

Mit udgangspunkt er at motion ikke har nogen effekt ifht. vægttab, https://www.genvejen.dk/intet-vaegttab-motion-og-traening-er-spild-af-tid-hvis-du-er-overvaegtig/

I stedet handler det om hvilken mad du indtager. Hvis du holder dig 100% til de angivne retter i slankekuren, så skal du nok tabe dig. Tilgengæld duer det ikke at du spiser slik, sodavand, etc. samtidigt, da det er den sikre vej til ikke at tabe sig/tage på i stedet.

Om det er ok med bønner i chilisovs kommer helt an på hvad der er i sovsen. Selv ville jeg vælge bønner uden sovs, så jeg var sikker på sovsen ikke skabte nogen problemer.

Hej.
Jeg begyndte på kuren for 5 dage siden og jeg har indtil videre tabt 4 kg – vejede 110 da jeg startede og er nu nede på 106 – er 180 cm høj og er 17 år gammel. Planen er at jeg inden August skal ned på 75 kg ved hjælp af din kur.

Jeg har dog en række spørgsmål, fordi jeg kan se at det bliver nogen meget lange måneder, hvis jeg skal leve sådan her.

Derfor vil jeg høre dig af, om sådan noget som flæskesvær er tilladt?

Kan man eventuelt tage en kasein protein shake – med chokolade smag til morgenmad, blandet med lidt whey?

Er skyr bandlyst eller hvordan? –
Mine dage har bestået af kylling (sindssygt meget kylling), æg, tun og rejer. Det har været mit indtag af mad.

Har derudover også spist agurk og en del gulerødder.

Men ja – hvad med flæskesvær, hvis man nu en aften er “lækker sulten” og har brug for noget til at dæmpe det med. Hvor meget tror du så en pose flæskesvær ville skade?

Skal lige siges at jeg normalt aldrig har købt flæskesvær, men derimod har spist et halvt kilo chokolade kiks eller spist en masse chips. Men det skal være slut nu.

Håber fandme på det lykkedes denne gang 🙂

Flæskesvær er ok hvis det er rent flæskesvær og intet andet. Jeg ville derfor ikke være bange for det hvis flæskesværen kom fra kød du selv havde lavet, mens jeg er mere i tvivl hvis flæskesværen kommer fra en pose (check derfor grundigt hvad der præcis er i posen).

Det samme gælder for protein shaken. Det kommer an på præcis hvad der er i.

Skyr er helt udelukket ligesom alle andre mælkeprodukter.

Hej

Er der en grænse for hvor gammel man skal være?

Min venindes lidt overvægtige barn, som både er meget høj og kraftig af sin alder, havde nemlig snakket om denne kur. Men er hun gammel nok? Kan det skade noget? Hun er 14 år gammel…

Umiddelbart vil jeg ikke mene det er noget problem at en 14 årig følger kuren. Men måske er det en bedre ide at hun blot holder op med at spise hurtige kulhydrater. Dvs. at hun begynder at spise paleo/stenalderkost eller LCHF ligesom fx. Madbanditten anbefaler (og som jeg også anbefaler og spiser selv 95% af tiden).

Hej Mads.
Jeg har nu været på kuren siden den 17-04-2015 og jeg har tabt 8 kg. Er altså gået fra at veje 110 til 102. Planen er 75 kg. Holder kuren 100 procent – intet snyderi og jeg har heller ikke holdt en fridag i nu af 2 grunde.

1. Det går så godt lige nu.
2. Jeg føler ikke jeg har behov for det.

Håber på at jeg kan nå at blive tynd til August.
Oplever dog megen træthed og jeg er i tvivl om jeg får nok at spise.

Trætheden kan meget vel være et tegn på du ikke spiser nok (den har jeg også været ude i på et tidspunkt).

Hvis du har tænkt dig at køre slankekuren til august, så vil jeg så absolut anbefale at du tager fridagene. De øger nemlig i den grad sandsynligheden for at du gennemfører din planlagte slankekur.

Hej Mads

Vil høre om man ikke kan komme et eller andet i sin aftensmad så den måske ikke er så “tør”, her tænker jeg dressing eller noget lignende?

Hej Mads

Kan se du har skrevet man skal holde sig fra rodfrugter. De frosne grøntsager jeg spiser ligner ret så meget det du har på billedet, er der ikke også rodfrugter i det? Eller hvad for en slags frostpose spiste du?

Hey Mads

Har nu været på din slankekur i en uge. Og jeg har virkelig fået en trang til snacks mellem mine måltider eller om aftenen. Har kigget lidt på nettet omkring paleo snacks, og der er f.eks. nogle med nødder (som jeg elsker), men har set du har skrevet at nødder skal man holde sig fra, men kan se at mange sider mener at mandler er godt i slankekure i en fattende mængde (30g), kan jeg godt smide det ind i min kostplan?

Tog et meget hurtigt kik:
1) Kommer helt an på hvad der er i salamien og osten, men ellers ok.
2) Den ville jeg holde mig fra, da tørret frugt og dadler er smækfyldt med hurtige kulhydrater.
3) Umiddelbart fine nok, men pas på du ikke kommer til at leve af mandler (dvs. her er der risiko for at spise for meget, modsat de angivne retter i slankekuren som det er nærmest umuligt at spise for meget af).

grønsagerne til morgenmad, og bønnerne til frokost, skal man spise dem frosne, eller må de blive til beredt?

Hej Mads.
jeg starter på din kur i morgen, jeg har allerede lavede nogle retter til 3 dage. Er spændt på at se min resultat 😀

Hej, jeg vil bare lige kommentere på dette.
Kulhydrater binder væsken i kroppen, så det er højst sandsynligt væsketab der har gjordt at du har tabt dig.
Jeg gjorde selv noget ligende, jeg undgik kulhydrater fuldstændigt, og det resulterede i hurtigt vægttab, men blodprøver viste også at jeg var dehydreret i min krop, til trods for at jeg drak meget mere vand end normalt. gerne 2-3 liter om dagen.
da jeg begyndte at få kulhydrat igen, var det modbydeligt fordi min krop ikke var vandt til det, og jeg tog lynhurtigt 5 kg på igen, så bestemt ikke kampen værd. gå langsomt frem når det kommer til vægttab, hvis man skal gøre det på en sund og god måde for kroppen.

hvor meget kylling og tun pr måltid?? synes ikke der er nævnt en mængde der.. er det en hel ds tun i salaten hver aften?

ok…har dog byttet din vin ud med min kaffe..ha ha..tror man skal holde den sunde livstil, efter man har tabt det ønsket..for at holde vægten..(planlægger at holde mig til retterne efter, men med lidt mere variation)..har klaret lidt over en uge, og omg er mere mæt end før..troede det ville blive hårdt men..:-) det giver en god energi-..og man påvirkes positivt..med alle de grønsager..man får da dækket sit behov for de sunde fibere og de gode protiener og byg stoffer..(tager vitaminer) også før kur… det siges at man med aldren taber sig over 200g mindre, end da man var i 20erne, selv med samme kost og motion som den gang..så der er denne kur jo også i den rigtige retning.., er sikker på jeg nok skal tabe mig..og det behøver ikke at være så hurtig..man er jo forskellig og får ikke alle samme resultater på samme tid.., jeg er på kuren for sundheds skyld..vil jeg tabe mig..ikke fordi jeg var utilfreds..(havde heller ingen vægt, så aner ikke hvor slemt det stod til lol..) første mål er 8kg..så vudere jeg der igen.., men burde tabe 18 kg..men…ikke sikkeret det er det jeg vil, der..det må tiden vise. pt. ved jeg helle rikke om hvad der er muskel vægten.. så skal vidst ha fat i en af de gode vægte..der viser alt…

Super glad,så nemt når der er både opskrifter om hvad man spiser og klokkslet, har læst mange kurre igennem, de der tal kure 5:2 4:3 6:1 hvor man spiser normalt..dog max et eller andet kalorie antal pr dag og så har faste dage på max 500 kalorier,. , denne kur, passer godt til mig med irritabel tyktarm, kronisk sygdom..har tabt 3 kg på 3 uger, så ikke så hurtigt..hvilket er fint til en sart en som mig ha ha, desunden er jeg nu lagt sukkeren på hylden, den der kom i kaffen for så hvor højt kylhydratter det var i.., så mon ikke det bliver flere kilo næste gang., og den ene dag hvor man bare spiser og så stadig taber sig..nice.. glæder mig til yderlig resultater, godt for mine led ikke at havde de ekstra kilo..

Hej Mads,
Jeg er på diæten lige p.t. og spekulerer på, om sukkerfri SOYADRIK er tilladt på kuren? Næringsindholdet er følgende:
NÆRINGSINDHOLD (pr. 100 g)
Energi 35 kcal/147kJ
Fedt 2,1 g
– heraf mættet 0,4 g
– enkeltumættet 0,4 g
– flerumættet 1,3 g
Kulhydrater 0,1 g
– heraf sukker 0,1 g
Fibre 0,6 g
Protein 3,7 g
Salt 0,04 g

Laktose 0,0 g

Altså primært fedt og protein. Derudover noget fibre og lidt salt, men burde denne “mælk” ikke være tilladt på kuren? Desuden er der vel heller ikke risiko for, at den ødelægger noget? Har p.t. “mælken” i køleskabet og har drukket et par glas – føj, den smager dårligt, men håber på, at den er god i kaffen.

Anyway, må den benyttes på kuren?

Hej Mads.
Det er nu 2 dage siden jeg begyndte på kuren og alt kører fint. Dog har jeg et problem med at spise dåsebønner og frosnebønner, da jeg simpelthen ikke kan lide smagen. Kunne man evt. erstatte disse med noget andet, og hvad kunne det være?

Du er ikke den første der ikke bryder sig om smagen af bønner, men kan vænne sig til dem (det har jeg selv gjort). Hvis det er helt umuligt at vænne sig til dem, så kan du spise en masse grøntsager i stedet. I så fald skal du bare være opmærksom på at energimængden i grøntsager er væsentligt lavere end i bønner. Dvs. du skal spise godt med grøntsager for at få energi nok.

Hej!
Jeg vil bare spørge om man kunne få opskrifterne konkret af vide ? ?
Også vil jeg spørge om man kan skifte tun i vand ud med tun i olie ?
(Kan nemlig ikke så godt lide tun i vand!)

– Anna.

Der er ikke nogen mængdeangivelser i opskrifterne, da du trygt kan spise til du er mæt. Hvis du bare holder dig 100% til de angivne retter, så skal du nok tabe dig.

Jeg ville holde mig til tun i vand.

I løbet af min dag spiser jeg gulerødder (mange) og lidt skyr.
Jeg drikker masser af vand.
Jeg drikker kaffe med mælk.
Til aften får jeg forskelligt kød (kylling, kalkun, bøf eller kotelet) og grønsager.
Jeg spiser intet brød, pasta, ris kartofler.
Jeg kan spise lidt saltstænger eller mandler som snack.
Jeg spiser ikke slik og chokolade.
Hvorfor taber jeg mig ikke???

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *