Category: Minimalisme

Categories
Bolig Minimalisme

4 downsizing tips til den minimalistiske lejlighed


More and more people are moving into the center of the world’s big cities, and thus it becomes important to get the most out of their few square meters. In this post Morten comes from the lifestyle page GoDownsize with some tips to make the most of his square meters in the small apartment.

1) Take advantage of corners and hidden hooks in the room

Storage space is always a challenge when you live small. It is a matter of thinking creatively and utilizing the space in corners and hooks where often unused square meters are hidden.

A place that can often be better utilized is the space behind doors. Here are a few creative examples of how you can utilize this space for storing eg. books.

 

2) Install a Murphy bed and get an extra room

Think if you could get an extra room? You can almost do that with a Murphy bed. This bed folds up on the wall during the day, so you can use your bedroom as eg. living room, office etc. during the day.

 

The Murphy bed is an ancient invention from the early 1900s. A young guy named William Murphy wanted to invite a young beautiful girl home, but at that time it was very inappropriate to invite a girl back home in her bedroom. It was a challenge for him when he only had one room in his small apartment in San Francisco.

So young Mr. Murphy thought out of the box and put rocker fittings on his bed so he could store it inside a closet, inviting her home with her new living room. Incredibly what creativity men can muster when it comes to getting that one. Read more about Murphy beds at Murphybedhq.com , where you can also find floor plans to build one yourself.

3) Review the kitchen for things you don’t use

The kitchen is one of the places where things and cases that we rarely use often accumulate. Many of us have, for example. more bowls than we can use at the same time, an extra frame from the best ones, or perhaps old electronic devices are no longer used.

It is a good idea to review the kitchen cabinets for these items, and if you utilize the vertical space in the cabinets at the same time, you can most likely release a cupboard that can be used for extra storage instead. Then you might loop a shelf or chest of drawers elsewhere in the apartment, and for example. create extra room in the living room.

 

If you have any doubts about what things you can do without, and what things you should keep, then here is a very simple tip. Take these things and put them in a box and put them away in the ceiling or eg. under the bed. In this way, you can still take things out the first few months if you are going to miss them, thus avoiding throwing things that you want to get out and buy again.

4) A shortcut to getting cleaned out in the closet

The closet is also one of the places where most of us have more lying than we actually use. We are about to store old trousers, blouses, t-shirts, etc., and here the good old 80/20 rule applies to a great extent.

Here’s a good tip to find out which clothes you actually use and which one just takes your place. Take all your hangers and hang them the same way.

 

The trick now is that each time you hang a piece of clothing back in the closet, you turn the hanger so that it hangs opposite the others. Thus, after a month, you will be able to see which of your clothes you have not used, and thus should discard.

Good luck with the cleanup ..

I hope you have been inspired to review your stuff and get a little bit out of the closet and remember that there can also be money to earn from selling it further. You will be surprised at what can be converted into cash if you spend the time creating them on eg. the blue newspaper.

Categories
Bolig Minimalisme Økonomi

Valg af bolig: De 3 sandheder, som du altid skal have i baghovedet, når du skal vælge bolig

Der er 3 sandheder man altid skal have i baghovedet, når man skal vælge bolig. 3 sandheder, der vil spare en for en masse penge, en masse tid og en masse bekymringer og besvær.

Den første sandhed

Den første sandhed man altid skal have i baghovedet er, at det er bedre at vælge en lejlighed end det er at vælge et hus.

Grunden til det er først og fremmest, at det er meget nemmere at have med en lejlighed at gøre. Det kommer bag på mange husejere hvor meget arbejde der faktisk er med at holde et hus ved lige og sikre, at haven har det bare nogenlunde. Så meget arbejde, at ca. 20% slet ikke orker at holde det hus de selv har købt!

Vælger man derimod at bo i lejlighed, så er mængden af vedligeholdelse til at overskue og bekymringer om haven er der heldigvis ikke nogen af.

Hus og have medfører iøvrigt ikke kun ekstra arbejde. Det koster også flere penge at have hus end det gør at have lejlighed, da et hus oftere kræver besøg af en håndværker eller at man selv kører en tur i Silvan for endnu en gang at købe et eller andet.

En anden grund til det er bedre at vælge en lejlighed er, at de næsten altid ligger inde i byen eller tæt på byen. Man kommer derved tættere på alt det spændende og måske også tættere på ens arbejdsplads eller hele ens sociale netværk (hvis man fx. hidtil har boet inde i byen).

Den anden sandhed

Den anden sandhed er, at det er bedre at vælge en lille bolig end en stor.

De fleste vil nok umiddelbart vælge en så stor bolig som muligt, men faktisk, så er der flere fordele ved en lille bolig end der er ved en stor bolig.

Den største fordel er selvfølgelig, at en lille bolig er billigere. Man kan derved spare kassen, så man i stedet har penge til de ting, der virkelig betyder noget for en (hvis man tænker ordentligt efter, så er det næppe boligen, der virkelig betyder noget for en).

En anden fordel er, at der er mindre vedligeholdelse på en lille bolig og mindre at gøre rent.

Selvfølgelig skal der være plads til det man har brug for, så man kan også vælge en bolig, der er for lille. Men formodentlig, så kan man nøjes med meget mindre plads end man lige umiddelbart går og tror.

Den tredie sandhed

Den tredie sandhed er, at det er bedre at vælge en lejebolig end en ejerbolig eller andelsbolig.

Vælger man en lejebolig, så undgår man en masse bekymringer. I stedet for at skulle bekymre sig om vedligeholdelse og ubehagelige overraskelser (svamp, etc.), så kan man glæde sig over, at man gribe fat i viceværten hvis der er noget.

Derudover, så undgår man også at skulle bekymre sig om værdistigninger og tab, hvis man bor i lejebolig. Man undgår at risikere, at man stavnsbinder sig selv fordi man ikke kan få det samme for boligen som man selv gav for den.

Selvfølgelig kan man også tjene penge på sin bolig, men det betyder ikke, at en bolig automatisk er den bedste investering i verden. I mange tilfælde, så er det en bedre ide at investere pengene i aktier og obligationer fremfor i en bolig.

Endelig, så er det også rart, at man altid kan slippe af med en lejebolig. Uanset hvad der sker, så risikerer man aldrig mere end depositummet og 3 måneders forudbetalt husleje.

Hvad de 3 sandheder betyder for os

Jeg har tit tænkt på, at jeg ville ønske jeg kendte til de 3 sandheder for tre år siden. Dengang boede vi i en lille lejlighed med en god, lav husleje, mens vi i dag bor i et stort lokum af en andelslejlighed.

Et skift, der ikke har gjort os lykkeligere, når vi tænker nærmere over det. I dag ville vi være ligeså lykkelige i vores lille lejlighed, som vi er i vores store lokum af en andelslejlighed (og det selvom vi, i modsætning til så mange andre, ikke tynges af en kæmpe boliggæld).

Jeg krydser derfor fingre for, at vi finder en lejebolig indefor overskuelig tid. Gør vi det, så kan vi nemlig igen bruge vores tid og penge på det der virkelig betyder noget og undgå de bekymringer og det besvær, der følger med at have købt en bolig.

Categories
Minimalisme Økonomi

Udgifter – hvordan min kone og jeg vil begrænse vores udgifter og spare endnu flere penge

For et par uger siden, så tog jeg et kik på hvor lidt man egentlig tjener i timen, når man går på arbejde. Det viste sig bl.a., at der er så mange udgifter forbundet med at gå på arbejde, at de fleste får en meget lavere timeløn end de går og tror.

Fordi de fleste får en overraskende lav timeløn, så er det vigtigt, at man bruger sine penge på de ting, der virkelig betyder noget for en.

Det er med andre ord vigtigt, at man tænker sig om og gør sit for at ens penge fx. ikke går op i shopping af ligegyldige ting, der ikke vil gøre en lykkeligere og som man ikke har brug for.

Hvordan vi bruger vores penge

Min kone og jeg har besluttet, at vi gerne vil gøre en indsats for at sikre, at vi bruger vores penge på det rigtige. Dvs. på de ting, der virkelig betyder noget for os.

Måden vi vil gøre det på er inspireret af bogen Your Money or Your Life.

Helt konkret, så vil vi gøre følgende:

  • I den kommende måned (juli) vil vi tracke alle vores udgifter. Dvs. vi vil gemme alle kvitteringer o.lign. og skrive dem ind i et regneark.
  • Når måneden er ovre, så vil vi gennemgå regnearket sammen og vurdere hver enkelt udgift. Vi vil vurdere hver enkelt udgift ifht. om den ting udgiften er relateret til gør os lykkeligere eller ej. Både i det hele taget og når vi tager udgiftens størrelse i betragtning.
  • Når vi vurderer udgifterne, så vil give hver af dem et +, – eller 0.
    • + vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, der virkelig betyder noget for os. Noget der betyder så meget for os, at vi formodentlig ville blivere lykkeligere, hvis vi brugte flere penge på udgiften.
    • – vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, der ikke betyder noget for os og som ikke gør os lykkeligere. Eller udgifter, hvor vi ikke synes vi får værdi nok ifht. udgiftens størrelse. Dvs. udgifter, som vi skal prøve at udrydde eller ihvertfald begrænse.
    • 0 vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, som vi har det ok med at bruge penge på. Dvs. udgifter, som vi synes det er ok at holde på deres nuværende niveau og som det ikke er nødvendigt at udrydde eller begrænse (men heller ikke brugere flere penge på).

Det vil overraske mig en del, hvis vi ender med at have nogen udgifter, som vi giver et +. Men vi holder selvfølgelig muligheden åben.

Udgifter, som det er svært at gøre noget ved

Nogen udgifter er det selvfølgelig svært at gøre noget ved, men det betyder ikke, at man så bare skal ignorere dem (dvs. blindt give dem et 0, når tiden kommer til at vurdere vores udgifter).

I stedet, så må vi give alle vores udgifter den vurdering de fortjener – uanset hvor svært det umiddelbart kan synes at gøre noget ved dem.

Det vil fx. kræve en del arbejde at gøre noget ved vores boligudgifter, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget ved dem, hvis vi beslutter at give dem en negativ vurdering. Og gør vi det, så er det et signal om at der skal gøres noget – uanset hvor svært det så umiddelbart kan synes.

Hvordan jeg tror vi vil vurdere vores udgifter

Jeg vil som sagt blive overrasket, hvis vi ender med at have nogen udgifter, som vi giver et +. Tilgengæld, så håber og tror jeg på, at vi vil have flere udgifter, som vi ender med at give et -.

Dvs. udgifter, som vi skal udrydde eller ihvertfald begrænse.

For selvom vi er minimalister, så tror jeg stadig, at det er muligt at tage os i at bruge penge på unødvendige ting og ting, som ikke betyder noget for hvor lykkelige vi er.

Er jeg imod, at man bruger penge?

Nu når vi snakker om at vurdere udgifter og begrænse hvor mange penge vi bruger, så synes jeg lige det skal med, at jeg ikke er imod man bruger penge.
Hvis man har pengene, så synes det er ok, at man bruger dem på ting, der virkelig betyder noget for en (hvilket i mange tilfælde ikke er flere ting, men derimod fx. at sprede glæde og få sig nogle oplevelser).

Det jeg har noget imod er, at så mange mennesker bruger penge på ting, som de ikke har brug for og som ikke vil gøre dem lykkeligere .

Det er overraskende lidt man har brug for og det er overraskende lidt, som det vil gøre en lykkeligere at bruge penge på.

Faktisk vil jeg efterhånden mene, at det gør en lykkeligere at begrænse sit forbrug og bruge færre penge. Jeg følger mig ihvertfald stadig mere glad og fri i takt med jeg bliver mere og mere minimalistisk.

Categories
Arbejde Minimalisme

Shopping – hvorfor du snyder dig selv, når du shopper (og hvordan du holder op med det)

Er man en shopper, så er der masser af ting i butikkerne, der synes vildt billige: ”Den flotte trøje der koster kun 200,- kr og skoene derovre er sat ned til kun 500,-!”, ”Skal vi ikke lige have et par solbriller med også? De koster også kun 200,- kr”, etc, etc.

Hurtigt, så er der blevet brugt 500,- kr, 700,- kr eller mere – og selvom det måske lyder slemt nok, så er det meget værre end man umiddelbart skulle tro (det var det ihvertfald for mig, da jeg indså det, som jeg vil fortælle om her i denne blog post).

Hvad betyder 100,- kr egentlig?

Problemet er, at det er svært at relatere priser og beløb til virkelighedens verden. Hvad betyder 100,- kr egentlig? Er det mange penge eller er det blot småpenge, som man ikke behøver tænke så meget over?

Fordi det er så svært at relatere priser og beløb til virkelighedens verden, så må prøve at oversætte dem til noget, der er mere håndgribeligt.

Oversæt dem til arbejdstimer

Det jeg synes man bedst kan oversætte priser og beløb til er arbejdstimer. Præcis hvor mange timer skal du arbejde, hvis du skal tjene penge til at købe trøjen til 200,- kr og skoene til 500,- kr?

Tjener du fx. 50,- kr i timen efter skat, så skal du arbejde 14 timer for at kunne købe de to ting. Tjener du 60,- kr i timen efter skat, så skal der 12 timers arbejde til, etc.

Nu er der sikkert nogen, der vil indvende, at de tjener meget mere end 50-60 kr i timen efter skat. Det kan godt være, men jeg tror faktisk, at de fleste har en væsentligt lavere timeløn end de går og tror.

Som eksempel på folks virkelige timeløn har jeg bl.a. Peter, der kun tjener 61,- kr i timen når alle udgifterne er trukket fra – og det på trods af der står 35.000,- om måneden på hans lønseddel.

Er det arbejdet værd?

12-14 timers arbejde svarer til 1,5 arbejdsdag eller mere. Er en ny trøje og et par sko virkelig alt det arbejde værd?

Ville det ikke være bedre, hvis du droppede at købe de to ting og i stedet holdt lidt mere fri?

Jeg er ihvertfald glad for, at jeg ikke bruger ret mange penge på tøj – eller ret mange penge i det hele taget.

De to ting, der virkelig batter

Pengene man bruger på at købe tøj, etc. betyder altså en del, men det der virkelig batter er de mange penge man bruger på de to store faste udgifter: Boligen og bilen (mine to evige kæpheste).

Hvis du fx. har en bolig, der er større og dyrere end den behøver være, så kommer du hurtigt til at skulle arbejde meget mere. Ikke bare en gang, men hver eneste måned, måned efter måned.

Koster din bolig fx. 3000,- mere om måneden end den behøver gøre (fordi du reelt set kan nøjes med en mindre og billigere bolig), så skal du arbejde 50-60 timer ekstra hver måned for at betale de ekstra 3000,- kr.

50-60 timer svarer til en til halvanden uges arbejde. Dvs. at hvis du kunne nøjes med en mindre og billigere bolig, så ville nemt kunne gå på deltid eller tage på en lille ferie hver eneste måned!

Præcis på samme måde forholder det sig med bilen, der jo let koster 4000,- kr om måneden.

Det gælder om at tænke sig om

Oversætter man priser og beløb på denne måde, så er det rimeligt klart, at det gælder om at tænke sig om inden man bruger penge på noget som helst.

Er det man er ved at købe virkelig noget, der betyder noget for en? Eller er det bare tankeløs shopping, der ikke vil gøre en den mindste smule lykkeligere? (sandsynligheden er overvældende for, at det ikke vil gøre en lykkeligere).

Categories
Arbejde Minimalisme

To eksempler på hvor galt det kan gå, når man regner sin virkelige timeløn ud

I min sidste post kiggede jeg på hvordan forskellige jobrelaterede udgifter gør, at vi får en meget lavere timeløn end vi umiddelbart tror.

For at gøre det nemt for folk, så var der i min post et skema som man kunne fylde ud hvis man ville beregne sin egen virkelige timeløn.

Men vi ved jo allesammen godt, at det er de færreste der fylder et sådan skema ud.

Jeg har derfor opfundet to repræsentative medarbejdere fra det danske arbejdsmarked, så folk hurtigt kan se hvor galt det kan gå, når man regner sin virkelige timeløn ud.

Forhåbentlig kan deres chokerende lave timeløn få dig til også at udfylde skemaet, så du kan se hvor lang din virkelige timeløn er (du vil blive overrasket på den dårlige måde).

Køkkenassistenten Lone

Til at starte med har vi Lone, der arbejder som køkkenassistent 37 timer om ugen. Det får hun, før skat, 20.000 kr for om måneden (ca. 13.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at hun fik 125 kr i timen (81 kr i timen efter skat)*.

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat 2.997 37
Transport -116 5
Smuksering 0 1
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 2,5
Underholdning 0 10
Statussymboler 0 0
Behandling -100 1
Andet 0 0
Total 2.781 56,5

Virkelig timeløn: 49 kr

Transport: ½ time hver vej med tog, pris 465 kr om måneden (3 zoners periodekort fra DSB).
Smuksering: Ingen udgifter, da Lone får arbejdstøjet. Men hun bruger 10 min. hver morgen på at lægge lidt makeup, etc.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Lones arbejde er en hård omgang, så hun tager tit en lur på en halv times tid hver dag efter arbejde.
Underholdning: Ingen udgifter, men hun bruger i gennemsnit et par timer ekstra om dagen på at stene fjernsyn, da hun er træt efter arbejdet og ikke ligefrem brænder for det hun bruger sit liv på.
Statussymboler: Ingen udgifter.
Behandling: Efter en del år på arbejdsmarkedet døjer Lone med ondt i ryggen. Derfor går hun til fysioterapeut to gange om måneden til 200,- kr pr. gang. Hver gang hun er der varer det 2 timer inkl. transport frem og tilbage til fysioterapeuten.

IT manden Peter

Nr. 2 repræsentative medarbejder er Peter, der arbejder med IT 40 timer om ugen. Det får han, før skat, 35.000 kr om måneden for (ca. 19.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at han fik 202 kr i timen (110 kr i timen efter skat).

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat 4.400 40
Transport -650 5
Smuksering -57 0
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 0
Underholdning -385 0
Statussymboler -577 0
Behandling 0 0
Andet 0 0
Total 2731 45

Virkelig timeløn: 61 kr

Transport: Peter har 50 km hver vej på arbejde, hvilket tager ham ½ time hver vej i hans nye BMW. At holde sådan en bil kørende ville koste ham ca. 4.000,- kr om måneden, hvis det ikke var får et månedligt kørselsfradrag på ca. 3.200,- (værdi ca. +350,-/uge).
Smuksering: Peter arbejder et pænt sted, så han har købt nogle skjorter og slips m.m. til når han er på arbejde. I alt bruger han ca. 3000 kr om året på arbejdstøj.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Ingen ekstra udgifter.
Underholdning: På Peters arbejde skal man helst tage ud og rejse til nogle fancy steder, så Peter og familien bruger ca. 20.000 kr ekstra om året på ferier (som de ikke ville være taget på, hvis det ikke var for Peters arbejde).
Statusymboler: Ligesom med ferierne, så gælder det på Peters arbejde også om at have en smart bil. Han har derfor købt en BMW til 400.000 kr, men forhåbentlig kan den sælges brugt til det halve om 5 år. Peter har selvfølgelig ikke brug for så fancy en bil. Faktisk kunne han sagtens nøjes med at have købt en brugt Toyota og på den måde have skåret 150.000 kr af hans udgifter over de næste 5 år.
Behandling: Ingen ekstra udgifter.

*) baseret på hun i gennemsnit arbejder 160 timer om måneden.

Categories
Arbejde Minimalisme

Din timeløn stinker – hvorfor du får meget mindre i timen end du går og tror

I gamle dage troede jeg, at jeg fik en ganske god hyre for at sidde på kontor og programmere derudaf. Hvis jeg dividerede min månedsløn med hvor mange timer jeg var på arbejde, så så det ganske pænt ud. Det så bestemt ikke ud til der var noget at klage over.

Siden da er der gået nogle år, jeg har forladt kontoret og indtil flere lys er gået op for mig.

Det er bl.a. gået op for mig, at langt de fleste har en timeløn, der er meget lavere end de går og tror. Så meget lavere, at man godt kan blive seriøst i tvivl om det værd at bruge så meget tid på arbejdet.

Hvorfor din lønsedlen lyver

Hele humlen er, at vi ikke får den løn, som der står på vores lønsedler. Udover skattefars velvoksne del af kagen, så viser det sig nemlig, at der er en masse udgifter forbundet med at arbejde. Både ting man skal betale med kroner og ører og ting, som man skal bruge tid på udover de 37 timer på arbejdspladsen.

Og begynder man først at regne disse ting med i ens løn, så kommer timelønnen hurtigt til at se mere og mere skidt ud.

7 udgifter fra dit arbejde til dig

Lad os til at starte med prøve at få et overblik over de udgifter, som man kan have ene og alene pga. ens arbejde. Dvs. udgifter, som man ikke ville have, hvis man lavede noget helt andet – hvad enten det så er at arbejde for sig selv, gå hjemme eller noget helt tredie.

  • Transport: Transport er den helt store synder både ifht. kroner og ører og ifht. den tid man bruger på at arbejde.Behøver man fx. en bil til at komme til og fra arbejde, så skal udgifterne til at holde den kørende trækkes fra ens løn – for havde man ikke arbejdet, så havde man forhåbentlig ikke bilen og derved heller ikke udgifterne til en bil.

    Det samme gælder togkort og alle mulige andre transportudgifter. Og oven i det kommer så al den tid man bruger på at komme til og fra arbejde – hvad enten det så blot er en ½ time hver vej eller (gys) et par timer hver vej.

  • Smuksering: En ofte overset udgift ifbm. arbejdet er de penge, som man bruger på tøj, sko, makeup o.lign.
    Meget af det ville man formodentlig ikke have, hvis man ikke skulle have det på på arbejdet (hvor mange er det fx. lige, der går i skjorte og pæne bukser til daglig?).Det kan også være, at man ikke ville bruge så meget tid på at lægge makeup, etc., hvis det ikke var fordi man arbejder et sted, hvor man skal prøve at se bare nogenlunde præsentabel ud.
  • Mad og drikke: I Danmark har vi heldigvis tradition for billige kantiner, så for de fleste medarbejdere er der ikke nogen ekstra udgifter til mad og drikke ifht. hvis man spiser frokost derhjemme (det ser meget værre ud i andre lande. Da jeg på et tidspunkt arbejdede i Finland, så var det fx. normalt at gå ud og spise hver dag til frokost)Kan man tilgengæld kun kan holde jobbet ud på en sundhedskur af cola og lakridser, så skal udgifterne til alt snasket selvfølgelig regnes med i ens udgifter (og det samme skal alt slankepulveret, som man har bildt sig selv ind kan redde situationen).
  • Afslapning: Forlader man arbejdet så bombet, at man skal have en halv time på langs inden aftensmaden, så skal den halve time selvfølgelig også regnes med i tiden man bruger på arbejdet. Det samme gør sig gældende, hvis man pga. arbejdet bliver nødt til at gå tidligere i seng end man ellers ville have gjort, etc.
  • Underholdning: Brænder man ikke det mindste for sit arbejde (og det er der temmeligt mange der ikke gør), så kan det være, at man har brug for at stene væsentligt mere fjernsyn end man ellers ville have gjort. Alt den stenen fjernsyn skal også regnes med i udgifterne, da man næppe ville se så meget fjernsyn, hvis man lavede noget man virkelig brænder for.Hvis arbejdet får en til at trænge til ferie konstant og hele tiden, så skal udgifter til ferierne evt. også regnes med (hvis man ikke var så stresset og træt af det hele, så kunne det jo være man kunne nøjes med en mindre og billigere tur).
  • Statussymboler: På mange arbejdspladser virker det som om der er uofficielt kapløb om hvem der har den fedeste bil, den lækreste mobiltelefon, etc. – eller, hvis det går helt galt, hvem der har det største og lækreste hus…Er det også sådan på dit arbejde og er du en del af kapløbet, så skal disse udgifter lægges oven i alle de andre udgifter.
  • Behandling: Mange medarbejdere får problemer med fx. ryggen eller nakken når de begynder at blive ældre. Skal man gøre noget ved det, så skal der penge og tid på bordet til behandling.På samme måde skal man også huske at regne udgifter til medicinforbrug o.lign. med, hvis det skyldes ens arbejde.

Transport, smuksering, etc. er typiske udgifter, der opstår ifbm. rigtig mange job. Oven i disse poster kommer så de mere specielle udgifter, som fx. børnepasning, hvis man ellers ville have passet sine børn hjemme.

Beregn din egen virkelige timeløn

For at gøre det nemt for alle parter, så har jeg lavet et skema, som man kan fylde ud hvis man vil beregne sin virkelige timeløn (og det bør man gøre, da det er lidt af en øjenåbner).

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat
Transport
Smuksering
Mad og drikke
Afslapning
Underholdning
Statussymboler
Behandling
Andet
Total

 

Categories
Glæde Minimalisme

Der er ikke mange dage til du dør! Får du nok ud af de dage du har tilbage?

Har du nogensinde tænkt over hvor mange dage du har at leve i? Hvor mange dage der er fra du blev født til du dør, gammel, slidt og mæt af dage.

Prøv engang at gætte på hvor mange dage du har at leve i. Både fra du blev født af og fra i dag af, med den alder du efterhånden har nået.

Hvad gættede du på? Jeg tør godt lægge en blank femkrone på, at du gættede forkert. At du gættede et antal dage, der er højere end hvad du rent faktisk har at gøre godt med.

Hvor mange dage du har at gøre godt med

Lad os sige, at du kan regne med at blive 90 år gammel (folk der læser min blog er nogle sunde sataner, der forhåbentlig lever rigtig længe). I så fald har du lidt over 32.000 dage at gøre godt med fra du bliver født til du dør.

Som tiden går, så bliver der selvfølgelig færre og færre dage tilbage. Selv er jeg 36 år, så hvis jeg kan regne med at blive 90 år gammel, så har jeg under 20.000 dage tilbage!

Den store, lunke leverpostejsuppe

At have så få dage at gøre godt med er en skræmmende tanke. En tanke, der får en til at skamme sig over, at de fleste dage ikke er til at skille ad fra hinanden.

Grunden til at vi ikke kan skille dagene ad er, at der ikke sker en skid. Når der ikke er den store forskel på ene og den anden dag, så glider det hele ud i en stor, lunken leverpostejsuppe 🙁

Tænk bare på dit eget liv. Kan du, lige her og nu og uden at kigge i kalenderen, fortælle præcis hvad du lavede i forrige uge?

Måske kan du huske en enkelt ting eller to, men næppe mere end det. Det er kun hvis du lavede noget andet end normalt, at du kan huske mere end det (hvis du fx. var ude at rejse).

Prøv også at huske hvad du lavede for en måned eller to siden. Kan du huske noget som helst derfra?

Når livet går hurtigt. Alt for hurtigt

Når der ikke sker en skid, så begynder livet at gå hurtigt. Alt for hurtigt. Så hurtigt, at det føles som om dagene flyver afsted og man er blevet et par år ældre før man har set sig om.

Det eneste man kan huske fra de sidste par år er nogle enkelte begivenheder. Resten er forsvundet i den store, lunke leverpostejsuppe.

Jo mere kedligt og ensformigt ens liv er, des hurtigere føles det som om livet går. Hvis der ikke er forskel på dagene, så tager den ene dag den anden og pludselig, så er der er gået en masse år og man er blevet en hel del ældre.

Fyld livet med oplevelser og action

Fordi det hænger sådan sammen, så gælder det om at få noget ud af livet, så det ikke pludselig er forbi før man har set sig om.

Det gælder om at turde fylde livet med oplevelser og action, hvis man vil have noget ud af dagene og få livet til at gå lidt langsommere.

Hvis man gør det, så er der også gode chancer for, at man bliver lykkeligere end man ellers ville være. Det er nemlig oplevelser og action der gør en lykkelig.

Det er faktisk direkte dumt at bruge sine penge på at købe hus, bil og alt muligt andet lort. I stedet, så bør man bruge pengene på oplevelser – og man kan godtnok få mange oplevelser for de samme penge som det koster at købe et hus eller en bil.

Hvorfor så mange af os er fanget i den store, lunke leverpostejsuppe

Men nok om hvordan man får mere ud af sine dage og hvorfor oplevelser og action til enhver tid trumfer hus og bil.

Lad os i stedet kigge lidt på hvorfor der er så mange af os, der er fanget i den store, lunke leverpostejsuppe.

Hvis man spørger folk omkring sig, så vil mange af dem sige, at det er fordi de bliver nødt til at arbejde og tjene penge. Hvis de ikke arbejder, så er der ikke penge til mad, bolig og hvad ved jeg.

Men er det nu også helt sandt?

Jeg vil vove den påstand, at næsten alle familier i dagens Danmark sagtens kunne leve for langt færre penge end de gør.

Hvem i alverden har sagt, at en familie skal have en bolig på over 100 m2. Hvem har sagt at man skal have bil, den nyeste mobiltelefon og røde bøffer morgen, middag og aften?

Minimalisme giver frihed til oplevelser og action

Hvis man prøver at leve mere minimalistisk, så vil man med stor sandsynlighed opleve, at man får langt flere penge mellem hænderne. Måske så mange penge, at man kan nøjes med at arbejde halvdelen af året og være ude at rejse resten af tiden.

Det er ingen skam at være minimalist og bruge færre penge og have relativt få ting. Snarere tværtimod. Det viser, at man har set lyset og set hvad der gør en lykkelig.

Jo mere minimalistisk jeg selv bliver, des mere glad og fri føler jeg mig. Hvis det ikke var for resten af min familie, så tror jeg, at jeg havde solgt lejligheden og begyndt at leve i en rygsæk.

Hvad det er, der afholder folk fra at fylde livet med oplevelser og action

Det er med andre ord ikke arbejde og penge, der afholder folk fra at fylde livet med oplevelser og action.

I stedet, så tror jeg det er frygt der gør forskellen. Rigtig, rigtig mange mennesker er pissebange for at træde ved siden af og gøre noget nyt og anderledes.

Det kræver mod at droppe drømmen om fast arbejde og egen bolig og i stedet satse på et spændende liv, der er fyldt med oplevelser og action.

Mere mod end det er de fleste forundt. Ikke mindst fordi det kræver, at man tør gå sige egne veje og sige nej til den slagne vej.

Categories
Glæde Minimalisme Økonomi

To ting alle drømmer om, men som du aldrig må købe

Når man tænker over det, så er det klart, at rigtig mange af os får så mange penge ind på kontoen hver måned, at vi kan købe næsten hvad som helst.

Hvis vi bare undlader at købe to bestemte ting, så har vi masser af plads i økonomien til at købe både det ene og det andet – og at gøre det igen og igen, måned efter måned i de næste mange år.

Hvorfor vi kan købe både det ene og det andet

Vi kan købe både det ene og det andet fordi de fleste ting faktisk er ret billige ifht. hvor mange penge vi har at gøre godt med.

Sålænge vi ikke er nogle dumme shoppere, der smider om os med penge og køber den ene ligegyldige tåbelighed efter den anden, så har de fleste af os penge til alt hvad vi behøver og en hel del mere end det.

De to helt bestemte ting, du aldrig må købe

Sålænge vi ikke er nogle dumme shoppere, så er det nemlig ikke de ting vi køber i dagligdagen, der kan vælte vores økonomi.

Det er to helt andre ting, der er sindsygt farlige for vores økonomi: Boligkøb og bilkøb.

Hvis vi ellers kan lade være med at købe en bolig og en eller flere biler, så er der ingen grænser for hvor meget andet vi kan købe måned efter måned i de næste mange år.

Hvorfor boligkøb og bilkøb er så sindsygt farligt

At boligkøb og bilkøb kan slå bunden ud af din økonomi skyldes, at der er tale om helt andre beløb end hvad det koster at gå på indkøb i dagligdagen, at købe en ny mobiltelefon, etc.

Du kan fx. få en ny mobiltelefon hver 6 måned i de næste 25 år for de samme penge som en ny, billig bil koster*.

For det samme som en ny bolig vil koste dig i renter og afdrag alene, så kan du fx. tage hele familien ud at rejse 2 gange om året, hvert år i de næste 50 år.**.

Hvad du skal købe for at blive lykkelig

Ikke alene kan du få ufatteligt meget for det samme beløb som en bolig eller bil koster – der er også stor sandsynlighed for du vil blive lykkeligere af at bruge dine penge på den måde!

Det er nemlig sådan, at man samlet set bliver lykkeligere af flere små køb fremfor et stort køb.

Egentlig ikke så overraskende, når man tænker på, at det ikke er dagene derhjemme i vores alt for store og alt for dyre bolig som vi husker. De dage vi husker (og som gør os lykkelige) er dagene, hvor vi mødte andre mennesker og oplevede noget nyt og spændende.

###

Som en fodnote skal det lige med, at vi bor i en andelslejlighed på Vesterbro i København – men hvis der er nogen der kan skaffe os en passende, billig lejelejlighed på Vesterbro, så lover jeg at vores andelslejlighed får sparket. Vi har heldigvis ikke nogen bil.

*) Vi regner med en ny mobiltelefon koster 2.000 kr og at en ny, billig bil koster 100.000 kr.
**) En rejse for hele familien regner vi med koster 20.000 kr. Boligen sætter vi til at have en købspris på 2.000.000 kr og vi regner så med at renter og afdrag samlet set løber op i det samme som købsprisen.

Categories
Minimalisme Økonomi

Antiforbruger – hvad det vil sige at være antiforbruger og hvorfor vi er antiforbrugere

For et par dage siden var der en artikel i Politiken om folk der synes, at det er dårlig stil at bruge penge. Folk der mere eller mindre bevidst prøver at forbruge mindre.

Alletiders, da der er rigtigt mange fordele ved at forbruge mindre. Fordele, som alle og enhver bør høre om, så de forhåbentlig også kan blive antiforbrugere, spare penge og måske være med til at redde verden.

Modeprægede og bæredygtige antiforbrugere

Artiklen i Politiken opdeler antiforbrugerne i to grupper: De modeprægede og de bæredygtige antiforbrugere.

De modeprægede antiforbrugere er dem, der mest er med på vognen for antiforbrug er en trend. De føler sig cool fordi de har en ladcykel og fordi de shopper genbrug.

Helt sikkert et skridt i den rigtige retning, men desværre kan de modeprægede antiforbrugere meget vel holde op med være antiforburgere hvis/når nogen andet bliver moderne 🙁

De bæredygtige antiforbrugere er en helt anden type mennesker end de modeprægede antiforbrugere. De bæredygtige antiforbrugere er med på vognen fordi de virkelig tror på at det er vejen frem for dem selv og fordi de via antiforbrug hjælper til med at redde verden.

De bæredygtige antiforbrugere er ligeglade med trends og vil derfor sikkert blive ved med at være antiforbrugere for evigt – eller ihvertfald længe efter det ikke længere er moderne.

De bæredygtige antiforbrugere nøjes ikke kun med at forbruge mindre. De prøver også at bruge mindre energi (ved fx. at bo i mindre boliger), købe økologisk mad og melde sig til ordninger som fx. delebiler.

Hvilken slags antiforbrugere er vi?

Hvilken gruppe min kone og jeg hører til er et svært valg, for jeg synes ikke vi passer fuldstændig ind i nogen af dem. Ligesom de modeprægede antiforbrugere har vi en ladcykel og vi har også lige shoppet nogle genbrugsmøbler og et par genbrugstrøjer (fordi jeg gerne kun vil have tøj af merino uld).

Men vi har intet dyrt mærketøj og vi regner bestemt heller ikke med at holde op med at være antiforbrugere når det ikke længere er moderne.

Jeg synes derfor ikke vi passer helt ind i gruppen med de modeprægede antiforbrugere, men hvad så med de bæredygtige? Passer vi ind i den gruppe?

Umiddelbart nej. Vores lejlighed er temmeligt stor, vi nøjes ikke med at købe økologisk og vi er heller ikke er med i nogen deleordninger (mest fordi vi ikke har nogen store behov, som har potentiale til en deleordning).

Jeg synes derfor det er lidt for nemt at gøre som Politiken har gjort det og dele alle antiforbrugere op i kun to grupper. Men det overrasker mig ikke, da det jo er nemt at komme til at opdele folk på den måde – præcis ligesom mange af os let kommer til at gøre det med grupper af folk, som vi ikke kender så godt (folk i byerne, folk på landet, udlændige, etc.)

Hvorfor vi er antiforbrugere

Men nok om hvilken gruppe vi tilhører eller ikke tilhører. Lad os i stedet kigge på hvorfor vi er antiforbrugere – eller minimalister som jeg foretrækker at kalde det.

Det er ikke af nødvendighed. Vores økonomi har det godt og vi har en god sjat penge til overs hver måned, så det er ikke pengene der gør, at vi ikke går amok i shopping.

Grunden er i stedet, at vi føler os åndsvage når vi køber ting, der er helt unødvendige og som blot skaber bekymringer og problemer.

Det er derfor ikke kun fordi vi ikke har nogen kørekort, at vi ikke har nogen bil. Det er heller ikke fordi vi ikke har råd (selvom en bil koster ufatteligt mange penge hver måned). Det er først og fremmest fordi vi ikke synes vi har brug for en bil og fordi vi gerne vil undgå en masse bekymringer og problemer med reperationer, med at finde parkeringspladser og med at skulle af med et fast, stort beløb hver eneste måned i skatter, afgifter, forsikring og hvad ved jeg (det kan meget bedre betale sig for os at tage en taxa).

Vi har med andre ord fundet ud af, at det ikke gør en lykkelig at købe ting. Hvis man endelig skal bruge penge, så kan man bruge dem på en masse andre måder, der vil gøre en meget lykkeligere end hvis man havde købt en masse unødvendigt skrammel for pengene.

Categories
Grej Minimalisme Økonomi

Billige møbler – sådan scorer du møbler til helt ned til 15% af normalprisen

Når man køber møbler, så kan man let komme til at bruge rigtigt mange tusinde kr.

Men sådan behøver det ikke være – med lidt benarbejde, så er det rimeligt nemt at finde glimrende møbler til helt ned til 15% af normalprisen.

Hemmeligheden bag billige møbler

Hele humlen ved at score sig nogle billige møbler er at købe dem brugt. At købe brugt kan måske umiddelbart lyde en anelse skræmmende, men der er ingen grund til at gå i panik. Brugte møbler behøver nemlig ikke være noget hærget, vakkelvorent skrammel.

For nyligt har vi købt tre møbler brugt og de har det allesammen glimrende. De har måske et lille hak eller en enkelt ridse, men det er ikke særligt slemt – og bestemt ikke noget, der kan bringe mit pis i kog.

Hvis vi havde købt møblerne som nye, så ville de alligevel have fået nogle mærker henover årene – og hvad gør lidt mærker egentlig? Det er jo ikke ligefrem noget, der får verden til at bryde sammen.

billige møbler, hæve/sænkebord Hæve/sænkebord til 15% af normalprisen
Det første møbel vi købte var et hæve/sænkebord, så jeg kunne få en ordentlig hjemmearbejdsplads.

Efter lidt søgen i Den Blå Avis på nettet, så lykkeds det at finde et elektrisk hæve/sænkebord til kun 600,- kr.

Et tilsvarende nyt, elektrisk hæve/sænkebord koster mindst 4000,- kr, så vi sparede mindst 85% eller 3400,- kr.
billige møbler, bogkasser Bogkasser til 29% af normalprisen
Nogle dage efter købte vi en stak bogkasser fra firmaet At-Bo. Igen fandt vi møblerne i Den Blå Avis på nettet og endte med at give 900,- kr for 3 bogkasser i birk og 200,- for en bogkasse i fyrretræ.

Nye At-Bo bogkasser af birk står til 998,- kr stykket, mens en ny At-Bo bogkasse i fyrretræ står til 798,- kr. Vi gav som sagt 1100,- kr for dem i alt, så samlet set sparede vi 71% eller 2692,- kr.
billige møbler, skuffedarium Skuffedarium til 40% af normalprisen
Til sidst købte vi et skuffedarium til min hjemmearbejdsplads. Her endte vi med give 100,- kr for et klassisk Ikea skuffedarium i metal som de fleste danskere kender.

Et nyt, tilsvarende skuffedarium fra Ikea koster 249,-, så vi sparede 60% eller 149,- kr.

Det tager lidt tid at købe brugt

Som de fleste nok kan regne ud, så tog det længere tid at finde møblerne end det ville have gjort at købe dem allesammen som nye.

Men det gør ikke noget. Jeg synes det er sjovt at gå på jagt i Den Blå Avis og ifht. hvor mange penge vi har sparet (mindst 6241,- kr i alt), så har jeg bestemt heller ikke kunne klage over min timeløn.

At det tager lidt tid kan også gøre, at man finder ud af, at man alligevel ikke har brug for alle møblerne – og så har man jo sparet de penge (medmindre man altså har været så fornuftig på forhånd at bruge 30 dages reglen til at sikre sig, at man virkelig, virkelig har brug for det hele).